Fremsat den 28. november 2017 af Søren Søndergaard (EL), Stine Brix (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 28. november 2017 af Søren Søndergaard (EL), Stine Brix (EL), Maria Reumert Gjerding (EL),
og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod giftstoffer i tatoveringsblæk
Med det formål at forbyde giftstoffer i tatoveringsblæk på-
lægger Folketinget regeringen at gennemføre udstedelsen af
bekendtgørelse om tatoveringsfarver i overensstemmelse
med udkast af 22. marts 2013.
Beslutningsforslag nr. B 39 Folketinget 2017-18
AX020671
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsfor-
slag nr. B 107, folketingsåret 2016-17. Der henvises til
wwww.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2016-17,
sektion A, B 107 som fremsat, og sektion F, møde 99 kl.
16.15. Forslagsstillerne påpeger i det genfremsatte beslut-
ningsforslag, at Sverige i 2012 har indført regler om tatove-
ringsblæk, der er sammenlignelige med de regler, som for-
slagsstillerne ønsker indført i Danmark, og at de svenske
regler blev indført uden indsigelser fra Europa-Kommissio-
nen. Forslagsstillerne anfører desuden, at Miljøstyrelsen har
vurderet, at eventuelle fælles EU-regler tidligst vil kunne
træde i kraft i 2020.
I marts 2013 offentliggjorde den daværende regering et
forslag til en bekendtgørelse om tatoveringsfarver, som
skulle træde i kraft pr. 1. januar 2014. Bekendtgørelsen hav-
de bl.a. til formål at regulere, hvilke kemiske stoffer tatove-
ringsblæk må indeholde. Tatoveringsfarver er omfattet af
produktsikkerhedsloven og REACH-forordningen (forord-
ning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og god-
kendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH)),
men der findes i dag ingen særlig regulering af, hvilke stof-
fer tatoveringsblæk må indeholde.
Undersøgelser har tidligere afdækket, at der kan forekom-
me kræft- og allergifremkaldende stoffer i farverne. Der kan
være tale om stærkt kræftfremkaldende stoffer, der er så far-
lige, at de allerede er forbudt i tøj. Vidensråd for Forebyg-
gelse skønner i en rapport fra den 16. april 2015, at op imod
600.000 danskere er tatoveret. Det svarer til ca. 13 pct. af
den voksne befolkning. Vidensrådet skriver i rapporten, at
hver tredje dansker får kroniske eller periodevise gener af
deres tatovering (»Tatovering – helbred, risici og kultur«,
Vidensråd for Forebyggelse, 2015). Miljø- og fødevaremini-
steren oplyser i et svar til Folketinget, at 12 pct. af alle tato-
verede har gener fra deres tatoveringer, 10 pct. af alle tato-
verede har permanent eller sollysinduceret kløe, mens 2-4
pct. af alle tatoverede har mere alvorlige gener (folketings-
året 2016-17, Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 249). To studier fra 2012 foretaget af hudklinik-
ken på Bispebjerg Hospital konkluderer desuden, at 42 pct.
af undersøgelsernes ca. 300 deltagere i større eller mindre
omfang døjer med gener fra deres tatoveringer (»Overlæge:
4 ud af 10 har problemer med deres tatoveringer«, www.po-
litiken.dk, den 9. oktober 2012).
Den tidligere fremlagte bekendtgørelse
Det tidligere fremlagte udkast til bekendtgørelse om et
forbud mod giftige stoffer i tatoveringsblæk opstillede krav
om sikkerhedsgodkendelse af tatoveringsfarver, grænsevær-
dier for skadelige stoffer, forbud mod anvendelse af kræft-
fremkaldende stoffer og mod import, salg og anvendelse af
tatoveringsfarver, der ikke lever op til de opstillede regler.
Udkastet til bekendtgørelsen blev sendt i høring den 22.
marts 2013, hvilket ikke gav anledning til at ændre hoved-
indholdet.
Den 17. december 2013 blev Folketingets Sundheds- og
Forebyggelsesudvalg dog orienteret om en udsættelse af be-
kendtgørelsen (folketingsåret 2013-14, Sundheds og Fore-
byggelsesudvalget, alm. del, bilag 196). Det skete som kon-
sekvens af de kommentarer, der var kommet fra Europa-
Kommissionen. Det var Kommissionens opfattelse, at be-
kendtgørelsen indeholdt bestemmelser, der allerede var re-
guleret gennem REACH-forordningen. Derfor var der ifølge
Kommissionen ikke grundlag for, at Danmark kunne vedta-
ge national lovgivning på området. Kommissionen gav ud-
tryk for, at medlemsstater, der vil indføre en begrænsning i
forhold til stoffer i tatoveringsblæk, skulle følge proceduren
under REACH-forordningen (folketingsåret 2016-17, Miljø-
og Fødevareudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 251).
Den nuværende danske regering har noteret sig, at der ik-
ke er mulighed for at vedtage dansk regulering af kemiske
stoffer i tatoveringsfarver, så længe man på EU-niveau er i
gang med at vurdere, om der er behov for yderligere EU-
regler (folketingsåret 2016-17, Miljø- og Fødevareudvalget,
alm. del, svar på spørgsmål 300). Det er, til trods for at det
er kommet frem, at Europa-Kommissionen ikke har gjort
indsigelse imod, at Sverige i 2012 har indført regler, som er
sammenlignelige med de i beslutningsforslagsudkastet fore-
slåede danske regler (folketingetsåret 2016-17, Europaud-
valget, B107, svar på spørgsmål 3).
Motivation bag forslaget
Det er beklageligt, at regeringen med sin nationale strategi
for sikre tatoveringsfarver fra november 2016 (»National
strategi for sikre tatoveringsfarver«, Miljøstyrelsen, 2016)
og sit udkast til lovforslag om en registrerings- og tilsyns-
ordning m.v. for tatoveringssteder (udkast til forslag til lov
om en registrerings- og tilsynsordning m.v. for tatoverings-
steder (tatoveringsloven), Sundheds- og ældreministeriet,
2017) gør det klart, at den ikke agter at gennemføre en na-
tional regulering af giftige stoffer i tatoveringsblæk. Tatove-
ringsfarver må ikke udgøre en risiko for menneskers sund-
hed. Det skal være forbudt at anvende stoffer i tatoverings-
farver, som kan fremkalde kræft og skade arveanlæggene og
reproduktionen. Kemiske stoffer som konserveringsmidler,
pigmenter og urenheder kan desuden udgøre en selvstændig
risiko for sundheden, herunder i form af allergi.
EU skal ikke forhindre det danske Folketing i at vedtage
regler for reguleringen af giftige stoffer i tatoveringsblæk.
Sådanne regler vil være til gavn for borgere i Danmark.
Hensynet til EU og det indre marked bør ikke stå over hen-
synet til miljøet og sundheden for mennesker. Det er
samtidig absurd, at EU skulle forhindre Danmark i at forby-
de giftige stoffer i tatoveringsblæk, idet Sverige i 2012
uhindret har kunne indføre lignende regler. Hvis EU har til-
ladt et forbud i Sverige, bør man selvfølgelig også acceptere
et sådant i Danmark (folketingsåret 2016-17, Europaudval-
get, B107, svar på spørgsmål 3).
2
Miljøstyrelsen har vurdereret, at eventuelle EU-regler tid-
ligst vil kunne træde i kraft i 2020 (»Ny lovgivning skal be-
skytte forbrugerne mod taotveringsfarve«, Miljøstyrelsen,
2017). Det er alt for lang tid for de mange danskere, som i
den mellemliggende periode vil blive udsat for de sundheds-
skadelige stoffer, og det er en hån mod de mange, som alle-
rede i dag oplever skader og gener fra deres tatoveringer.
Folketinget bør derfor vedtage en national regulering af om-
rådet, uanset om EU vil forsøge at forhindre det eller ej. Re-
geringen bør derfor gennemføre udstedelsen af bekendtgø-
relse om tatoveringsfarver i overensstemmelse med udkastet
af 22. marts 2013, som allerede er udarbejdet, og som forby-
der de giftige stoffer i tatoveringsfarver. Bekendtgørelsen
bør udstedes med de ændringer, som den daværende hø-
ringsproces afstedkom. Udkastet kan om nødvendigt sendes
i fornyet høring forud for dette.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Søndergaard (EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod giftstoffer
i tatoveringsblæk.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4