L 18 - svar på spm. 13 om kommentar til henvendelsen af 23/11-17 fra E.ON Danmark A/S, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 18 - svar på spm. 13.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L18/spm/13/svar/1446353/1823615.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 18 - Forslag til Lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, regi- streringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas m.v. (Krav om sovepladser i campingbiler, af- giftsgrundlag for veterankøretøjer, brug af prøveskilte og prøvemærker, fastsættelse af lovregler om registrering og afgiftsfritagelse for visse køretøjer, kørsel i uregistrerede kø- retøjer m.v. som led i offentligt hverv, adgang for forsvaret til at registrere og afmelde egne køretøjer og nedsættelse af afgiftssats for gas til motorbrændstof m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 24. november 2017. Spørgsmålet er stillet ef- ter ønske fra Andreas Steenberg (RV). Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 27. november 2017 J.nr. 2017 - 1776 Skatteudvalget 2017-18 L 18 endeligt svar på spørgsmål 13 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. november 2017 fra E.ON Danmark A/S, jf. L 18 – bilag 9. Svar Af henvendelsen fra E.ON A/S, bilag 9, fremgår det, at gaskøretøjer er mindre energief- fektive end dieselkøretøjer. Skal der tilbagelægges samme distance, skal et gaskøretøj bruge mere energi, hvormed den samlede energiafgift er større for et gaskøretøj end for et dieselkøretøj. Hvis energiafgiften skulle være ens for diesel og biogas i forhold til samme afgift pr. kørt km, skal energiafgiften for biogas til transport nedsættes fra 76,2 kr. pr. GJ til 63,5 kr. pr. GJ. Af bilaget fremgår, at afgifterne medfører en konkurrencemæssig skævvridning, hvor der ikke tages højde for miljø- og klimagevinster fra biogas. Hertil bemærkes, at med L 18 foreslås energiafgiften for gas til motorbrændstof reduceret fra 76,2 kr. pr. GJ til 75,6 kr. pr. GJ (2017-satser). Dermed ligestilles energiafgiften for gas til transport med energiafgiften for diesel. Med forslaget er energiafgiften 75,6 kr. pr. GJ, uanset om der anvendes 1 GJ diesel eller gas. Denne ligestilling er formålet med forslaget. Det er korrekt, at også efter den forslåede satsændring, vil den samlede energiafgift ved samme antal kørte km være størst for de køretøjer, der bruger mest brændstof. Det bemærkes endvidere, at der ikke betales CO2-afgift af ren biogas til transport, mens der er CO2-afgift på diesel og andre fossile brændsler. Dermed gives et indirekte tilskud til den mindre CO2-udledning ved ren biogas. Hertil kommer direkte tilskud til biogas til transportformål.