Fremsat den 30. november 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 30. november 2017 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v.
(Kapacitetsloft)
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1143 af 23. oktober 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 2, udgår »midlertidigt«.
2. I § 8, stk. 2, ændres »en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet« til: »et tilstrækkeligt og va-
rieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en
hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet, såvel i
det førstkommende, som de efterfølgende skoleår«.
3. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét
skoleår fastlægge et kapacitetsloft, selvom der ikke er en
indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af
den enkelte institution.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2018.
Lovforslag nr. L 113 Folketinget 2017-18
Undervisningsministeriet, j.nr. 17/12268
CU000228
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fastsættelse af kapacitetsloft
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
4. Konsekvenser for landdistrikter
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås den tidsmæssige begrænsning i
gældende ret for fastsættelse af et kapacitetsloft at udgå, så-
ledes at undervisningsministeren fremadrettet efter indstil-
ling fra regionsrådet og høring af den enkelte institution kan
fastsætte varigheden af et kapacitetsloft til den periode, der
efter ministerens vurdering konkret er behov for. I særlige
tilfælde vil fastsættelsen af et kapacitetsloft kunne ske uden
at afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra
den berørte institution.
Anvendelsesområdet for bemyndigelsen til at fastsætte et
kapacitetsloft vil endvidere blive udvidet, idet et sådant loft
efter forslaget også vil kunne fastsættes med henblik på et
tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge
overalt i landet. Det vil endvidere blive præciseret, at fast-
sættelse af et loft med henblik på en hensigtsmæssig udnyt-
telse af den samlede kapacitet vil kunne ske både i forhold
til den samlede kapacitet i det førstkommende skoleår, og i
forhold til det forventede kapacitetsbehov i de efterfølgende
skoleår.
De nye, udvidede muligheder for at fastsætte et kapacitets-
loft på institutioner omfattet af lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. vil herefter indgå i grundlaget for de nye regler om
elevfordeling, som ministeren agter at fastsætte administra-
tivt i en ny bekendtgørelse med virkning for optaget af ele-
ver til førstkommende skoleår.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Når nye unge hvert år skal optages på de almengymnasiale
uddannelser (stx og hf), fordeles de på konkrete gymnasier
efter ansøgning. Ansøgerne har krav på at blive optaget på
uddannelsen, hvis de opfylder adgangsforudsætningerne,
men de er ikke garanteret optagelse på den institution, de sø-
ger. Der kan angives op til fem prioriterede uddannelsesøn-
sker, og hvis en gymnasial uddannelse er det højest priorite-
rede uddannelsesønske, skal der angives mindst to yderlige-
re uddannelsesønsker, medmindre der ikke udbydes anden
ønsket uddannelse inden for rimelig geografisk afstand fra
elevens bopæl.
Institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede ansø-
gere, end de har kapacitet til, skal optage alle. Hvis der er
flere ansøgere, der har en institution som førsteprioritet, end
der er kapacitet til, skal samtlige af institutionens modtagne
ansøgninger sendes til det regionale fordelingsudvalg med
henblik på fordeling af eleverne. Det regionale fordelingsud-
valg afgør fordelingen af elever i området.
Hvert år er der institutioner, der har flere førsteprioritetsan-
søgninger, end de har kapacitet til, og hvor en del af ansø-
gerne derfor skal fordeles til andre institutioner i nærheden.
Når dette sker, sker det på grundlag af en række fordelings-
kriterier. Kriterierne fastlægger, hvordan ansøgerne fordeles
mellem institutionerne i fordelingsudvalgets område. De
sikrer gennemsigtighed i ansøgningsprocessen for den en-
kelte ansøger og en hensigtsmæssig fordeling af eleverne i
forhold til kapaciteten på institutionerne i fordelingsudval-
gets område.
I 2016 og 2017 fik 95 pct. af eleverne på landsplan opfyldt
deres 1. prioritetsønske. Erfaringerne med de nuværende
regler viser imidlertid, at der er visse udfordringer.
Det fremgår af »Aftale mellem regeringen, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti om styrkede gymnasiale uddannelser« af 3. juni 2016,
at undervisningsministeren i forlængelse af aftalen om re-
form af de gymnasiale uddannelser og med inddragelse af
forligskredsen skal fastlægge nye principper for elevforde-
ling ved optagelse på de gymnasiale uddannelser.
En af udfordringerne består i, at tilgængeligheden til den al-
mene studentereksamen og hf-eksamen kan blive udfordret i
visse udkantsområder. En anden har sammenhæng med de
nuværende fordelingsregler, hvorefter elever bosat med en
vis afstand til almengymnasiale institutioner kommer ba-
gerst i køen, fordi elevfordelingen i dag overvejende sker ud
fra et afstandskriterium. Elevsammensætningen på nogle
skoler i storbyerne kan også give nogle faglige, pædagogi-
ske og integrationsmæssige udfordringer.
2
I forhold til udfordringen med tilgængelighed i visse ud-
kantsområder ses visse steder, at de unge foretrækker at sø-
ge mod institutioner i de større byer frem for til den nærme-
ste institution. Det kan medføre, at institutionerne i de større
byer vokser og derved udhuler elevgrundlaget i udkantsom-
råderne, så det på længere sigt kan blive svært at opretholde
almene gymnasiale udbud i nogle udkantsområder.
Lovforslaget har til formål at etablere en ny lovgivnings-
mæssig ramme til håndtering af denne udfordring. Formålet
med forslaget er at styrke ministerens muligheder for at sik-
re, at der er gymnasial kapacitet geografisk fordelt i hele
landet, således at alle unge uanset deres bopæl har adgang til
et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud overalt i lan-
det.
Det er hensigten at håndtere udfordringen med afstandskri-
teriet for fordeling af elever administrativt i en bekendtgø-
relse med nærmere regler om elevfordeling. Bekendtgørel-
sen vil give mulighed for i særlige tilfælde begrundet i loka-
le forhold at imødekomme et mindre antal ansøgeres første-
prioriterede ønske om institution, uanset at de ikke opfylder
det grundlæggende afstandskriterium. Det er dog samtidig
hensigten at gøre dette betinget af, at andre ansøgere med
samme institution som førsteprioritet ikke derved fordeles til
en institution, der ikke ligger i rimelig transportafstand fra
deres bopæl. Det er hensigten, at bekendtgørelsen med den-
ne nye mulighed for at tage lokale hensyn i elevfordelingen
skal gælde med virkning for optagelsen af elever til først-
kommende skoleår.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fastsættelse af kapacitetsloft
3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
at undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten til de
almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle an-
søgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i
lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle
der har påbegyndt en uddannelse til en almengymnasial ud-
dannelse, kan fuldføre denne.
Det fremgår af § 8, stk. 2, at undervisningsministeren efter
indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den
enkelte institution midlertidigt kan fastlægge et kapacitets-
loft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at ud-
byde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddan-
nelsen til hf-eksamen, med henblik på at sikre en hensigts-
mæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Det følger af bestemmelsen, at undervisningsministeren
midlertidigt og efter indstilling fra et eller flere regionsråd
og høring af den enkelte institution kan gribe ind over for
institutioner, der fastsætter så høj en elevkapacitet, at det vil
være til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af den sam-
lede eksisterende kapacitet, herunder særligt på de små insti-
tutioner. Konsekvensen af et udmeldt kapacitetsloft er såle-
des, at den pågældende institution ikke må udvide klasseka-
paciteten udover loftet. Da en institutions udvidelse af sin
kapacitet også kan have negativ betydning for varetagelsen
af hensynet til en hensigtsmæssig kapacitetsudnyttelse i en
anden region end den region, i hvilken institutionen eller in-
stitutionerne er beliggende, kan ministerens adgang til at
fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer
udnyttes efter indstilling herom fra regionsrådet i den anden
region.
Det er forudsat i bemyndigelsen, at et kapacitetsloft efter
indstilling fra et regionsråd kan gives for ét år ad gangen og
maksimalt forlænges til to år. Der henvises til Folketingsti-
dende, 2004-2005, B, betænkning over L 106, side 1347.
Af § 14, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår det,
at et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af in-
stitutionernes kapacitet, udbud af studieretninger m.v. Det
følger af § 14, stk. 4, at undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om de forpligtende samarbejder og om regions-
rådets udøvelse af dets beføjelser.
Bemyndigelsen i § 14, stk. 4, er aktuelt udmøntet ved bl.a. §
24 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse
på de gymnasiale uddannelser, hvori processen for instituti-
onernes kapacitetsfastsættelse og indmeldelse heraf fremgår,
herunder at regionsrådet senest den 1. februar skriftligt skal
give Undervisningsministeriet besked om den samlede fast-
sættelse af optagelseskapaciteten i regionen, herunder hvor-
dan den er fordelt på de enkelte institutioner. Gældende lov-
givning indeholder ingen frist for, hvornår et kapacitetsloft
kan fastsættes.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Visse steder er det en udfordring, at de unge foretrækker at
søge mod institutioner i de større byer frem for til nærmeste
institution. Hertil kommer, at der er faldende antal unge
mellem 15 og 17 år, hvorfor det samlede kapacitetsbehov
vurderes at falde de kommende år, dog med regionale for-
skelle. Det kan medføre, at institutionerne i de større byer
fortsat vil have tilstrækkelig søgning til at udnytte deres ka-
pacitet, mens elevgrundlaget i udkantsområderne udhules el-
ler svækkes. På længere sigt kan det betyde, at det kan blive
svært at opretholde almene gymnasiale udbud i nogle ud-
kantsområder, i hvert fald de steder, hvor det ikke er muligt
(i tide) f.eks. ved uddannelsescampusdannelser og samarbej-
de mellem flere institutioner at supplere sådanne udbud med
3
udbud af andre ungdomsuddannelser eller dele heraf, herun-
der erhvervsuddannelser.
For at kunne håndtere dette mere hensigtsmæssigt foreslås
det at ophæve den gældende tidsmæssige begrænsning for
undervisningsministerens adgang til efter lovens § 8, stk. 2,
at fastsætte et kapacitetsloft for en eller flere institutioner.
Ministeren vil herefter kunne fastsætte varigheden for et ka-
pacitetsloft til den periode, der efter ministerens vurdering
konkret er behov for.
Et kapacitetsloft kan være en foranstaltning, der hindrer ud-
videlse af kapaciteten, men det kan også være en foranstalt-
ning, der beskærer den eksisterende kapacitet for en eller
flere institutioner, for eksempel for at kunne give tid til
ovennævnte lokale supplering af udbud af uddannelser.
Et kapacitetsloft kan således efter forslaget fastsættes for
mere end et år ad gangen. Det er dog ikke hensigten at fast-
sætte et kapacitetsloft for længere end tre skoleår ad gangen.
Efter den fastsatte periode på højst tre år vil loftet automa-
tisk bortfalde, og hvis der fortsat er behov herfor, vil et loft
skulle besluttes på ny. Meddelelse af et nyt loft vil skulle
opfylde betingelserne for fastsættelse af et kapacitetsloft på
ny. Der vil, hvor betingelserne er opfyldt, ikke være noget
til hinder for, at en institution flere gange i umiddelbar for-
længelse af hinanden pålægges et kapacitetsloft.
Kapacitetsloft vil normalt blive fastsat på baggrund af en
henvendelse til Undervisningsministeriet fra et regionsråd
eller en eller flere institutioner, der som følge af søgemøns-
tret må forventes at få eller har fået færre ansøgere, end de
kan optage med deres kapacitet. Undervisningsministeriet
vil i disse situationer indhente en indstilling fra de berørte
regionsråd og gennemføre en høring af den eller de berørte
institutioner, inden der træffes beslutning om fastsættelsen
af et kapacitetsloft. Imidlertid kan der være situationer, hvor
Undervisningsministeriet først bliver bekendt med problem-
stillingen, når det regionale fordelingsudvalg er i gang med
fordelingsprocessen. Der kan i sådanne tilfælde være behov
for, at et kapacitetsloft fastsættes straks uden at afvente ind-
hentelse af indstillinger fra regionsråd eller høring af den
berørte institution. Det vil være tilfældet, hvis øjemedet med
fastsættelsen af et kapacitetsloft ellers ville forspildes, eller
hvis selve fordelingsprocessen ellers ville skulle sættes i be-
ro på at afvente indhentelse af indstillinger fra regionsråd og
gennemførelse af en høring af den berørte institution.
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i sådanne
særlige tilfælde vil kunne fastlægge et kapacitetsloft, selvom
der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er
sket høring af den eller de berørte institutioner. Afhængigt
af de tidsmæssige omstændigheder vil der eventuelt kunne
gennemføres en høring af den eller de berørte institutioner
med en meget kort frist på ned til én dag, hvorved det alene
er indhentelse af en indstilling fra regionsrådet, der mangler.
Regionsråd og institutioner omfattet af kapacitetsloftet vil
have mulighed for at gøre indsigelse over kapacitetsloftet.
Undervisningsministeren vil i så fald være forpligtet til at
revurdere kapacitetsloftet og eventuelt annullere eller ændre
det. En annullation eller ændring kan i givet fald indebære,
at ansøgere, der ellers var blevet afskåret fra optagelse på
det pågældende gymnasium, efterfølgende vil kunne optages
på baggrund af fordelingsudvalgets fornyede stillingtagen.
Den foreslåede adgang til i særlige tilfælde at fastsætte et
kapacitetsloft uden en indstilling fra regionsrådet og en ud-
talelse fra den berørte institution, vil alene kunne blive an-
vendt til fastsættelse af et kapacitetsloft med virkning for ét
skoleår. En forlængelse af et sådant kapacitetsloft vil kunne
ske på baggrund af en indstilling fra regionsrådet og en ud-
talelse fra den berørte institution.
Endvidere foreslås anvendelsesområdet for bemyndigelsen
til at fastsætte kapacitetsloft udvidet. Med udvidelsen vil un-
dervisningsministeren kunne fastsætte et kapacitetsloft med
henblik på et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til
alle unge overalt i landet. Endelig foreslås det præciseret, at
fastsættelse af et loft med henblik på en hensigtsmæssig ud-
nyttelse af den samlede kapacitet vil kunne ske både i for-
hold til den samlede kapacitet i det førstkommende skoleår,
og i forhold til det forventede kapacitetsbehov i de efterføl-
gende skoleår.
Hermed vil der være bedre muligheder for at sørge for, at
den tilpasning af kapaciteten for de almengymnasiale ud-
dannelser, som må forventes at skulle ske i de kommende år,
vil kunne ske på en sådan måde, at der fortsat vil være et til-
strækkeligt og varieret udbud af disse uddannelser over alt i
landet.
Formålet med forslaget er at styrke ministerens muligheder
for at sikre, at der er gymnasial kapacitet geografisk fordelt i
hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl har ad-
gang til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud over-
alt i landet. Det vil også medvirke til at sikre ministerens
mulighed for at varetage forpligtelsen i lovens § 8, stk. 1, til
at sikre kapaciteten til de almengymnasiale uddannelser i så-
dant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetin-
gelserne til disse uddannelser, kan optages.
Gældende lovgivning indeholder ingen frist for, hvornår et
kapacitetsloft kan fastsættes. Der ændres med forslaget ikke
ved processen for fastlæggelse af et kapacitetsloft. Det vil
dog typisk blive udmeldt i tidsrummet mellem regionernes
indmelding til Undervisningsministeriet om institutionernes
optagelseskapacitet, der sker senest den 1. februar, og den
endelige fordeling af eleverne går i gang. For at tage højde
for institutionernes optagelseskapacitet det kommende sko-
leår, foreslås loven at træde i kraft den 1. februar 2018.
Sideløbende med dette lovforslag vil der i en bekendtgørelse
med nærmere regler om elevfordeling blive givet en vis ad-
gang til, at fordelingsudvalgene undtagelsesvis kan tage lo-
4
kale, saglige hensyn, herunder fravige afstandskriteriet, så
der ikke sker forfordeling af elever, som ikke bliver tilgode-
set af afstandskriteriet eller af reglen om fordel på grund af
lang transporttid. F.eks. kan der laves kriterier, så elever, der
kommer fra et område, hvor der ikke er andre institutioner
så tæt på, ikke kommer i en situation, hvor de skal køre forbi
den nærmeste institution, fordi der er elever, der bor i et an-
det område, der med afstandskriteriet kan komme ind på den
institution, der ellers er tættest på det første område, og der
for eleverne i det andet område er andre muligheder. Der-
med vil fordelingsudvalget undtagelsesvist kunne afvige fra
visse af de fastsatte fordelingskriterier og foretage et lokalt
skøn.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1-3, og be-
mærkningerne hertil.
4. Konsekvenser for landdistrikter
Formålet med forslaget er at styrke ministerens muligheder
for at sikre, at der er gymnasial kapacitet, der er geografisk
fordelt i hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl
har adgang til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud
overalt i landet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Med lovforslaget tillægges regionsråd og fordelingsudvalg
inden for deres lovbundne kompetence i forhold til kapaci-
tetsstyring på det almengymnasiale område ikke nye admi-
nistrative opgaver. Ændringen i tidsperspektiverne i forhold
til fastsættelse af et kapacitetsloft vil efter Undervisningsmi-
nisteriets vurdering ikke belaste regionsråd og fordelingsud-
valg i et omfang, der vil medføre væsentlige merudgifter til
administrationen.
Kapacitetsloft på institutioner vil kunne komme med i be-
tragtning ved administration af investeringsrammer ifølge
bemærkninger til lov nr. 707 af 8. juni 2017 om indførelse
af investeringsrammer på selvejeområdet, jf. Folketingsti-
dende 2016-17, A, L 184 som fremsat, side 6. Heraf frem-
går, at et kriterium i forbindelse med prioritering af udmeld-
te investeringer bl.a. vil kunne være institutionspolitiske
hensyn.
Lovforslaget vil endvidere ikke indebære økonomiske og
administrative konsekvenser for stat og kommuner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekven-
ser for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober
2017 til den 25. oktober 2017 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byg-
geri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelser-
ne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Dan-
ske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier,
Danske Regioner, Det Nationale Dialogforum for Uddannel-
ses- og Erhvervsvejledning, Erhvervsskolelederne i Dan-
mark, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Foreningen af tekniske og administra-
tive tjenestemænd (TAT), FSR – danske revisorer, Funktio-
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymna-
siernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerfor-
ening, Handelsskolernes Lærerforening, Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederfor-
eningen for VUC, Lederne, Danmarks Private Skoler -
grundskoler og gymnasier, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Er-
hvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rå-
det for Etniske Minoriteter, Rådet for Ungdomsuddannelser,
Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejled-
ning Danmark (UUDK) og VUC Bestyrelsesforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
5
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., kan undervisningsministeren efter ind-
stilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den en-
kelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for
en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde ud-
dannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til
hf-eksamen, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ud-
nyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at ordet midlertidigt udgår af be-
stemmelsen.
Forslaget indebærer en ophævelse af den gældende tids-
mæssige begrænsning for ministerens adgang til efter lovens
§ 8, stk. 2, at fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere in-
stitutioner. Ministeren vil herefter kunne fastsætte varighe-
den for et kapacitetsloft til den periode, som der efter mini-
sterens vurdering konkret er behov for. Det er ikke hensig-
ten at fastsætte et kapacitetsloft for længere end tre skoleår
ad gangen. Meddelelse af et nyt loft vil skulle opfylde betin-
gelserne for fastsættelse af et kapacitetsloft på ny.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., kan undervisningsministeren efter ind-
stilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den en-
kelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for
en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde ud-
dannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til
hf-eksamen, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ud-
nyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at undervisningsministeren efter
indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den
enkelte institution kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller
flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen
til almenstudentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,
med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddan-
nelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæs-
sig udnyttelse af den samlede kapacitet, såvel i det først-
kommende, som i de efterfølgende skoleår.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen udvides an-
vendelsesområdet for bemyndigelsen til at fastsætte kapaci-
tetsloft. Et sådant loft vil efter forslaget herefter også kunne
fastsættes med henblik på et tilstrækkeligt og varieret ud-
dannelsesudbud til alle unge overalt i landet. Det præciseres
endvidere, at fastsættelse af et loft med henblik på en hen-
sigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet vil kunne
ske både i forhold til den samlede kapacitet i det førstkom-
mende skoleår, og i forhold til det forventede kapacitetsbe-
hov i de efterfølgende skoleår.
Forslaget indebærer en styrkelse af ministerens mulighed
for at fastlægge et kapacitetsloft.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., kan undervisningsministeren efter ind-
stilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den en-
kelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for
en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde ud-
dannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til
hf-eksamen, med henblik på at sikre en hensigtsmæssig ud-
nyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Det foreslås i § 8, stk. 2, 2. pkt., at ministeren i særlige til-
fælde med virkning for ét skoleår kan fastlægge et kapaci-
tetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller flere re-
gionsråd eller er sket høring af den enkelte institution.
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren får ad-
gang til i særlige tilfælde, såsom tilfælde, hvor dette er for-
nødent af tidsmæssige grunde, at fastlægge et kapacitetsloft
6
uden at afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalel-
se fra den berørte institution. Der er tale om en undtagelse til
bestemmelsens 1. pkt., hvoraf fremgår, at der vil skulle fore-
ligge en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den
berørte institution. Den foreslåede adgang til i særlige tilfæl-
de at fastlægge et kapacitetsloft uden en indstilling fra regi-
onsrådet og en udtalelse fra den berørte institution, vil alene
kunne blive anvendt til fastsættelse af et kapacitetsloft med
virkning for ét skoleår. En forlængelse af et sådant kapaci-
tetsloft vil kunne ske på baggrund af en indstilling fra regi-
onsrådet og en udtalelse fra den berørte institution.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft
den 1. februar 2018. De nye bestemmelser vil dermed kunne
få virkning for institutionernes optagelse til de gymnasiale
uddannelser fra 1. august 2018 og frem, herunder den forud-
gående proces i forbindelse med institutionernes kapacitets-
fastsættelse.
Færøernes Hjemmestyre og Grønlands Selvstyre lovgiver
om egne forhold i relation til skolevæsenet. Lov om institu-
tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. gælder således ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. lovens § 65.
På denne baggrund er der ikke en bestemmelse om territo-
rial gyldighed i lovforslaget.
7
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1143 af 23. oktober 2017, foretages følgende ændringer:
§ 8. ---
Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et
eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institu-
tion midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til
almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,
med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet.
Stk. 3. ---
1. I § 8, stk. 2, udgår »midlertidigt«.
2. I § 8, stk. 2, ændres »en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet« til: »et tilstrækkeligt og va-
rieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en
hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet, såvel i
det førstkommende, som de efterfølgende skoleår«.
3. I § 8, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét sko-
leår fastlægge et kapacitetsloft, selvom der ikke er en indstil-
ling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den
enkelte institution.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2018.
8