L 53 - svar på spm. 4 om, at Grønlands Politi tilkendegiver ikke at have ressourcer til at løse tilsynsopgaven, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
18. november 2017
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 53, forslag til lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, stillet den 31. oktober 2017 på vegne af
Nikolaj Amstrup (ALT).
Spørgsmål nr. 4 til L 53
”Ministeren bedes, gerne med indhentelse af bidrag fra justitsministeren, oplyse om det ikke gør
indtryk, at Grønlands Politi tilkendegiver ikke at have ressourcer til at løse tilsynsopgaven samt
redegøre for, hvordan ministeren så vil sikre sig, at tilsynsopgaven bliver udført.”
Svar
Efter lovforslagets § 31 er det miljø- og fødevareministeren og forsvarsministeren, der er
tilsynsmyndighed i forhold til overholdelsen af bestemmelserne i loven. Politiet har således ikke
selvstændige tilsynsopgaver i relation til lovforslaget.
Jeg skal i øvrigt henvise til høringsnotatet, hvoraf det fremgår, at lovforslaget ikke pålægger Grønlands
Politi nye opgaver eller beføjelser.
Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten
Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt


NOTAT
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Naturbeskyttelse
Ref. JEKNI
Den 12. juni 2017
Høringsnotat over forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland
Baggrund
Udkast til lovforslaget blev sendt i ekstern høring den 16. marts 2016 med frist for at afgive
høringssvar den 27. april 2016. Udkastet til lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og
blev udsendt til en bred kreds af offentlige myndigheder, branche- og interesseorganisationer m.v.
Departementet for Natur og Miljø samt Råstofdepartementet i Grønland har afgivet høringssvar i
forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget. Lovforslaget blev i foråret 2017 forelagt
Inatsisartut (Grønlands Landsting), hvor Inatsisartut tilsluttede sig lovforslaget. Lovforslaget forventes
fremsat for Folketinget oktober I 2017.
Miljøstyrelsen har modtaget i alt 10 høringsvar fra ikke-ministerielle høringsparter, hvoraf 4
høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet til lovforslaget.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget:
Inuit Circumpolar Council (ICC), Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK),
Departementet for Natur og Miljø, Greenpeace Nordic, Politimesteren i Grønland og WWF
Verdensnaturfonden.
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovforslaget:
Association of Arctic Expedition Cruise Operators (AECO), Datatilsynet, Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI) og Råstofdepartementet.
De modtagne høringssvar bliver sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og Folketingets
Grønlandsudvalg sammen med dette notat.
Høringsnotatet gennemgår de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er grupperet i forhold til
hver høringspart. For hvert punkt er også Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til
høringssvarene anført (med kursiv), ligesom indarbejdede ændringer som følge af høringssvarene er
beskrevet.
Ud over de ændringer, der er nævnt i dette notat, er der foretaget mindre sproglige ændringer,
herunder lovtekniske rettelser.
Grønlandsudvalget 2017-18
L 53 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Høringssvar med bemærkninger:
1. Inuit Circumpolar Council
Inuit Circumpolar Council (herefter ICC) anfører, at de generelt er tilfredse med lovforslaget og er
særligt positive i forhold til, at området nu vil blive reguleret ved selvstændig lovgivning. ICC anfører
endvidere, at det er magtpåliggende for ICC, at havområder i Arktis er under den til enhver tid bedste
beskyttelse og dermed også er sikret med hensyn til Inuit’s primære kilde, både med hensyn til
økonomi og ikke mindst for så vidt angår fødevaresikkerhed.
ICC oplyser til orientering, at ICC har et igangværende kommissionsarbejde med henblik på at sikre at
Pikialasorsuaq (Nordvandet) eventuelt vil kunne beskyttes særskilt og specifikt i forhold til de
problematikker, der anføres i Miljøstyrelsens høringsbrev.
ICC anfører, at de er tilfredse med lovforslaget og dets intentioner og ikke har yderligere
bemærkninger i den anledning.
Miljøstyrelsenss bemærkninger:
Miljøstyrelsen tager ICC’s høringssvar til efterretning.
2. Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i
Grønland) (herefter KNAPK) anfører, at det i forhold til lovforslagets § 7 om udpegning af særlige
havområder forventes, at miljø- og fødevareministeren tager Naalakkersuisut med på råd, inden der
udlægges områder som særlige havområder inden for Grønlands eksklusive økonomiske
KNAPK henviser i deres høringssvar endvidere til det kommissionsarbejder, som er beskrevet under
høringsnotatets gengivelse af ICC’s høringssvar.
KNAPK tager lovforslagets til efterretning og støtter i øvrigt tiltag, der skal beskytte havmiljøet.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager KNAPK’s høringssvar til efterretning. I forhold til KNAPK’s
bemærkning om inddragelse af Naalakkersuisut i forbindelse med udpegning af særlige havområder
i den eksklusive økonomiske zone, kan Miljøstyrelsen oplyse, at alle relevante høringsparter,
herunder også Naalakkersuisut, på sædvanlig vis vil blive inddraget. Det anførte giver ikke
anledning til ændringer i lovforslaget.
3. Høringssvar fra Departementet for Natur og Miljø
Departementet for Natur og Miljø (herefter departementet) har følgende kommentarer til lovforslaget:
1. Miljøstyrelsen bør overveje at tilrette afsnit 5.4 i de almindelige bemærkninger ift.
polarkoden, således at afsnittet bedre afspejler polarkodens vedtagelse og ikrafttræden.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har tilrettet afsnit 5.4 i lovforslaget, således af Polarkodens
vedtagelse og ikrafttræden afspejles bedre.
2. I forhold til afsnit 6.6.1 i lovbemærkningerne vedrørende miljøberedskabet, anfører
departementet, at de er af den opfattelse, at kun de to første afsnit er relevant i forhold til
havmiljøloven for den eksklusive økonomiske zone. Departementet forventer, at
Miljøstyrelsen sletter de øvrige afsnit i afsnit 6.6.1. Departementet anfører, at hvis
3
Miljøstyrelsen ønsker en reference i afsnit 6.6.1 om miljøkompetencen i Grønland, kan der
henvises til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets bemærkninger og har
tilrettet lovforslagets afsnit 6.6.1 i overensstemmelse hermed. Det skal bemærkes, at
Forsvarsministeriet er indforstået med ændringen.
3. Departementet har tre bemærkninger til lovforslagets kap. 8 og 9:
3.1. Departementet anbefaler, at det præciseres i lovbemærkningerne, at det er tilladt at
udtømme frisk fisk og fangst under sejlads uden tilladelse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Adgangen til at fastsætte nærmere regler om udtømning af affald med hjemmel i
lovforslagets §§ 20 og 21, har hele tiden omfattet regulering af udtømning af frisk fisk
og fangst. Den kommende bekendtgørelse om skibes udtømning af affald med hjemmel i
lovforslagets §§ 20 og 21 vil indeholde regler om udtømning af frisk fisk og fangst i
overensstemmelse med MARPOL-konventionens bilag I. Miljø- og Fødevareministeriet
har præciseret lovbemærkningerne, således at det specifikt fremgår, at bemyndigelsen
til at fastsætte nærmere regler om affald også omfatter frisk fisk og fangst.
3.2. Departementet ønsker, at der i lovforslaget bliver mulighed for at kunne give tilladelse til
dumpning af gammel fisk/fangst. Departementet anfører, at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, hvis sådan dumpning kun kan ske på søterritoriet.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet har drøftet problemstillingen med departementet.
Departementet har i den forbindelse oplyst, at man i forhold til dumpning af fisk og
fangst på søterritoriet alene modtager få ansøgninger årligt. Idet adgangen til
dumpning af fisk og fangst i den eksklusive økonomiske zone vil kræve, at skibene sejler
længere væk fra kysten, forventer man, at ansøgningerne vil være yderligere
begrænset.
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets ønske om udvidelse af
lovforslaget, således at der kan gives tilladelse til dumpning af fisk og fangst efter
konkret tilladelse. Udgangspunktet i lovforslaget er fortsat forbud mod dumpning, men
der kan i de situationer, hvor det anses for hensigtsmæssigt, meddeles konkret tilladelse
til dumpning af fisk og fangst. Lovforslagets § 22 ændres således, at der indsættes
mulighed for miljø- og fødevareministeren til at udstede tilladelse til dumpning af fisk
og fangst. Endvidere bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte nærmere regler
herom. Lovforslagets bemærkninger tilrettes i overensstemmelse hermed.
3.3. Departementet anfører, at det fremgår af lovforslagets kapitel 9 (§ 22), at dumpning af
optaget havbundsmateriale er undtaget fra det generelle dumpningsforbud indeholdt i §
22, men lovforslaget indeholder ingen regler om, hvordan det skal foregå i praksis, hvilket
betyder, at der ingen grænser er for dumpning af optaget havbundsmateriale i den
eksklusive økonomiske zone. Departementet anfører endvidere, at der heller ikke er
bemyndigelse til at fastsætte regler herom.
4
Departementet anbefaler derfor, at der indføres et forbud mod dumpning af optaget
havbundsmateriale, som skal kombineres med en bemyndigelse til ministeren til, dels at
udstede tilladelser, dels til at fastsætte nærmere regler herom.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Undtagelsen af dumpning af optaget havbundsmateriale fra det generelle
dumpningsforbud i § 22 er en videreførelse fra den gældende havmiljøanordning.
Miljøstyrelsen kan dog tilslutte sig departementets bemærkninger, og Miljø- og
Fødevareministeriet ændrer derfor lovforslagets § 22, således at dumpning af optaget
havbundsmateriale, lige som dumpning af fisk og fangst, jf. departementets
bemærkninger i 3.2, alene kan ske efter konkret tilladelse fra miljø- og
fødevareministeren, og at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler herom. På samme måde som ved dumpning af fisk og fangst
forventes antallet af ansøgninger om dumpning af optaget havbundsmateriale at være
meget få.
4. Departementet anbefaler, at det i forhold til lovforslagets kapitel 10 om luftforurening sikres,
at alle typer af luftforurening (herunder ozonskadelige stoffer) kan reguleres i både selve
lovforslaget og evt. kommende bekendtgørelse. Departementet oplyser, at det er forventeligt,
at der inden for det kommende år vil blive indført regler om svovludledning på det
grønlandske søterritorium, og at departementet derfor håber på, at der over tid ligeledes kan
ske en regulering i den eksklusive økonomiske zone.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager departementets bemærkninger til efterretning. Miljø-
og Fødevareministeriet har tilpasset lovforslagets bemærkninger til lovforslagets kapitel
10, således at det fremgår, at bemyndigelserne i lovforslagets §§ 23 og 24 til at fastsætte
nærmere regulering i forhold til luftforurening skal læses i overensstemmelse med
MARPOL-konventionens bilag VI, således at reguleringen også omfatter udledninger af
bl.a. svovl og ozonlagsnedbrydende stoffer. Det skal bemærkes, at Danmark har tiltrådt
MARPOL-konventionens bilag VI med forbehold for Grønland, men at lovforslaget
indeholder adgangen til at fastsætte nærmere regler om luftforurening, såfremt Grønlands
Selvstyre skulle vælge at tiltræde MARPOL-konventionens bilag VI.
5. Departementet anbefaler, at lovbemærkningerne til lovforslagets § 36 vedr. tilsyn, udvides
med følgende sætning: ”Der henvises i denne forbindelse til de almindelige bemærkninger,
afsnit 6.5.2”.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig departementets bemærkninger og tilretter
bemærkningerne til lovforslagets § 36 i overensstemmelse hermed. Miljøstyrelsen har efter
drøftelser med departementet tillige medtaget en henvisning til afsnit 6.3.2.
6. Departementet anbefaler, at der i forhold til lovforslagets kap. 17 om overtrædelse af
lovforslagets bestemmelser sker en skærpelse af konsekvenserne ved overtrædelsen af loven.
Baggrunden for dette er især de begrænsede muligheder for at bekæmpe og opdage
forurening i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Departementet anbefaler endvidere en sproglig tilretning af en sætning i bemærkningerne til
lovforslagets § 51 (anført som § 53 ved en fejl).
5
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig departementets anbefaling vedr. skærpelse af
konsekvenserne ved overtrædelsen af loven. Miljøstyrelsen er enig i vigtigheden af
mulighederne for konsekvenser for overtrædelse af loven. Miljø- og Fødevareministeriet
har drøftet problemstillingen med departementet og Forsvarsministeriet. Det er fundet
hensigtsmæssigt at se nærmere på en revision af bødeniveauet for overtrædelse af både
nærværende lovforslag og den danske havmiljølov. Der er dog enighed om, at sådan en
revision ikke kan ske før lovforslagets ikrafttræden, men bør ske parallelt med revision af
bødeniveauerne efter den danske havmiljølov.
4. Høringssvar fra Greenpeace Nordic
Overordnede kommentarer
Greenpeace Nordic (herefter Greenpeace) bemærker overordnet, at Greenpeace hilser skridtet med
udarbejdelse af en selvstændig lov velkommen, idet Greenpeace finder det vigtigt for at sikre
bevarelsen af det sårbare havmiljø ved Grønland.
Greenpeace noterer sig, at Miljøstyrelsen fastslår, at afgrænsningen af myndighedskompetencen
mellem Grønland og Danmark i forhold til det generelle havmiljø i den eksklusive økonomiske zone og
havmiljø i forhold til råstofområdet, nu er afklaret. Greenpeace henviser til et tekstafsnit fra Forsvarets
havmiljørisikoanalyse, hvor der står, at den særskilte problemstilling i forhold til Forsvarsministeriets
tekstanmærkning nr. 6 i Finansloven ift. større forureningsulykker, blev identificeret til en
efterfølgende særskilt behandling. Greenpeace anfører, at dette efter deres opfattelse kan give
anledning til at tro, at afgrænsningen af myndighedskompetencen mellem Grønland og Danmark
endnu ikke er afklaret. Greenpeace bemærker, at det er meget relevant for lovforslaget, at der opnås
klarhed om, hvorvidt der påligger Danmark en myndighedskompetence i forbindelse med
havmiljøforurening fra råstofområdet.
Offentlighed i forvaltningen
Greenpeace anfører, at de går ud fra, at der i første linje i lovforslagets § 30, stk. 4 retteligt skal stå
”Miljø- og Fødevareministeren offentliggør oplysninger…” og ikke kan offentliggøre, jf. i øvrigt
bemærkningerne til lovforslagets § 30.
Beredskab og lovhåndhævelse
Greenpeace noterer sig, at der er lagt op til et samarbejde mellem de relevante myndigheder om et
solidt beredskab og lovhåndhævelse. Dette finder Greenpeace vigtigt, ligesom indførelsen af
forældelsesfristen i lovforslagets § 53. I forhold til lovforslagets regler om ballastvand finder
Greenpeace dette særdeles vigtigt med henblik på begrænsning af indførelsen af invasive arter.
Greenpeace noterer med glæde, at Danmark uden forbehold for Grønland har tiltrådt IMO’s
polarkode. Greenpeace noterer sig i den sammenhæng, at det er intentionen, at polarkodens
miljøregler vil blive gennemført via lovforslagets bemyndigelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager Greenpeaces generelle bemærkninger til efterretning.
Miljø- og Fødevareministeriet er af Forsvarsministeriet orienteret om arbejdet med
tekstanmærkning nr. 6 om større forureningsulykker. Som beskrevet i tekstafsnittet fra Forsvarets
havmiljørisikoanalyse, er arbejdet med tekstanmærkningen en særskilt problemstilling, der ligger
udenfor lovforslaget, og den generelle myndighedskompetence der er gengivet i lovforslaget.
Tekstanmærkningen omhandler ikke myndighedskompetence, men derimod Forsvarsministeriets
6
trækningsret i forhold til udgifter til bekæmpelse af større forureningsulykker i både dansk og
grønlandsk farvand.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at lovforslagets § 30, stk. 4 giver miljø- og
fødevareministeren retten til at offentliggøre oplysninger, men det indeholder ikke en pligt for miljø-
og fødevareministeren til at offentliggøre oplysninger. Dette er endvidere i overensstemmelse med §
42 a, stk. 5 i den danske havmiljølov (lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015 om beskyttelse
af havmiljøet). Det anførte giver derfor ikke anledning til ændring i lovforslaget.
Specifikke kommentarer
Greenpeace har anført følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele:
1. Lovforslagets §§ 7 og 8
Greenpeace noterer sig, at miljø- og fødevareministeren til opfyldelse af internationale aftaler kan
bestemme, at et havområde er et særligt havområde, samt at ministeren kan fastsætte nærmere
regler til beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone. Greenpeace opfordrer til, at
der snarest tages skridt til at sikre polynyaer (permanent isfrie områder i isen ved Arktis) på
grund af polynya’ernes betydning for dyrelivet og bemærker, at det anbefales i en rapport af
Arktisk Råds arbejdsgruppe om biodiversitet (CAFF) fra 2013, at polynya’er skal friholdes fra
aktiviteter.
Miljøstyrelsens bemærkninger:
Miljøstyrelsen noterer sig bemærkningerne og kan i den forbindelse oplyse, at Miljøstyrelsen
deltager, sammen med de relevante grønlandske myndigheder, i drøftelserne i de
internationale fora vedrørende beskyttelse af hav ved Arktisk.
2. Lovforslagets §§ 10-23
Greenpeace bemærker, at mere detaljerede bestemmelser i forhold til beskyttelse af havmiljøet i
den eksklusive økonomiske zone ved Grønland vil blive gennemført ved hjælp af bekendtgørelser.
Greenpeace finder det yderst vigtigt, at bekendtgørelserne gennemføres snarest og tilpasses til
det sårbare havmiljø omkring Grønland.
Greenpeace bemærker i den sammenhæng, at de finder det særdeles problematisk, at der i
lovforslagets bemærkninger anføres, at der ved udformningen af reglerne vil blive lagt vægt på
ikke at fastsætte strengere krav, end hvad internationale konventioner kræver, idet Greenpeace
finder, at den internationale lovgivning, herunder MARPOL-Konventionen, efter deres opfattelse
kun mangelfuldt fokuserer på de særlige miljøforhold, der gør sig gældende i det arktiske
havområde.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet noterer sig Greenpeaces bemærkninger. Det er beskrevet i
lovforslagets bemærkninger, at man forventer at bekendtgørelserne vil bliver udarbejdet,
således at disse kan træde i kraft samtidig med lovens ikrafttræden. Miljø- og
Fødevareministeriet finder, at reguleringen af skibsfartens påvirkning af havmiljøet bør
reguleres globalt. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at beskyttelsen af Arktis,
herunder den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, særligt i de senere år, har haft stor
fokus i internationalt regi.
3. Lovforslagets § 24
7
Greenpeace anfører, at det er positivt, at der etableres hjemmel til at fastsætte krav til f.eks.
brugen af brændstoftyper, der kan begrænse luftforurening. Greenpeace anfører generelle
bemærkninger i forhold til luftforurening og skadevirkningerne heraf, herunder konsekvenserne
af havari til søs, hvor der spildes tungt brændstof. Greenpeace opfordrer på det kraftigste til, at
Rigsfællesskabet hurtigst muligt bringer sig på niveau med internationale standarder samt på
længere sigt arbejder mod et direkte forbud mod brugen af tungt brændstof.
Greenpeace anbefaler, at man fremtidssikrer lovforslaget således, at der gives bemyndigelse og
adgang til at fastsætte krav for transport af tungt brændstof og råolie.
Miljø- og Fødevareministeriet bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet henviser til svar på departementet for Natur og Miljøs
bemærkning nr. 3.
På nuværende tidspunkt er det ikke fundet aktuelt at indsætte bemyndigelse og adgang til at
fastsætte krav til transport af tungt brændstof og råolie, men Miljø- og Fødevareministeriet
følger drøftelserne i FN’s søfartsorganisation. Det anførte giver derfor ikke anledning til
ændringer i lovforslaget.
4. Lovforslagets § 48
Greenpeace finder det positivt, at tilladelse meddelt i medfør af loven til enhver tid kan ændres
eller tilbagekaldes, hvis hensyn til beskyttelse af havmiljøet gør det fornødent.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager bemærkningerne til efterretning.
5. Politimesteren i Grønland
Generelle bemærkninger:
Politimesteren i Grønland knytter indledningsvis nogle bemærkninger til den tilsynsfunktion, som
Grønlands Politi er tillagt i den gældende havmiljøanordning, og som videreføres i lovforslagets § 29
og 34. Politimesteren i Grønland anfører, at kun i yderst sjældne tilfælde har politiet sin færden i den
eksklusive økonomiske zone, men at politiet primært færdes inden for søterritoriet. Politimesteren i
Grønland anfører derfor, at de beføjelser og den tilsynsfunktion, som politiet er tillagt, og som er
videreført i lovforslagets §§ 29 og 34, i praksis har et begrænset omfang for Grønlands Politi.
Politimesteren i Grønland bemærker i den forbindelse, at Grønlands Politi for det første ikke ses at
have den faglige ekspertise inden for miljøområdet, samt at det er politimesterens opfattelse, at
Grønlands Politi ikke har de ressourcemæssige forudsætninger til at udføre kvalificerede tilsyn. Det er
således politimesterens opfattelse, at der bør udvises tilbageholdenhed med at tillægge politiet
beføjelser som tilsynsmyndighed.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker i denne sammenhæng, at de opgaver og beføjelser, som
Grønlands Politi måtte have efter lovforslaget, er en videreførelse af eksisterende opgaver og
beføjelser. Lovforslaget pålægger således ikke Grønlands Politi nye opgaver eller beføjelser. Politiet i
Grønland er organisatorisk placeret under Justitsministeriet, og ressourcemæssige spørgsmål hører
således under Justitsministeriet.
Særlige bemærkninger:
Politimesteren i Grønland har endvidere to bemærkninger til lovforslagets enkelte dele:
8
I forhold til lovforslagets § 53, der omhandler forældelsesfrist, foreslår politimesteren, at
bestemmelsen formuleres i overensstemmelse med den grønlandske kriminallov, således at man ikke
bruger ordet ”forældelsesfrist”, men påtalefrist. I forhold til lovforslagets § 54 forslår politimesteren, at
man indsætter en henvisning til kriminallovens kapital 5, som regulerer juridiske personers
kriminalretlige ansvar.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig politimesterens bemærkninger til lovforslagets §§ 53
og 54. Lovforslagets § 53, samt bemærkninger om forældelsesfristen, ændres i overensstemmelse
med forslaget i høringssvaret. Miljø- og Fødevareministeriet har endvidere ændret lovforslagets § 54
i overensstemmelse med forslaget i høringsbrevet.
6. Høringssvar fra WWF Verdensnaturfond
Generelle kommentarer:
WWF Verdensnaturfonden (herefter WWF) anfører, at de er særligt glade for, at der har været fokus
på at afdække uhensigtsmæssigheder og uklarheden i kompetencefordelingen mellem grønlandske og
danske myndigheder.
WWF anfører, at de har fokus på området og har i deres høringssvar vedhæftet et juridisk notat, der
gennemgår de juridiske forhold vedrørende olieefterforskning i havet omkring Grønland, specifikt om
”Statsretligt ansvar”. WWF anbefaler, at man stiller høje krav til de aktiviteter, der gennemføres, og at
man sikrer, at virksomheder har beredskabsplaner skaleret til et worst case scenarie. WWF anfører
yderligere bemærkninger i forhold til Forsvarsministeriets beredskab.
WWF anfører, at de overordnet er imod udvinding af olie i Arktisk, idet de finder, at de teknologier,
der skal sikre en oprydning efter et spild under ofte vanskelige vilkår, ikke er til stede i dag. WWF
anfører samtidig, at de anerkender, at Grønland og øvrige arktiske lande har ret til at udnytte levende
og ikke-levende ressourcer til gavn for befolkningen.
WWF oplyser, at de sammen med WWF Canada er ved at modellere forskellige scenarier for oliespild i
Baffinbugten, herunder konsekvenserne af en sådan forurening.
WWF bemærker, at de i juni 2014 afgav høringssvar til et udkast til ny havmiljølov gældende for det
grønlandske søterritorium, som de forstår ikke, er færdigbehandlet. WWF håber, at det vil ske i 2016,
således at man står med et samlet opdateret lovkompleks til beskyttelse af havet ved Grønland.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF’s generelle bemærkninger til efterretning. Miljø- og
Fødevareministeriet har til orientering videresendt WWF’s høringssvar med det juridiske notat til
Forsvarsministeriet. I forhold til WWF’s bemærkninger om råstofaktiviteter i Arktisk, bemærker
Miljø- og Fødevareministeriet, at råstofområdet er overtaget af Grønlands Selvstyre og således er et
anliggende for Grønlands Selvstyre.
I forhold til WWF’s bemærkninger til det grønlandske lovforslag, som skal være gældende for
søterritoriet, er Miljø- og Fødevareministeriet bekendt med de grønlandske myndigheders arbejde
med lovforslaget. Det grønlandske lovforslag træder i kraft 1. august 2017.
Kommentarer til udkast:
WWF har følgende kommentarer til lovforslagets enkelte dele:
9
WWF anfører, at de gerne havde set, at flere af forslagets bestemmelser om udtømning i
udgangspunktet var formuleret som forbud i stil med lovforslagets § 22, der indeholder et forbud mod
dumpning.
WWF anfører flere generelle bemærkninger i forhold til luftforurening, herunder særligt brugen af de
tunge brændstoftyper, som efter WWF’s opfattelse er skibstrafikkens største ”miljømæssige fodaftryk”.
WWF henviser til, at der nu stilles krav til skibe, der sejler i særligt sårbare områder, herunder
Østersøen og Nordsøen, om at de skal anvende renere brændstof for at bringe svovlforureningen
yderligere ned.
WWF støtter derfor lovforslagets bestemmelser om, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte
regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til brændstof, for at begrænse luftforurening. WWF
bemærker i den forbindelse, at man håber, at de grønlandske og danske myndigheder vil anvende
bestemmelserne til at indføre forbud mod anvendelsen af heavy fuel olie.
WWF støtter, at lovforslaget indeholder en bestemmelse, der giver miljø- og fødevareministeren
mulighed for at udpege særlige havområder i henhold til MARPOL-konventionen. WWF bemærker
dog, at de gerne have set, at man havde indsat en bredere bemyndigelse for at sikre, at de danske og
grønlandske myndigheder kan samarbejde om udpegning af marint beskyttede områder. WWF
anbefaler endvidere, at der tages initiativer til at sikre en forvaltning af et område nord for Grønland
strækkende over til Nunavut, Canada.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Lovforslagets nærmere regler om udtømning vil blive fastsat i bekendtgørelse i overensstemmelse
med internationale konventioner gældende for Grønland. Udgangspunktet i disse konventioner er
som hovedregel også et forbud, hvilket de kommende bekendtgørelser også vil blive formuleret som.
Det er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse således alene tale om et spørgsmål om
formulering. Det anførte giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF’s bemærkninger om luftforurening m.v. til efterretning og
henviser til Miljø- og Fødevareministeriets svar til departementet for Natur og Miljøs bemærkning
nr. 3 og svar til Greenpeaces bemærkning til lovforslagets § 24.
Miljø- og Fødevareministeriet tager WWF’s bemærkninger om marint beskyttede områder til
efterretning. Miljøstyrelsen deltager, sammen med de relevante grønlandske myndigheder, i
drøftelserne i de internationale fora vedrørende udpegning af beskyttede områder ved Arktis.