Fremsat den 29. november 2017 af Jan Erik Messmann (DF), Pia Adelsteen (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 29. november 2017 af Jan Erik Messmann (DF), Pia Adelsteen (DF), Lise Bech (DF), René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at kommunalbestyrelser kan begrænse den generelle tilladelse til at sejle
med vandscooter i danske havne og ved udpegede badestrande
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovfor-
slag, der giver kommunalbestyrelser mulighed for at be-
grænse den generelle tilladelse til at sejle med vandscooter i
danske havne og ved badestrande. Begrænsningen skal gæl-
de i bestemte perioder og have til formål at forebygge hin-
dringer og ulemper for anden sejlads eller badning eller unø-
dig støj, der er til ulempe for andre. Lovforslaget skal træde
i kraft senest den 1. marts 2018.
Beslutningsforslag nr. B 42 Folketinget 2017-18
AX020685
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at give kommunal-
bestyrelser mulighed for at begrænse den generelle tilladelse
til at sejle med vandscooter i danske havne og ved udpegede
badestrande.
Det grundlæggende problem, som dette beslutningsforslag
skal løse, er den manglende kontrol med vandscootere i dan-
ske havne. Forslaget skal endvidere minimere risikoen for at
ramme en neddykket eller svømmende badegæst, uden at en
sådan begrænsning medfører omkostninger for vandscooter-
føreren.
Miljø- og fødevareministeren kan efter § 29, stk. 1, i na-
turbeskyttelsesloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. ju-
ni 2017) fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sej-
lads og anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra
vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb og søer for-
bydes helt eller delvis. Det er dog ikke muligt at fjernadmi-
nistrere en sådan lovgivning, da man for det første skal ken-
de de lokale forhold og for det andet ikke må gennemføre
generelle restriktioner, fordi det er i strid med EU-retten.
Før 2010 var der ifølge vandscooterbekendtgørelsen (be-
kendtgørelse nr. 1315 af 20. november 2006 om regulering
af sejlads med vandscootere m.v.) et generelt forbud mod
sejlads med vandscooter på dansk søterritorie. Der måtte
kun sejles ud for Grenå Havn på Djursland og uden for Tre-
kroner i København (»Regler for vandscootersejlads«, flid-
havne.dk). Kommunalbestyrelsen kunne dog fravige denne
regel og tillade sejlads med vandscooter på konkret udpege-
de steder på søterritoriet. Men med en højesteretsdom af 19.
november 2010 (jf. U. 2011.539 H) blev det stadfæstet, at
den danske vandscooterbekendtgørelse var så restriktiv, at
den måtte betragtes som en handelshindring, der reelt betød,
at ingen ville købe en vandscooter i Danmark (kvantitativ
handelshindring). Den danske regulering af sejlads med
vandscooter måtte derfor anses for at være i strid med Trak-
taten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)
artikel 34, jf. artikel 36.
Efter den nævnte højesteretsdom blev den dagældende be-
kendtgørelse ophævet og erstattet af den gældende vand-
scooterbekendtgørelse (jf. bekendtgørelse nr. 23 af 6. januar
2012).
Det er nu generelt tilladt at sejle med vandscooter alle ste-
der på nær i beskyttede naturområder. Uden for naturbeskyt-
telsesområder er det tilladt at isætte en vandscooter og sejle
ud til 300-meterslinjen med en maks. hastighed på 5 knob.
Hvis en vandscooter sættes i vandet i en havn, skal den følge
sejlløbet til og fra havnen.
Med beslutningsforslaget får kommunalbestyrelsen man-
dat til at begrænse den generelle tilladelse for en periode
med mulighed for at begrænse den generelle tilladelse hvert
år. Begrænsningen kunne f.eks. gælde badesæsonen, der er
ganske kort i Danmark, eller i havne med mange turistbåde,
således at turister kan føle sig sikre, når de besøger Dan-
mark.
Med forslaget bliver det muligt for kommunalbestyrelsen
at træffe beslutning om at fravige den generelle tilladelse til
at sejle med vandscooter i danske havne og ved badestrande,
hvis kommunen finder, at der er et begrundet hensyn til blø-
de trafikanters sikkerhed og beskyttelse af menneskeliv, jf.
TEUF, art. 36. For at sikre, at en sådan restriktion ikke vil
føre til, at ingen køber en vandscooter i Danmark i strid med
TEUF, art. 34, vil en restriktion, der vedrører forbud mod
sejlads med vandscooter i danske havne og ved badestrande,
kun kunne indføres i en begrænset periode, og kommunalbe-
styrelsen skal for hver periode tage sagen op på ny for at
sikre, at der er en sammenhæng mellem restriktionen og den
generelle tilladelse.
Denne form for begrænsning i den generelle tilladelse til
sejlads med vandscooter findes allerede i dag i politiets or-
densbekendtgørelse (jf. bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni
2005) § 14, stk. 2, hvor følgende fremgår:
»Stk. 2. Politiet kan på den i stk. 1 nævnte måde endvidere
fastsætte regler for sejlads med motorbåde og for brætsej-
lads inden for en nærmere angivet kortere afstand fra kysts-
trækninger, for så vidt det må anses for påkrævet for at fore-
bygge hindringer eller ulemper for anden sejlads eller for
badning eller for at forebygge unødig støj, der er til ulempe
for andre.«
Beslutningen om, hvorvidt vandscootere må sejle i danske
havne og ved badestrande, bør ikke alene tages af politiet.
Selv om dette er situationen i dag, har det aldrig været inten-
tionen. Men det har været konsekvensen af den nævnte høje-
steretsdom.
Eftersom en lang række beslutninger, jf. kommunalfuld-
magten, er henlagt til kommunalbestyrelsen, er det nødven-
digt at udvikle en løsning, således at det kommunale selvsty-
re ikke annulleres med argumentationen om, at det udgør en
handelshindring. Kommunalbestyrelsen kender deres eget
område og må gives et råderum inden for rammen af den ge-
nerelle tilladelse til at begrænse sejlads med vandscooter,
hvilket vil være i tråd med subsidiaritetsprincippet.
Efter højesteretsdommen har myndighederne undervurde-
ret i særdeleshed implementeringsopgaven og de administra-
tive og økonomiske konsekvenser, som det har at håndhæve
EU’s direktiv vedrørende fritidsfartøjer (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013
om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af
direktiv 94/25/EF). På den ene side kan rækkevidden og be-
tydningen af højesteretsdommen først endelig præciseres og
efterprøves, efter EU´s generelle tilladelse gennemføres i
praksis. På den anden side er der ikke fundet løsninger i for-
bindelse med de tragiske dødsfald i sommeren 2017, der
dæmmer op for problemerne med voldsom sejlads med
vandscooter i danske havne og ved badestrande. Man har
2
derimod valgt en minimumsstandard i form af et »kørekort«
uden nummerpladepligt, der ikke løser problemet. Det er
vigtigt, at der ikke sker en »overvægtning« af hensynet til
varernes frie bevægelighed, men sikres en balance mellem
hensynet til »bløde« trafikanter og vandscooterførere.
Problemet med den nuværende retsstilling med en generel
tilladelse til at sejle med vandscooter er, at politiet i praksis
har svært ved at forhindre ulovlig sejlads inden for 300-me-
terszonen (»Vandscootere bliver jagtet til sommer«, Jydske-
Vestkysten Aabenraa, 14. maj 2017. »Se læsernes videoer:
Vanvidssejladsen fortsætter i de københavnske havne«, poli-
tiken.dk/kultur, 29. juli 2013. »Video viser vandscootere
flygte fra dødsulykken: De kom blæsende væk«, nyhe-
der.tv2.dk, 7. maj 2017). Politiet beretter, at når politiets pa-
truljebåde sejler ud, er vandscooterførerne opmærksomme
på, at politiet er til stede, og sejler ud til 300-meterslinjen
(»Vandscooter-chikane er svær at komme til livs«, Lokalav-
isen Aarhus Vest, 18. august 2015). For at loven bliver over-
holdt, kræver det, at politiet hele tiden er til stede, og det vil
være ressourcekrævende (»Her hærger vandscooterne også:
Flere er døde«, ekstrabladet.dk, 12. maj 2017). Det løser så-
ledes ikke problemet, at f.eks. Københavns Politi patruljerer
50 pct. mere inde i Københavns Havn, ikke mindst fordi
problemet med motorbåde, der sejler for hurtigt i danske
havne, er et landsdækkende problem (jf. ovennævnte artikel
fra ekstrabladet.dk og artiklerne »Vandscootere og høj fart
har været problem i årevis«, fyens.dk/indland, 7. maj 2017,
og »Også problemer med jetski ved Karrebæksminde«,
naestved.netavis.nu, 8. maj 2017).
Ifølge Østjyllands Politi har man ikke egne både til patrul-
jering og må bede om assistance fra marinehjemmeværnet
og andre beredskaber (jf. ovennævnte artikel fra Lokalav-
isen Aarhus Vest). Hos Nordjyllands Politi kender man også
til problemet, hvor der sejles stærkt på Limfjorden ved Aal-
borg. Heller ikke i Aalborg er problemet løst. Vicepolitiin-
spektør ved Nordjyllands Politi forklarer i artiklen i Loka-
lavisen Aarhus Vest problemet således:
»Vi kunne se, da vi afholdt Tall Ships Race, at der blev
sejlet voldsomt på vandscootere. Vi havde i den forbindelse
fire-fem hurtige både i vandet, og vi fik kun fat i en enkelt,
som nu bliver sigtet. De skal tages med list.«
Næstformand for Aarhus Sejlklub forklarer i samme arti-
kel, at problemerne er gammelkendte i Århus marina:
»Problemet startede for en del år siden, da EU lovliggjor-
de det at sejle vandscooter. Der kommer nogle gange en, to
eller tre vandscootere og sætter ud fra vores slæbested. Nog-
le af dem er ikke fra sejlermiljøet, og sejler enormt uhen-
sigtsmæssigt. De sætter sig ikke i de andre sejleres sted, og
de sejler nogle gange alt for tæt på de andres både… Vi har
måttet afbryde træninger, men kano- og kajaksejlere og
svømmere er langt mere udsatte.«
De nuværende løsningsforslag med en minimal forøgelse
af patruljeringen i Københavns Havn og et uddannelsespå-
læg løser ikke det grundlæggende problem. Bevisbyrden vil
fortsat være meget svær at løfte for politiet. En generel tilla-
delse til at sejle med vandscooter i danske havne og ved
strande betyder, at det er meget vanskeligt for politiet at do-
kumentere, at forbudszonerne bliver overholdt, såfremt poli-
tiet kun ser vandscooterne, når de forlader eller kommer ind
i havnen.
En anden mulighed er at skærpe straffen for vanvidssej-
lads. Men straffen for vanvidssejlads er op til 8 års fængsel
efter straffelovens § 252. En strafferamme på op til 8 års
fængsel burde i sig selv være nok til at motivere folk til at
finde et andet sted at sejle på vandscooter. Når der alligevel
er vanvidssejlads på vandscooter i danske havne, skyldes
det, at risikoen for at blive fanget og stillet til ansvar opleves
som nær ved ikkeeksisterende.
Pr. 1. januar 2018 indfører Søfartsstyrelsen et vandscoo-
terkørekort med særlige kvalifikationskrav, som bl.a. bety-
der, at man ved en praktisk prøve skal bevise, at man er i
stand til at sejle en vandscooter på forsvarlig vis (»Myndig-
hederne strammer reglerne for vandscootere«, Erhvervsmi-
nisteriets pressemeddelse, 24. maj 2017). Men et kørekort til
vandscooter løser ikke problemet, da man fortsat kan sejle i
danske havne og ved strande ulovligt.
Konklusionen må være, at restriktioner koblet på den ge-
nerelle tilladelse til at sejle med vandscooter i danske havne
og ved strande er den billigste og mest effektive løsning og
et værktøj, som alle kommuner kan få gavn af.
Med beslutningsforslaget kan kommunalbestyrelser be-
grænse den generelle tilladelse til at sejle med vandscooter i
begrænsede perioder i danske havne og ved badestrande.
Beslutningsforslaget vil fremadrettet sikre, at politiet kan
stoppe sejlads med vandscooter inde i danske havne og ved
badestrande og dermed sikre »bløde« søvejstrafikanter mod
livsfare og desuden sikre, at der ikke opstår en hetzlignende
stemning mod alle de vandscooterførere, der sejler stille og
roligt og overholder loven.
3
Skriftlig fremsættelse
Jan Erik Messmann (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
kommunalbestyrelser kan begrænse den generelle tilladelse
til at sejle med vandscooter i danske havne og ved udpegede
badestrande.
(Beslutningsforslag nr. B 42)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4