Spm. om, ministeren kan henvise til andre typer af ”ganske særlige tilfælde”, hvor en kommune efter gældende lov vil være forpligtet til at skaffe en bolig til familiesammenførte til en flygtning, til udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L97/spm/3/1824898.pdf
Udlændinge- og Integrationsudvalget Til: Udlændinge- og integrationsministeren Dato: 29. november 2017 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 97 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannel- se m.v.). Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Spørgsmål 3 Det fremgår af lovbemærkningerne punkt 3.4.1., at de nuværende regler om boligplacering indebærer, at der ”i ganske særlige tilfælde” kan boligplaceres familiesammenførte efter integrationslovens regler, hvorefter kommunen er forpligtet til at anvise bolig. Af dagspressen har det fremgået, at dette kan væ- re tilfældet, når familiesammenførte familiemedlemmer til en mindreårig flygt- ning får flygtningestatus (der henvises til artiklen ”Vil stoppe ’griske flygtnin- ge’”, BT, 27. februar 2017). Kan ministeren henvise til andre typer af ”ganske særlige tilfælde”, hvor en kommune efter gældende lov vil være forpligtet til at skaffe en bolig til familiesammenførte til en flygtning? Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på Johanne.Schmidt-Niel- sen@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Martin Henriksen formand 1/1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 97 Spørgsmål 3 Offentligt