L 53 - svar på spm. 1 om forbud mod udtømning af affald og olie og forbud mod anvendelse af heavy fuel oil, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Christian Juhl
GRU L 53 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L53/spm/1/svar/1445221/1821898.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk 18. november 2017 Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 53, forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, stillet den 30. oktober 2017 på vegne af Christian Juhl (EL). Spørgsmål nr. 1 til L 53 Vil ministeren indføre et forbud mod udtømning af affald og olie og forbud mod anvendelse af heavy fuel oil i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, ligesom man har gjort ved Svalbard? Hvis ikke, bedes ministeren forklare hvorfor.” Svar Det er en vigtig problemstilling, hvordan vi bedst muligt kan beskytte det sårbare arktiske miljø imod forurening og konsekvenserne heraf. Udtømning af olie fra skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland er reguleret i bekendtgørelse nr. 589 af 22. maj 2017. Heraf fremgår det bl.a., at udtømning af olie og olieholdige blandinger fra skibe kun er tilladt under helt særlige betingelser. Endvidere fremgår det, at udtømning af olie eller olieholdige blandinger i det arktiske havområde som udgangspunkt ikke er tilladt. Udtømning af affald fra skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland er reguleret i bekendtgørelse nr. 588 af 22. maj 2017. Heraf fremgår det, at udtømning af affald i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland er forbudt, dog med undtagelse af visse typer af affald og under visse betingelser. Ovennævnte regler er i overensstemmelse med de internationale regler på området, som er vedtaget af IMO, FN’s Søfartsorganisation. Reglerne er fastsat med hjemmel i den gældende kongelige anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Reglerne forbliver i kraft efter lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 51, stk. 4. Der er ingen aktuelle planer om at ændre på reglerne. IMO’s Polarkode, som trådte i kraft den 1. januar 2017, anbefaler, at skibe ikke sejler på tung olie (heavy fuel oil - HFO) i Arktis, men der er ikke tale om et forbud. Der er ingen aktuelle planer fra dansk side om at indføre et forbud mod anvendelse af HFO i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Danmark lægger vægt på, at regulering af international skibsfart sker i internationalt regi for at sikre ensartede vilkår for skibsfarten. Det gælder også spørgsmålet vedr. et evt. kommende forbud mod brugen af tung olie. Danmark støttede på seneste møde i IMOs miljøkomite beslutningen om, at mulighederne for at reducere risici ved sejlads på HFO skal undersøges nærmere. Danmarks holdning koordineres tæt med myndighederne i Grønland. Grønlandsudvalget 2017-18 L 53 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2 Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten