Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2017-18
L 111 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober 2017 til den 3.
november 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Dom-
stolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspo-
litiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Fore-
ningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Ad-
vokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International,
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Faggruppen af Socialrådgivere i Kriminalforsorgen,
Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Forenin-
gen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUK’s sociale arbejde, KL, Krimi-
nalforsorgens Lokale Præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Lands-
foreningen af Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM, Offerrådgivnin-
Dato: 23. november 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk
Sagsnr.: 2017-731-0008
Dok.: 576161
Retsudvalget 2017-18
L 111 Bilag 1
Offentligt
2
gerne i Danmark, Retspolitisk Forening, SAVN, Socialpædagogernes
Landsforbund og SSP-Samrådet.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolsstyrel-
sen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Poli-
tiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk
Socialrådgiverforening, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Offerrådgivningerne i Danmark og Socialpædagogernes
Landsforbund.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er angivet i kursiv.
II. Høringssvarene
Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolsstyrelsen,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Poli-
tiforbundet og KL har ikke bemærkninger til lovudkastet.
Offerrådgivningerne i Danmark anfører, at nogle ofre vil opleve det
krænkende at møde gerningsmanden, men har herudover ikke bemærknin-
ger til lovudkastet.
Østre Landsret anfører, at det forekommer nærliggende at overveje, om
bestemmelsen med fordel kan udformes som et simpelt generelt forbud mod
ophold i eget hjem i sager om grov personfarlig kriminalitet fremfor en pligt
for retten til at træffe en sådan bestemmelse i de konkrete sager.
Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret på ny overvejet den mest hen-
sigtsmæssige udformning af lovforslaget. Navnlig i betragtning af, at be-
stemmelsen i retsplejeloven § 765 om surrogatfængsling er en hjemmelsbe-
stemmelse om, at retten i den enkelte sag kan træffe en konkret afgørelse om
en nærmere bestemt surrogatfængsling, har Justitsministeriet imidlertid
fundet det mest hensigtsmæssigt at foreslå, at et forbud mod ophold i eget
hjem også skal fremgå af rettens konkrete afgørelse. Som anført i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, vil det være tilstrækkeligt, at forbuddet
mod ophold i eget hjem fremgår ved en bestemmelse i rettens afgørelse om,
at sigtede skal tage ophold et andet sted, eksempelvis i egnet hjem eller in-
stitution. Kun i tilfælde, hvor afgørelsen om surrogatfængsling ikke i øvrigt
indebærer, at sigtede skal opholde sig et andet sted end i eget hjem, vil der
3
ved sigtelser for grov personfarlig kriminalitet fremover som noget nyt være
behov for særskilt at bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.
Advokatrådet anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt noget betænkeligt
helt at afskære domstolenes mulighed for undtagelsesvist at træffe afgørelse
om surrogatfængsling i sager om grov personfarlig kriminalitet. Kompeten-
cen til at træffe afgørelse om surrogatfængsling bør således forblive hos
domstolene, idet alene domstolene har mulighed for – ud fra en samlet vur-
dering af alle sagens omstændigheder – at afgøre, hvorvidt det i situationen
kan skønnes forsvarligt at anvende surrogatfængsling. Det er efter Advokat-
rådets opfattelse vanskeligt lovgivningsmæssigt på forhånd at tage højde for
alle situationer, der kan forekomme. Der kan således forekomme tilfælde,
eksempelvis med et i øvrigt meget velfungerende ungt menneske, der i et
enkeltstående tilfælde muligt kan gøres ansvarlig for medvirken til grov per-
sonfarlig kriminalitet. I sådanne situationer kan det gøre ubodelig skade,
hvis den unge anbringes blandt mere garvede unge kriminelle og muligt ef-
terfølgende frifindes.
Advokatrådet anfører desuden, at lovforslaget harmonerer dårligt med straf-
fuldbyrdelseslovens § 78 a, hvorefter personer – der allerede er dømt – kan
udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk
fodlænke). Disse personer har, hvis de er på arbejdsmarkedet, ret til at tage
på arbejde og hjem med deraf følgende risiko for at møde en forurettet i lo-
kalområdet.
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at det er vigtigt, at domstolene be-
varer muligheden for at foretage et samlet konkret skøn af, hvordan vare-
tægtsfængslingens øjemed kan opnås ved den mindst indgribende foranstalt-
ning
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det fremgår af pkt. 2.1 i
lovudkastets bemærkninger, at anklagemyndigheden som udgangspunkt i
dag ikke nedlægger påstand om varetægtsfængsling i surrogat i eget hjem,
når der er tale om en sigtelse, der angår særlig grov eller farlig kriminalitet.
Instituttet finder derfor, at den foreslåede ændring af retsplejeloven, hvoref-
ter brugen af surrogatfængsling i sager, der omhandler personfarlig krimi-
nalitet, ikke skal ske i eget hjem, i praksis er overflødig set i lyset af, hvad
der allerede er gældende praksis i dag.
4
Institut for Menneskerettigheder anfører desuden, at Justitsministeriet i lo-
vudkastet ikke ses at have forholdt sig til proportionaliteten af den foreslå-
ede ændring, når denne sammenlignes med gældende ret om dømte perso-
ners mulighed for afsoning af fængselsstraf i eget hjem. Denne mulighed for
alternativ afsoning gælder for personer, der afsoner fængselsstraf for nogle
af de overtrædelser af straffelovens bestemmelser om grov personfarlig kri-
minalitet, som i lovudkastet udelukker brugen af surrogatfængsling i eget
hjem.
Når der i en sag om grov personfarlig kriminalitet er grundlag for vare-
tægtsfængsling, er det som anført i pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger stødende, at forurettede kort tid efter, at forbrydelsen blev be-
gået, kan risikere at møde en surrogatfængslet sigtet på gaden i lokalområ-
det. Dette gælder, selv om det i praksis kun er sket i enkelte tilfælde, at en
person er blevet surrogatfængslet i eget hjem i sager om grov personfarlig
kriminalitet. Den beskrevne situation er desuden forskellig fra, at foruret-
tede på et senere tidspunkt efter omstændighederne kan risikere at møde en
person, der afsoner på sin bopæl, hvorved også bemærkes, at afsoningen i
givet fald sker under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk fodlænke).
Landsforeningen af Forsvarsadvokater opfordrer Justitsministeriet til at
få opgjort det nøjagtige antal af sager, hvor der hidtil er sket varetægtsfængs-
ling i eget hjem af personer, som har været sigtet for grov personfarlig kri-
minalitet. Det må ifølge landsforeningen formodes, at Københavns Kom-
mune, Døgnvagten, som lavede forsøget ”en kortere tid i varetægt”, kan be-
svare spørgsmålet.
Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget fra
Rigsadvokaten indhentet oplysninger om antallet af sager, hvor der er sket
surrogatfængsling i eget hjem. Rigsadvokaten har oplyst, at det ikke er mu-
ligt ved datatræk fra POLSAS/QlikView at udfinde antallet af personer, der
har været surrogatfængslet i hjemmet. Rigsadvokaten har derfor rettet hen-
vendelse til Københavns Politi, og Københavns Politi har på den baggrund
rettet henvendelse til Københavns Kommune, der har oplyst, at der siden 1.
september 2014 har været 4 personer under 18 år, der har været varetægts-
fængslet i hjemmet. Københavns Politi har desuden oplyst, at det ikke kan
udelukkes, at personer med bopæl i andre kommuner end Københavns Kom-
mune har været varetægtsfængslet i hjemmet. Rigsadvokaten er ikke bekendt
med eventuelle øvrige tilfælde af varetægtsfængsling i hjemmet.
5
Landsforeningen af Forsvarsadvokater anfører, at når der er tale om va-
retægtsfængsling, er der endnu ikke taget stilling til skyldsspørgsmålet, og
at varetægtsfængsling er det mest indgribende straffeprocessuelle indgreb,
der findes i retsplejeloven. Efter landsforeningens opfattelse harmonerer be-
grundelsen for lovforslaget - at det er ”stødende, hvis forurettede kort tid ef-
ter, at forbrydelsen blev begået, kan risikere at møde en surrogatfængslet
sigtet på gaden i lokalområdet” - ikke med, at grundlaget for varetægts-
fængsling i disse sager må antages normalt at være retsplejelovens § 762,
stk. 1, nr. 3 (påvirkningsrisikoen). Når fængslingen er sket af hensyn til ef-
terforskningen, er det ulogisk at anvende retshåndhævelsesbetragtninger til
at begrænse ordningen. Lovforslaget berører desuden unge mellem 15 og 17
år, der på grund af deres alder er en særlig sårbar gruppe. Der er i praksis
adskillige eksempler på unge, som på grund af varetægtsfængsling mister
tilknytningen til skolen, hvor de måske i forvejen har svært ved at følge med.
Det er hverken hensigtsmæssigt for den enkelte unge (f.eks. en 9. klasses
elev på 15 år) eller samfundet som helhed, hvis et skoleforløb ikke afslut-
tes.
Det Kriminalpræventive Råd anfører, at det at være under uddannelse el-
ler i arbejde ofte er væsentlige faktorer, som kan bidrage til, at unge ikke
begår kriminalitet. En varetægtsfængsling kan derfor få store konsekvenser
for den unge, fordi risikoen for at miste sin læreplads eller måtte opgive en
uddannelse er ganske stor.
Dansk Socialrådgiverforening anfører, at lovudkastet i praksis vil sætte en
stopper for, at unge kan varetægtsfængsles derhjemme og dermed begrænse
muligheden for en kommunal indsats, som forebygger ny kriminalitet. Lo-
vudkastet vil øge risikoen for, at flere unge bliver tvunget ind i eller fortsæt-
ter deres kriminelle løbebane. Forskning viser bl.a., at en for indgribende
indsats overfor unge, der er i lavrisiko for at begå ny kriminalitet, kan med-
føre det modsatte resultat, en forstærket risiko. Samtidig vil unge, der i dag
ville have mulighed for at fortsætte deres uddannelse, efter lovudkastet være
i stor risiko for at måtte droppe ud af uddannelsen med en øget risiko for so-
cial deroute og kriminel løbebane til følge. Lovudkastet går dermed imod
forskning på området, der viser, at kontinuerlig uddannelse er afgørende for
at forebygge ny kriminalitet.
Socialpædagogernes Landsforbund anfører, at domstolene fortsat bør
have mulighed for at tage den unges alder og livssituation med i betragtning
i vurderingen af varetægtsfængsling. I overvejelserne om brugen af surro-
gatfængsling skal indtænkes den særlige livssituation, som de unge, det
6
handler om, står i. De kan være i gang med at afslutte 9. klasse eller starte
på en ungdomsuddannelse. Her kan en surrogatfængsling i eget hjem være
med til at fastholde dem i uddannelse – som er en faktor, der har en fore-
byggende effekt i forhold til at gentage kriminalitet. Justitsministeriets egen
undersøgelse af effekten af straf og resocialisering viser, at mere indgri-
bende straffe i de fleste tilfælde ikke har nogen præventiv effekt og i nogle
tilfælde øger risikoen for ny kriminalitet. Socialpædagogerne har en bekym-
ring for, at lovudkastet vil øge risikoen for tilbagefald for de unge, som i
dag vurderes egnet til surrogatfængsling i eget hjem.
Forslaget er som nævnt ovenfor begrundet i hensynet til forurettede. Det vil
uændret være sådan, at personer under 18 år kan surrogatfængsles f.eks. på
en ungdomsinstitution. Forslaget er endvidere begrænset til grov person-
farlig kriminalitet, eksempelvis voldtægt, røveri og grov vold, og kan kun
forventes at få betydning i ganske få sager, jf. det, der er anført ovenfor ved-
rørende antallet af sager.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at lovudkastet vil betyde, at
domstolene helt afskæres fra muligheden for konkret at vurdere, hvorvidt
barnets personlige forhold, herunder barnets bedste, tilsiger, at varetægts-
fængslingen skal ske i surrogat i eget hjem. Instituttet bemærkes, at det
blandt andet følger af artikel 3 i FN’s Børnekonvention, at myndighederne
i deres arbejde altid skal sikre barnets bedste, og at det fremgår af konven-
tionens artikel 37, litra b, at fængsling af et barn kun må bruges som en
sidste udvej.
Der foreslås ingen ændringer i betingelserne for varetægtsfængsling efter
retsplejeloven § 762, og det vil således fortsat bero på domstolenes vurde-
ring i den enkelte sag, om en person under 18 år skal varetægtsfængsles.
Som nævnt vil det endvidere uændret være sådan, at personer under 18 år
kan surrogatfængsles f.eks. på en ungdomsinstitution, ligesom forslaget kun
kan forventes at få betydning i ganske få sager.
III. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det frem-
satte lovforslag
1) tilføjet en lovteknisk begrundet overgangsregel i lovforslagets § 2,
stk. 2, og
2) fortaget redaktionelle ændringer i lovforslagets bemærkninger.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem) vedlægges en kommenteret
høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pape Poulsen
/
Ketilbjørn Hertz
Folketingets
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 29. november 2017
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Nynne Nytofte-Bæk
Sagsnr.: 2017-731-0008
Dok.: 576112
Retsudvalget 2017-18
L 111 Bilag 1
Offentligt