Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 23. november 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    AX20643

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l40/20171_l40_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 23. november 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af
    vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om
    varmeforsyning
    (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet.dk)
    [af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
    1. Ændringsforslag
    Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 6 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 2. november 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings-
    og Klimaudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren
    sendte den 29. juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. EFK
    (folketingsåret 2016-17) alm. del – bilag 299. Den 4. okto-
    ber 2017 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de
    indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til energi-, forsynings-
    og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil-
    lede ændringsforslag.
    Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
    lisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget,
    da det overordnet set er et mindre lovforslag, der flytter
    rundt på noget myndighedsbehandling og nogle gebyrer.
    EL, ALT, RV og SF så dog gerne, at loven indeholdt en be-
    myndigelse til at fastsætte regler om gebyrer for oliebranch-
    en. EL, ALT, RV og SF mener, at olieselskabernes energis-
    pareindsats ikke alene skal bero på en frivillig aftale, men at
    det skal være som i el-, gas- og fjernvarmebranchen, hvor
    energispareindsatsen reguleres ved lov. EL, ALT, RV og SF
    mener, at olieselskabernes frivillige bidrag til energispa-
    reindsatsen er langt lavere, end de burde være, hvis oliesel-
    skaberne var forpligtet på lige fod med resten af energi-
    branchen. Som en del af aftalen om afskaffelse af PSO-ord-
    ningen fremgik det, at energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren ville indlede drøftelser med oliesektoren om, at den fra
    2018 skulle tage sin del af forpligtelsen. Der foreligger nu
    en redegørelse fra Energistyrelsen (af 9. november 2017),
    som belyser en række tekniske forhold i forbindelse med en
    eventuel øget energispareforpligtelse for oliebranchen. EL,
    ALT, RV og SF ser derfor frem til, at ministeren fremlægger
    forslag til, hvordan der skabes lovhjemmel til at pålægge
    olieselskaber samt leverandører og forbrugere af olie en
    energispareforpligtelse.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2017-18
    AX020643
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af udval-
    get:
    Til § 1
    1) I den under nr. 4 foreslåede § 51 b affattes stk. 2 såle-
    des:
    »Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 4,5
    mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den
    sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Fi-
    nansministeriet. Energi-, forsynings- og klimaministeren of-
    fentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven]
    2) I det under nr. 4 foreslåede § 51 c, stk. 2, udgår 1. pkt.,
    og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio. kr.,
    som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet reguleres en
    gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og
    lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren offentliggør reguleringer hvert år,
    første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven]
    3) I det under nr. 6 foreslåede § 78, stk. 12, udgår 2. pkt.,
    og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb efter stk. 11 fastsættes til 0,2 mio. kr.
    Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for
    det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansmini-
    steriet. Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør
    reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven]
    Til § 3
    4) I den under nr. 7 foreslåede § 30 a affattes stk. 3 såle-
    des:
    »Stk. 3. Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,7
    mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til
    0,09 mio. kr. Beløbene reguleres en gang årligt pr. 1. juli
    med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fast-
    sat af Finansministeriet. Energi-, forsynings- og klimamini-
    steren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1.
    juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om naturgasforsyning og ikke på fi-
    nansloven]
    5) I det under nr. 8 foreslåede § 44, stk. 2, udgår 2. pkt.,
    og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet re-
    guleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det gene-
    relle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør regule-
    ringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om naturgasforsyning og ikke på fi-
    nansloven]
    Til § 5
    6) I det under nr. 1 foreslåede § 23 c, stk. 2, udgår 2. og 3.
    pkt., og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet re-
    guleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det gene-
    relle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør regule-
    ringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Betalingen op-
    kræves i forhold til mængden af terajoule varme leveret ab
    værk korrigeret for graddage.«
    [Beløb fastsættes i lov om varmeforsyning og ikke på fi-
    nansloven]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1-6
    Ændringsforslagene er en konsekvens af beretning nr. 6
    afgivet af Finansudvalget den 7. april 2011 om Finansudval-
    gets arbejdsform m.v., hvoraf det særlig fremgår, at hjem-
    mel til opkrævning af og fastsættelse af størrelsen af gebyrer
    m.v., hvor der er tale om ordninger af permanent karakter,
    bør fastsættes ved lov eller administrativ forskrift med hjem-
    mel i lov og ikke på finansloven.
    Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at det beløb,
    Energinet efter bestemmelsen skal betale til energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren til dækning af omkostninger til
    tilsyn, fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven. Ændring af beløbsstørrelse ud over den årlige regule-
    ring efter det generelle pris- og lønindeks vil herefter skulle
    ske ved ændring af lov om elforsyning.
    Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at det beløb, net-
    virksomhederne efter bestemmelsen skal betale til energi-,
    forsynings- og klimaministeren, fastsættes i lov om elforsy-
    ning og ikke på finansloven. Ændring af beløbsstørrelse ud
    over den årlige regulering efter det generelle pris- og lønin-
    deks vil herefter skulle ske ved ændring af lov om elforsy-
    ning.
    Med ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at det beløb, net-
    virksomhederne og elhandelsvirksomhederne efter bestem-
    melsen skal betale til Energitilsynet, fastsættes i lov om el-
    forsyning og ikke på finansloven. Ændring af beløbsstørrel-
    se ud over den årlige regulering efter det generelle pris- og
    lønindeks vil herefter skulle ske ved ændring af lov om el-
    forsyning.
    Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at de beløb, som
    henholdsvis transmissions- og distributionsselskaberne, her-
    under Energinet og dettes helejede datterselskaber, skal be-
    tale, fastsættes i lov om naturgasforsyning og ikke på finans-
    loven. Ændring af beløbsstørrelse ud over den årlige regule-
    ring efter det generelle pris- og lønindeks vil herefter skulle
    ske ved ændring af lov om naturgasforsyning.
    2
    Med ændringsforslag nr. 5 foreslås det, at det beløb, som
    distributionsselskaberne og handelsselskaberne skal betale
    til Energitilsynet, fastsættes i lov om naturgasforsyning og
    ikke på finansloven. Ændring af beløbsstørrelse ud over den
    årlige regulering efter det generelle pris- og lønindeks vil
    herefter skulle ske ved ændring af lov om naturgasforsy-
    ning.
    Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det, at det beløb, var-
    meselskaberne efter bestemmelsen skal betale til Energitil-
    synet, fastsættes i lov om varmeforsyning og ikke på finans-
    loven. Ændring af beløbsstørrelse ud over den årlige regule-
    ring efter det generelle pris- og lønindeks vil herefter skulle
    ske ved ændring af lov om varmeforsyning. Endvidere fore-
    slås en sproglig præcisering af »TJ varme«.
    Mikkel Dencker (DF) fmd. Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
    Claus Kvist Hansen (DF) Marianne Bredal (V) Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S)
    Per Husted (S) Malte Larsen (S) Kirsten Brosbøl (S) Claus Larsen-Jensen (S) Karin Gaardsted (S) nfmd.
    Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 40
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Høringsbrev og udkast til bekendtgørelser om betaling for myndig-
    hedshandling i Energistyrelsen, betaling for Ankenævnet på Energio-
    mrådet og om ændring af bekendtgørelse om indtægtsrammer og åb-
    ningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, fra energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren
    4 Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren
    5 1. udkast til betænkning
    6 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvorfor det i dag alene er elnet-, gasdistributions- og fjern-
    varmeselskaberne, som kan forpligtes til at varetage energispareind-
    satsen, der svarer til de enkelte branchers andel af det endelige energi-
    forbrug, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, for-
    synings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, at oliebranchen med lovforslaget ikke pålægges gebyrer til
    varetagelse af en myndighedsopgave, således at det i dag alene er el-,
    gas- og fjernvarmebranchen, der er med til at finansiere det ekstra til-
    syn til energispareordningen, til energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    4