Skriftlig fremsættelse (30. november 2017)
Tilhører sager:
Aktører:
CU227
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l113/20171_l113_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. november 2017) Undervisningsministeren (Merete Riisager): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft) (Lovforslag nr. L 113) Lovforslaget fremsættes i fortsættelse af udmøntningen af "Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Sociali- stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser" af 3. juni 2016, hvor et element er, at undervisningsministeren i forlængelse af aftalen skal fast- lægge nye principper for elevfordelingen ved optagelse på de gymnasiale uddannelser. I 2016 og 2017 fik 95 pct. af eleverne på landsplan op- fyldt deres 1. prioritetsønske. Erfaringerne med de nuværen- de regler viser imidlertid, at der fortsat er udfordringer, her- under at tilgængeligheden til den almene studentereksamen og hf-eksamen bliver udfordret i visse udkantsområder. Med lovforslaget udgår den tidsmæssige begrænsning i gældende ret for fastsættelse af et kapacitetsloft, og der etab- leres hjemmel til, at fastsættelse af et kapacitetsloft i særlige tilfælde kan ske uden at afvente indstilling fra regionsråd og en udtalelse fra den berørte institution. Hertil kommer, at anvendelsesområdet for bemyndigel- sen til at fastsætte et kapacitetsloft udvides, idet et loft efter forslaget også vil kunne fastsættes med henblik på et til- strækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge over- alt i landet. Endelig præciseres det, at fastsættelse af et loft vil kunne ske både i forhold til den samlede kapacitet i det førstkom- mende skoleår, og i forhold til det forventede kapacitetsbe- hov i de efterfølgende skoleår. Formålet med forslaget er at styrke undervisningsmini- sterens muligheder for at sikre, at der er gymnasial kapaci- tet, der er geografisk fordelt i hele landet, således at alle un- ge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrækkeligt og va- rieret uddannelsesudbud overalt i landet. Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrati- ve konsekvenser for stat, region eller kommune. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2018. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 113 Folketinget 2017-18 Undervisningsministeriet, j.nr. 17/12268 CU000227