L 53 - svar på spm. 2 om det med lovforslaget virkelig er hensigten, at man ikke skal gå videre end kravene i internationale konventioner, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Christian Juhl
GRU L 53 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L53/spm/2/svar/1445214/1821885.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk 18. november 2017 Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 53, forslag til lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, stillet den 30. oktober 2017 på vegne af Christian Juhl (EL). Spørgsmål nr. 2 til L 53 ”Ministeren bedes afklare, om det med lovforslaget virkelig er hensigten, at man ikke skal gå videre end kravene i internationale konventioner, eller om det der menes er, at de internationale konventioner er minimumskrav. Er førstnævnte tilfældet, bedes ministeren forklare hvorfor.” Svar Det er korrekt, at hensigten med lovforslaget er at gennemføre de relevante internationale konventioner eller dele heraf i dansk lovgivning. Fra dansk side ønsker vi at følge de internationale konventioner, som vi har tilsluttet os i FN-regi. Det er afgørende for det danske skibsfartserhverv, at reguleringen af området er i overensstemmelse med international ret. Skibsfart er et globalt erhverv, og ensartede forhold for skibsfarten på verdensplan er afgørende for at sikre lige konkurrencevilkår for alle skibe, uanset om de er hjemmehørende i Grønland, Danmark eller udlandet. Esben Lunde Larsen / Hans Christian Karsten Grønlandsudvalget 2017-18 L 53 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt