REU alm. del - svar på spm. 765 om, hvordan PET og øvrige myndigheder håndterer indberetninger om radikaliserede asylansøgere, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 765)
Aktører:
Endelig besvarelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/765/svar/1445233/1821928.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 765 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Søren Pape Poulsen / Nicolai Uggerhøj-Winther Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. november 2017 Kontor: Sikkerhedskontoret Sagsbeh: Rune Werner Christen- sen Sagsnr.: 2017-0030-0042 Dok.: 465934 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 765 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 765 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Kan ministeren oplyse, hvordan PET og øvrige myndigheder håndterer indberetninger om radikaliserede asylansøgere her- under om de pågældende asylansøgere bliver tilbageholdt eller på anden vis holdt nærmere øje med?” Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende: ”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere. I praksis driver en række indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af Ud- lændingestyrelsen. Driften er reguleret i årlige operatørkon- trakter mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatø- rerne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal ud- føre. Det fremgår af de kontrakter, som Udlændingestyrelsen årligt indgår med indkvarteringsoperatørerne om driften af asylcen- trene, at indkvarteringsoperatørerne skal anmelde alle former for kriminalitet, mistanke om kriminelle forhold og mistanke om radikalisering m.v. til det lokale politi, ligesom de også skal indberette enhver mistanke om radikalisering til Udlæn- dingestyrelsen. Indberetninger til Udlændingestyrelsen om mistanke om radi- kalisering udarbejdes af indkvarteringsoperatørerne på et stan- dardskema. Indberetningerne tager udgangspunkt i en bestemt adfærd hos eller handling begået af en bestemt beboer på et asylcenter. Indberetningerne til Udlændingestyrelsen har til formål at sik- re, at styrelsen i hvert enkelt tilfælde kan vurdere, om der er behov for opfølgning inden for indkvarteringssystemets ram- mer. Derudover er det nødvendigt for udførelsen af indkvarte- ringsopgaven, herunder de øvrige beboeres sikkerhed, at der sker en korrekt identifikation og håndtering af radikaliserede personer på asylcentrene. Indberetningen kan således fx være ledsaget af en anmodning om, at en bestemt beboer flyttes til andet center. Udlændinge- styrelsen vil kunne pålægge en asylansøger et påbud om at flytte til et andet asylcenter, hvis det vurderes nødvendigt og hensigtsmæssigt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. 3 Indberetningerne inddrages endvidere i relevant omfang i sagsbehandlingen af asylsagen, dels ved oplysning og vurde- ring af asylmotivet og dels i forbindelse med overvejelse af, om der bør træffes særlige foranstaltninger af sikkerhedsmæs- sig karakter ved afholdelse af asylsamtaler mv. 2. For at sikre, at indkvarteringsoperatørerne i videst muligt omfang er i stand til at identificere, indberette og håndtere tegn på radikalisering blandt asylansøgere, gennemførte Udlændin- gestyrelsen og PET i sommeren 2016 et opkvalificeringsforløb af udvalgte medarbejdere hos indkvarteringsoperatørerne. Opkvalificeringen bestod i et opmærksomhedsoplæg fra PET særligt rettet mod de medarbejdere i indkvarteringssystemet, som er i kontakt med asylansøgere i indkvarteringssystemet, og som har ansvaret for at sikre, at der sker indberetning til styrelsen. Desuden gennemgik styrelsen retningslinjerne for indberetninger om radikalisering, herunder anvendelsen af det særlige indberetningsskema til formålet. Udlændingestyrelsen er i dialog med PET om at gentage op- kvalificeringsforløbet i 2. halvår 2017. Udlændingestyrelsen vil desuden i 2. halvår 2017 i samarbejde med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme tilrette- lægge et opkvalificeringsforløb, der særligt retter sig mod per- sonalet hos børnecenteroperatørerne, og som sikrer, at børne- centeroperatørerne i videst muligt omfang er i stand til at iden- tificere, indberette og håndtere tegn på radikalisering blandt uledsagede mindreårige asylansøgere. 3. Det fremgår af operatørkontrakterne, at indkvarteringsopera- tørerne bør prioritere et tryghedsskabende samarbejde med det lokale politi, frivillige og øvrige relevante parter i lokalområ- det højt. Desuden skal indsatsen tilrettelægges, så der skabes forudsætninger for forebyggelse af kriminalitet og tidlig op- mærksomhed og opfølgning på mistanke om radikalisering. Det er Udlændingestyrelsens indtryk, at indkvarteringsoperatø- rerne og politiet har et godt og konstruktivt samarbejde om håndteringen af asylansøgere, der er mistænkt for at være radi- kaliserede. 4. I løbet af sommeren og efteråret 2016 gennemførte Udlæn- dingestyrelsen i samarbejde med PET og Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) en undersøgelse af 100 udvalgte asylan- søgninger fra statsborgere fra Irak og Syrien med henblik på at identificere og håndtere muligt radikaliserede og/eller udeluk- kelsesrelevante personer blandt asylansøgere i Danmark på et så tidligt tidspunkt som muligt. 4 Erfaringerne fra projektet førte – sammen med erfaringerne fra asylsagsbehandlingen i almindelighed – til en ændring af ud- lændingelovens § 40, stk. 9, 1. pkt. Det er således nu muligt at tage en udlændings dokumenter og genstande, herunder elek- troniske medier, i bevaring, hvis det skønnes fornødent, dels, som hidtil, hvis det må antages at være af betydning for at fast- slå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, og dels, som noget nyt, hvis det må antages at være af betydning for sagens oplysning, herunder for en asylansøgers asylmotiv. Der henvises til lovforslag nr. L 188 som fremsat den 5. april 2017 og som vedtaget ved lov nr. 703 af 8. juni 2017 med ikrafttræden den 1. juli 2017. Erfaringerne fra projektet har – som det fremgår af aftalen af 18. november 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Li- beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2017 – endvidere givet anledning til, at der som led i en styrket kontrolindsats etableres en enhed i Udlændingestyrel- sen, som løbende skal udtage et antal asylsager til lignende dybdegående undersøgelser med henblik på at afdække even- tuelle yderligere forhold, som kunne have sikkerhedsmæssig relevans. På den baggrund gennemfører Udlændingestyrelsen i 2. halvår af 2017 særligt dybdegående undersøgelser af et større antal asylsager. De konkrete sager er udtaget til undersøgelse på baggrund af en profilering, der er udarbejdet i samarbejde med PET. I nogle af de udtagne sager foreligger der indberetninger fra asylcentre mv., som indikerer, at pågældende kunne være radikaliseret og/eller udelukkelsesrelevant. Indberetningerne er modtaget i Udlændingestyrelsen og hos politiet i overens- stemmelse med den ovenfor beskrevne procedure.” 2. Kriminalforsorgen har i forlængelse af udtalelsen fra Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at der blev gennemført tilsvarende opkvali- ficeringsforløb for udvalgte medarbejdere i Kriminalforsorgens institutio- ner for frihedsberøvede asylansøgere (Ellebæk og Vridsløselille) med hen- blik på, at de i videst muligt omfang er i stand til at identificere, indberette og håndtere tegn på radikalisering blandt asylansøgerne. Rigspolitiet har i forlængelse af udtalelsen oplyst, at politiet videresender indberetninger om radikalisering fra indkvarteringsoperatørerne til PET med eventuelle øvrige oplysninger om den indberettede, medmindre det er åbenlyst for politiet, at der ikke er grundlag for at gå videre med indberet- ningen. Politiet videresender indberetningen om radikalisering typisk den samme dag, som de modtager den. 5 Opstår radikaliseringsbekymringen på en af kriminalforsorgens institutio- ner for frihedsberøvede asylansøgere, sker indberetningen til Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at direktoratet sender indberetningen videre til PET. PET modtager endvidere underretning, når der fra en af Kriminalforsorgens institutioner sker løsladelse af en person, der tidligere er indberettet for bekymring om radikalisering. PET har i forlængelse heraf oplyst, at når PET modtager en indberetning om radikaliseringsbekymring, foretager PET hurtigst muligt – som ud- gangspunkt samme dag som modtagelsen – en indledende farlighedsvurde- ring af den indberettede. Herefter bliver indberetningen undersøgt nærme- re, og den indberettede person bliver endelig vurderet. PET har endvidere oplyst, at PET ikke inden for rammerne af en folke- tingsbesvarelse kan komme nærmere ind på, hvad PET konkret gør, efter de har foretaget en vurdering af en indberetning, eller bidrage med nærme- re oplysninger om den adfærd, som vil kunne begrunde en indberetning om en mistanke om radikalisering. PET har dog understreget, at tjenesten følger udviklingen blandt radikali- serede asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, meget nøje, således at PET kan iværksætte de konkrete indsatser, der er behov for.