Skriftlig fremsættelse (30. november 2017)

Skriftlig fremsættelse (30. november 2017)
Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebe-
skyttelse (Strålebeskyttelsesloven)
(Lovforslag nr. L 114)
Regeringen vil med dette lovforslag indføre tidssvarende
rammer for strålebeskyttelsen, som sikrer overholdelse af
Danmarks internationale forpligtelser samt styrings- og til-
synsredskaber, som tager højde for den teknologiske udvik-
ling ved brug af stråleudstyr – herunder som led i diagnostik
og behandling i sundhedsvæsenet.
Den foreslåede lov vil udgøre grundlaget for beskyttelse
af mennesker og miljø mod skadelige virkninger af ionise-
rende stråling ved brug af menneskeskabte eller naturlige
strålekilder eller ved udsættelse for stråling, uanset om der
er tale om planlagte eller eksisterende bestrålingssituationer
eller bestråling, der skyldes en nødsituation. Der er i hoved-
træk tale om en videreførelse af de eksisterende rammer for
strålebeskyttelse i Danmark.
Formålet med lovforslaget er todelt: For det første imple-
menterer forslaget Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5.
december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikker-
hedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet
med udsættelse for ioniserende stråling (herefter betegnet
som strålebeskyttelsesdirektivet).
For det andet samler lovforslaget de eksisterende lovbe-
stemmelser om strålebeskyttelse i Danmark i én samlet og
tidssvarende lov. De eksisterende regler på området har væ-
ret stort set uændrede i en længere årrække, og tager således
udgangspunkt i lov om brugen af røntgenstråler m.v. fra
1930 og lov om brug m.v. af radioaktive stoffer fra 1953.
Der er således et behov for at opdatere rammerne for
strålebeskyttelsen for at tage højde for den teknologiske ud-
vikling, herunder ny viden om ioniserende strålings virkning
på mennesker, dyr og miljø. Et centralt omdrejningspunkt er
her de internationalt anerkendte strålebeskyttelsesprincipper
berettigelse, optimering og dosisbegrænsning, som skal dan-
ne grundlag for brugen af stråleudstyr og Sundhedsstyrel-
sens tilsyn på området.
Med lovforslaget vil der samtidig ske en opjustering af
Sundhedsstyrelsens gebyrsatser i forbindelse med strålebe-
skyttelse, så de svarer til de nuværende omkostninger ved
Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesarbejde tillagt de opga-
ver, der følger af EU-direktivet. Det indebærer en samlet ge-
byrstigning på 6,4 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
Den foreslåede lov bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at
fastsætte mere detaljerede regler på bekendtgørelsesniveau.
Dette skal ses i lyset af den særlige tekniske og videnskabe-
lige fagkundskab, som kræves for at kunne administrere om-
rådet på forsvarlig vis. Der er her tale om en videreførelse af
den rolle, som Sundhedsstyrelsen varetager i dag.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
Til lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18
CN000484