Fremsat den 28. november 2017 af Josephine Fock (ALT), Rune Lund (EL) og Marianne Jelved (RV)

Fremsat den 28. november 2017 af Josephine Fock (ALT), Rune Lund (EL) og Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om en skærpet lovgivning og bedre indsats mod psykisk vold
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at tage de nødvendige initiativer til at skærpe lovningen,
sikre nationale retningslinjer, redskaber og kompetencer til
håndteringen af psykisk vold og udarbejde en national hand-
lingsplan for en forebyggende, koordineret og oplyst indsats
mod psykisk vold.
Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2017-18
AX020668
Bemærkninger til forslaget
Psykisk vold er, når et menneske over en længere periode
er udsat for krænkende, respektløs og ydmygende adfærd fra
en person i de nære relationer – og ofte er der en latent trus-
sel om fysisk vold. Forslagsstillerne ønsker med forslaget at
sidestille psykisk vold med fysisk vold.
Ifølge en EU-dækkende undersøgelse fra Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder har 60 pct.
af kvinder i Danmark rapporteret, at de har været udsat for
psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner (»Vold
mod kvinder: en EU–undersøgelse«, Den Europæiske Uni-
ons Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), 2014).
95 pct. af kvinderne i danske krisecentre rapporterer at ha-
ve været udsat for psykisk vold ifølge de danske NGO’ers
skyggerapport om Danmarks overholdelse af Istanbulkon-
ventionen (»Danish NGO-Shadow Report to GREVIO«, ja-
nuar 2017).
De voldsudsatte, der ringer til den nationale enhed Lev
Uden Volds hotline for at få støtte og rådgivning, er i lige så
høj grad udsat for psykisk som fysisk vold.
Ifølge Foreningen Danner er 33.000 kvinder i dag udsat
for fysisk vold, og foreningen vurderer, at langt flere end
33.000 er udsat for psykisk vold, da der er et kæmpe mørke-
tal.
Et nyere dansk studie indikerer en stærkere sammenhæng
mellem psykisk vold og kvindemord end fysisk vold og
kvindemord (»Forebyggelse af drab og dødelig vold i nære
relationer«, Rasmussen m.fl., 2016).
Endelig peger et amerikansk studie på, at psykisk vold har
større og mere langvarige konsekvenser for ofres psykiske
mistrivsel end fysisk vold (»Psychological Abuse in Violent
Domestic Relations«, O᾽Leary KD & Maiuro RD, 2001).
Manglen på tiltag mod psykisk vold bidrager således til
udbredte og fortsatte krænkelser af kvinders, men også
mænds, personlige og psykiske integritet.
Forslagsstillerne ønsker derfor, at regeringen tager initia-
tiv til at gennemføre en række tiltag:
Kriminalisering af psykisk vold i en særskilt paragraf i
straffeloven:
– Justitsministeriet har i et notat om de lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser af en ratificering af Istanbulkonventio-
nen argumenteret for, at straffelovens § 245, stk. 2, og §
266 udgør et tilstrækkeligt værn mod psykisk vold. Men
flere organisationer og eksperter peger i ovennævnte
skyggerapport på, at retspraksis ikke følger den formelle
og teoretiske mulighed i de gældende paragraffer.
– Justitsministeriet og Strafferetsplejeudvalget har yderli-
gere argumenteret for, at psykisk vold er svært af define-
re og dermed afgrænse strafferetligt (Strafferetsplejeud-
valget, Betænkning 1526/11 om tilhold, opholdsforbud
og bortvisning). Forslagsstillerne mener dog, at Dan-
mark kan lade sig inspirere af de andre lande, der allere-
de har kriminaliseret psykisk vold (f.eks. Norge og Eng-
land), og FN’s ekspertgruppe, der påpeger, at det er mu-
ligt at undgå afgrænsningsvanskeligheder og bevismæs-
sige vanskeligheder (»Good practices in legislation on
violence against women«, United Nations, 2008, s. 26).
– Forslagsstillerne ønsker derfor, at der indføres en sær-
skilt paragraf i straffeloven om psykisk vold.
Udvikling af nationale retningslinjer og kompetencer til of-
fentlige myndigheders håndtering af voldsramte:
– Det skal sikres, at personer, der er udsat for vold i nære
relationer, tør anmelde både fysisk og psykisk vold – og
ikke mindst, at anmeldelsen fører til, at der bliver rejst
en sigtelse mod gerningspersonen i de sager, hvor
grundlaget er til stede. I det arbejde er der bl.a. behov
for, at politiet – over hele landet – møder den person, der
har været udsat for vold i en nær relation, med viden og
de nødvendige redskaber. Derfor skal der udvikles natio-
nale retningslinjer for, hvordan personer, der har været
udsat for vold i nære relationer, mødes af politiet, og for,
hvordan deres anmeldelser håndteres.
– De fagprofessionelle, der arbejder med eller tæt på de
personer, der har været udsat for vold i nære relationer,
og deres familier, skal vide mere om vold i nære relatio-
ner, bl.a. den psykiske vold. Det betyder naturligvis, at
politiet skal klædes på til opgaven – men også at folke-
skolelæreren, sundhedsplejersken og pædagogen skal
blive bedre i stand til at spotte volden og forebygge, at
den eskalerer, og at alle relevante offentlige myndighe-
der har viden og kompetencer til at håndtere og hjælpe
den voldsramte på en ordentlig måde. Opkvalificeringen
skal sikres med efteruddannelse i voldens omfang, ka-
rakter og konsekvenser. Kompetencerne på feltet gene-
relt opnås ved at introducere vold i nære relationer alle-
rede på grunduddannelserne.
– Der skal udvikles redskaber, der screener for, om man er
udsat for psykisk vold – og om der begås psykisk vold.
Det forudsætter, at psykisk vold er anerkendt af rets-
væsenet som en voldsform.
– Dertil skal borgere have adgang til en online-portal, hvis
de har været udsat for psykisk vold og overvejer at an-
melde det – efter skotsk forbillede, hvor Police Scotland
har oprettet en hjemmeside om »domestic abuse« (http://
www.scotland.police.uk/keep-safe/advice-for-victims-
of-crime/domestic-abuse/).
National handlingsplan for en konkret, forebyggende og ko-
ordineret indsats mod vold i nære relationer med fokus på
psykisk vold:
– I den seneste nationale handlingsplan for indsats mod
vold i familien og i nære relationer fra 2014 er psykisk
vold kun sporadisk nævnt. Og mens handlingsplanen går
i den rigtige retning i forhold til at adressere vold i nære
relationer, mangler der stadig i dag ambitiøse, konkrete
indsatser, der skal sætte handling bag ordene – især når
2
det gælder koordineringen af indsatsen mellem forskelli-
ge instanser, forebyggelse og en passende hjælp og råd-
givning til voldsramte.
– Derfor skal der udarbejdes en ambitiøs og konkret hand-
lingsplan med ressourcer afsat til langsigtede indsatser
mod vold i nære relationer og med ekstra fokus på den
omfattende psykiske vold.
– Handlingsplanen skal dække strategier for oplysning, fo-
rebyggelse, hjælp og rådgivning samt koordinering mel-
lem relevante instanser (politi, sociale myndigheder, kri-
secentre etc.). Det kan eksempelvis være etablering af
ambulant rådgivning og genetablering af en psykolog-
ordning og oplysning til unge om kærestevold og respekt
for individuelle grænser.
– Handlingsplanen skal svare på, hvordan der sikres mere
viden om psykisk vold i nære relationer, herunder om-
fanget, konsekvenser og indsatser og en kortlægning af
retspraksis, når det gælder vold i de nære relationer.
– Derudover skal der iværksættes oplysningskampagner,
der kan skabe opmærksomhed om psykisk vold i nære
relationer, og om hvilke muligheder for hjælp man som
voldsramt har adgang til.
3
Skriftlig fremsættelse
Josephine Fock (Alt):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet lovgivning
og bedre indsats mod psykisk vold.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4