Henvendelse af 29/11-17 fra Finans og Leasing

Finans og Leasing Torveporten 2, 4. sal
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber DK-2500 Valby
Telefon: +45 40 38 29 87
post@finansogleasing.dk
www.finansogleasing.dk
CVR nr. 75 36 12 11
29. nov. 2017
Til
Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget, Folketinget
L 8 om lov om forsikringsformidling
Indledningsvis takker Finans og Leasing for erhvervsministerens svar på vores henvendelse af
13. nov. 2017 til Folketingets Erhvervs- Vækst og Eksportudvalg.
Leasingselskaber
Vi er tilfredse med, at det fremgår af ministerens svar, at leasingselskaber ved formidling af
bilforsikringer vil anses for accessorisk forsikringsformidler.
Det er en væsentlig supplerende oplysning i forhold til lovforslagets bemærkninger, hvorfor
vi opfordrer til, at der henvises her til i kommende betænkning over lovforslaget, således at
der i fremtiden ikke opstår tvivl herom (med mindre det anses for tilstrækkeligt, at det
fremgår af svaret offentliggjort under behandlingen af lovforslaget).
Banker
I Erhvervsministerens svar fremgår det, at Kommissionen hvad angår banker har udtalt, at det
er afgørende om ”... den forsikring de distribuerer, knytter sig direkte til kreditinstituttets
[bankens] produkt” (min understregning). Denne formulering har ikke hjemmel i direktivet,
som i art. 2, nr. 4, litra b) anvender den øjensynligt mindre forpligtende formulering ”…
udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse” (min understregning).
I ministerens svar afvises det, at en banks formidling af en bilforsikring i tilknytning til et
billån kan anses som accessorisk forsikringsformidling. Det sker ud fra følgende to
betragtninger:
1. Bilforsikringen er ikke en forsikring, der dækker risikoen ved hovedydelsen (lånet)
2. Banken har ikke kendskab til biler, hvorfor banken ikke kan vurdere, hvilke krav og
behov bilkøberen har til en bilforsikring.
Finans og Leasing er ikke enig i denne vurdering ud fra følgende betragtninger:
Ad 1)
Kommissionens udtalelse om et kriterie gående på, om den bilforsikring, der distribueres
”knytter sig direkte til” billånet, indeholder efter Finans og Leasings opfattelse ikke
nødvendigvis det krav, som er nævnt i ministerens svar gående på, at bilforsikringen skal
dække risikoen ved lånet for at det kan anses som accessorisk forsikringsformidling. Vi finder
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 8 Bilag 7
Offentligt
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
2
det relevant at få oplyst, om det sidstnævnte kriterie er blevet udtalt af Kommissionen selv,
eller er en dansk fortolkning af Kommissionens melding jf. ordene ”knytter sig direkte til”.
Uanset udfaldet heraf er en bilforsikring (ansvar og kasko) en nødvendig forudsætning for, at
opnå et billån. Det skyldes dels, at ansvarsforsikringen skal tegnes, for at bilen kan blive
indregistreret, hvilket er en forudsætning for at lånet udbetales. Dels at kaskoforsikringen er et
krav ifølge låneaftalen med henblik på at sikre bankens interesser som panthaver/indehaver af
ejendomsforbehold, hvis bilen bliver stjålet, ødelagt m.v.
Bilen ligger til sikkerhed for lånet enten via pant eller ejendomsforbehold (sidstnævnte ved
trepartsfinansiering). Og banken tager ved hjælp af såkaldte panthaverdeklarationer tegnet hos
Forsikring og Pension på vegne af bilkøberens forsikringsselskab sikkerhed i bilforsikringen,
for det tilfælde at bilen bliver beskadiget/stjålet.
For banken udgør bilforsikringen med andre ord et surrogat for bilen i tilfælde af
skade/bortkomst. I tilfælde af låntagers misligholdelse må banken holde sig til værdien i
bilen, og dermed er bilforsikringen med til at skabe sikkerhed for lånet (bankens
hovedydelse). (Disse argumenter er en gentagelse fra vor tidligere henvendelse, som
ministerens svar desværre på ingen måde kommenterede på). Bilforsikringen er dermed
direkte knyttet til risikoen på hovedydelsen (lånet), idet forsikringen står i stedet for bilen i
tilfælde af skade/bortkomst.
Her til kommer, at det er vanskeligt at se/forstå, hvis tilknytningen skulle være mindre end
bankers formidling af rejseforsikringer knyttet til kreditkort, som Kommissionen ifølge
lovbemærkningerne anerkender som accessorisk forsikringsformidling.
Ad 2)
Det fremgår af ministerens svar, at der ikke er forudsætninger for at antage, at banker har
forstand på bilkøberes forsikringsbehov. Det knyttes an på ovennævnte antagelse om, at der
ikke er nogen tilknytning mellem et billån og en bilforsikring, hvilket vi som nævnt ikke er
enige i.
Finans og Leasing repræsenterer en række banker, som er specialiseret i at finansiere biler og
har et tæt samarbejde med bilforhandlere herom. Flere banker driver i øvrigt både
bilfinansiering og leasing i samme selskab. I relation til leasing er det i ministerens svar som
ovenfor nævnt med rette anerkendt, at leasingselskabet er accessorisk formidler i forbindelse
med bilforsikringer. Når selskabet således har det fornødne kendskab som udbyder af
leasingprodukter, giver det ingen mening at påstå, at det ikke også skulle gøre sig gældende
ved udbud af billån.
Som også anført i vores tidligere henvendelse (men i øvrigt ikke særskilt kommenteret i
Erhvervsministerens svar), fremgår det af høringsnotat på side 9 øverst at ”der ikke er
tradition for at yde formålsbestemte lån og kreditter”. Det er ikke korrekt, hvad angår billån,
som i allerhøjeste grad er et eksempel på et formålsbestemt lån.
Som nævnt ovenfor under Ad 1) anvender banker panthaverdeklarationer med henblik på at
opnå sikkerhed i bilforsikringen. Banker har på denne baggrund et indgående kendskab til
bilforsikringer.
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
3
De banker, Finans og Leasing repræsenterer og som er aktive indenfor billån, har - uanset om
de også samtidig driver leasingvirksomhed - meget stor indsigt i og forstand på bilmarkedet.
De er qua kreditaftalelovens regler om trepartsfinansiering/ejendomsforbehold i risiko for at
lide tab, såfremt låntager ikke kan servicere lånet, idet låntager ikke hæfter for en eventuel
restgæld (forskel mellem bilens restværdi og restgældende på lånet). Det er derfor helt
afgørende for disse banker at have dyb indsigt i bilmarkedet. Der er således ikke tvivl om, at
medarbejderne er i besiddelse af den fornødne viden og forudsætninger for at vurdere, hvilke
bilforsikringer, som bilkøberen/låntageren har behov for fuldt på linje med ansatte hos
bilforhandlere.
Det er i øvrigt et krav efter låneaftalerne, at bilen er kaskoforsikret (og ansvarsforsikringen
kan jo af gode grunde ikke diskuteres), hvorfor der aldrig hersker tvivl om, at der kræves en
kombineret ansvars- og kaskoforsikring.
Vi er i øvrigt ikke bekendt med, at Kommissionen har udtalt, at en banks formidling af
bilforsikring i tilknytning til et billån ikke kan anses som accessorisk forsikringsformidling.
Særligt om finansieringsselskaber
Kommissionens fortolkende udtalelse knytter sig juridisk set alene til banker og ikke
finansieringsselskaber. Det skyldes så vidt vi er bekendt det forhold, at formuleringen i art. 2,
nr. 4, ”som ikke er et kreditinstitut” nærmere bestemt ordet ”kreditinstitut” alene omfatter
banker. Finansieringsselskaber er ikke omfattet af begrebet ”kreditinstitut” og falder dermed
direkte indenfor art. 2, litra 4 om definitionen på en accessorisk forsikringsformidler, såfremt
betingelserne i litra a-c er opfyldt.
Finansieringsselskaber skal således alene opfylde definitionen på accessorisk
forsikringsformidling jf. ordene ”der udgør et supplement til en vare eller tjenesteydelse” og
ikke Kommissionens udtalelse med den muligvis mere forpligtende formulering ”knytter sig
direkte til”.
Såfremt der ikke kan opnås enighed om, at bankers (og herunder finansieringsselskabers)
formidling af bilforsikring knyttet til billån er at anse som accessorisk forsikringsformidling
ud fra Kommissionens udtalelse, må det i stedet vurderes, hvorledes finansieringsselskaber er
stillet efter art. 2, nr. 4 og den blødere formulering jf. ordet ”supplement”.
Af formuleringen i art. 2, nr. 4 følger det ikke, at det er en betingelse, at forsikringen
afdækker risikoen på billånet, således som det er lagt til grund i erhvervsministerens svar (s.
2, 1. afsnit). En bilforsikring er et helt naturligt supplement til et billån. Der henvises her om
til de argumenter der er nævnt ovenfor under ad 1) på side 2.
Præambel nr. 5 taler om ”lige behandling af udbyderne”, hvilket også taler for at
finansieringsselskaber ikke skal behandles anderledes end bilforhandlere og leasingselskaber,
hvad angår formidling af bilforsikringer.
Sammenfatning:
Finans og Leasing
Interesseorganisation for danske finansieringsselskaber
4
Det er primært Finans og Leasings opfattelse, at det må anerkendes, at banker og
finansieringsselskaber, som udbyder bilforsikringer i tilknytning til billån, må anerkendes som
accessoriske forsikringsformidlere. Sekundært er det Finans og Leasings synspunkt, at dette i
det mindste må gælde for finansieringsselskaber.
Med venlig hilsen
Christian Brandt