Fremsat den 29. november 2017 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)

Fremsat den 29. november 2017 af Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Claus Kvist Hansen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF),
Peter Skaarup (DF) og Hans Kristian Skibby (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve EU’s kodeks for onlineadfærd
Folketinget pålægger regeringen at meddele Rådet for
Den Europæiske Union, at regeringen vil arbejde for at få
ophævet aftalen om et adfærdskodeks til at imødegå ulovli-
ge hadefulde ytringer på internettet, der er indgået imellem
Europa-Kommissionen, Facebook, Twitter, YouTube og
Microsoft.
Endvidere pålægger Folketinget regeringen aktivt at mod-
arbejde Europa-Kommissionens eventuelle planer om at gø-
re adfærdskodekset retligt bindende eller på anden måde
vedtage retligt bindende regler, der begrænser unionsborger-
nes ytringsfrihed eller på anden måde udøver statslig censur
på sociale medieplatforme.
Beslutningsforslag nr. B 41 Folketinget 2017-18
AX020677
Bemærkninger til forslaget
Det er politikernes opgave at beskytte danskerne og resten
af EU-borgerne mod censur, ikke udsætte dem for den.
Dansk Folkeparti ønsker derfor, at den danske regering ak-
tivt arbejder for at få fjernet EU’s adfærdskodeks for, hvad
der anses som tilladelig adfærd og sprogbrug på internettet
og i særdeleshed på sociale medier (»Code of Conduct on
Countering Illegal Hate Speech Online«, Europa-Kommissi-
onen, Facebook, Microsoft, Twitter og YouTube, 2016).
Adfærdskodekset følger af en aftale mellem Europa-Kom-
mission (Kommissionen) og virksomhederne Facebook,
Twitter, YouTube og Microsoft, og i kodekset anvendes det
stærkt mistænkelige begreb hadefulde ytringer – et begreb,
der er så løst defineret, at det kan bruges til at ulovliggøre
legitime og kritiske meningsytringer. Det kan eksempelvis
være bekymring over samfundsudviklingen, frustration over
politikernes beslutninger eller magtesløshed over en oplevet
dårlig behandling fra indvandreres/migranters eller det of-
fentlige systems side. De fire it-giganter skal ifølge aftalen
bekæmpe hadefulde ytringer online ved at fjerne dem inden
for 24 timer efter underretning og ved at finde og fremme
såkaldte uafhængige modfortællinger til den opfattede hade-
fulde internetadfærd (»Europa-Kommissionen og IT-virk-
somheder offentliggør adfærdskodeks mod ulovlig hadefuld
tale på internettet«, Europa-Kommissionen, den 31. maj
2016).
I december 2016 udtalte EU᾽s kommissær for retlige og
indre anliggender, Věra Jourová, at de it-firmaer, som har
indgået aftalen om adfærdskodekset, ikke har gjort nok for
at fjerne hadefuldt indhold, og at Kommissionen vil foreslå
lovgivning, hvis ikke it-firmaerne fjerner mere indhold hur-
tigere. Med en sådan trussel om lovgivning fra Kommissio-
nens side må det også siges at være så som så med frivillig-
heden i den indgåede aftale (»EU-kommissær advarer Face-
book: Tag større ansvar for at stoppe falske nyheder«, Man-
dag Morgen, den 1. februar 2017, og »EU accuses Facebook
and Twitter of failing to remove hate speech«, The Tele-
graph, den 5. december 2016).
Adfærdskodekset er desuden overflødigt og løser intet
problem. I Danmark har vi injurielovgivningen, ligesom
straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) forbyder offentli-
ge udtalelser, der diskriminerer bestemte grupper med tru-
sler, latterliggørelse eller nedværdigende tale. Der findes li-
geledes en række paragraffer, der forbyder billigelse og
fremme af terror, trusler og tilskyndelse til strafbare hand-
linger. I Danmark håndhæves disse bestemmelser aktivt, og-
så over for personer, der har ytret sig på sociale medier. Pro-
blemet med adfærdskodekset er, at der indføres overstatslig
censur på sociale medier – en censur, der ifølge den danske
grundlov er ulovlig.
Adfærdskodekset går dog videre end de danske bestem-
melser og knytter an til både medlemsstaternes nationale
lovgivning og EU’s rammeafgørelse, hvor hadefulde ytrin-
ger reguleres på EU-niveau. Rammeafgørelsens definition af
hadefulde ytringer er dog ganske uklar og fastslår, at »Da
medlemsstaternes kulturelle og retlige traditioner i et vist
omfang er forskellige, især på dette område, er en fuldstæn-
dig harmonisering af straffelovgivningerne ikke mulig på
nuværende tidspunkt.« (Rådets rammeafgørelse
2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af vis-
se former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad
ved hjælp af straffelovgivningen).
Adfærdskodekset bliver altså indført uden hensyn til de
retslige forskelle mellem EU-landene og herhjemme i direk-
te strid med den danske grundlov. Det danske samfund er og
skal være baseret på en fri og åben debat og kritik af alt, in-
klusive religion og politik.
Disse problemer forstærkes af, at der med adfærdskodek-
set indføres en form for privatiseret internetcensur, der i
modsætning til nationale procedurer vil ske uden offentlig-
hed og retssikkerhedsmæssige garantier. Når Kommissionen
beder private virksomheder om at indføre censur af bruger-
nes/borgernes ytringsfrihed, er det en måde at dømme uden
om retssystemet. EU bryder derfor efter forslagsstillernes
opfattelse den europæiske menneskerettighedskonventions
artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang.
Det er således private aktører som Facebook, Twitter m.v.,
der skal afgøre, hvorvidt bestemt indhold på internettet
overskrider de uklare og ofte modstridende grænser for
ytringsfriheden, der gælder på EU-niveau. Det indebærer en
risiko for, at også indhold, der efter nationale regler er lov-
ligt, vil blive fjernet, ligesom firmaernes praksis vil være
usammenhængende og uigennemskuelig. Eftersom en meget
væsentlig del af den offentlige debat i dag foregår på sociale
medier og på tværs af grænser, medfører adfærdskodekset
en vidtgående begrænsning af ytringsfriheden uden de de-
mokratiske retssikkerhedsgarantier, der følger med, når be-
grænsninger af denne frihedsrettighed vedtages af nationale
parlamenter.
Regeringen må minde Rådet for Den Europæiske Union
(Rådet) og Kommissionen om, at artikel 11 i EU’s charter
om grundlæggende rettigheder beskytter ytringsfriheden, og
at det er et krav, at begrænsninger af ytringsfriheden er
strengt nødvendige, står mål med det formål, der vil opnås,
og har en klar og gennemskuelig lovhjemmel. Disse betin-
gelser lever adfærdskodekset ikke op til.
Det er vigtigt, at regeringen tilkendegiver i Rådet, at der
må være en klar adskillelse mellem de retningslinjer, som
private virksomheder selv opstiller for deres brugere på so-
ciale medier, eksempelvis Facebook, og den situation, som
adfærdskodekset har skabt, hvor det er Kommissionen, der
tager initiativ til at begrænse EU-borgernes ytringsfrihed. Et
censursamarbejde mellem EU og private virksomheder med
det formål at undertrykke bestemte politiske holdninger er et
klart brud på vores demokrati og et brud på den europæiske
menneskerettighedskonvention artikel 14 – forbud mod dis-
kriminering.
2
I det lys er det uacceptabelt, at Kommissionen giver man-
dat til, at private »vagtværn« på internettet kan agere dom-
mere og slette ytringer på baggrund af et ønske om at styre
den politiske debat et bestemt sted hen eller direkte lukke
den ned.
Med indførelse af et adfærdskodeks, der dikteres af en
overstatslig organisation, har Kommissionen overskredet en
grundlovssikret frihedsrettighed (grundlovens § 77 om
ytringsfrihed), EU-Traktatens (TEU) artikel 6 om grundlæg-
gende rettigheder, EU’s charter om grundlæggende rettighe-
ders artikel 11 samt den europæiske menneskerettigheds-
konventions artikel 6 (ret til retfærdig rettergang), artikel 10
(ytringsfrihed), artikel 14 (forbud mod diskriminering) og
artikel 17 (forbud mod misbrug af rettigheder).
EU bør fokusere på, hvad der er henholdsvis lovlig og
ulovlig hadtale. Det er ifølge grundloven lovligt at udtale sig
kritisk om alt, men ikke at opfordre til vold eller til at chika-
nere nogen. EU overskrider sine rettigheder, afliver ytrings-
friheden og er ude på et moralistisk skråplan, når man vil
ændre almindelig lovlig kritisk tale til såkaldte hadefulde yt-
ringer og gøre disse til forbrydelser, og når man vil bede pri-
vate virksomheder om aktivt at modgå uønskede udlægnin-
ger af virkeligheden. Grundlovsfædrene advarede mod cen-
suren og udfærdigede grundloven for at sikre folkets ret.
Danmarks grundlov står – for Danmark – over EU’s love.
Til genopfriskning lyder Danmarks Riges Grundlovs, § 77
således: »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensin-
de på ny indføres.« (Forslagsstillernes understregning.)
Folketinget pålægger derfor regeringen i 2017 officielt at
tilkendegive i Rådet, at Danmark omgående ønsker at stop-
pe censuren af det danske folk, og foreslå, at EU’s adfærds-
kodeks ophæves i hele EU.
3
Skriftlig fremsættelse
Kenneth Kristensen Berth (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve EU’s
adfærdskodeks for onlineadfærd.
(Beslutningsforslag nr. B 41)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4