REU alm. del - svar på spm. 766 om, hvilke tegn på radikalisering der typisk er tale om når det kommer til asylansøgere samt oplyse, hvordan personalet på asylcentre m.m. og i politiet er uddannet til at bemærke den uønskede adfærd blandt asylansøgere, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Endelig besvarelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/766/svar/1445232/1821925.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 766 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 22. november 2017
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rune Werner Christen-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0044
Dok.: 465945
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 766
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 766 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for, hvilke tegn på radikalisering der
typisk er tale om når det kommer til asylansøgere samt oplyse,
hvordan personalet på asylcentre m.m. og i politiet er uddannet
til at bemærke den uønskede adfærd blandt asylansøgere, her-
under hvilke handleplaner der er fastsat for at indberette radi-
kalisering til PET?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 765 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.


REU 765.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/766/svar/1445232/1821926.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 765 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Nicolai Uggerhøj-Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 22. november 2017
Kontor: Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Rune Werner Christen-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0042
Dok.: 465934
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 766
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 765 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse, hvordan PET og øvrige myndigheder
håndterer indberetninger om radikaliserede asylansøgere her-
under om de pågældende asylansøgere bliver tilbageholdt eller
på anden vis holdt nærmere øje med?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har indhentet en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen, som har oplyst følgende:
”1. Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og
drive indkvarteringssteder for asylansøgere. I praksis driver en
række indkvarteringsoperatører asylcentrene på vegne af Ud-
lændingestyrelsen. Driften er reguleret i årlige operatørkon-
trakter mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatø-
rerne, hvoraf det fremgår, hvilke opgaver operatørerne skal ud-
føre.
Det fremgår af de kontrakter, som Udlændingestyrelsen årligt
indgår med indkvarteringsoperatørerne om driften af asylcen-
trene, at indkvarteringsoperatørerne skal anmelde alle former
for kriminalitet, mistanke om kriminelle forhold og mistanke
om radikalisering m.v. til det lokale politi, ligesom de også
skal indberette enhver mistanke om radikalisering til Udlæn-
dingestyrelsen.
Indberetninger til Udlændingestyrelsen om mistanke om radi-
kalisering udarbejdes af indkvarteringsoperatørerne på et stan-
dardskema. Indberetningerne tager udgangspunkt i en bestemt
adfærd hos eller handling begået af en bestemt beboer på et
asylcenter.
Indberetningerne til Udlændingestyrelsen har til formål at sik-
re, at styrelsen i hvert enkelt tilfælde kan vurdere, om der er
behov for opfølgning inden for indkvarteringssystemets ram-
mer. Derudover er det nødvendigt for udførelsen af indkvarte-
ringsopgaven, herunder de øvrige beboeres sikkerhed, at der
sker en korrekt identifikation og håndtering af radikaliserede
personer på asylcentrene.
Indberetningen kan således fx være ledsaget af en anmodning
om, at en bestemt beboer flyttes til andet center. Udlændinge-
styrelsen vil kunne pålægge en asylansøger et påbud om at
flytte til et andet asylcenter, hvis det vurderes nødvendigt og
hensigtsmæssigt, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt.
3
Indberetningerne inddrages endvidere i relevant omfang i
sagsbehandlingen af asylsagen, dels ved oplysning og vurde-
ring af asylmotivet og dels i forbindelse med overvejelse af,
om der bør træffes særlige foranstaltninger af sikkerhedsmæs-
sig karakter ved afholdelse af asylsamtaler mv.
2. For at sikre, at indkvarteringsoperatørerne i videst muligt
omfang er i stand til at identificere, indberette og håndtere tegn
på radikalisering blandt asylansøgere, gennemførte Udlændin-
gestyrelsen og PET i sommeren 2016 et opkvalificeringsforløb
af udvalgte medarbejdere hos indkvarteringsoperatørerne.
Opkvalificeringen bestod i et opmærksomhedsoplæg fra PET
særligt rettet mod de medarbejdere i indkvarteringssystemet,
som er i kontakt med asylansøgere i indkvarteringssystemet,
og som har ansvaret for at sikre, at der sker indberetning til
styrelsen. Desuden gennemgik styrelsen retningslinjerne for
indberetninger om radikalisering, herunder anvendelsen af det
særlige indberetningsskema til formålet.
Udlændingestyrelsen er i dialog med PET om at gentage op-
kvalificeringsforløbet i 2. halvår 2017.
Udlændingestyrelsen vil desuden i 2. halvår 2017 i samarbejde
med Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme tilrette-
lægge et opkvalificeringsforløb, der særligt retter sig mod per-
sonalet hos børnecenteroperatørerne, og som sikrer, at børne-
centeroperatørerne i videst muligt omfang er i stand til at iden-
tificere, indberette og håndtere tegn på radikalisering blandt
uledsagede mindreårige asylansøgere.
3. Det fremgår af operatørkontrakterne, at indkvarteringsopera-
tørerne bør prioritere et tryghedsskabende samarbejde med det
lokale politi, frivillige og øvrige relevante parter i lokalområ-
det højt. Desuden skal indsatsen tilrettelægges, så der skabes
forudsætninger for forebyggelse af kriminalitet og tidlig op-
mærksomhed og opfølgning på mistanke om radikalisering.
Det er Udlændingestyrelsens indtryk, at indkvarteringsoperatø-
rerne og politiet har et godt og konstruktivt samarbejde om
håndteringen af asylansøgere, der er mistænkt for at være radi-
kaliserede.
4. I løbet af sommeren og efteråret 2016 gennemførte Udlæn-
dingestyrelsen i samarbejde med PET og Udlændingecenter
Nordsjælland (UCN) en undersøgelse af 100 udvalgte asylan-
søgninger fra statsborgere fra Irak og Syrien med henblik på at
identificere og håndtere muligt radikaliserede og/eller udeluk-
kelsesrelevante personer blandt asylansøgere i Danmark på et
så tidligt tidspunkt som muligt.
4
Erfaringerne fra projektet førte – sammen med erfaringerne fra
asylsagsbehandlingen i almindelighed – til en ændring af ud-
lændingelovens § 40, stk. 9, 1. pkt. Det er således nu muligt at
tage en udlændings dokumenter og genstande, herunder elek-
troniske medier, i bevaring, hvis det skønnes fornødent, dels,
som hidtil, hvis det må antages at være af betydning for at fast-
slå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, og
dels, som noget nyt, hvis det må antages at være af betydning
for sagens oplysning, herunder for en asylansøgers asylmotiv.
Der henvises til lovforslag nr. L 188 som fremsat den 5. april
2017 og som vedtaget ved lov nr. 703 af 8. juni 2017 med
ikrafttræden den 1. juli 2017.
Erfaringerne fra projektet har – som det fremgår af aftalen af
18. november 2016 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om finansloven
for 2017 – endvidere givet anledning til, at der som led i en
styrket kontrolindsats etableres en enhed i Udlændingestyrel-
sen, som løbende skal udtage et antal asylsager til lignende
dybdegående undersøgelser med henblik på at afdække even-
tuelle yderligere forhold, som kunne have sikkerhedsmæssig
relevans.
På den baggrund gennemfører Udlændingestyrelsen i 2. halvår
af 2017 særligt dybdegående undersøgelser af et større antal
asylsager. De konkrete sager er udtaget til undersøgelse på
baggrund af en profilering, der er udarbejdet i samarbejde med
PET. I nogle af de udtagne sager foreligger der indberetninger
fra asylcentre mv., som indikerer, at pågældende kunne være
radikaliseret og/eller udelukkelsesrelevant. Indberetningerne er
modtaget i Udlændingestyrelsen og hos politiet i overens-
stemmelse med den ovenfor beskrevne procedure.”
2. Kriminalforsorgen har i forlængelse af udtalelsen fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet oplyst, at der blev gennemført tilsvarende opkvali-
ficeringsforløb for udvalgte medarbejdere i Kriminalforsorgens institutio-
ner for frihedsberøvede asylansøgere (Ellebæk og Vridsløselille) med hen-
blik på, at de i videst muligt omfang er i stand til at identificere, indberette
og håndtere tegn på radikalisering blandt asylansøgerne.
Rigspolitiet har i forlængelse af udtalelsen oplyst, at politiet videresender
indberetninger om radikalisering fra indkvarteringsoperatørerne til PET
med eventuelle øvrige oplysninger om den indberettede, medmindre det er
åbenlyst for politiet, at der ikke er grundlag for at gå videre med indberet-
ningen. Politiet videresender indberetningen om radikalisering typisk den
samme dag, som de modtager den.
5
Opstår radikaliseringsbekymringen på en af kriminalforsorgens institutio-
ner for frihedsberøvede asylansøgere, sker indberetningen til Direktoratet
for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at direktoratet sender indberetningen
videre til PET. PET modtager endvidere underretning, når der fra en af
Kriminalforsorgens institutioner sker løsladelse af en person, der tidligere
er indberettet for bekymring om radikalisering.
PET har i forlængelse heraf oplyst, at når PET modtager en indberetning
om radikaliseringsbekymring, foretager PET hurtigst muligt – som ud-
gangspunkt samme dag som modtagelsen – en indledende farlighedsvurde-
ring af den indberettede. Herefter bliver indberetningen undersøgt nærme-
re, og den indberettede person bliver endelig vurderet.
PET har endvidere oplyst, at PET ikke inden for rammerne af en folke-
tingsbesvarelse kan komme nærmere ind på, hvad PET konkret gør, efter
de har foretaget en vurdering af en indberetning, eller bidrage med nærme-
re oplysninger om den adfærd, som vil kunne begrunde en indberetning
om en mistanke om radikalisering.
PET har dog understreget, at tjenesten følger udviklingen blandt radikali-
serede asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, meget nøje, således at
PET kan iværksætte de konkrete indsatser, der er behov for.