Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 23. november 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20658

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l27/20171_l27_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 23. november 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om infrastruktur for alternative drivmidler
    [af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 27. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Transport-, Bygnings-
    og Boligudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transport-, bygnings- og boligministeren
    sendte den 28. juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. (folke-
    tingsåret 2016-17) TRU alm. del – bilag 385. Den 11. okto-
    ber 2017 sendte transport-, bygnings- og boligministeren de
    indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 5 spørgsmål til transport-, bygnings-
    og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
    svaret. Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og
    boligministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2
    til betænkningen.
    2. Indstilling og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets og So-
    cialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at ud-
    møntningen af loven skal følges tæt og evalueres.
    S, EL, ALT og SF noterer sig, at ministeren i sit svar på
    spørgsmål 5 oplyser, at Danmark er forpligtet til senest den
    18. november 2019 og hvert tredje år herefter at forelægge
    en rapport for Europa-Kommissionen om gennemførelsen af
    den nationale politikramme på området, og at det er ministe-
    rens forventning, at denne afrapportering kan imødekomme
    den i spørgsmål 5 angivne efterspørgsel efter opfølgning på
    loven.
    Partierne ønsker følgende elementer indeholdt i den af
    ministeren nævnte afrapportering:
    – Omfanget af ny international regulering på området, her-
    under hvor meget og hvor ofte reglerne på dette område
    ændres fra EU᾽s side eller via internationale aftaler eller
    andet.
    – Karakteren af den nye regulering, herunder hvor mange
    af de nye internationale regler og standarder som imple-
    menteres i Danmark via bekendtgørelser, som loven her
    giver mulighed for, og hvor mange der gennemføres via
    lovgivning i Folketinget.
    – Afvejningen mellem regulering af teknisk karakter og
    politisk karakter, det vil sige, hvordan der i praksis fore-
    tages en afvejning mellem regulering af teknisk karakter
    og regulering med »ikke ubetydelig politisk vægt«.
    – Lovens anvendelsesområde m.m., herunder om lovens
    anvendelsesområde har vist sig hensigtsmæssig i forhold
    til karakteren af den internationale regulering, der er
    kommet til.
    – Andre landes tilgange, herunder hvordan andre sammen-
    lignelige lande i EU har håndteret implementeringen af
    ny EU-regulering på området, om det er gjort på samme
    måde som i Danmark, eller om der er erfaringer i andre
    lande, som Danmark kan lade sig inspirere af.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 27 Folketinget 2017-18
    AX020658
    Kim Christiansen (DF) nfmd. Merete Dea Larsen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Jan Erik Messmann (DF) Henrik Brodersen (DF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V)
    Hans Christian Schmidt (V) Jane Heitmann (V) Louise Schack Elholm (V) Britt Bager (V) May-Britt Kattrup (LA)
    Villum Christensen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Christian Rabjerg Madsen (S) Mattias Tesfaye (S) Kaare Dybvad (S)
    Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Magnus Heunicke (S) Rasmus Prehn (S) Mette Reissmann (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Henning Hyllested (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Nikolaj Amstrup (ALT) Andreas Steenberg (RV) Karsten Hønge (SF)
    Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 27
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat fra transport-, bygnings- og boligministe-
    ren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 27
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om ministeren vil forelægge de kommende regler, som har
    hjemmel i loven, inden ikrafttrædelse, for Transport-, Bygnings- og
    Boligudvalget, til transport-, bygnings- og boligministeren, og mini-
    sterens svar herpå
    2 Spm. om, hvorfor artikel 7 i direktivet om alternative drivmidler ikke
    er omfattet af dette lovforslag, til transport-, bygnings- og boligmini-
    steren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvordan der sikres overholdelse af reglerne, når ministeren
    ifølge bemærkningerne til lovforslaget ikke forventer at udmønte reg-
    lerne om tilsyn og kontrol på nuværende tidspunkt, til transport-, byg-
    nings- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om ministeren vil oversende Europa-Kommissionens begrunde-
    de udtalelse og ministerens svar, når det foreligger, vedrørende man-
    glende gennemførelse af AFI-direktivet (direktiv nr. 2014/94/EU), til
    transport-, bygnings- og boligministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm., om ministeren senest i folketingsåret 2021-22 vil fremlægge en
    skriftlig redegørelse for Folketinget indeholdende en evaluering af ud-
    møntningen af loven, til transport-, bygnings- og boligministeren, og
    ministerens svar herpå
    3
    Bilag 2
    Et af udvalgets spørgsmål til transport-, bygnings- og boligministeren og dennes svar herpå
    Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S, EL, ALT og SF.
    Spørgsmål 5:
    Vil ministeren senest i folketingsåret 2021-22 fremlægge en skriftlig redegørelse for Folketinget inde-
    holdende en evaluering af udmøntningen af loven, hvori bl.a. indgår følgende elementer:
    – Omfanget af ny international regulering på området, herunder hvor meget og hvor ofte reglerne på det-
    te område ændres fra EU´s side eller via internationale aftaler eller andet
    – Karakteren af den nye regulering, herunder hvor mange af de nye internationale regler og standarder,
    som implementeres i Danmark via bekendtgørelser, som loven her giver mulighed for, og hvor mange,
    der gennemføres via lovgivning i Folketinget
    – Afvejningen mellem regulering af teknisk karakter og politisk karakter, dvs. hvordan der i praksis
    foretages en afvejning mellem regulering af teknisk karakter og regulering med »ikke ubetydelig poli-
    tisk vægt«
    – Lovens anvendelsesområde m.m., herunder om lovens anvendelsesområde har vist sig hensigtsmæs-
    sigt i forhold til karakteren af den internationale regulering, der er kommet til
    – Andre landes tilgange, herunder hvordan andre sammenlignelige lande i EU har håndteret implemente-
    ringen af ny EU-regulering på området, om det er gjort på samme måde som i Danmark, eller om der
    er erfaringer i andre lande, som Danmark kan lade sig inspirere af
    – Andre relevante elementer, som kan kvalificere evalueringen.
    Svar:
    I medfør af AFI-direktivets artikel 10 er Danmark forpligtet til senest den 18. november 2019 og hvert
    tredje år herefter at forelægge en rapport for Kommissionen om gennemførelsen af den nationale politi-
    kramme på området. Den nationale politikramme for implementering af AFI-direktivet er tilgængelig på
    Transport-, Bygnings og Boligministeriets hjemmeside.
    Opfølgningsrapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om de retlige foranstaltninger, der støtter opbyg-
    ningen af infrastruktur for alternative drivmidler og oplysninger om politikforanstaltninger, der støtter
    gennemførelsen af den nationale politikramme.
    Desuden skal Kommissionen hvert tredje år i medfør af AFI-direktivets artikel 10, stk. 3 forelægge en
    rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der blandt andet skal indgå en vurdering af de foranstalt-
    ninger, der er truffet af medlemsstaterne.
    Det er min forventning, at denne afrapportering kan imødekomme den i spørgsmålet angivne efter-
    spørgsel efter opfølgning på lovgivningen.
    4