L 71 - svar på spm. 1 om, hvorfor der kun står ud for nogle af personerne på forslag til lov om indfødsret meddelelse (L 71) at Indfødsretten kan fortabes i henhold til § 8 i Lov om dansk indfødsret, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Christian Langballe (udpeget af DF)
L 71 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L71/spm/1/svar/1446089/1823376.pdf
Ministeren Side 1/1 24. november 2017 Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2017 - 16295 Akt-id 321482 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 14. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 71 (Alm. del) efter ønske fra Christian Langballe (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1 til L 71: Det gælder generelt, at indfødsret kan fortabes, jf. § 8 i Lov om dansk indfødsret. Hvorfor står der så kun ud for nogle af personerne på forslag til lov om indfødsret meddelelse (L 71) – f.eks. ud for nr. 1186 – at indfødsretten kan fortabes i henhold til § 8 i Lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004? Svar: Efter indfødsretslovens § 8, stk. 1, taber den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og Integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares. På denne baggrund medtager Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke det omtalte § 8-forbehold vedrørende alle ansøgere optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, herunder eksempelvis ansøgere født i Danmark. Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation formelt foretager en vurdering af, om de omhandlede ansøgere vil kunne fortabe den danske indfødsret efter indfødsretslovens § 8, stk. 1. Det bemærkes endvidere, at indfødsretslovens § 8, stk. 1, finder anvendelse for de relevante personer, uanset om den citeres i en lov om indfødsrets meddelelse eller ej. Inger Støjberg / Morten Duus Indfødsretsudvalget 2017-18 L 71 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt