Fremsat den 29. november 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA10404

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20171/lovforslag/L111/20171_L111_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. november 2017 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af retsplejeloven
    (Begrænsning af surrogatfængsling i eget hjem)
    § 1
    I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22.
    september 2017, foretages følgende ændringer:
    1. I § 765 indsættes efter stk. 2:
    »Stk. 3. Angår sigtelsen grov personfarlig kriminalitet,
    skal retten bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget
    hjem.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    2. I § 765, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
    »stk. 1-3«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 765,
    stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017,
    forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
    udstedt i medfør af § 765, stk. 6.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2017-18
    Justitsmin., j.nr. 2017-731-0008
    AA010404
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    Retten kan i dag bestemme, at varetægtsfængsling skal ske i
    såkaldt surrogat, hvis formålet med fængslingen kan opnås
    ved mindre indgribende foranstaltninger, og den sigtede
    samtykker heri. Surrogatfængsling kan f.eks. ske i en sikret
    ungdomsinstitution.
    Det er i enkelte tilfælde forekommet, at surrogatfængsling af
    unge, der er sigtet for grov personfarlig kriminalitet, er sket i
    sigtedes eget hjem.
    Når der er tale om grov personfarlig kriminalitet, og der er
    grundlag for varetægtsfængsling – hvilket er en betingelse
    for surrogatfængsling – er det imidlertid stødende, hvis for-
    urettede kort tid efter, at forbrydelsen blev begået, kan risi-
    kere at møde en surrogatfængslet sigtet på gaden i lokalom-
    rådet.
    Det foreslås på den baggrund, at surrogatfængsling i sager
    om grov personfarlig kriminalitet ikke kan ske i sigtedes
    eget hjem.
    Lovændringen indebærer, at denne form for surrogatfængs-
    ling fremover ikke kan anvendes, når sigtelsen angår grov
    personfarlig kriminalitet. Dette vil gælde uanset sigtedes al-
    der. Surrogatfængsling af unge vil stadig kunne ske f.eks. i
    en sikret ungdomsinstitution.
    2. Hovedpunkter i lovforslaget
    2.1. Gældende ret
    En sigtet kan varetægtsfængsles, når en række nærmere an-
    givne betingelser er opfyldt, jf. retsplejelovens § 762.
    Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling op-
    fyldt, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås ved
    mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sig-
    tede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestem-
    melse herom, jf. retsplejelovens § 765, stk. 1. Sådanne for-
    anstaltninger betegnes som varetægtsfængsling ”i surrogat”.
    Retsplejelovens § 765, stk. 2, opregner eksempler på sådan-
    ne alternativer til varetægtsfængsling. Opregningen er ikke
    udtømmende. Bestemmelsen nævner tilsyn (nr. 1), særlige
    bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse
    af fritid og samkvem med bestemte personer (nr. 2), ophold
    i egnet hjem eller institution (nr. 3), psykiatrisk behandling
    eller afvænningsbehandling (nr. 4), give møde hos politiet
    på nærmere angivne tidspunkter (nr. 5), deponere pas eller
    andre legitimationspapirer hos politiet (nr. 6) og økonomisk
    sikkerhedsstillelse (nr. 7).
    Varetægtsfængsling af personer under 18 år sker som ud-
    gangspunkt i surrogat efter retsplejelovens § 765. Det frem-
    går i den forbindelse af afsnittet om unge lovovertrædere i
    Rigsadvokatmeddelelsen, pkt. 2.2.2, at anklagemyndigheden
    som altovervejende hovedregel skal nedlægge påstand om
    varetægtsfængsling i surrogat, når der opstår spørgsmål om
    varetægtsfængsling af en person under 18 år. Denne hoved-
    regel om anklagemyndighedens påstand i disse sager kan
    som udgangspunkt alene fraviges, hvis sigtelsen angår sær-
    lig grov eller farlig kriminalitet. Rigsadvokaten har oplyst,
    at domstolene i langt hovedparten af sagerne følger anklage-
    myndighedens påstand.
    I almindelighed sker varetægtsfængsling i surrogat af perso-
    ner under 18 år ”i egnet hjem eller institution”, jf. retspleje-
    lovens § 765, stk. 2, nr. 3, som altovervejende hovedregel i
    en sikret døgninstitution (eller efter omstændighederne en
    institution mv. for psykisk afvigende personer, jf. herom ne-
    denfor).
    Det er dog i enkelte tilfælde forekommet, at en sigtet under
    18 år er blevet varetægtsfængslet i surrogat i eget hjem, så-
    ledes at sigtede skal overholde særlige bestemmelser vedrø-
    rende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid og samkvem
    med bestemte personer, jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr.
    2. De særlige bestemmelser kan eksempelvis angå pasning
    af skole eller job, ophold i hjemmet på bestemte tidspunkter
    af døgnet og (forbud mod) kontakt til forurettede eller med-
    sigtede. Hvis sigtede overtræder de fastsatte bestemmelser,
    kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ændre
    afgørelsen om varetægtsfængsling i surrogat, eksempelvis til
    surrogatfængsling i egnet hjem eller institution.
    For så vidt angår sigtede over 18 år anvendes varetægts-
    fængsling i surrogat i forhold til psykisk afvigende personer,
    herunder sindssyge og mentalt retarderede. Surrogatfængs-
    ling af sådanne personer sker typisk i egnet hjem eller insti-
    tution, eksempelvis en psykiatrisk afdeling eller en døgnin-
    stitution for personer med vidtgående psykiske handicap.
    Dette gælder også i forhold til psykisk afvigende personer
    under 18 år.
    Herudover anvendes varetægtsfængsling i surrogat kun me-
    get sjældent.
    2
    2.2. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
    ning
    Når en sigtet surrogatfængsles i eget hjem, vil den pågæl-
    dende i det mindste i en del af døgnet have mulighed for at
    færdes på gader og veje mv. i nærheden af boligen. Hvis
    sigtelsen angår kriminalitet begået over for en forurettet, kan
    der dermed være risiko for, at forurettede, der måtte have til-
    knytning til samme lokalområde, tilfældigt møder sigtede på
    gaden kort tid efter, at forbrydelsen er begået.
    Når der er tale om grov personfarlig kriminalitet, og der er
    grundlag for varetægtsfængsling – hvilket er en betingelse
    for surrogatfængsling – er det imidlertid stødende, at for-
    urettede kort tid efter, at forbrydelsen blev begået, kan risi-
    kere at møde en surrogatfængslet sigtet på gaden i lokalom-
    rådet.
    Det foreslås derfor at ændre retsplejelovens § 765 om surro-
    gatfængsling, så surrogatfængsling i sager om grov person-
    farlig kriminalitet ikke kan ske i eget hjem.
    Formålet med den foreslåede ændring er navnlig at gøre op
    med den praksis, hvorefter surrogatfængsling af unge, der er
    sigtet for grov personfarlig kriminalitet, i enkelte tilfælde er
    sket i sigtedes eget hjem. Lovændringen indebærer, at denne
    form for surrogatfængsling fremover ikke kan anvendes, når
    sigtelsen angår grov personfarlig kriminalitet. Dette vil gæl-
    de uanset sigtedes alder.
    Herudover er der ikke tilsigtet ændringer i den praksis for
    anvendelse af surrogatfængsling, der er beskrevet i pkt. 2.1
    ovenfor.
    Der foreslås ingen ændringer af retsplejelovens § 771, stk. 2,
    hvorefter kriminalforsorgsområdet, når særlige omstændig-
    heder taler for det, med politiets samtykke kan give en vare-
    tægtsarrestant udgangstilladelse med ledsager for et kortere
    tidsrum. Reglen har et snævert anvendelsesområde og giver
    desuden alene mulighed for udgang med ledsager. Forurette-
    de vil dermed ikke risikere at møde sigtede alene, selv hvis
    formålet med udgangstilladelsen gør, at sigtede passerer det
    lokalområde, hvor forurettede færdes.
    Der henvises til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget indebærer, at varetægtsfængsling i surrogat
    fremover ikke kan ske i sigtedes eget hjem, når sigtelsen an-
    går grov personfarlig kriminalitet. Lovforslaget vil derfor
    kunne føre til, at flere personer surrogatfængsles eksempel-
    vis i egnet hjem eller institution eller eventuelt varetægts-
    fængsles i arresthus, hvilket i givet fald vil medføre merud-
    gifter for det offentlige.
    Surrogatfængsling i eget hjem i sager om grov personfarlig
    kriminalitet sker imidlertid i dag meget sjældent, og lovæn-
    dringen må derfor forventes alene at medføre en meget be-
    grænset stigning i antallet af personer, der surrogatfængsles
    i egnet hjem eller institution eller varetægtsfængsles i arrest-
    hus.
    Samlet set vurderes lovforslaget på denne baggrund ikke at
    have økonomiske eller administrative konsekvenser for det
    offentlige af betydning.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober
    2017 til den 3. november 2017 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer mv.:
    Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
    sen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten,
    Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-
    mægtigforeningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Po-
    litiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsfor-
    eningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, Bør-
    ne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fæl-
    lesråd, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening, Danske
    Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Faggruppen af So-
    cialrådgivere i Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængsels-
    inspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af
    Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
    Danmark, Fængselsforbundet, HK-Landsklubben for Krimi-
    nalforsorgen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
    KFUK’s sociale arbejde, KL, Kriminalforsorgens Lokale
    Præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforenin-
    3
    gen af Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM, Offerråd-
    givnerne i Danmark, Retspolitisk Forening, SAVN, Social-
    pædagogernes Landsforbund og SSP-Samrådet.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen af betydning
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Overimplementering af EU-retli-
    ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Retsplejelovens § 765 indeholder regler om anvendelse af
    mindre indgribende foranstaltninger, når betingelserne for
    varetægtsfængsling er opfyldt. Sådanne foranstaltninger be-
    tegnes i almindelighed som ”varetægtsfængsling i surrogat”
    eller ”surrogatfængsling”.
    Det gældende stk. 1 fastsætter, at retten skal træffe afgørelse
    om surrogatfængsling, når formålet med varetægtsfængslin-
    gen kan opnås ved en mindre indgribende foranstaltning, og
    sigtede samtykker.
    Det gældende stk. 2 nævner eksempler på sådanne mindre
    indgribende foranstaltninger. Stk. 2 er ikke udtømmende.
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter retten i for-
    bindelse med surrogatfængsling af en person, der er sigtet
    for grov personfarlig kriminalitet, skal bestemme, at sigtede
    ikke må opholde sig i eget hjem.
    Den foreslåede bestemmelse skal forstås på den måde, at
    rettens afgørelse om surrogatfængsling skal udelukke, at sig-
    tede som led i surrogatfængslingen opholder sig i eget hjem.
    Det er tilstrækkeligt, at dette fremgår ved en bestemmelse
    om, at sigtede skal tage ophold et andet sted, eksempelvis i
    egnet hjem eller institution. Kun i tilfælde, hvor afgørelsen
    om surrogatfængsling ikke i øvrigt indebærer, at sigtede skal
    opholde sig et andet sted end i eget hjem, vil der ved sigtel-
    ser for grov personfarlig kriminalitet fremover som noget
    nyt være behov for særskilt at bestemme, at sigtede ikke må
    opholde sig i eget hjem.
    Den foreslåede bestemmelse angår surrogatfængslingen som
    sådan og udelukker ikke, at sigtede efter omstændighederne
    i forbindelse med udgang fra en surrogatfængsling kortva-
    rigt besøger sit hjem, hvad enten udgangen har hjemmel i
    rettens afgørelse eller i regler, som justitsministeren har fast-
    sat i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 5 (fremover stk.
    6).
    Eget hjem skal forstås i bred forstand og omfatter således ud
    over sigtedes sædvanlige hjem (hvad enten den pågældende
    bor hos forældre eller anden familie, med en samlever, i et
    bofællesskab eller alene) også midlertidigt ophold hos fami-
    lie eller venner mv.
    Personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng
    overtrædelse (og forsøg på overtrædelse) af straffelovsbe-
    stemmelser, der beskytter personer mod vold, frihedsberø-
    velse, trusler eller seksuelle krænkelser. Personfarlig krimi-
    nalitet omfatter også overtrædelse (og forsøg på overtrædel-
    se) af andre straffelovsbestemmelser, hvor der ifølge sigtel-
    sen konkret har været fare for personskade. Det vil eksem-
    pelvis omfatte brandstiftelse, medmindre der konkret alene
    har været fare for tingsskade.
    Personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammenhæng der-
    imod ikke overtrædelse af strafbestemmelser i anden lovgiv-
    ning end straffeloven, medmindre sigtelsen angår overtræ-
    4
    delse af en overbygningsbestemmelse i straffeloven, der er
    omfattet af beskrivelsen af personfarlig kriminalitet ovenfor.
    Grov personfarlig kriminalitet omfatter i denne sammen-
    hæng overtrædelse af de alvorligste straffelovsbestemmelser
    af den nævnte karakter.
    Den foreslåede bestemmelse omfatter dermed navnlig alle
    sigtelser for forsætligt drab (straffelovens §§ 237-239), uagt-
    somt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (§
    241, 1. pkt., 2. led), grov vold og særligt grov vold (§§
    245-246), uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skær-
    pende omstændigheder (§ 249, 1. pkt., 2. led), hensættelse i
    hjælpeløs tilstand (§ 250), frihedsberøvelse og menneske-
    handel (§§ 261 og 262 a), flykapring mv. (§ 183 a), røveri (§
    288), afpresning af særligt grov beskaffenhed (§ 286, jf. §
    281), voldtægt (§ 216, herunder jf. § 225) og seksuelt for-
    hold til barn under 15 år (§ 222, herunder jf. § 225).
    Den foreslåede bestemmelse omfatter derimod navnlig ikke
    personfarlig kriminalitet i form af almindelig vold (§ 244),
    vold og trusler mod personer i anledning af offentlig tjeneste
    eller hverv (§ 119), hensynsløs fareforvoldelse (§ 252), vid-
    netrusler (§ 123), trusler (§ 266), ulovlig tvang (§ 260), af-
    presning, som ikke er af særligt grov beskaffenhed (§ 285,
    jf. § 281) eller andre seksualforbrydelser end voldtægt og
    seksuelt forhold til barn under 15 år (§§ 210, 218-221, 223,
    224 og 226-232).
    For visse almenfarlige forbrydelsers vedkommende er sig-
    telser, hvor der konkret har været fare for personskade, om-
    fattet af den foreslåede bestemmelse, mens sigtelser, hvor
    der konkret ikke har været fare for personskade, ikke er om-
    fattet. Det gælder bl.a. brandstiftelse, sprængning mv. (§§
    180-183, 184 og 192 b). For så vidt angår almenfarlige
    forbrydelser, der ifølge gerningsbeskrivelsen altid indebærer
    fare for personskade, er alle sigtelser imidlertid omfattet af
    den foreslåede bestemmelse (§§ 185-189 og § 192, stk. 1 og
    2).
    Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke strafbestemmel-
    ser, som kriminaliserer adfærd, der ikke i sig selv medfører
    skade på person eller fare herfor, selv om formålet med be-
    stemmelsen helt eller delvis er at forebygge skade på person.
    Den foreslåede bestemmelse omfatter således ikke overdra-
    gelse af euforiserende stoffer eller dopingmidler (straffelo-
    vens §§ 191 og 191 a), besiddelse mv. af skydevåben mv. (§
    192 a), udbredelse og besiddelse af børnepornografi (§ 235),
    almenfare for dyr eller planter (§ 190 og § 192, stk. 3) eller
    almenskade for miljøet (§ 196).
    Det foreslåede stk. 3 gælder også, når varetægtsfængsling i
    surrogat sker under anke i medfør af retsplejelovens § 769,
    jf. § 765.
    Det følger af retsplejelovens § 178, stk. 1, nr. 5, at et af de
    tvangsmidler, retten kan anvende over for modvillige vid-
    ner, er at lade vidnet undergive en foranstaltning som nævnt
    i § 765. Det foreslåede stk. 3 angår tilfælde, hvor den, der
    undergives foranstaltningen, er sigtet for grov personfarlig
    kriminalitet, og vil ikke have betydning for vidner, der un-
    dergives en foranstaltning efter § 765.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger.
    Til nr. 2
    Retsplejelovens § 765, stk. 3, fastsætter, at ved afgørelser
    om surrogatfængsling i medfør af § 765, stk. 1 og 2, finder §
    764 tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 764 indehol-
    der de processuelle regler om rettens afgørelse om vare-
    tægtsfængsling, herunder om anklagemyndighedens begæ-
    ring, sigtedes adgang til at udtale sig og til bistand af en for-
    svarer, formen for rettens afgørelse og begrundelse heraf
    mv.
    Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte et nyt
    stk. 3 i retsplejelovens § 765, hvorefter retten i forbindelse
    med surrogatfængsling af en person, der er sigtet for grov
    personfarlig kriminalitet, skal bestemme, at sigtede ikke må
    opholde sig i eget hjem.
    I konsekvens heraf foreslås det at ændre den henvisning til
    stk. 1 og 2, som findes i § 765, stk. 3 (fremover stk. 4), til en
    henvisning til stk. 1-3. Den foreslåede konsekvensændring
    indebærer, at retsplejelovens § 764 også vil finde tilsvarende
    anvendelse på det foreslåede nye stk. 3.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
    2018.
    Lovændringen følger de almindelige principper for ændrin-
    ger af processuelle regler og finder dermed anvendelse også
    i verserende sager, når der efter lovens ikrafttræden skal
    træffes afgørelse om varetægtsfængsling eller fortsat vare-
    tægtsfængsling i surrogat efter retsplejelovens § 765.
    Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af retsplejelo-
    vens § 765, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. sep-
    tember 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses
    af forskrifter udstedt i medfør af § 765, stk. 6.
    Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et nyt
    stk. 3 i retsplejelovens § 765 (jf. lovforslagets § 1, nr. 1), har
    den konsekvens, at det gældende § 765, stk. 5, bliver til §
    765, stk. 6.
    5
    Til § 3
    Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
    dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
    Grønland.
    For Færøerne og Grønland gælder særlige retsplejelove.
    6
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september
    2017, foretages følgende ændringer:
    § 765. Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængs-
    ling til stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås
    ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis
    sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling be-
    stemmelse derom.
    Stk. 2. Retten kan således bestemme, at sigtede skal 1. I § 765 indsættes efter stk. 2:
    »Stk. 3. Angår sigtelsen grov personfarlig kriminalitet, skal ret-
    ten bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    1) undergive sig et af retten fastsat tilsyn,
    2) overholde særlige bestemmelser vedrørende opholds-
    sted, arbejde, anvendelse af fritid og samkvem med be-
    stemte personer,
    3) tage ophold i egnet hjem eller institution,
    4) undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænnings-
    behandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lig-
    nende, om fornødent på hospital eller særlig institution,
    5) give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter,
    6) hos politiet deponere pas eller andre legitimationspapi-
    rer,
    7) stille en af retten fastsat økonomisk sikkerhed for sin
    tilstedeværelse ved retsmøde og ved fuldbyrdelsen af
    en eventuel dom.
    Stk. 3. Ved afgørelser i medfør af stk. 1 og 2 finder be-
    stemmelserne i § 764 tilsvarende anvendelse.
    2. I § 765, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk.
    1-3«.
    Stk. 4-5. ---
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 5,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017, forbliver i
    kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i med-
    før af § 765, stk. 6.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    7