L 31 - svar på spm. 2 om den foreslåede ophævelse af forældelsesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. november 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. november 2017
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathias Mikkelsen
Sagsnr.: 2017-0037-0009
Dok.: 588177
Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændrings-
forslag, der indebærer, at den foreslåede ophævelse af forældel-
sesfristen for erstatningskrav og godtgørelseskrav mod forvalt-
ningsmyndigheder, får tilbagevirkende kraft, således at krav, der
er forældede efter forældelseslovens hidtil gældende regler før
lovens ikrafttræden, også omfattes af ophævelsen af forældel-
sesfristen, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et så-
dant ændringsforslag?”
Svar:
1. Et ændringsforslag som indebærer, at ophævelsen af forældelsesfristerne
for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt
i sager om overgreb mod børn får tilbagevirkende kraft, kan formuleres på
følgende måde:
Ӯ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af for-
dringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gernings-
mandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for er-
statningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om over-
greb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle
krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, in-
cest og seksuelt misbrug af børn m.v.)
(L 31)
Af (...):
Til § 5
X) I stk. 3 ændres »stiftet« til: »forældet«, og », medmindre forældelse efter
de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden« udgår.
[Ophævelse af forældelsesfristen med tilbagevirkende kraft i sager om er-
statnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder]
3
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. X
Det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2018. Efter bestemmelsens stk. 3 finder ophævelsen af forældelsesfristen
for erstatning- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder også an-
vendelse på fordringer, der er stiftet før lovens ikrafttræden, medmindre
disse er forældede efter de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring indebærer, at ophævelsen af forældelsesfristen til-
lægges tilbagevirkende kraft. Det betyder, at ethvert krav på erstatning eller
godtgørelse mod en forvaltningsmyndighed kan indbringes for domstolene,
uanset hvornår kravet er opstået. Dette gælder også krav, der allerede er for-
ældede på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
2. Justitsministeriet kan ikke støtte ændringsforslaget.
Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristerne med til-
bagevirkende kraft som foreslået af spørgerne vil betyde, at endog meget
gamle krav vil kunne indbringes for domstolene. Ofrene vil imidlertid fort-
sat skulle kunne dokumentere over for en dommer, at de har et krav. Dette
kan være særligt problematisk i ældre sager, hvor det kan være forbundet
med særlige vanskeligheder at fremskaffe bevismateriale. Det kan således
være vanskeligt at finde nulevende vidner, sagsmaterialet kan være begræn-
set eller ufuldstændigt, eller den offentlige myndighed kan være ophørt med
at eksistere.
I det fremsatte lovforslag understreges det derfor, at det er hensigtsmæssigt,
at sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder indle-
des så tidligt som muligt, idet det bliver sværere at løfte bevisbyrden, som
tiden går. Af samme grund foreslås der med lovforslaget alene en ophævelse
af forældelsesfristerne for nye krav, og krav der ikke allerede er forældede
efter de gældende regler ved lovens ikrafttræden.
Når der med lovforslaget ikke foreslås en ophævelse med tilbagevirkende
kraft skyldes det endvidere, at regeringen ikke ønsker at stille ofrene noget
i udsigt, som ikke kan indfries. En problemstilling som bl.a. Børnerådet har
peget på i forbindelse med rådets høringssvar til lovforslaget:
4
”Generelt for forslag om ophævelse af forældelsesfrister kan
Børnerådet have den bekymring, som rådet også tidligere har
givet udtryk for, at man herved skaber en forventning om op-
rejsning for offeret for overgreb, men at bevisbyrden ikke kan
løftes i retten, fordi overgrebene er sket år tilbage. Virkningen
af fristophævelsen kan altså blive den modsatte af den ønskede,
nemlig at offeret efter en retssag føler sig yderligere underkendt
og nedgjort.” (REU 2017-18, L 31, bilag 1)
Justitsministeriet bemærker afslutningsvis, at dansk ret, herunder forældel-
sesloven skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention (EMRK).
Et eksempel herpå er Østre Landsrets dom af 14. juni 2017 i den såkaldte
Slagelsesag. I sagen fastslog landsretten, at kommunen havde tilsidesat sin
handlepligt efter konventionens artikel 3, og at de danske forældelsesregler
ikke skulle finde anvendelse i sagen, da dette ville indebære en krænkelse
af konventions artikel 13.
Dommen må ses som udtryk for en samlet vurdering af, at det i den konkrete
sag ville være uproportionalt, hvis kravene på godtgørelse måtte anses for
forældede, hvorfor de danske forældelsesregler ikke fandt anvendelse i sa-
gen.


Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt