BEU alm. del - svar på spm. 503 om at redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne ægtefælleafhængigheden ift. udbetaling af kontanthjælp, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg 28. november 2017
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 503 (Alm. del) af
3. juli 2017 stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at fjerne ægtefælleaf-
hængigheden ift. udbetaling af kontanthjælp. Ministeren bedes opgøre virkningen
i umiddelbart provenu, efter tilbageløb, men før adfærd, og efter tilbageløb og
adfærd. Opgørelsen ønskes for hvert af årene 2017-2025 samt i varig virkning.
Svar
Kontanthjælpssystemet er baseret på, at ”enhver mand og kvinde har i forhold til
det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18
år” (Lov om aktiv socialpolitik § 2), hvilket betyder, at ægtefæller har gensidig for-
sørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de beløb,
som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af eventuel-
le indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker fradrag
for 26,25 kr. pr. arbejdstime (2017-niveau). Tilsammen må et ægtepar højst have
en formue på 20.000 kr. for at være berettiget til kontanthjælp.
Kontanthjælpssystemet er også baseret på det grundlæggende princip, at begge
ægtefæller skal stå til rådighed for arbejde eller beskæftigelsesfremmende tilbud for
at ægteparret kan modtage hjælp. Hvis en eller begge ægtefæller ikke lever op til
deres rådighedsforpligtelse, kan deres hjælp blive nedsat eller – i særlige tilfælde –
helt bortfalde.
225-timersreglen for ret til kontanthjælp betyder, at hver kontanthjælpsmodtager,
som vurderes at have en arbejdsevne, efter 1 år med hjælp, skal kunne dokumen-
tere at de har haft 225 timers ordinær beskæftigelse inden for de seneste 12 kalen-
dermåneder, for at bevare retten til fuld hjælp. Opfylder de ikke betingelsen, ned-
sættes eller bortfalder hjælpen afhængig af den sats, som de får udmålt hjælpen på
grundlag af. Ingen ægtepar kan dog få et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end
14.808 kr. eller 11.143 kr. pr. måned (2017-niveau) afhængig af, om der er forsør-
gelsespligt over for børn. Det vil sige, at hvis begge ægtefæller ikke opfylder 225-
timerskravet, udbetales en såkaldt ”garantiydelse” til den af ægtefællerne, som
efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503
Offentligt
Side 2 af 4
En afskaffelse af ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet vil betyde, at
den enkeltes indkomst individualiseres, således at det ikke er husstandens samlede
indkomst, der er afgørende for husstandens samlede kontanthjælp. Således vil en
hjemmegående person, vis ægtefælle er fuldt beskæftiget, være berettiget til kon-
tanthjælp (hvis den hjemmegående opfylder rådighedskravene og formuekravet i
kontanthjælpssystemet). Dette gælder uafhængig af, hvor højtlønnet den beskæfti-
gede ægtefælle er.
Kontanthjælpssystemet vil i dette tilfælde reelt være en tæt substitut til dagpenge-
systemet, dog uden dagpengesystemets optjeningskrav ift. forudgående beskæfti-
gelse og kontingentbetaling.
Samlede merudgifter ved afskaffelse af ægtefælleafhængigheden
En afskaffelse af ægtefælleafhængigheden vil både medføre offentlige merudgifter
til ydelser til borgere, som efter de gældende regler modtager en lavere kontant-
hjælp som følge af ægtefælleafhængigheden, og til borgere, som efter de gældende
regler ikke kan modtage kontanthjælp som følge af ægtefælleafhængigheden.
For borgere, som efter de gældende regler modtager en lavere kontanthjælp,
skønnes det at medføre direkte offentlige merudgifter for ca. 0,2 mia. kr. årligt.
Der er her og for de øvrige beregninger taget udgangspunkt i at fjerne ægtefælle-
afhængigheden for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp. Integrations-
ydelsesmodtagere er således ikke medtaget. For borgere, som efter de gældende
regler ikke kan modtage kontanthjælp, skønnes det med betydelig usikkerhed at
kunne medføre direkte offentlige merudgifter i størrelsesordenen af knap 4 mia.
kr. Det skal ses i forhold til, at de årlige offentlige ydelsesudgifter til kontant- og
uddannelseshjælp forventes at være ca. 16 mia. kr. i 2018, jf. tabel 1.
Det er imidlertid ikke muligt præcist at afgrænse gruppen af borgere, som i dag
ikke modtager kontanthjælp som følge af ægtefælleafhængigheden. Derfor er det
ikke muligt at lave et præcist samlet skøn over de økonomiske konsekvenser af en
afskaffelse af ægtefælleafhængigheden ift. udbetaling af kontanthjælp.
Tabel 1
Skønnede direkte merudgifter ved at fjerne ægtefælleafhængigheden af kontanthjælpen
2017-niveau
Direkte strukturelle merudgifter til ydelser til borgere, der modtager en lavere
kontanthjælp
0,2 mia. kr.
Direkte strukturelle merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende regler
ikke kan modtage kontanthjælp
ca. 4 mia. kr.
Samlede forventede ydelsesudgifter i 2018 til uddannelseshjælp og kontanthjælp. ca. 16 mia. kr.
Anm.: Se uddybning af beregningerne nedenfor.
Der er beregnet ift. at fjerne ægtefælleafhængigheden for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Modtagere af integrationsydelse er således ikke medtaget.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger
Side 3 af 4
Borgere der modtager lavere kontanthjælp
For gruppen af borgere, som på nuværende tidspunkt er i kontanthjælpssystemet,
herunder personer der får en lavere kontanthjælp som følge af ægtefælleafhængig-
heden, vurderes det, at en fjernelse ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssyste-
met vil medføre strukturelle merudgifter på i størrelsesordenen 185 mio. kr. årligt,
svarende til ca. 90 mio. kr. efter skat og tilbageløb og 145 mio. kr. inkl. adfærd, jf.
tabel 2.
Der er ca. 1.200 kontanthjælpsmodtagere, som er gift med en fuldtidsbeskæftiget
person. Denne gruppe vil ikke længere blive modregnet i kontanthjælpen som
følge af ægtefællens indkomst. Det skønnes endvidere, at der er ca. 9.000 kontant-
hjælpsmodtagere, som er gift med en anden kontanthjælpsmodtager. De vil ikke
længere blive modregnet i kontanthjælpen som følge af ægtefællens evt. indkomst,
og dertil vil de omfattes af de samme regler som enlige ift. 225-timersreglen, som
er mere lempelige.
Borgere der ikke kan modtage kontanthjælp
Hertil kommer offentlige merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende
regler ikke kan modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af ægtefælleafhængigheden vil
betyde, at borgere, som i dag ikke er berettiget til kontanthjælp, potentielt vil blive
berettiget til kontanthjælp.
Det skønnes, at der i 2017 er ca. 52.500 selvforsørgende uden en indkomst, der
har en ægtefælle med fuldtidsbeskæftigelse. Blandt denne gruppe af borgere, vil
nogle være hjemmegående af eget valg og nogle vil være medhjælpende i ægtefæl-
lens virksomhed. Hertil kommer, at en del af gruppen vil have en formue på over
20.000 kr., hvilket vil betyde, at de fortsat ikke vil være berettiget til kontanthjælp,
selvom ægtefælleafhængigheden afskaffes.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 10 pct. af de selvforsørgende med
en ægtefælle med fuldtidsbeskæftigelse er hjemmegående efter eget valg eller ar-
Tabel 2
Skønnede merudgifter ved at fjerne ægtefælleafhængigheden af kontanthjælpen for borgere, som allerede
er i kontanthjælpssystemet.
2017-niveau 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Mio. kr.
Direkte merudgifter før skat og
tilbageløb 205 195 185 185 185 185 185 185 185
Direkte merudgifter efter skat
og tilbageløb 95 95 90 90 90 90 90 90 90
Adfærd
65 60 55 55 55 55 55 55 55
Merudgifter inkl. adfærd
160 155 145 145 145 145 145 145 145
Anm: Der er beregnet ift. at fjerne ægtefælleafhængigheden for modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp.
Modtagere af integrationsydelse er således ikke medtaget.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
Side 4 af 4
bejder som medarbejdende ægtefælle.1
Blandt de resterende skønnes det, at ca.
halvdelen ikke vil have en formue på mere end 20.000.2
Det skønnes således, at
godt 24.000 personer vil blive berettiget til kontanthjælp, hvis ægtefælleafhængig-
heden ift. udbetaling af kontanthjælp fjernes. På den baggrund er et forsigtigt
skøn, at en afskaffelse af ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet for
borgere, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp, vil kunne medføre direkte
merudgifter i størrelsesordenen af knap 4 mia. kr., svarende til knap 2 mia. kr.
efter skat og tilbageløb. Den afgørende antagelse ift. dette skøn er forudsætningen
om, at ca. 50 pct. lever op til formuekravet.
En ydelsesforhøjelse i kontanthjælpssystemet mindsker isoleret set incitamentet til
beskæftigelse eller uddannelse. En fjernelse af ægtefælleafhængigheden må forven-
tes at øge tilgangen til kontanthjælpssystemet og reducere beskæftigelsen.
Der er indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet i besvarelsen af spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
1 De 10 pct. er skønnet ud fra en betragtning om, at den generelle beskæftigelsesgrad i Danmark ligger på knap 80 pct.
2 Dette skøn er baseret på, at ca. 30 pct. af ledige, der opbrugte dagpengeretten i 2012, kan få kontanthjælp når der tages
hensyn til både indkomst- og formueforhold, jf. beregninger fra De Økonomiske Råds Sekretariat (Dagpengesystemet,
Dansk Økonomi Efterår 2014, s.170.). Da der i nærværende opgørelse kun tages højde for formuekrav, og da målgruppen
for kontanthjælp generelt vurderes at være dårligere stillede end dagpengemodtagere, rundes der op til 50 pct.