L 5 - svar på spm. 14 om hvad ministerens holdning er til, at flere høringssvar påpeger, at man med lovforslaget er i gang med at skabe et meget indviklet og svært forståeligt regelgrundlag, som medfører, at der fremover vil være uklarheder om bl.a. rækkevidden og indholdet af rettigheder, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 5 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L5/spm/14/svar/1445223/1821903.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 13. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Lovsekretariat Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 5 stillet af udvalget den 17. oktober 2017 efter ønske fra Henning Hyllested (EL). Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16/10-17 fra Rejsearran- gører i Danmark, jf. L 5 – bilag 4. Svar: I henvendelsen til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har Rejsearran- gører i Danmark fremsat en række opmærksomhedspunkter og anbefalin- ger opdelt i tre temaer, der knytter sig til lovforslaget, nemlig forbruger- beskyttelse, garantistillelse og finansiering af Rejsegarantifonden. Forbrugerbeskyttelse Rejsearrangører i Danmark gør overordnet opmærksom på konkursbe- skyttelsen ved køb af et sammensat rejsearrangement. Rejsearrangører i Danmark anbefaler, at der skabes klarhed om omfanget og konsekvenser- ne af rejsegarantifondsloven, idet direktivet og lovudkastets definition af sammensatte rejsearrangementer er kompliceret. Det er rigtigt, at det ikke er alle situationer, hvor en forbruger sammen- sætter flere rejseydelser, der fører til et sammensat rejsearrangement. Det er også rigtigt, at Rejsegarantifondens dækningsomfang ved pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer ikke er den samme. Et sammensat rejsearrangement forudsætter, at der er en erhvervsdriven- de, der formidler den rejsendes køb af endnu en rejseydelse hos en anden erhvervsdrivende, og at den rejsende indgår aftale med den anden er- hvervsdrivende indenfor 24 timer efter, at den første aftale er indgået. Det er den erhvervsdrivende, der har formidlet den rejsendes køb af endnu en rejseydelse, der skal lade sig registrere i Rejsegarantifonden og stille garanti mv. for den del af det sammensatte rejsearrangement, som formid- leren er ansvarlig for. Af den grund dækker Rejsegarantifonden i en kon- kurssituation kun en del af det sammensatte rejsearrangement, nemlig den del, som formidleren er ansvarlig for og har stillet garanti for. Selvom det kun er dele af et sammensat rejsearrangement, der er omfattet af ordningen, er det vigtigt at hæfte sig ved, at forbrugerne fremover bli- Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 5 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 5 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 2/2 ver beskyttet i flere tilfælde end i dag. Dertil kommer, at de erhvervsdri- vende har pligt til at oplyse en forbruger om, hvorvidt der er tale om en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement, og hvilke rettigheder aftalen medfører, herunder hvilken dækning, der er i en konkurssituation. Anvendelsen af det nye begreb og betydningen for de erhvervsdrivende vil blive udviklet og fastlagt i praksis bl.a. af Rejsegarantifonden. Garantistillelse Rejsearrangører i Danmark peger overordnet på, at forslaget til ny skala for garantistillelse er en skævvridning til de små virksomheders fordel. Rejsearrangører i Danmark anbefaler, at de procentvise garantilempelser i højere grad bør tilgodese alle arrangører. Med lovforslaget får alle selskaber en garantilempelse, om end lempelsen forholdsmæssigt er størst ved de mindre virksomheder. Det skyldes, at der i lovforslaget er lagt op til en garantiordning, hvor der er proportionalitet mellem på den ene side de administrative og økonomiske omkostninger, som virksomhederne har ved at stille garanti og på den anden side det potentielle tab, som virksomhederne kan påføre fonden. En konkurs hos bare ét af de store rejseselskaber vil kunne påføre fonden meget store tab og dermed ændre den samlede tabsstatistik for de sidste ti år markant. Finansiering af Rejsegarantifonden Rejsearrangører i Danmark anbefaler, at der bør lægges op til en mere jævn omkostningsfordeling. I lovforslaget er der lagt op til en fortsættelse af den hidtidige praksis, hvorefter Rejsegarantifondens bestyrelse fastsætter bidragene til finansie- ringen af fonden og at erhvervsministeren godkender bidragenes størrelse. I tilknytning hertil kan det fremhæves, at der som noget nyt i lovforslaget er lagt op til, at bestyrelsen udvides med et medlem, der er uafhængigt og har regnskabsteknisk indsigt. Derudover pålægges bestyrelsen at sikre, at fondens tilsynsvirksomhed har den rette balance mellem formuestørrel- sen, bidragenes størrelse, størrelsen på de ordinære garantier og kravene til forhøjet garanti. På den måde sikres det, at de økonomiske og admini- strative omkostninger minimeres for rejsebranchen som helhed, samtidig med at beskyttelsen af de rejsende fastholdes. Endelig er der lagt op til, at en uafhængig ekstern ekspert hvert fjerde år skal påtegne, at bestyrelsen har fundet den rette balance. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen
ERU L 5 - svar på spm. 14.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L5/spm/14/svar/1445223/1821904.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 22. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 14 ad L 5 stillet af udvalget den 16. novem- ber 2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S). Spørgsmål: Hvad er ministerens holdning til, at flere høringssvar påpeger, at man med lovforslaget er i gang med at skabe et meget indviklet og svært forståeligt regelgrundlag, som medfører, at der fremover vil være uklarheder om bl.a. rækkevidden og indholdet af rettigheder, herunder begrænsninger i rettigheder, og at der er behov for en mindre kompleks lov, der er lettere tilgængelig og lettere at forstå? Svar: Det er min opfattelse, at høringsparterne generelt har udtrykt opbakning til lovforslaget. Flere har peget på, at det har været tiltrængt med en revi- sion af loven, og mener, at lovforslaget gør op med regler, der har skabt ulige konkurrencevilkår for danske rejseudbydere i forhold til deres euro- pæiske og internationale konkurrenter. Der er i et vidt omfang taget højde for høringsparternes bemærkninger i lovforslaget. Implementeringen af det nye pakkerejsedirektiv medfører nogle ændrin- ger på rejsegarantifondsområdet, idet direktivet bl.a. introducerer et nyt begreb ”sammensatte rejsearrangementer”. Det nye begreb har betydning for både virksomheder og forbrugere, der skal forholde sig til forpligtelser og rettigheder ved at formidle henholds- vis købe et sammensat rejsearrangement. Derfor er der i bemærkningerne til loven gjort meget ud af at beskrive, hvornår der opstår et sammensat rejsearrangement. Pakkerejsedirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvis formål er at gøre forbrugerbeskyttelsen mere tidssvarende i forhold til den måde, som forbrugerne allerede i dag bestiller rejser på. Jeg hæfter mig i den forbin- delse ved, at forbrugerbeskyttelsen udvides. Jeg skal derudover henvise til i min besvarelse af udvalgets spørgsmål 1 ad L5. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 5 endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt 2/2 Med venlig hilsen Brian Mikkelsen