Skriftlig fremsættelse (30. november 2017)

Tilhører sager:

Aktører:


    CN484

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l114/20171_l114_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (30. november 2017)
    Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ioniserende stråling og strålebe-
    skyttelse (Strålebeskyttelsesloven)
    (Lovforslag nr. L 114)
    Regeringen vil med dette lovforslag indføre tidssvarende
    rammer for strålebeskyttelsen, som sikrer overholdelse af
    Danmarks internationale forpligtelser samt styrings- og til-
    synsredskaber, som tager højde for den teknologiske udvik-
    ling ved brug af stråleudstyr – herunder som led i diagnostik
    og behandling i sundhedsvæsenet.
    Den foreslåede lov vil udgøre grundlaget for beskyttelse
    af mennesker og miljø mod skadelige virkninger af ionise-
    rende stråling ved brug af menneskeskabte eller naturlige
    strålekilder eller ved udsættelse for stråling, uanset om der
    er tale om planlagte eller eksisterende bestrålingssituationer
    eller bestråling, der skyldes en nødsituation. Der er i hoved-
    træk tale om en videreførelse af de eksisterende rammer for
    strålebeskyttelse i Danmark.
    Formålet med lovforslaget er todelt: For det første imple-
    menterer forslaget Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5.
    december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikker-
    hedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet
    med udsættelse for ioniserende stråling (herefter betegnet
    som strålebeskyttelsesdirektivet).
    For det andet samler lovforslaget de eksisterende lovbe-
    stemmelser om strålebeskyttelse i Danmark i én samlet og
    tidssvarende lov. De eksisterende regler på området har væ-
    ret stort set uændrede i en længere årrække, og tager således
    udgangspunkt i lov om brugen af røntgenstråler m.v. fra
    1930 og lov om brug m.v. af radioaktive stoffer fra 1953.
    Der er således et behov for at opdatere rammerne for
    strålebeskyttelsen for at tage højde for den teknologiske ud-
    vikling, herunder ny viden om ioniserende strålings virkning
    på mennesker, dyr og miljø. Et centralt omdrejningspunkt er
    her de internationalt anerkendte strålebeskyttelsesprincipper
    berettigelse, optimering og dosisbegrænsning, som skal dan-
    ne grundlag for brugen af stråleudstyr og Sundhedsstyrel-
    sens tilsyn på området.
    Med lovforslaget vil der samtidig ske en opjustering af
    Sundhedsstyrelsens gebyrsatser i forbindelse med strålebe-
    skyttelse, så de svarer til de nuværende omkostninger ved
    Sundhedsstyrelsens strålebeskyttelsesarbejde tillagt de opga-
    ver, der følger af EU-direktivet. Det indebærer en samlet ge-
    byrstigning på 6,4 mio. kr. årligt fra 2018 og frem.
    Den foreslåede lov bemyndiger Sundhedsstyrelsen til at
    fastsætte mere detaljerede regler på bekendtgørelsesniveau.
    Dette skal ses i lyset af den særlige tekniske og videnskabe-
    lige fagkundskab, som kræves for at kunne administrere om-
    rådet på forsvarlig vis. Der er her tale om en videreførelse af
    den rolle, som Sundhedsstyrelsen varetager i dag.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 114 Folketinget 2017-18
    CN000484