L 31 - svar på spm. 1 om de foreslåede ophævelser af forældelsesfristerne for gerningsmandens strafansvar og for erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder også omfatter sager om vold mod børn, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatnings-
ansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse
af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt
misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for
svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgø-
relse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) (L 31), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. november 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 30. november 2017
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathias Mikkelsen
Sagsnr.: 2017-0037-0009
Dok.: 578569
Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 (L 31) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om de foreslåede ophævelser af
forældelsesfristerne for gerningsmandens strafansvar og for er-
statnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder
også omfatter sager om vold mod børn, og vil ministeren i be-
nægtende fald stille et ændringsforslag eller yde teknisk bistand
til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at sager
om vold mod børn også omfattes af ophævelsen af disse foræl-
delsesfrister samt redegøre for sin holdning til et sådant æn-
dringsforslag?”
Svar:
1. Med lovforslaget foreslås en ophævelse af forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Den straffe-
retlige forældelsesfrist foreslås ikke ophævet i sager om vold mod børn.
Endvidere foreslås en ophævelse af forældelsesfristerne for krav på erstat-
ning og godtgørelse, som udspringer af en forvaltningsmyndigheds tilside-
sættelse af lovbestemte forpligtelser over for børn, der har været udsat for
overgreb. Ved overgreb forstås bl.a. sådanne strafbare handlinger mod et
barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af straffelovens kapitel 25
(forbrydelser mod liv og legeme). Ophævelsen af forældelsesfristerne for
erstatnings- og godtgørelseskrav mod forvaltningsmyndigheder omfatter så-
ledes bl.a. sager om vold mod børn.
2. Et ændringsforslag som indebærer, at forældelsesfristen for gerningsman-
dens strafansvar også ophæves for sager om vold mod børn, kan formuleres
på følgende måde:
Ӯ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af for-
dringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til
ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gernings-
mandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for er-
statningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om over-
greb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle
krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, in-
cest og seksuelt misbrug af børn m.v.)
(L 31)
3
Af (...):
Til § 1
1) I det under nr. 2 foreslåede § 93 b, stk. 2, ændres »§ 226 eller § 227, stk.
1,« til: »§ 226, § 227, stk.1, eller §§ 244-246,«.
[Ophævelse af forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager
om vold mod børn]
2) Nr. 3 affattes således:
»3. I § 94, stk. 4, udgår »§§ 210 og 216-224, § 225, jf. §§ 216-224, § 226,
§ 227, stk. 1, § 245 a, § 246, jf. § 245 a,«, og 2. pkt. ophæves«.
[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar i sager om vold mod børn]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Lovforslagets § 1, nr. 2, har til formål at ophæve forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn. Med den
foreslåede ændring ophæves forældelsesfristen for gerningsmandens straf-
ansvar tillige i sager om vold begået mod børn.
Den foreslåede ændring indebærer således, at der ikke indtræder forældelse,
når en lovovertrædelse, som er omfattet af § 244 om simpel vold, § 245 om
grov vold, § 245 a om kvindelig omskæring og § 246 om vold med døden
til følge, begås over for en person under 18 år.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ophævelsen af forældelsesfri-
sten for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn
og sager om vold begået mod børn. Med forslaget udgår de dele af § 94, stk.
4, der ikke længere finder anvendelse, som følge af ophævelsen af forældel-
sesfristen.”
3. Justitsministeriet kan ikke støtte ændringsforslaget.
Med lovforslaget foreslås en ophævelse af forældelsesfristen i sager om sek-
suelt misbrug af børn.
4
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
skal dette ses i sammenhæng med, at seksuelt misbrug af børn hører til nogle
af de allergroveste overtrædelser af straffelovens regler om seksualforbry-
delser, og at sådanne krænkelser kan have langvarige og traumatiserende
konsekvenser for barnet. Et barn, der er offer for seksuelt misbrug, kan der-
for have svært ved at fortælle om det seksuelle misbrug til andre, før barnet
er blevet voksent. Dette gør sig navnlig gældende i sager, hvor gernings-
manden er en af barnets nærtstående.
Justitsministeriet finder ikke, at der på samme måde er grundlag for ligele-
des at ophæve forældelsesfristen i alle sager om vold mod børn. En sådan
ophævelse vil f.eks. betyde, at en 18-årigs vold mod en 17-årig i nattelivet
aldrig vil forældes.
Det bemærkes i øvrigt, at høringsparterne ikke har stillet forslag om, at lov-
forslagets ophævelse af gerningsmandens strafansvar ligeledes bør omfatte
vold mod børn. Der henvises til pkt. 2.2 i den kommenterede høringsover-
sigt (REU 2017-18, L 31, bilag 1).
Justitsministeriet er dog positivt indstillet over for at se nærmere på foræl-
delsesfristen i sager om vold mod børn.
Efter Justitsministeriets opfattelse kræver dette dog grundige overvejelser,
herunder vedrørende afgrænsningen af de sager om vold mod børn, som
ikke skal kunne forældes. Justitsministeriet vil overveje denne afgrænsning
nærmere.
Et eventuelt initiativ om ophævelse af forældelsesfristen i visse sager om
vold mod børn bør efter Justitsministeriets opfattelse gennemføres på et se-
nere tidspunkt og ikke i forbindelse med behandlingen af nærværende lov-
forslag. Det vil bl.a. gøre det muligt at foretage en høring over en sådan
ændring.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om for-
ældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning
fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for
gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og
for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om
overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for
seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timers reglen i sager om
voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.)
1. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 13. juni 2017 til den 15. au-
gust 2017 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Advo-
katrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Seksuelle Overgreb, Center for
Voldtægtsofre (Rigshospitalet), Center for Voldtægtsofre (Århus Universi-
tetshospital), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Danner,
Dansk Kvindesamfund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive
Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Exitcirklen, Foreningen af Offent-
lige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Far, Hjælp
Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL,
Kvinderådet, Landsforeningen (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af
Civilafdelingen
Dato: 2. oktober 2017
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Mathias Mikkelsen
Sagsnr.: 2017-43-0006
Dok.: 490670
Retsudvalget 2017-18
L 31 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Mødrehjælpen, Offerrådgiv-
ningerne i Danmark, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet, Red
Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grøn-
land, Rigspolitiet, Seksualpolitisk Forum, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Tænketanken VM Viden
om Mænd, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre og Vestre Landsret,
Sø- og Handelsretten, byretterne, Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår,
Center for Seksuelle Overgreb, Center for Voldtægtsofre (Århus Universi-
tetshospital), Danske Advokater, Danske Regioner, Det Kriminalpræven-
tive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Den Danske Dommerfore-
ning, Domstolsstyrelsen, Erstatningsnævnet, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene,
KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen mod
seksuelle overgreb, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Danmark, Politi-
forbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Seksualpo-
litisk Forum, Tænketanken VM Viden om Mænd,
Udover de hørte myndigheder, organisationer, mv. har Landsforeningen
Spor afgivet høringssvar.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt til lovforslaget
Sø- og Handelsretten, byretterne, Danske Regioner, Direktoratet for
Kriminalforsorgen og Erstatningsnævnet har ikke haft bemærkninger til
forslaget.
Børns Vilkår er generelt positive over for de foreslåede ændringer og tak-
ker for muligheden for at afgive bemærkninger samt for den prioritering af
området, som både lovforslaget og processen med inddragelse af interes-
senter har været udtryk for.
3
Center for Seksuelle Overgreb hilser lovforslaget velkomment og be-
mærker, at tidsfrister i sager om overgreb mod børn er urimelige, bl.a.
fordi børn, der udsættes for overgreb, ofte ikke fortæller om overgrebene
umiddelbart efter, de er begået, og ofte først bliver klar over overgrebets
samlede konsekvenser som voksne.
Det Kriminalpræventive Råd finder det positivt, at regeringen har fokus
på at styrke forholdene for ofre for seksuelle overgreb, og støtter de fore-
slåede ændringer.
Joan-søstrene bemærker, at lovforslaget indebærer markante forbedringer
af forholdene for seksuelt misbrugte, og fremhæver i den forbindelse fast-
sættelsen af en nedre grænse for tortgodtgørelse, ophævelsen af 72-timers
reglen og afskaffelsen af forældelsesfristerne for gerningsmandens stra-
fansvar og offentlige myndigheders erstatningsansvar.
Mødrehjælpen mener overordnet, at det er særdeles positivt, at regeringen
ønsker at styrke retssikkerheden for ofre for overgreb mod børn, og at ad-
gangen til at kunne retsforfølge både gerningsmand og myndigheder er
principiel.
Retspolitisk Forening kan i det hele støtte lovforslaget, da det bl.a. giver
krænkede børn bedre og sikrere rettigheder.
Tænketanken VM Viden om Mænd bakker op om de foreslåede ændrin-
ger.
Domstolsstyrelsen bemærker, at styrelsen forventer en begrænset forø-
gelse af ressourceforbruget som følge af afskaffelsen af forældelsesfri-
sterne for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af
børn og ophævelsen af offererstatningslovens krav om anmeldelse inden
for 72 timer i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn. Sty-
relsen forventer, at forøgelsen vil kunne håndteres inden for domstolenes
eksisterende økonomiske ramme, men forbeholder sig retten til at vende
tilbage, hvis sagsudviklingen viser sig at afvige markant som følge af
lovændringen.
Rigspolitiet forudsætter i relation til finansieringen af lovforslaget, at der i
forhold til reduktionen af reserven til politiets internationale beredskab på
4
2,1 mio. kr. årligt er tale om den allerede foretagne reduktion ved FFL18
og ikke en yderligere reduktion.
Justitsministeriet noterer sig høringsparternes generelle opbakning til lov-
forslaget. For så vidt angår Rigspolitiets høringssvar kan Justitsministe-
riet bekræfte, at den reduktion af reserven til politiets internationale be-
redskab, der omtales i lovforslaget, er den reduktion, som er foretaget.
2.2. Straffelovens regler om forældelse af strafansvar i sager om
seksuelt misbrug af børn
2.2.1. Om ophævelsen af forældelsesfristerne
Østre Landsret bemærker, at det er et retspolitisk spørgsmål, om og i gi-
vet fald hvilken forældelsesfrist der skal gælde for den enkelte forbrydelse,
men at en lang eller ingen forældelsesfrist kan have stor betydning for af-
viklingen af konkrete sager. En afskaffelse af forældelsesfristerne i sager
om seksuelt misbrug af børn vil indebære, at der skabes en kategori af sa-
ger, der typisk vil være karakteriseret af betydelige bevismæssige proble-
mer, da sådanne sager ofte vil skulle afgøres alene på baggrund af anmel-
derens og den påståede gerningsmands forklaring. Østre Landsret finder
det derfor mere nærliggende at tage højde for, at et barn ikke kan forventes
at handle ligeså resolut som en voksen på et seksuelt overgreb, ved at sus-
pendere forældelsesfristen i en passende periode. Samtidig bemærker
Østre Landsret, at en afskaffelse af forældelsesfristerne rejser spørgsmål
om hensigtsmæssigheden ved at straffe en gerningsmand mange år efter
gerningstidspunktet. Østre Landsret anfører, at de nævnte forhold synes at
have været medvirkende til, at Straffelovrådet i betænkning nr. 1534/2012
om seksualforbrydelser afstod fra at komme med forslag til mere generelle
ændringer af forældelsesreglerne for sådanne forbrydelser.
Vestre Landsret bemærker, at det er et retspolitisk spørgsmål, om foræl-
delsesfristen skal afskaffes i sager om seksuelt misbrug af børn, men hen-
leder opmærksomheden på de betragtninger, der er anført i Straffelovrå-
dets betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, særligt side 745-
750.
Den Danske Dommerforening tilslutter sig høringssvarene fra de to
landsretter.
5
Rigsadvokaten bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristen for ger-
ningsmandens strafansvar må antages at kunne indebære vanskeligheder
for anklagemyndigheden i forhold til at føre det til domfældelse tilstrække-
lige bevis i nogle af de ældre sager om seksuelt misbrug af børn, idet der
ofte ikke vil være andre beviser i sagen end forurettedes forklaring.
Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder det be-
tænkeligt at afskaffe forældelsesfristerne, og henviser til Straffelovrådets
betænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser. Der henvises i den for-
bindelse bl.a. til, at det anføres i betænkningen, at jo ældre forhold, der er
tale om, jo større er risikoen for materielt urigtige afgørelser ikke mindst i
sager om seksuelle overgreb, hvor det væsentligste bevis ofte vil være
forurettedes forklaring. Høringsparterne henviser endvidere til, at de nuvæ-
rende regler allerede giver vide muligheder for at behandle meget gamle
overtrædelser, og at de gældende regler sikrer en hensigtsmæssig balance
mellem de særlige hensyn til forurettede og hensynet til at træffe materielt
korrekte afgørelser.
Seksualpolitisk Forum fraråder med samme argumentation som Advokat-
rådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater en afskaffelse af forældel-
sesfristerne og anfører derudover, at nyttevirkningen af straf for meget
gamle sager er meget lille i relation til almenprævention, gengældelseshen-
syn og individualprævention.
Offerrådgivningen i Danmark bemærker, at lovforslaget ikke indeholder
en konkret begrundelse for, hvorfor forældelsesfristerne helt afskaffes. Der
er f.eks. ikke henvist til virkningerne af tidligere lempelser af forældelses-
reglerne eller til de mulige konsekvenser for en seksuelt misbrugt person,
som melder en sag i en sen alder. Offerrådgivningen i Danmark har svært
ved at gennemskue de scenarier, som kan opstå ved en total afskaffelse.
Retspolitisk Forening bemærker med henvisning til Straffelovrådets be-
tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser, at ophævelsen af foræl-
delsesfristerne kan give domstolene særlige problemer mht. beviser og be-
visbedømmelse i sager, der anlægges mange år efter forbrydelsen, men
foreningen har tillid til, at domstolene kan håndtere disse sager på fair vis.
Det Kriminalpræventive Råd deler Justitsministeriets opfattelse af, at der
bør lægges betydelig vægt på hensynet til barnet ved afvejningen af hensy-
nene for og imod en ophævelse af forældelsesfristerne. Rådet finder ikke,
at en ophævelse af forældelsesfristerne i afgørende grad forringer retssik-
6
kerheden for tiltalte, idet bevisvurderingen, herunder vurderingen af tro-
værdigheden af vidneudsagn og skyldsspørgsmålet, foretages af domsto-
lene.
Hjælp Voldsofre er enig i, at hensynet til barnet må gå forud for betragt-
ninger om, at afskaffelsen af forældelse af gerningsmandens strafansvar
skulle kunne føre til øget risiko for materielt urigtige afgørelser. Hjælp
Voldsofre anfører endvidere, at en anmeldelse af et seksuelt overgreb i
barndommen ikke alene forudsætter opnåelse af en vis alder, men også en
vis klarhed og indsigt i, hvilke konsekvenser overgrebet har haft.
Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at ministeriet er opmærk-
som på de udfordringer, som en ophævelse af forældelsesfristerne for ger-
ningsmandens strafansvar kan give anledning til, og som en række af hø-
ringsparterne gør opmærksom på bl.a. med henvisning til den behandling
af emnet, som Straffelovrådet har foretaget i betænkning nr. 1534/2012 om
seksualforbrydelser.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget er det imidlertid Justitsmini-
steriets opfattelse, at der ved afvejningen af hensynene for og imod en op-
hævelse af forældelsesfristerne i sager om seksuelt misbrug af børn må
lægges betydelig vægt på hensynet til barnet, herunder navnlig at barnet
ofte først som voksen er i stand til at fortælle andre om det seksuelle mis-
brug. De hensyn, der taler imod en sådan ændring af forældelsesfristen,
må derfor vige for dette helt særlige hensyn til barnet, idet der er tale om
særdeles grove forbrydelser. Justitsministeriet noterer sig i øvrigt, at en
række af høringsparterne deler dette synspunkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
2.2.2. Om forslagets virkningstidspunkt
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb og Landsforeningen
Spor bemærker, at de hensyn, der begrunder en afskaffelse af forældelses-
fristerne i sager om seksuelt misbrug af børn, også gør sig gældende i sa-
ger, som i dag er forældede efter de gældende regler. Høringsparterne me-
ner derfor, at afskaffelsen af forældelsesfristerne bør ske med tilbagevir-
kende kraft.
7
Justitsministeriet skal bemærke, at ophævelse af forældelsesfristerne for
gerningsmandens strafansvar med tilbagevirkende kraft som foreslået af
høringsparterne ville være i strid med Danmarks internationale forpligtel-
ser.
2.2.3. Om lovforslagets afgrænsning
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb og Landsforeningen
Spor finder det stærkt beklageligt, at lovforslaget ikke omfatter seksuelle
overgreb mod børn og unge, der falder ind under straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelser, da ikke blot krænkelser af blufærdigheden, men
også alvorlige seksuelle overgreb mod børn straffes efter bestemmelsen.
Høringsparterne foreslår, at § 232 revideres, således at seksuelle overgreb
mod børn og blufærdighedskrænkelser mod voksne omfattet af bestemmel-
sen adskilles i to selvstændige bestemmelser, samt at forældelsesfristen for
gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelle overgreb mod børn, der
i dag er omfattet af § 232, afskaffes.
Justitsministeriet bemærker, at der ved afgrænsningen af de omfattede
overtrædelser af straffeloven har været foretaget en afvejning af forskel-
lige hensyn for og imod en ophævelse af den strafferetlige forældelsesfrist.
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet grundlag for tillige at
ophæve den strafferetlige forældelsesfrist for blufærdighedskrænkelse.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at efter straffelovens § 94,
stk. 4, regnes forældelsesfristen for overtrædelse af straffelovens § 232
over for et barn under 15 år tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21
år.
2.3. Forældelseslovens regler om forældelse af erstatnings- og godtgø-
relseskrav mod offentlige myndigheder i sager om overgreb mod børn
2.3.1. Om ophævelse af forældelsesfristerne
Retspolitisk Forening og Børns Vilkår ser positivt på, at lovforslaget er
udvidet i forhold til Justitsministerens oprindelige udspil, således at afskaf-
felsen af forældelsesfristerne gælder for sager om overgreb mod børn ge-
nerelt.
Børnerådet bemærker, at effekten af en ophævelse af forældelsesfristerne
kan blive modsat den ønskede, idet afskaffelsen kan skabe en forventning
om oprejsning til offeret, som ikke kan imødekommes, fordi bevisbyrden
ikke kan løftes i retten. Børnerådet anerkender dog samtidig de betragtnin-
8
ger, der er anført i lovforslaget om de særlige hensyn, der gør sig gældende
i forhold til ofre for overgreb.
Mødrehjælpen er enig i, at bevisbyrden i disse sager kan være vanskelig
af løfte mange år efter et overgreb, men finder, at det er centralt, at myn-
dighedernes ansvar over for ofre for overgreb kan fastholdes.
Hjælp Voldsofre hilser afskaffelsen af forældelsesfristerne velkommen.
Foreningen bemærker dog for så vidt angår myndigheders ansvarsgrund-
lag, at der ikke – som anført i lovforslaget – kan stilles krav om, at myn-
digheden skal have optrådt culpøst, førend den kan ifalde et erstatnings-
ansvar.
Justitsministeriet anerkender, at det med tiden bliver vanskeligere at løfte
bevisbyrden i de sager om erstatning eller godtgørelse, der er omfattet af
lovforslaget. Justitsministeriet er endvidere meget opmærksom på ikke at
stille ofrene noget i udsigt, som ikke kan blive indfriet. Det er derfor un-
derstreget i bemærkningerne til lovforslaget, at det fortsat vil være hen-
sigtsmæssigt, at sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myn-
digheder indledes så tidligt som muligt. Der henvises til pkt. 2.2.2 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår synspunktet om myndighedernes ansvarsgrundlag, skal
Justitsministeriet bemærke, at der ikke med lovforslaget foreslås ændrin-
ger heraf, og at det er ministeriets opfattelse, at såfremt der ikke foreligger
et særligt ansvarsgrundlag, skal de almindelige erstatningsretlige betin-
gelser være opfyldt, herunder at myndigheden har handlet culpøst. Såfremt
der foreligger et særligt ansvarsgrundlag, som det eksempelvis kan være
tilfældet ved overtrædelser af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion, er det ikke nødvendigvis et krav, at myndigheden har optrådt culpøst.
2.3.2. Om forslagets virkningstidspunkt
Joan-Søstrene anfører, at lovforslagets § 5, hvorefter krav, der allerede er
forældede før lovens ikrafttræden, ikke genoplives, er i strid med Østre
Landsrets dom i den såkaldte ”Slagelsesag”. Joan-Søstrene foreslår, at der
i sager om seksuelt misbrug af anbragte børn ikke kan ske forældelse af
det offentliges erstatningsansvar, og at en sådan regel også bør gælde for
sager, hvor misbruget ikke har en sådan karakter, at det er omfattet af Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3.
9
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb og Landsforeningen
Spor bemærker, at afskaffelsen af forældelsesfristerne bør gives tilbage-
virkende kraft, da den er ubetinget til gavn for borgerne, og domstolene
herved alene vil skulle behandle skyldsspørgsmålet og ikke spørgsmål om
forældelse.
Justitsministeriet bemærker, at en ophævelse af forældelsesfristerne med
tilbagevirkende kraft – som foreslået af høringsparterne – vil betyde, at
endog meget gamle krav vil kunne indbringes for domstolene. Ofrene vil
imidlertid fortsat skulle kunne dokumentere over for en dommer, at de har
et krav. Dette kan være særligt problematisk i ældre sager, hvor det kan
være forbundet med særlige vanskeligheder at fremskaffe bevismateriale.
Det kan således være vanskeligt at finde nulevende vidner, sagsmaterialet
kan være begrænset eller ufuldstændigt, eller den offentlige myndighed
ikke længere eksistere.
I lovforslaget understreges det derfor også, at det er hensigtsmæssigt, at
sager om erstatning eller godtgørelse mod offentlige myndigheder indledes
så tidligt som muligt, idet det bliver sværere at løfte bevisbyrden som tiden
går. Af samme grunde foreslås der med lovforslaget alene en ophævelse af
forældelsesfristerne for krav, der ikke allerede er forældede efter de gæl-
dende regler.
For så vidt angår den såkaldte Slagelsesag og lovforslagets forhold til
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention henvises til pkt. 2.3.4 ne-
denfor.
2.3.3. Om forslagets afgrænsning
Joan Søstrene anfører, at afskaffelsen af forældelsesfristerne for offent-
lige myndigheders erstatningsansvar bør udstrækkes til også at gælde for
overgreb begået mod voksne med betydelig psykiske/kognitive handicap.
Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at der ved den foreslåede
ophævelse af forældelsesfristerne er tale om et meget vidtgående skridt, da
det at have forældelsesregler er helt grundlæggende i en retsstat. Når en
ophævelse alligevel foreslås, skyldes det, at der gør sig helt særlige hensyn
gældende i de situationer, hvor en offentlig myndighed har tilsidesat sine
forpligtelser over for et barn, der har været udsat for et overgreb. Dette
skyldes bl.a., at en eventuel erstatningssag mod myndighederne ikke op-
står, før overgrebene kommer for en dag, hvilket ofte først vil ske, når bar-
10
net er blevet voksent, da barnet typisk først på dette tidspunkt vil være i
stand til at reflektere over overgrebene og over myndighedernes ansvar i
forbindelse hermed. Barnet vil først som voksen være klar over mulighe-
derne for at få erstatning fra myndighederne og have de nødvendige res-
sourcer til at kunne føre en erstatningssag. Ved den foreslåede ophævelse
af forældelsesfristerne tages der således højde for det modningsperspektiv,
som gør sig særligt gældende i de sager, hvor ofret er et barn.
Dette modningsperspektiv gør sig ikke på samme måde gældende, hvor
offeret er en voksen med en betydelig psykisk/kognitiv funktionsnedsæt-
telse. Hertil kommer, at det vil være meget vanskeligt at afgrænse den per-
sonkreds, herunder fastlægge den nødvendige grad af psykisk/kognitiv
funktionsnedsættelse, som en sådan ophævelse af forældelsesfristerne vil
skulle finde anvendelse på.
2.3.4. Forslagets forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovudkastet ikke indehol-
der en redegørelse for de menneskeretlige aspekter af forældelsesreglerne,
herunder de kriterier og forhold, der som følge af de menneskeretlige for-
pligtelser har betydning for myndighedernes afgørelser. Institut for Men-
neskerettigheder bemærker endvidere, at der fortsat kan forekomme sager,
hvor de gældende forældelsesfrister i sager om misbrugte børns civilretlige
krav mod offentlige myndigheder er uforholdsmæssigt korte og vil kunne
udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Instituttet anbefaler, at der i lovforslagets bemærkninger redegøres nær-
mere for menneskerettens betydning for anvendelse af de danske forældel-
sesregler, så det står klart, at forældelsesreglerne skal anvendes med
respekt for Danmarks internationale forpligtelser.
Børns Vilkår anfører, at bemærkningerne til lovforslaget bør forholde sig
til betydningen af menneskerettighederne i relation til lovforslaget, såvel
som deres betydning for fortolkningen af de gældende forældelsesregler.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, er det hensig-
ten, at sætte fokus på ofre for forbrydelser, at øge retfærdigheden for den
enkelte, og at ofres adgang til erstatning og godtgørelse forbedres. Som
videre anført i pkt. 2.2.3 er det bl.a. hensigten med lovforslaget, at ophæ-
velsen af forældelsesfristerne for erstatnings- og godtgørelseskrav, som
udspringer af offentlige myndigheders tilsidesættelse af lovbestemte
11
forpligtelser over for en person under 18 år i forbindelse med overgreb be-
gået over for denne, skal finde anvendelse på krav, som opstår efter lovens
ikrafttræden samt krav, som ikke er forældede på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Baggrunden for den foreslåede ændring er således et politisk ønske om at
stille ofre i overgrebssager bedre i forhold til muligheden for at opnå godt-
gørelse eller erstatning, når der er sket myndighedssvigt.
Efter EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og umenneskelig eller
nedværdigende behandling. Forbuddet mod tortur mv. er absolut. Det føl-
ger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at staterne
efter omstændighederne kan have en forpligtelse til positivt at forhindre, at
personer udsættes for behandling i strid med EMRK artikel 3. Det vil efter
omstændighederne – f.eks. som i den såkaldte Slagelsesag – kunne være
tilfældet i sager, hvor børn af deres plejeforældre udsættes for handlinger
omfattet af EMRK artikel 3, og hvor en kommune har undladt at gribe ind
eller har ført et utilstrækkeligt tilsyn med plejeforældrene.
Adgangen til at gøre forældelsesfrister gældende i sager om overtrædelser
af EMRK artikel 3, er reguleret i EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig
rettergang og artikel 13 om retten til effektive retsmidler.
Menneskerettighedsdomstolen har i sager om forældelse af civile krav ud-
talt, at forældelsesregler varetager vigtige legitime hensyn, herunder hen-
synet til at opnå endelig sikkerhed om retstilstanden og til at beskytte po-
tentielle sagsøgte mod gamle krav, som på grund af den forløbne tid er
vanskelige at imødegå. Domstolen har på den baggrund i flere sager fun-
det, at forældelsesfrister i sager om civilretlige krav ikke i sig selv strider
mod artikel 6, jf. f.eks. Stubbings m.fl. mod Storbritannien, dom af 22. ok-
tober 1996, præmis 51. Forældelsesfrister må dog ikke være urimeligt
korte og skal give den berettigede en reel mulighed for at gøre et krav gæl-
dende (krav om proportionalitet).
Efter EMRK artikel 13 skal enhver, hvis rettigheder efter konventionen er
blevet krænket, have adgang til effektive retsmidler herimod for en natio-
nal myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i
embeds medfør. På samme måde som for EMRK artikel 6’s vedkommende
er det overladt til medlemsstaterne at fastsætte processuelle regler for ud-
nyttelse af et retsmiddel, herunder frister.
12
EMRK, som er gennemført i dansk ret ved inkorporering, kan som en del
af dansk ret påberåbes for og anvendes af de danske domstole og andre
retsanvendende myndigheder. Dansk ret, herunder forældelsesloven, skal
således fortolkes i overensstemmelse med EMRK. Østre Landsrets dom af
14. juni 2017 i den såkaldte Slagelsesag er et eksempel herpå. Dommen
må ses som udtryk for en samlet vurdering af, at det i den konkrete sag
ville være uproportionalt, hvis tortkravene måtte anses for forældede,
hvorfor de danske forældelsesregler ikke fandt anvendelse i sagen. Sagen
er konkret begrundet bl.a. med henvisning til sagsøgernes unge alder, ka-
rakteren af de krænkelser, som de var udsat for under hele deres barndom,
og at der ikke var noget særligt modhensyn at tage til den sagsøgte kom-
mune, som ikke havde taget skridt til at undersøge eller oplyse sagen nær-
mere.
2.4. Erstatningsansvarslovens regler om tortgodtgørelse
2.4.1. Forhøjelse af niveauerne for tortgodtgørelse
Offerrådgivningen i Danmark kan tiltræde den foreslåede ændring.
Advokatrådet og Center for Voldtægtsofre (Århus Universitetshospi-
tal) er enige i at niveauerne for tortgodtgørelsen bør udvikle sig i takt med
den almindelige lønudvikling.
Hjælp Voldsofre hilser forhøjelserne af tortgodtgørelsesniveauerne vel-
komment, herunder særligt at der lægges op til højere krænkelsesgodtgø-
relser til børn.
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb og Landsforeningen
Spor er enige i, at der bør ske en generel forhøjelse af tortgodtgørelsesni-
veauerne i sager om seksuelle krænkelser, at der indføres en nedre grænse,
og at tortgodtgørelserne bør udvikle sig i takt med den almindelige lønud-
vikling.
Danske Advokater bemærker, at det er et politisk valg, hvilket niveau
tortgodtgørelserne bør ligge på, men at det kan diskuteres, om den foreslå-
ede forhøjelse er tilstrækkelig.
Det er Justitsministeriets vurdering, at der med den foreslåede ændring af
erstatningsansvarsloven tages det fornødne hensyn til den almindelige
lønudvikling, der har fundet sted siden 2002, hvor de nuværende ni-
13
veauer for tortgodtgørelse blev fastlagt. Forslaget sikrer samtidig, at ni-
veauerne ikke fremover stagnerer, men derimod udvikler sig i takt med den
almindelige lønudvikling.
2.4.2. Udvidelse af forslaget
Center for Voldtægtsofre (Århus Universitetshospital) mener ikke, at
der bør være en fast differentiering mellem godtgørelsens størrelse ved for-
søg på voldtægt og fuldbyrdet voldtægt, da de psykiske konsekvenser ved
et forsøg på voldtægt kan være lige så alvorlige som ved fuldbyrdet
voldtægt. I stedet bør godtgørelsens størrelse fastsættes efter en konkret
vurdering af sagen, herunder risikoen for varige mén.
Hjælp Voldsofre anfører, at lovforslaget bør forholde sig specifikt til ni-
veauernes størrelse for fuldbyrdet voldtægt begået efter henholdsvis straf-
felovens § 216, stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, idet Hjælp
Voldsofre ikke finder det rimeligt, at der i retspraksis synes at være store
udsving i størrelsen af godtgørelsen afhængig af, om forholdet falder under
stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.
Justitsministeriet skal indledningsvist bemærke, at vurderingen af, på hvil-
ket specifikt niveau tortgodtgørelserne i sager om seksuelle krænkelser bør
ligge, for at de opleves rimelige, er særdeles vanskelig at foretage, idet
den tort, der er lidt, ikke kan opgøres i et bestemt pengebeløb. Det er der-
for i sidste ende en politisk vurdering, hvilket niveau godtgørelserne bør
ligge på. Hensigten med at forhøje tortgodtgørelsesniveauet for sager om
fuldbyrdet voldtægt med ca. 2/3 er imidlertid at afspejle disse forbrydel-
sers særligt alvorlige karakter.
Justitsministeriet bemærker dernæst, at den foreslåede ændring af erstat-
ningsansvarsloven har til formål at sikre en generel forhøjelse af tortgodt-
gørelsesniveauerne i sager om seksuelle krænkelser. Derudover har æn-
dringen til formål at gøre det klart, at domstolene ved udmålingen af tort-
godtgørelse i sager om seksualforbrydelser fremover bør tage hensyn til
den lønudvikling, der har været siden 2002-ændringen af erstatnings-
ansvarsloven, hvilket endvidere har til formål at sikre, at tortgodtgørelses-
niveauerne ikke stagnerer på 2017-niveau. Det er imidlertid justitsministe-
riets opfattelse, at det fortsat bør være op til domstolene at træffe afgørelse
om tortgodtgørelsens størrelse i den konkrete sag.
14
2.4.3. Om forslagets afgrænsning
Børns Vilkår ser meget positivt på forslaget om en minimumsgrænse for
tortgodtgørelse i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, men
ser gerne, at minimumsgrænsen udstrækkes til også at gælde i sager om
andre overgreb end seksuelle.
Justitsministeriet skal bemærke, at formålet med at fastsætte en minimums-
grænse i sager om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, som strækker
sig over en årrække, og hvor forurettede har et tillids- eller afhængigheds-
forhold til gerningsmanden, er at modvirke, at der i disse meget kræn-
kende sager tilkendes tortgodtgørelser, som af ofrene opleves som urime-
ligt lave.
2.4.4. Om domstolenes skøn i sager om seksuelt misbrug af børn
Danske Advokater bemærker, at det bør overvejes at angive mere præcist,
hvilken betydning de momenter, som domstolene ifølge lovforslaget kan
lægge vægt på ved fastsættelsen af tortgodtgørelsen, bør have.
Hjælp Voldsofre bemærker, at der i praksis kan blive tvivl om, hvornår
der er tale om grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, og minimums-
grænsen på 150.000 kr. skal finde anvendelse. Lovforslaget giver dermed
domstolene relativt stor magt til at lægge niveauet for krænkelsesgodtgø-
relser, og det går således fra at være et politisk spørgsmål til at blive af-
gjort af retspraksis.
Justitsministeriet skal bemærke, at formålet med lovforslaget ikke er at
fratage domstolene deres skøn i sager om seksuelle krænkelser af børn,
men derimod at anvise en række momenter, som bør tillægges betydning
ved fastsættelsen af tortgodtgørelse. Lovforslagets opregning af disse er
ikke udtømmende, og er i vidt omfang udtryk for momenter, der allerede i
dag indgår ved domstolenes behandling. Opregningen har imidlertid til
formål at sikre, at domstolene inddrager relevante omstændigheder ved
fastsættelsen af tortgodtgørelsens størrelse i den konkrete sag.
2.4.5. Forslagets forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention
Børns Vilkår bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør om-
tales, hvilken betydning praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds-
15
domstol skal tillægges ved udmåling af godtgørelse, idet det er Børns Vil-
kårs opfattelse, at sager om erstatning for offentligt omsorgssvigt må for-
ventes i vidt omfang at inddrage menneskeretten.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovbemærkningerne
tilføjes, at domstolene ved udmåling af tortgodtgørelsens størrelse i sager
om myndigheders ansvar, som udspringer af overgreb begået mod børn,
skal inddrage praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om
udmåling af godtgørelse.
Justitsministeriet skal bemærke, at den foreslåede ændring af erstatnings-
ansvarslovens § 26 regulerer offerets krav på tortgodtgørelse fra ger-
ningsmanden i anledning af den retsstridige krænkelse, som offeret har
været udsat for. Ændringen vedrører ikke et eventuelt krav på godtgørelse,
som offeret har mod en offentlig myndighed i anledning af myndighedens
svigt over for offeret. Justitsministeriet finder derfor ikke anledning til at
redegøre nærmere for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols prak-
sis for udmåling af godtgørelse i denne del af lovforslaget.
Justitsministeriet er dog enig i, at domstolene ved udmåling af godtgørel-
sens størrelse i anledning af offentlige myndigheders svigt overfor et barn,
der har været udsat for et overgreb, bør inddrage praksis fra Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstol, og at dette også sker i praksis, jf. Østre
Landsrets afgørelse i den såkaldte ”Slagelsesag”, hvor retten tilkendte en
godtgørelse for kommunens overtrædelse af Den Europæiske Menneske-
rettighedskonventions artikel 3, jf. princippet i erstatningsansvarslovens §
26, og udtalte, at godtgørelsen størrelsesmæssigt burde tage udgangspunkt
i udmålingspraksis ved Menneskerettighedsdomstolen.
2.5. Offererstatningslovens 72-timers regel i sager om voldtægt, incest
og seksuelt misbrug af børn
2.5.1. Ophævelse af 72-timers reglen for visse sager
Center for Seksuelle Overgreb og Center for Voldtægtsofre (Århus
Universitetshospital) hilser ændringen velkommen og bemærker bl.a., at
ofre for seksuelle overgreb ofte er så traumatiserede af overgrebet, at de
ikke er i stand til at overholde en tidsfrist, og at der med ophævelsen af
reglen tages hensyn til de alvorlige psykiske reaktioner et seksuelt over-
greb kan have.
16
Børnerådet hilser forslaget velkommen, idet den gældende regel ikke ta-
ger fornødent hensyn til børns særligt sårbare konstitution.
Børns Vilkår bakker op om den foreslåede ændring og henviser særligt til
Erstatningsnævnets praksis på området.
Institut for Menneskerettigheder finder generelt den foreslåede ændring
positiv, idet ændringen vil finde anvendelse på skader forvoldt ved over-
trædelser, der er begået to år før lovændringens forventede ikrafttræden,
samt at Erstatningsnævnet af egen drift vil genoptage tidligere afviste sa-
ger.
Hjælp Voldsofre forventer, at ophævelsen af offererstatningslovens 72-ti-
mers regel vil få betydning for adskillige forurettede, der kan få erstatning,
selvom de ikke har indgivet anmeldelse inden for 72 timer, men håber
samtidigt ikke, at ophævelsen medfører, at Erstatningsnævnet i højere grad
vil meddele afslag på erstatning og godtgørelse med henvisning til, at der
ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en forbrydelse har fundet sted.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den foreslåede
ændring er unødvendig, idet offererstatningsloven allerede i dag indehol-
der en dispensationshjemmel, som i vidt omfang anvendes i praksis.
Justitsministeriet skal bemærke, at ophævelsen af 72-timersreglen har til
formål at forbedre bl.a. voldtægtsofres mulighed for at få adgang til er-
statning og godtgørelse. Den foreslåede ændring har således til formål at
sikre, at alle ofre i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn
ikke risikerer at få deres krav på erstatning afvist, fordi de ikke har an-
meldt forbrydelsen inden for en tidsfrist og ikke opfylder betingelsen for at
få dispensation fra anmeldelsesfristen.
2.5.2 Forslagets afgrænsning
Center for Voldtægtsofre (Århus Universitetshospital) bemærker, at
lovforslaget ikke forholder sig til sager om forsøg på voldtægt, men at de
samme grunde for ophævelse af reglen i sager om voldtægt gør sig gæl-
dende i sager om forsøg på voldtægt, idet der kan gå uger, måneder eller år
før en person udsat for voldtægt eller forsøg herpå er klar til at anmelde
hændelsen.
17
Offerrådgivningen i Danmark finder, at 72-timers reglen bør ophæves i
alle sager.
Hjælp Voldsofre opfordrer Justitsministeriet til at se på en ophævelse
eller udvidelse af 72-timers reglen i sager, der vedrører andre personfor-
brydelser.
Som det fremgår af afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
er der vægtige grunde der taler for, at en politianmeldelse skal ske hurtigt.
Justitsministeriet har imidlertid – på baggrund af Rigspolitiets opgørelse
over anmeldelser i voldtægtssager, som er nævnt i lovforslaget – fundet, at
hensynet til den særlige situation som ofre for voldtægt befinder sig i, og
som i vidt omfang fører til, at offeret først anmelder forbrydelsen til poli-
tiet senere end 72 timer efter gerningstidspunktet, kan begrunde, at anmel-
delsesfristen helt bør ophæves i sager om voldtægt. Efter Justitsministeri-
ets opfattelse gør de samme hensyn sig også gældende i sager om incest og
seksuelt misbrug af børn, som også er præget af, at forbrydelsen ofte først
sent kommer til politiets kendskab. Justitsministeriet har derfor fundet, at
anmeldelsesfristen på 72 timer også bør ophæves for disse sager.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ophævelsen af 72-timers reglen
også omfatter sager om forsøg på voldtægt, incest og seksuelt misbrug af
børn.
Endelig bemærkes det, at Erstatningsnævnet fortsat vil have mulighed for
at dispensere fra kravet om anmeldelse inden for 72 timer, hvis forholdene
taler for det.
2.5.3. Forslagets virkningstidspunkt
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb og Landsforeningen
Spor bakker op om den foreslåede ophævelse, men mener, at den bør ske
med tilbagevirkende kraft.
Justitsministeriet skal bemærke, at der med lovforslagets § 5, stk. 5, alle-
rede er givet ophævelsen af 72-timers reglen en vis tilbagevirkende kraft,
idet ophævelsen også finder anvendelse på skader, der er forvoldt ved
overtrædelser, der er begået indtil 2 år forud for lovens ikrafttræden. Det
er Justitsministeriets opfattelse, at der hermed er taget det fornødne hen-
syn til ældre sager.
18
Det bemærkes i øvrigt, at Erstatningsnævnet af egen drift vil genoptage
tidligere sager, hvor der er givet afslag på offererstatning, og afslaget
skyldes, at offeret havde anmeldt forbrydelsen til politiet senere end 72 ti-
mer efter gerningstidspunktet. Endelig bemærkes det, at Erstatningsnævnet
fortsat vil have mulighed for at dispensere fra kravet om anmeldelse inden
for 72 timer, hvis forholdene taler for det.
2.6. Øvrige forslag
2.6.1. Forslag om yderligere initiativer i form af rådgivning mv.
Offerrådgivningen i Danmark, Landsorganisationen mod seksuelle
overgreb og Landsforeningen Spor bemærker, at der bør fokuseres på
den hjælp, der tilbydes ofre, og at de nuværende tilbud bør udvides og
styrkes, herunder tilbud om grundig rådgivning og bisidderhjælp inden en
evt. anmeldelse.
Seksualpolitisk Forum opfordrer regeringen til at fokusere på at udvide
mulighederne for, at ofre for seksuelle overgreb kan søge rådgivning og
økonomisk hjælp til behandling, herunder psykologstøtte.
Justitsministeriet bemærker indledningsvist, at regeringen har fokus på, at
der ydes rådgivning og støtte til ofre for seksuelle overgreb, og der findes i
dag allerede en række initiativer på området. Politiet og anklagemyndig-
heden har en særlig vejledningspligt, når de er i kontakt med ofre for
seksuelle overgreb, og skal bl.a. vejlede om muligheden for støtte ved of-
ferrådgivning. I alle politikredse er der etableret offerrådgivninger, der
tilbyder personlige samtaler og støtte til dem, der henvender sig. Offerråd-
givningerne vejleder også om de hjælpeforanstaltninger, der findes af læ-
gelig, psykologisk, social og juridisk karakter. Politiet skal endvidere vej-
lede om muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat samt om mulig-
hederne for at få erstatning fra gerningsmanden eller staten (efter reglerne
i offererstatningsloven). Det bemærkes, at der i alle politikredse er sær-
skilte lister med bistandsadvokater, som muliggør at der hurtigt kan etab-
leres kontakt til en bestemt bistandsadvokat, før offeret præsenteres for
muligheden for at lade sig bistå.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at ofre for seksuelle overgreb i dag
kan modtage tilskud til psykologbehandling efter Sundheds- og Ældremini-
steriets regler om tilskud til psykologbehandling for særligt udsatte per-
songrupper. Ofre for seksuelle overgreb kan således få dækket 60 pct. af
19
udgifterne til psykologbehandling. Derudover er der mulighed for gratis
behandling bl.a. på Videnscenter for Seksuelle Overgreb og Center for
Voldtægtsofre.
2.6.2. Oprettelse af fond til udbetaling af erstatning og godtgørelse
KL anfører, at en afskaffelse af forældelsesfristerne ikke vurderes at ville
føre til, at kommunerne i langt højere grad end hidtil vil kunne indgå forlig
og dermed undgå, at der føres retssager om krav på erstatning eller godtgø-
relse. KL vurderer endvidere, at afskaffelsen vil kunne medføre flere rets-
sager om sådanne krav, hvilket vil indebære anvendelse af betydelige of-
fentlige midler til at føre disse sager, hvilket KL finder uhensigtsmæssigt.
KL opfordrer derfor til, at der etableres en fond, der kan stå for udbetaling
af erstatning og godtgørelse til personer, der som børn har været udsat for
overgreb, inspireret af den ordning som kendes fra Offererstatningsloven.
Justitsministeriet bemærker, at det for mange af de børn, som den foreslå-
ede ordning er rettet imod, ikke i første række drejer sig om et behov for
økonomisk godtgørelse, men derimod om et behov for at placere et ansvar
for det svigt, de har oplevet. En offerfond tilgodeser ikke dette behov. Ju-
stitsministeriet finder på den baggrund, at sager om erstatning og godtgø-
relse fortsat bør behandles i domstolssystemet.
2.6.3. Om modregning i tortgodtgørelser
Landsorganisationen mod seksuelle overgreb og Landsforeningen
Spor anfører, at det bør indskærpes over for kommunerne, at tortgodtgø-
relser ikke må modregnes i kontanthjælp, uddannelseshjælp og lignende
ydelser, og at det bør undersøges i hvilket omfang, sådanne afgørelser er
blevet truffet.
Justitsministeriet skal bemærke, at høringsparternes forslag falder uden
for lovforslagets rammer.
Det kan dog i øvrigt oplyses, at det fremgår af § 14, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at i kontanthjælpssystemet ser kommunen bort fra formue,
som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for ikke-økonomisk
skade. Det fremgår af vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv
socialpolitik til lovens § 14, stk. 5, punkt 77, at "der kan være tale om
godtgørelser efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, erstat-
ningsansvarsloven og anden tilsvarende lovgivning". Spørgsmålet om,
20
hvorvidt man kan se bort fra godtgørelse for tort, ses ikke yderligere afkla-
ret i forarbejderne til loven. Spørgsmålet ses heller ikke afklaret i Ankesty-
relsens Principafgørelser
Lov om aktiv socialpolitik henhører under Beskæftigelsesministeriet. Det
er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at en godtgørelse for tort udbetalt
efter erstatningsansvarslovens § 26 eller anden lovgivning må anses for at
være en godtgørelse for ikke-økonomisk skade, og godtgørelse for tort er
derfor omfattet af § 14, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.
Beskæftigelsesministeriet har ikke på baggrund af de foreliggende oplys-
ninger grund til at antage, at kommunerne ikke generelt overholder reg-
lerne. Da det fremgår direkte af vejledningen, at der skal ses bort fra f.eks.
godtgørelser efter erstatningsansvarsloven, kan Beskæftigelsesministeriet
henvise hertil.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det lovudkast der blev sendt i høring den 13. juni 2017, inde-
holder det fremsatte lovforslag ikke indholdsmæssige ændringer.
Der er dog foretaget visse mindre ændringer af sproglig og lovteknisk ka-
rakter, bl.a. er begrebet ”offentlig myndighed” i den foreslåede ændring af
forældelseslovens § 3 erstattet med ”forvaltningsmyndighed”. Der er ikke
hermed tilsigtet nogen ændring af bestemmelses anvendelsesområde.
Det bemærkes i øvrigt, at der, efter lovforslaget har været sendt i høring, er
indføjet et forslag til ændring af § 11, stk. 2, i lov om erstatning fra staten
til ofre for forbrydelser, jf. lovforslagets § 4, nr. 2. Der er tale om en tek-
nisk ændring, som har til formål at sikre, at det er den minister, som Anke-
styrelsen hører under, som indstiller medlemmer til Erstatningsnævnet.