REU alm. del - svar på spm. 764 om, hvorvidt PET i 2016-2017 indtil videre har registreret 78 radikaliserede asylansøgere i Danmark, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Endelig besvarelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/764/svar/1445271/1822024.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 764 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 22. november 2017
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rune Werner Christen-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0041
Dok.: 465932
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 764
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 764 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at PET i 2016-2017 indtil videre har
registreret 78 radikaliserede asylansøgere i Danmark, jf. »PET
har fået 78 indberetninger om radikaliserede asylansøgere si-
den 2016« fra DR.dk den 30. juni 2017?”
Svar:
Oplysningerne om antallet af indberetninger om mistanke om radikalise-
ring i den artikel, der henvises til i spørgsmålet, bygger på et telefonnotat,
som Justitsministeriet har udleveret til Danmarks Radio i forbindelse med
en ansøgning om aktindsigt. Telefonnotatet er udarbejdet af Justitsministe-
riet på baggrund af en telefonsamtale med Politiets Efterretningstjeneste
(PET) den 21. april 2017, hvori PET oplyste, at PET i 2016 havde fået 62
indberetninger om muligt radikaliserede asylansøgere, og at PET i 2017
frem til den 15. april havde modtaget 16 sådanne indberetninger. Det
fremgår endvidere af telefonnotatet af 21. april 2017, at PET i telefonsam-
talen gjorde opmærksom på, at tallene var behæftet med usikkerhed og
ikke var clearet med politiet og kriminalforsorgen.
PET har herudover nu oplyst til Justitsministeriet, at det baseret på en søg-
ning efter de omhandlede indberetninger kan oplyses, at PET i 2016 og de
to første kvartaler af 2017 gennemsnitligt har modtaget omkring fem ind-
beretninger om måneden om asylansøgere, herunder afviste asylansøgere,
som muligvis kan være radikaliserede. For tredje kvartal af 2017 er antallet
imidlertid lavere. Denne opgørelse er ligeledes behæftet med usikkerhed.