B 17 - svar på spm. 1 om ministerens kommentar til henvendelse af 10/11-17 fra Jacob Holthe Bro, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
27. november 2017
Sags nr.:17/15022
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (B 17) Beslutningsforslag om at af-
skaffe de obligatoriske nationale test og stoppe Danmarks deltagelse i
PISA-undersøgelserne har udvalget i brev af 10. november 2017 efter
ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. november 2017 fra
Jacob Holthe Bro, jf. B 17 - bilag 1”
Svar:
Det glæder mig, at lærerstuderende har interesse i de nationale test, og
jeg vil gerne kvittere for, at den opgave, som spørgsmålene henviser til,
er en opgave, der har formået at diskutere testene, selvom de konkrete
testopgaver mv. ikke må offentliggøres, fordi de skal genbruges.
1. Flere af spørgsmålene i Jacob Holthe Bros brev og selve opgaven om-
handler validiteten i de nationale test i forhold til matematikopgaver og
elever med dansk som andetsprog.
Raschmodellen, som testene bygger på, er en anerkendt testmetode.
Undervisningsministeriet foretager ikke analyser med udgangspunkt i
minoritetsgrupper. Dette ville være omfattende for både skoler og mini-
steriet. I forhold til sproget i matematikopgaverne er det heller ikke kun
elever med dansk som andet sprog, som kan have vanskeligt ved nogle af
ordene i opgaverne. Derfor afprøves opgaverne før brug i en bred grup-
pe (ca. 700 elever). Efterfølgende bliver alle opgaver analyseret for at
sikre, at de tester det, de skal, og ikke forfordeler grupper af elever. Op-
gaver, der ikke opfylder kravene, bliver ikke anvendt i testene.
2. Jacob Holthe Bro udtrykker forbehold over for nogle kommuners
brug af et konkret værktøj i evalueringen.
Undervisningsudvalget 2017-18
B 17 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Jeg kan oplyse, at arbejdet med at kvalificere data fra testene kan foregå
på mange måder. Det er vigtigt for mig, at den lokale frihed til at udmøn-
te folkeskoleloven fastholdes – også når det gælder brugen af de frivillige
nationale test samt brug af kommercielle produkter.
3. Jacob Holthe Bro rejser spørgsmålet om risiko for ”teaching to the
test”.
At der undervises i de emner, der testes i, anser jeg ikke som et problem i
sig selv. Emnerne er udvalgt, fordi der fra politisk side er truffet beslut-
ning om, at de er vigtige. Jeg har tillid til, at lærerne også underviser i alle
de andre emner, som ligeledes er centrale i folkeskolen, men ikke lader
sig teste i de nationale test.
Testene kan gøre kommunerne og Undervisningsministeriet opmærk-
somme på, at der er en skole, som har faglige udfordringer. I ministeriet
foregår det ved, at data fra testene (sammen med andre indikatorer) ind-
går i udvælgelsen af skoler til kvalitetstilsyn. Tilsvarende har forvaltnin-
gerne mulighed for at følge op. Skolelederen kan forklare baggrunden for
data og supplere med lærernes øvrige viden fra f.eks. andre faglige test,
observationer, elevprodukter mv. Her tjener de nationale test deres for-
mål ved at skabe et udgangspunkt for en dialog.
Dialogen mellem skoler, kommuner og ministeriets tilsyn bidrager til at
sikre en faglig kvalitet. Jeg betvivler ikke, at der er andre evalueringsværk-
tøjer, som kan være mere egnet til lærerens planlægning af undervisnin-
gen for den enkelte elev. Intet evalueringsværktøj kan anvendes til alle
formål. En bacheloropgave som den, der er henvist til her, bekræfter min
tillid til, at vi har dygtige og nysgerrige lærere, som ikke blot underviser i,
hvad der testes med de nationale test. De har en kritisk tilgang til deres
vigtige arbejde og evaluere eleverne med forskellige værktøjer.
4. Jacob Holthe Bro spørger til sammenligneligheden over tid, når der
ændres i de opgaver, der indgår i de nationale test.
Jeg kan oplyse, at der sker en løbende udskiftning og supplering af opga-
verne i de nationale test. Afprøvningen og de efterfølgende statistiske
analyser sikrer imidlertid, at nye opgaver tester det samme, som de eksi-
sterende opgaver gør. Der er dermed ikke tale om en modsætning, når
jeg siger, at vi ønsker at se udviklingen og derfor ikke kan bryde med
indholdet, men at der er tilføjet og fjernet opgaver i testenes levetid.
5. Det er vigtigt at huske på, at der er mange skoler i landet, og før der
tages store beslutninger, skal en større evaluering sørge for at få fat i de
lærere og skoleledere, som ikke deltager i den offentlige debat.
3
Jeg ser frem til at læse konklusionerne fra denne evaluering, som skal
igangsættes næste år. På baggrund af evalueringen kan vi drøfte testene
med et større vidensgrundlag.
Med venlig hilsen
Merete Riisager