2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 40

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L40/bilag/6/1821802.pdf

    Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. november 2017
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af
    vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om
    varmeforsyning
    (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet.dk)
    [af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
    1. Ændringsforslag
    Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 6 æn-
    dringsforslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 2. november 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings-
    og Klimaudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren
    sendte den 29. juni 2017 dette udkast til udvalget, jf. EFK
    (folketingsåret 2016-17) alm. del – bilag 299. Den 4. okto-
    ber 2017 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de
    indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til energi-, forsynings-
    og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de
    stillede ændringsforslag. ]
    Alternativets og SF᾽s medlemmer af udvalget støtter lov-
    forslaget, da det overordnet set er et mindre lovforslag, der
    flytter rundt på noget myndighedsbehandling og nogle geby-
    rer. ALT og SF så dog gerne, at loven indeholdt en bemyn-
    digelse til at fastsætte regler om gebyrer for oliebranchen.
    ALT og SF mener ikke, at olieselskabernes energispareind-
    sats alene skal bero på en frivillig aftale, men være som hos
    el-, gas- og fjernvarmebranchen, hvor energispareindsatsen
    reguleres ved lov. ALT og SF mener, at olieselskabernes fri-
    villige bidrag til energispareindsatsen er langt lavere, end
    den burde være, hvis olieselskaberne var forpligtet på lige
    fod med resten af energibranchen. Som en del af aftalen om
    afskaffelse af PSO-ordningen fremgik det, at energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren ville indlede drøftelser med olie-
    sektoren om, at den fra 2018 skulle tage sin del af forpligtel-
    sen. Der foreligger nu en redegørelse fra Energistyrelsen (af
    9. november 2017), som belyser en række tekniske forhold i
    forbindelse med en eventuel øget energispareforpligtelse for
    oliebranchen. ALT og SF ser derfor frem til, at ministeren
    fremlægger forslag til, hvordan der skabes lovhjemmel til at
    pålægge olieselskaber samt leverandører og forbrugere af
    olie en energispareforpligtelse.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Til lovforslag nr. L 40 Folketinget 2017-18
    Journalnummer
    DokumentId
    Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
    L 40 Bilag 6
    Offentligt
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af energi-, forsynings- og klimaministeren, tiltrådt af [ud-
    valget:]
    Til § 1
    1) I den under nr. 4 foreslåede § 51 b affattes stk. 2 såle-
    des:
    »Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 4,5
    mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den
    sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Fi-
    nansministeriet. Energi-, forsynings- og klimaministeren of-
    fentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven]
    2) I det under nr. 4 foreslåede § 51 c, stk. 2, udgår 1. pkt.,
    og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio. kr.,
    som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet reguleres en
    gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og
    lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren offentliggør reguleringer hvert år,
    første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven]
    3) I det under nr. 6 foreslåede § 78, stk. 12, udgår 2. pkt.,
    og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb efter stk. 11 fastsættes til kr. 0,2 mio.
    kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats
    for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finans-
    ministeriet. Energi-, forsynings- og klimaministeren offent-
    liggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven]
    Til § 3
    4) I den under nr. 7 foreslåede § 30 a affattes stk. 3 såle-
    des:
    »Stk. 3. Beløb, som opkræves efter stk. 1, fastsættes til 0,7
    mio. kr., og beløb, som opkræves efter stk. 2, fastsættes til
    0,09 mio. kr. Beløbene reguleres en gang årligt pr. 1. juli
    med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fast-
    sat af Finansministeriet. Energi-, forsynings- og klimamini-
    steren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1.
    juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om naturgasforsyning og ikke på fi-
    nansloven]
    5) I det under nr. 8 foreslåede § 44, stk. 2, udgår 2. pkt.,
    og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet re-
    guleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det gene-
    relle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør regule-
    ringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.«
    [Beløb fastsættes i lov om naturgasforsyning og ikke på fi-
    nansloven]
    Til § 5
    6) I det under nr. 1 foreslåede § 23 c, stk. 2, udgår 2. og 3.
    pkt., og i stedet indsættes:
    »Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet re-
    guleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det gene-
    relle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet.
    Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør regule-
    ringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Betalingen op-
    kræves i forhold til mængden af terajoule varme leveret ab
    værk korrigeret for graddage.«
    [Beløb fastsættes i lov om varmeforsyning og ikke på fi-
    nansloven]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1-6
    Ændringsforslagene er en konsekvens af Beretning nr. 6
    afgivet af Finansudvalget den 7. april 2011 om Finansudval-
    gets arbejdsform m.v., hvoraf det særligt fremgår, at hjem-
    mel til opkrævning af og fastsættelse af størrelsen af gebyrer
    m.v., hvor der er tale om ordninger af permanent karakter,
    bør fastsættes ved lov eller administrativ forskrift med hjem-
    mel i lov og ikke på finansloven.
    Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at det beløb,
    Energinet efter bestemmelsen skal betale til energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren til dækning af omkostninger til
    tilsyn, fastsættes i lov om elforsyning og ikke på finanslo-
    ven. Ændring af beløbsstørrelse udover den årlige regulering
    efter det generelle pris- og lønindeks vil herefter skulle ske
    ved ændring af lov om elforsyning.
    Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at det beløb, net-
    virksomhederne efter bestemmelsen skal betale til energi-,
    forsynings- og klimaministeren, fastsættes i lov om elforsy-
    ning og ikke på finansloven. Ændring af beløbsstørrelse ud-
    over den årlige regulering efter det generelle pris- og lønin-
    deks vil herefter skulle ske ved ændring af lov om elforsy-
    ning.
    Med ændringsforslag nr. 3 foreslås det, at det beløb, net-
    virksomhederne og elhandelsvirksomhederne efter bestem-
    melsen skal betale til Energitilsynet, fastsættes i lov om el-
    forsyning og ikke på finansloven. Ændring af beløbsstørrel-
    se udover den årlige regulering efter det generelle pris- og
    lønindeks vil herefter skulle ske ved ændring af lov om el-
    forsyning.
    Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at de beløb, som
    henholdsvis transmissions- og distributionsselskaberne, her-
    under Energinet og dettes helejede datterselskaber, skal be-
    tale, fastsættes i lov om naturgasforsyning og ikke på finans-
    loven. Ændring af beløbsstørrelse udover den årlige regule-
    ring efter det generelle pris- og lønindeks vil herefter skulle
    ske ved ændring af lov om naturgasforsyning.
    2
    Med ændringsforslag nr. 5 foreslås det, at det beløb, som
    distributionsselskaberne og handelsselskaberne skal betale
    til Energitilsynet, fastsættes i lov om naturgasforsyning og
    ikke på finansloven. Ændring af beløbsstørrelse udover den
    årlige regulering efter det generelle pris- og lønindeks vil
    herefter skulle ske ved ændring af lov om naturgasforsy-
    ning.
    Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det, at det beløb, var-
    meselskaberne efter bestemmelsen skal betale til Energitil-
    synet, fastsættes i lov om varmeforsyning og ikke på finans-
    loven. Ændring af beløbsstørrelse udover den årlige regule-
    ring efter det generelle pris- og lønindeks vil herefter skulle
    ske ved ændring af lov om varmeforsyning. Endvidere fore-
    slås en sproglig præcisering af »TJ varme«.
    Mikkel Dencker (DF) fmd. Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
    Claus Kvist Hansen (DF) Marianne Bredal (V) Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
    Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Orla Østerby (KF) Bjarne Laustsen (S)
    Per Husted (S) Malte Larsen (S) Kirsten Brosbøl (S) Claus Larsen-Jensen (S) Karin Gaardsted (S) nfmd.
    Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    3
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 40
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Høringsbrev og udkast til bekendtgørelser om betaling for myndig-
    hedshandling i Energistyrelsen, betaling for Ankenævnet på Energio-
    mrådet og om ændring af bekendtgørelse om indtægtsrammer og åb-
    ningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber, fra energi-, forsy-
    nings- og klimaministeren
    4 Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren
    5 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 40
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvorfor det i dag alene er elnet-, gasdistributions- og fjern-
    varmeselskaberne, som kan forpligtes til at varetage energispareind-
    satsen, der svarer til de enkelte branchers andel af det endelige energi-
    forbrug, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm. om en status for drøftelserne med oliebranchen, til energi-, for-
    synings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvorvidt oliebranchen med lovforslaget ikke pålægges ge-
    byrer til varetagelse af en myndighedsopgave, således at det i dag ale-
    ne er el-, gas- og fjernvarmebranchen, der er med til at finansiere det
    ekstra tilsyn til energispareordningen, til energi-, forsynings- og kli-
    maministeren, og ministerens svar herpå
    4