Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 28. november 2017
Tilhører sager:
Aktører:
AX20686
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l49/20171_l49_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 28. november 2017 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«) [af undervisningsministeren (Merete Riisager)] 1. Ændringsforslag Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2017 og var til 1. behandling den 13. oktober 2017. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudval- get. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 12. juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag 122, folketingsåret 2016-17. Den 5. oktober 2017 sendte un- dervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 2 spørgsmål til undervisningsministe- ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil- lede ændringsforslag. Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget reducerer an- tallet af bindende mål dels til et mindre antal bindende kom- petencemål, dels til nogle færdigheds- og vidensområder, der skal inddrages i undervisningen. De tidligere bindende færdigheds- og vidensmål bliver vejledende. De nu vejle- dende færdigheds- og vidensmål kan ikke danne grundlag for, at kommunalbestyrelsen pålægger skolerne yderligere mål, dokumentationskrav m.v. Kommunalbestyrelsen skal derimod sikre, at skolerne ikke pålægges mål, krav og kon- cepter for undervisningen, der rækker ud over »Fælles Mål«. Formålet med loven er at sikre øget frihed for lærerne til at tilrettelægge undervisningens indhold og anvende deres pæ- dagogiske faglighed i den sammenhæng. S, DF, EL, ALT, RV og SF vil nøje følge implementeringen af loven og her- under følge, hvorledes kommunerne sikrer, at skolerne og underviserne kan gøre brug af den øgede frihed, der er hen- sigten med lovforslaget. Kommunalbestyrelserne kan såle- des ikke pålægge skoler og undervisere mål, dokumentati- onskrav m.v. med udgangspunkt i de vejledende færdig- heds- og vidensmål. Det betyder endvidere, at kommunalbe- styrelsen ikke kan pålægge skolerne andre mål, krav eller bindinger for undervisningen, der rækker ud over »Fælles Mål«, og som kan medvirke til at skabe unødvendigt bu- reaukrati og fratage skolens personale deres faglige frirum, der er nødvendigt for at give eleverne den bedst mulige un- dervisning. Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke- partis medlemmer af udvalget kan med følgende begrundel- se ikke støtte flertallets betænkningsbidrag: Lovforslaget ændrer ikke på ansvarsfordelingen på folke- skoleområdet. Et betænkningsbidrag, som indfører et egent- ligt krav til kommunalbestyrelserne om ikke at lade de vej- ledende færdigheds- og vidensmål, der bliver vedtaget med lovforslaget, danne grundlag for, at kommunalbestyrelsen pålægger skolerne yderligere mål, dokumentationskrav m.v., kan således hverken rummes inden for lovforslaget eller gældende ret i øvrigt. Til lovforslag nr. L 49 Folketinget 2017-18 AX020686 V, LA og KF ønsker dog i lighed med S, DF, EL, ALT, RV og SF, at kommunalbestyrelserne bakker op om lovfor- slagets intentioner, og udtaler på den baggrund følgende: Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og det ændrer lovforslaget ikke på. Kommunalbestyrelserne er der- for ansvarlige for, at der sikres de bedst mulige rammer for den enkelte skoles og den enkelte skoles underviseres orga- nisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Af lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1.2, fremgår udtrykkeligt, at der ved at reducere antallet af bin- dende mål og den som følge heraf øgede frihed til at tilrette- lægge undervisningens indhold gives mulighed for, at un- derviserne i højere grad kan fokusere på arbejdet med fage- nes og de obligatoriske emners indhold. Det fremhæves der- for endvidere i de almindelige bemærkninger, at dette for- drer, at kommunerne er indstillet på at give skolerne og un- derviserne mulighed for at gøre brug af den frihed, der er hensigten med lovforslaget, nemlig at underviserne kan an- vende deres pædagogiske faglighed bedst muligt, og på ikke at pålægge skolerne og underviserne unødige dokumenta- tionskrav. Intentionerne med lovforslaget er således klare. Det pæ- dagogiske personale skal have tilstrækkeligt rum til at plan- lægge, gennemføre og evaluere undervisningen med ud- gangspunkt i deres pædagogiske faglighed. De færre bindin- ger har til formål at sikre, at kommunernes understøttelse af skolernes evalueringskultur sker med et mindre fokus på do- kumentation af delprocesser og med et større fokus på ele- vernes samlede udbytte af undervisningen. På den baggrund vil V, LA, og KF opfordre kommunal- bestyrelserne til at sikre, at underviserne kan anvende deres pædagogiske faglighed bedst muligt, herunder ved under- støttelse af forskellige digitale læringsplatforme, og samtidig ikke pålægge skolerne og underviserne unødige mål og dokumentationskrav, som tager tid fra undervisernes faglige arbejde med børnene. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget: Til § 1 1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer: »01. I § 40, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.« [Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2] Til § 4 2) I stk. 1 ændres »den 1. december 2017« til: »dagen ef- ter bekendtgørelsen i Lovtidende«. [Ændret ikrafttrædelse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov- forslagets § 1, nr. 2. Til nr. 2 Lovens ikrafttræden udskydes fra den 1. december 2017 til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for at sikre, at loven er stadfæstet og kundgjort inden ikrafttrædelsen. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF) Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT) Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Marlene Borst Hansen (RV) Marianne Jelved (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 2 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 49 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra undervisningsministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Ændringsforslag fra undervisningsministeren 4 Udkast til betænkning 5 2. udkast til betænkning 6 Ændringsforslag fra undervisningsministeren 7 3. udkast til betænkning 8 4. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49 Spm.nr. Titel 1 Spm. om, at lærere fremover ikke bliver tvunget til at undervise efter de frivillige videns- og færdighedsmål, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, at fremtidige test og prøver ikke bliver knyttet op på de fri- villige videns- og færdighedsmål, til undervisningsministeren, og mi- nisterens svar herpå 4