L 19 - svar på spm. 12 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fastholder kravet i den nugældende lovgivning om, at trossamfund skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, fra kirkeministeren

Tilhører sager:

Aktører:


KIU L 19 - svar på spm. 12.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L19/spm/12/svar/1445100/1821671.pdf

Kirkeudvalget har ved brev af den 23. oktober 2017 (KIU L 19 – spørgsmål 12)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der fastholder kravet
i den nugældende lovgivning om, at trossamfund skal være organiseret i over-
ensstemmelse med principper om medlemsdemokrati og ligebehandling, og vil
ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag.”
Svar:
I afsnit 2.3.3. i de almindelige bemærkninger til forslag om lov om trossamfund
uden for folkekirken (L 19) fremgår følgende om kravet om medlemsdemokrati
og ligebehandling:
”Princippet om medlemsdemokrati har i godkendelsespraksis siden
indebåret, at der er blevet stillet krav om, at trossamfundets øverste myn-
dighed i verdslige spørgsmål skal være en generalforsamling og en demo-
kratisk valgt bestyrelse med beslutningskompetence. Kombineret med prin-
cippet om ligebehandling indebærer det, at valg til bestyrelse skal være
åbne og frie, og at alle myndige medlemmer af trossamfundet skal have
stemmeret på generalforsamlingen. Heraf følger, at kvinder og mænd skal
behandles ens med hensyn til valgret og valgbarhed, herunder adgang til at
varetage ledende hverv i bestyrelsen.”
Det bemærkes, at et sådant krav ikke i dag fremgår af lovgivning, men har væ-
ret anvendt af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund som led i god-
kendelsespraksis siden 2013, jf. min besvarelse af dags dato på kirkeudvalgets
spørgsmål 13 (svar på KIU L 19 – spørgsmål 13).
Som det også fremgår af afsnit 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger,
kan jeg ikke tilslutte mig et forslag om, at der lovfæstes en yderligere betingelse
for anerkendelse i form af krav om, at trossamfundenes sekulære organisation
skal være organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemo-
krati og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.
Som nævnt i afsnit 2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger er det min
umiddelbare vurdering, at indførelsen af et sådan krav kan give problemer for i
hvert fald ét af de 11 anerkendte trossamfunds mulighed for at opretholde de-
res anerkendelse. Samtidig er det min vurdering, at kravet vil kunne give pro-
blemer for enkelte kristne frikirker og muligvis andre af de ca. 150 samfund,
som er blevet godkendt efter ægteskabsloven mellem 1969 og praksisændrin-
gen i 2013.
Inden lovforslagets fremsættelse er det blevet overvejet, om der i forbindelse
med en lovfæstelse af kravet til trossamfunds organisering kunne fastsættes en
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 133923/17
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 22. november 2017
Folketingets Kirkeudvalg
Pelle.Dragsted@ft.dk
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2017-18
L 19 endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Dokument nr.: 133923/17
Side 2
overgangsbestemmelse, hvorefter trossamfund, der er anerkendt/godkendt på
lovens ikrafttrædelsestidspunkt, ikke skal opfylde dette krav. Det er imidlertid
min vurdering, at en sådan tidsubestemt forskelsbehandling mellem allerede
anerkendte og godkendte trossamfund og trossamfund, der anerkendes efter
den nye trosamfundslovs ikrafttræden, vil kunne rejse spørgsmål i forhold til
den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 om ikke-diskrimi-
nation i kombination med artikel 9 om bl.a. religionsfriheden.
Skærpede krav til medlemsdemokrati og ligebehandling vil, som nævnt i afsnit
2.3.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger, kunne gøre det nødvendigt at
tilbagekalde anerkendelsen af traditionelle, veletablerede trossamfund i Dan-
mark. Det ønsker jeg ikke.
Jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget.
Med disse bemærkninger kan jeg oplyse, at et ændringsforslag, hvorefter tros-
samfund skal være organiseret i overensstemmelse med principper om med-
lemsdemokrati og ligebehandling, kan affattes på følgende måde:
Ændringsforslag
Af […..]
Til § 7
1) I stk. 1, nr. 1, udgår »og«.
2) I stk. 1, nr. 2, ændres ».« til: », og«.
3) Efter stk. 1, nr. 2, indsættes som nyt nummer:
»3) er organiseret i overensstemmelse med principper om medlemsdemokrati
og ligebehandling, herunder ligestilling mellem kønnene.«
[Skærpelse af kravene til anerkendelse som trossamfund]
Til § 8
4) I stk. 2 ændres »den betingelse« til: »de betingelser«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
5) I stk. 2 indsættes efter »nr. 2«: »og 3«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Til § 24
6) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:
Dokument nr.: 133923/17
Side 3
»Allerede anerkendte eller godkendte trossamfund, som ikke opfylder betingel-
sen i § 7, stk. 1, nr. 3, skal indsende en ændret vedtægt til Kirkeministeriet til
godkendelse, sådan at den ændrede vedtægt er godkendt senest 3 år efter lo-
vens ikrafttræden.«
[Overgangsperiode]
Mette Bock
/ Christian Stigel
fuldmægtig