REU alm. del - svar på spm. 860 om ministerens kommentar til, at Søren Lindholm, rådgivningschef i det private sikkerheds- og efterretningsfirma CERTA, til Radio24Syv den 21/8-17 kalder den nuværende sikring på Strøget i København for »spinkel« m.m., fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 860 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 27. november 2017
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Marc Schack
Sagsnr.: 2017-0030-0127
Dok.: 498355
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 860
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 860 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere, at Søren Lindholm, rådgiv-
ningschef i det private sikkerheds- og efterretningsfirma CER-
TA, til Radio24Syv den 21. august 2017 kalder den nuværende
sikring på Strøget i København for »spinkel« og udtaler, at
»Betonklodserne står, så de ikke permanent udgør en sikring«
samt »i og med, de ikke står i køreretning, og de står med en
afstand, der er mere, end køretøjer er brede, vil de ikke have
nogen effekt i sig selv.«?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis henvise til Justitsministeriets
besvarelse af 22. maj 2017 af spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg og Rigspolitiets bidrag dertil.
Som det fremgår af denne besvarelse, er det Københavns
Kommune, der har det egentlige ansvar for sikring af byrum-
met, men såvel Politiets Efterretningstjeneste (PET) som Kø-
benhavns Politi bistår Københavns Kommune hermed. PET
varetager i den forbindelse en rådgivende funktion, mens Kø-
benhavns Politi samarbejder med Københavns Kommune om
den praktiske udførelse og tilsyn i forhold til etablerede foran-
staltninger.
Særligt for så vidt angår betonklodserne på Strøget kan Rigs-
politiet henvise til, at det fremgår af besvarelsen af spørgsmål
nr. 562, at hensigten med opstilling af disse ikke er, at de skal
kunne forhindre nogen i at køre gennem Strøget eller de tilstø-
dende gader, men alene at de vil være medvirkende til at ned-
sætte hastigheden på køretøjer.
Københavns Politi har i forlængelse heraf oplyst, at dette bl.a.
skyldes, at det fortsat skal være muligt for f.eks. varetransport
og udrykningskøretøjer at komme igennem Strøget.
Det skal afslutningsvist understreges, at Københavns Politi og
Københavns Kommune løbende er i dialog om sikringen af by-
rummet ved iværksættelse af foranstaltninger på både kortere
og længere sigt.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at Københavns Kommune
over for Københavns Politi har oplyst, at de for nylig har påbe-
gyndt udskiftningen af nogle af de betonklodser, der hidtil har
udgjort de midlertidige hastighedsbegrænsende foranstaltnin-
ger i det centrale København, med bl.a. granitplinte og plante-
3
kummer. Københavns Kommune har desuden oplyst Køben-
havns Politi om, at der er iværksat planlægning af mere per-
manente foranstaltninger, men at den egentlige iværksættelse
af disse imidlertid først kan forventes i 2018.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 562 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. april 2017. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Rune Nørr
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 22. maj 2017
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Asger G. Aagaard
Sagsnr.: 2017-0030-5518
Dok.: 2316678
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 860
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 562 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren på baggrund af terrorangrebet i Stockholm
gennemgå det danske terrorberedskab og give terrorsikringen
et servicetjek, og vil ministeren redegøre for, hvorvidt de be-
tonklodser der f.eks. er stillet op på Strøget er en effektiv sik-
ring i forhold til f.eks. pullerter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at dansk politi i løbet af de seneste år
har løftet den operative parathed i dansk politi markant, lige-
som det er Rigspolitiets vurdering, at ikke alene politiets, men
det samlede danske beredskabs parathed til at kunne håndtere
en terrorhændelse er forøget ganske betydeligt. Rigspolitiet har
således i de seneste år iværksat en række initiativer.
Efter offentliggørelsen af den norske 22. juli-kommissions
rapport i august 2012 vedrørende terrorhændelserne i Norge i
juli 2011 iværksatte Rigspolitiet i oktober 2012 en analyse af
dansk politis beredskabsfaglige kapacitet og kapabilitet. Be-
redskabsanalysen forelå i marts 2013, og den pegede på en
række konkrete udfordringer i forhold til det politimæssige be-
redskabs evne til at gennemføre en effektiv førsteindsats ved et
terrorangreb eller en anden større, uvarslet hændelse.
På baggrund af anbefalingerne i analysen fastlagde Rigspolitiet
i september 2014 en eksekutiv strategi for dansk politis bered-
skabs evne til at håndtere større, uvarslede hændelser. Strategi-
en er klassificeret.
Det kan dog oplyses, at den eksekutive strategi fastsætter mi-
nimumsstandarder for responstider og bemanding af centrale
funktioner i forhold til politiets håndtering af terrorangreb eller
andre større, uvarslede hændelser, herunder krav til vagtcentra-
len, politiets kommandostation (KSN) og indsatsledelsen.
Samtidig blev der indført en certificeringsordning for vagtche-
fer og indsatsledere, idet disse varetager centrale funktioner i
beredskabet. Certificeringsordningen har til formål at sikre, at
vagtchefer og indsatsledere har den nødvendige uddannelse, og
at uddannelsen vedligeholdes.
Den eksekutive strategi indfører herudover minimumskrav i
forhold til bl.a. efterforskningskapacitet og oprettelse af kom-
mandostade (KST) på selve indsatsstedet.
3
Som en af del af den eksekutive strategi blev der etableret en
national model for indførelse af reaktionspatruljer i samtlige
politikredse. En reaktionspatrulje er en beredskabspatrulje,
hvor personalet har fået en særlig uddannelse målrettet mod at
kunne handle effektivt i kritiske situationer, hvor menneskeliv
er i fare, og hvor tiden er en afgørende faktor. Reaktionspatrul-
jerne råder over særligt udstyr, herunder kraftigere våben, og
patruljerne er til rådighed 24 timer i døgnet, året rundt.
I rapporten ”Evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i
forbindelse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar
2015” fra 4. maj 2015 blev der identificeret yderligere en ræk-
ke læringspunkter, herunder bl.a. vedrørende politiets bered-
skabsmæssige parathed i forhold til håndtering af terrorhæn-
delser. Som opfølgning på evalueringen nedsatte Rigspolitiet
en række arbejdsgrupper, som fik til opgave at fremkomme
med gennemarbejdede forslag til, hvordan dansk politi kan ru-
stes bedre inden for de enkelte læringspunkter. Der henvises i
den forbindelse til Rigspolitiets notat af 8. september 2015,
”Afrapportering og anbefalinger vedrørende læringspunkterne
i evalueringen af myndighedsindsatsen forud for og i forbin-
delse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i Kø-
benhavn.”
I april 2015 tiltrådte et flertal i Folketinget et aktstykke, der til-
delte 80 mio. kroner til at styrke politiets og PET’s indsats mod
terror. Det skete som en udløber af de politiske forhandlinger
om den daværende regerings udspil ”Et stærkt værn mod ter-
ror”.
Med flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi for 2016 – 2019, der blev indgået i november 2015, blev
der tilført ressourcer til en markant styrkelse af indsatsen mod
terror, og aftalen samler bl.a. op på anbefalingerne fra terror-
evalueringen. Der er på baggrund heraf gennemført en række
initiativer i politiet i relation til styrkelse af bevogtnings- og
beredskabs- og reaktionskapaciteten, styrkelse af PET’s kapa-
citet til personbeskyttelse, styrkelse af PET’s operations- og ef-
terretningskapacitet, styrkelse af PET’s aktionsstyrke samt
indkøbt bedre og mere materiel til bevogtning, indsats og be-
skyttelse. Derudover varetager politiet bevogtningsopgaver på
en række lokationer, der anses for særligt udsatte.
Rigspolitiet har i 2017 på baggrund af en tidligere udarbejdet
terrorhåndbog, der blev iværksat allerede i 2010, udarbejdet en
national operationsplan for den politimæssige indsats ved ter-
rorhændelser og andre større, uvarslede hændelser. Formålet
med operationsplanen er at give et overordnet overblik over,
hvilke opgaver, planer og indsatser henholdsvis Rigspolitiet,
PET og politikredsene har ansvaret for at udføre samt at bidra-
4
ge til, at de enkelte enheder løser deres opgaver op en optimal,
effektiv og dækkende måde. Operationsplanen er klassificeret.
Der er således de senere år – i lyset af hændelser i ind- og ud-
land – kontinuerligt iværksat og gennemført en lang række ini-
tiativer, som væsentligt har styrket paratheden i dansk politi til
at kunne imødegå de scenarier, som det ændrede og væsentligt
skærpede trusselsbillede indebærer.
Et af de seneste initiativer er etableringen af et strategisk in-
formations- og operationscenter i PET, som blev indviet den 1.
marts 2017, og et nationalt situations- og operationscenter i
Rigspolitiet, som var etableret og sat i drift den 15. marts 2017,
men blev officielt indviet den 5. maj 2017. Herudover vil der
inden udgangen af 2017 blive etableret to regionale situations-
og operationscentre i henholdsvis Aarhus og København med
henblik på at understøtte politikredsene i forbindelse med en
større uvarslet hændelse. De regionale centre vil på sigt skulle
overtage den operative styring i forbindelse med en større
uvarslet hændelse som f.eks. et terrorangreb.
Hertil kommer, at der er sat øget fokus på opfølgning og im-
plementering af tiltag til styrkelse af det tværmyndighedsmæs-
sige samarbejde, hvilket sker gennem en revision af de indsats-
taktiske retningslinjer for indsatsledelse (REFIL) samt en revi-
sion af retningslinjerne for den Nationale Operative Stab
(NOST 2.0) og de lokale beredskabsstabe.
For så vidt angår de mange tragiske terrorhændelser, der har
ramt Europa gennem de sidste år, foregår der et tæt samarbejde
mellem PET og Rigspolitiet, således at de vurderinger, der ud-
arbejdes af PET i forhold til de enkelte hændelser, udsendes af
Rigspolitiet til politikredsene sammen med en skrivelse om
behovet for eventuelle ændringer i det politimæssige bered-
skabsniveau og iværksatte enkeltforanstaltninger.
I forhold til spørgsmålet om de opstillede betonklodser på
Strøget i København har Rigspolitiet indhentet et bidrag fra
Københavns Politi, der har oplyst, at politikredsen sammen
med PET og Københavns Kommune igennem de seneste må-
neder har afholdt møder med henblik på at finde løsninger, der
tilgodeser behovet for, at der i byrum, der er særligt udsatte og
hvor der opholder sig mange mennesker, af hensyn til de på-
gældendes sikkerhed etableres foranstaltninger, der nedsætter
hastigheden på køretøjer. PET varetager i den forbindelse en
rådgivende funktion i forhold til Københavns Kommune, der
har det egentlige ansvar for sikringen af byrummet. Køben-
havns Politi indgår i et samarbejde med Københavns Kommu-
ne om den praktiske udførelse og tilsyn i forhold til etablerede
foranstaltninger.
5
Københavns Politi har i tilknytning hertil oplyst, at det er hen-
sigten, at disse foranstaltninger så vidt muligt skal indgå i by-
billedet på en naturlig måde. Det er på baggrund af drøftelser-
ne politikredsens forventning, at der inden for en kortere tids-
horisont kan ske iværksættelse af løsninger på længere sigt. I
forhold til den kortsigtede løsning er der imidlertid p.t. ikke
andre muligheder end de opstillede betonklodser.
Københavns Politi har supplerende oplyst, at hensigten med
betonklodserne på Strøget ikke er, at de skal kunne forhindre
nogen i at køre gennem Strøget eller tilstødende gader, men
alene at de vil være medvirkende til at nedsætte hastigheden på
køretøjer, og at det er politikredsens opfattelse, at betonklod-
serne opfylder dette formål.
Københavns Politi er bekendt med, at mange af betonklodserne
næsten dagligt bliver flyttet af den ene eller anden grund og
derfor i perioder ikke opfylder deres formål. Politikredsen har
på den baggrund indgået en aftale med Københavns Kommune
om, at kommunen fører tilsyn med betonklodserne, som sættes
tilbage, såfremt de er blevet flyttet, og at dette sker efter en
skitse udarbejdet af politikredsen. Derudover fører den kørende
indsatsleder fra Københavns Politi dagligt tilsyn og sikrer sig,
at betonklodserne er placeret korrekt.
Rigspolitiet skal endelig understrege, at der samlet set arbejdes
kontinuerligt i dansk politi med henblik på at styrke den opera-
tive parathed ikke kun i forhold til de områder, der er nævnt i
afrapporteringen af 8. september 2015, men også løbende i
forhold til at inddrage de erfaringer og best practices, der lø-
bende indhentes i lyset af de terrorhændelser, der har fundet
sted i europæiske lande i de seneste år.