Svar på spm. nr. S 225: Hvordan ser regeringen på vilkårene for religiøse minoriteter i Rusland (herunder Jehovas Vidner, muslimer og ikkeortodokse kristne), og agter regeringen i forlængelse af den planlagte styrkelse af indsatsen for beskyttelse af religiøse minoriteter at intensivere arbejdet for tros- og religionsfrihed i Rusland og dialogen med Rusland herom?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål S 225.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/spoergsmaal/S225/svar/1445753/1822800.pdf

Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2017- 44873 JTFM 23. november 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 225 stillet den 20. november 2017
af Daniel Toft Jakobsen til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan ser regeringen på vilkårene for religiøse minoriteter i Rusland
(herunder Jehovas Vidner, muslimer og ikkeortodokse kristne), og agter
regeringen i forlængelse af den planlagte styrkelse af indsatsen for
beskyttelse af religiøse minoriteter at intensivere arbejdet for tros- og
religionsfrihed i Rusland og dialogen med Rusland herom?
Svar
Regeringen ser med alvor på udviklingen i Rusland, hvor religiøse
mindretal i stigende grad aktivt forhindres i at udføre deres tro. Vi har set
eksempler på, hvordan menigheder fratages deres ret til fredelig
forsamling, og hvordan deres medlemmer anklages for ekstremisme. Den
russiske lov er i den henseende meget bred og tillader meget forskellige
definitioner af dette begreb. Derfor har vi fra dansk og europæisk side
gentagne gange rejst kritik af implementeringen af denne lov i de
internationale fora, hvor Rusland er medlem, herunder i OSCE og i
Europarådet. Rusland er forpligtet gennem sit medlemskab af
Europarådet til at overholde den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, hvor retten til religionsfrihed også er
indskrevet. Danmark vil sammen med ligesindede lande og som led i
indsatsen for religions- og trosfrihed vedblive med at rejse den
bekymrende udvikling over for Rusland.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2017-18
S 225 endeligt svar , S 225 endeligt svar
Offentligt