Svar på spm. nr. S 217: Er arbejdet med at sætte straffuldbyrdelsesloven i kraft for Færøerne, jf. landsstyrets oprindelige anmodning herom af november 2010, efter ministerens opfattelse skredet frem tilfredsstillende, og hvornår har ministeren til hensigt at afslutte dette arbejde?

Tilhører sager:

Aktører:


S 217.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S217/svar/1446444/1823716.pdf

2017-18
S 217 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 217 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Er arbejdet med at sætte straffuldbyrdelsesloven i kraft for Fæ-
røerne, jf. landsstyrets oprindelige anmodning herom af novem-
ber 2010, efter ministerens opfattelse skredet frem tilfredsstil-
lende, og hvornår har ministeren til hensigt at afslutte dette ar-
bejde?”
Begrundelse:
”Efter det for spørgeren for Færøernes landsstyre oplyste har der
i 2012-2013 ligget et færdigt lovforslag, men dette blev af
ukendte årsager ikke fremsendt til landsstyret. Seneste status er
efter det oplyste, at Justitsministeriets arbejde skulle have været
afsluttet i 1. halvdel af 2016, men af ukendte årsager ikke er af-
sluttet endnu.”
Svar:
Justitsministeriet oplyste den 28. august 2015 over for Færøernes Lands-
styre, at en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen var i
færd med at se på, i hvilken form straffuldbyrdelsesloven vil kunne sættes i
kraft på Færøerne. Det blev i denne forbindelse endvidere oplyst, at dette
arbejde forventedes afsluttet i 1. halvdel af 2016, hvor direktoratet ville af-
give en udtalelse til Justitsministeriets departement. Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen afgav herefter sin udtalelse i august 2016.
Justitsministeriet har imidlertid efter aftale med Færøernes Landsstyre ned-
sat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde udkast til en ny retsplejelov for
Færøerne.
Når arbejdet med revision af den færøske retsplejelov er tilendebragt, på-
regner Justitsministeriet at kunne videreføre arbejdet med ikraftsættelsen af
straffuldbyrdelsesloven for Færøerne.
Der henvises herved til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. S 221-
223.


S 221.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S217/svar/1446444/1823717.pdf

2017-18
S 217 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 221 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Er det efter ministerens opfattelse tilfredsstillende, at der for
tiden tilsyneladende kun er afsat ressourcer til at arbejde med ét
lovforslag vedrørende Færøerne, nemlig en ny retsplejelov?”
Svar:
Færøernes Landsstyre har udtrykt ønske om, at udarbejdelsen af en ny rets-
plejelov for Færøerne prioriteres.
På den baggrund har Justitsministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der har til
opgave at udarbejde udkast til en ny retsplejelov for Færøerne i form af en
ny hovedlov.
Det bemærkes, at der er tale om et betydeligt arbejde, og at ikraftsættelse af
anden lovgivning for Færøerne i en bestemt affattelse afhænger af den en-
delige udformning af den færøske retsplejelov.
Når arbejdet med revision af den færøske retsplejelov er tilendebragt, på-
regner Justitsministeriet at kunne videreføre arbejdet med ikraftsættelse af
anden lovgivning for Færøerne. Prioriteringen af andre lovgivningssager for
Færøerne vil dog skulle ske efter drøftelse med Færøernes Landsstyre.
Justitsministeriet har i øvrigt i 2017 sat anden lovgivning i kraft for Færø-
erne, herunder bl.a. lov om offentlighed i forvaltningen for sager om færø-
ske anliggender, lov om behandling af personoplysninger for rigsmyndig-
hedernes behandling af oplysninger på Færøerne og forskellige love om æn-
dring af lov om pas til danske statsborgere m.v.


S 222.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S217/svar/1446444/1823718.pdf

2017-18
S 217 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 222 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Er det efter ministerens opfattelse retssikkerhedsmæssigt for-
svarligt, at meget betydningsfulde love såsom straffuldbyrdel-
sesloven, retsplejeloven, politiloven, forvaltningsloven og kon-
kursloven i op til 7 år har afventet gennemførelse – tilsynela-
dende på grund af manglende prioritering i Justitsministeriet?”
Svar:
Færøernes Landsstyre har udtrykt ønske om, at udarbejdelsen af en ny rets-
plejelov for Færøerne prioriteres.
Mens arbejdet med en ny færøsk retsplejelov således pågår efter aftale med
Færøernes Landsstyre, kan anden lovgivning, der har relation til retspleje-
loven, ikke gennemføres sideløbende, da ikraftsættelse af anden lovgivning
for Færøerne i en bestemt affattelse afhænger af den endelige udformning
af den færøske retsplejelov.
Arbejdet med at gennemføre øvrig lovgivning for Færøerne på Justitsmini-
steriets område falder derfor naturligt i en bestemt rækkefølge og prioriteres
efter drøftelse med Færøernes Landsstyre.


S 223.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S217/svar/1446444/1823719.pdf

2017-18
S 217 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 223 fra medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF):
”Har ministeren til hensigt at tilføre flere årsværk fra 2018 og
fremover til arbejdet med lovgivning vedrørende Færøerne, her-
under straffuldbyrdelsesloven, retsplejeloven, politiloven, for-
valtningsloven og konkursloven?”
Svar:
Med henblik på at styrke Justitsministeriets fokus på Færøerne og Grønland
oprettede ministeriet i 2015 en særlig Nordatlantenhed.
Nordatlantenheden har bl.a. til opgave at gennemføre Justitsministeriets lov-
givning ved kongelig anordning for Færøerne og Grønland og varetager des-
uden forbindelsen til færøske og grønlandske myndigheder i generelle an-
liggender, koordinerer ministeriets tværgående opgaver vedrørende Færø-
erne og Grønland samt betjener Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Nordatlantenheden drøfter således løbende med de færøske og grønlandske
myndigheder, hvilke lovgivningssager for henholdsvis Færøerne og Grøn-
land der skal prioriteres på Justitsministeriets område.
Udover at betjene Rådet for Grønlands Retsvæsen, sekretariatsbetjener
Nordatlantenheden således nu tillige Justitsministeriets arbejdsgruppe om
en ny færøsk retsplejelov.