L 8 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 10/11-17 fra Forsikring & Pension, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 8 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L8/spm/1/svar/1444945/1821404.pdf
ERHVERVSMINISTEREN ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 8, stillet af udvalget den 13. november 2017. Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10/11-17 fra Forsikring & Pension, jf. L 8 - bilag 3. Svar: Henvendelsen fra Forsikring & Pension er opdelt i to overordnede emner, dvs. generelle bemærkninger og bemærkninger til de enkelte dele af lov- forslaget. Kommenteringen nedenfor følger den opdeling. Generelle bemærkninger Forsikring & Pension har gjort nogle bemærkninger om lovforslagets tidsmæssige proces. Jeg er opmærksom på, at de nuværende ikrafttrædel- sesdatoer, der er direktivbestemte, kan være en udfordring for sektoren. Jeg kan oplyse om, at der fra dansk side arbejdes for en udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet. Såfremt der kan opnås enighed om dette i EU, vil der blive fremsat et ændringsforslag, hvorved ikraftsættelsesdato for loven vil blive udsat, så loven træder i kraft på samme tid som direktivets nye ikraftsættelsesdato. Forsikring & Pension har endvidere afgivet bemærkninger om direktivets implementering i dansk ret. Forsikringsdistributionsdirektivets god skik- bestemmelser og regler om kompetencekrav vil blive gennemført ved udstedelse af bekendtgørelser. Det skyldes, at bestemmelserne vil være af en mere teknisk karakter og skal kunne ændres i takt med udviklingen på det finansielle område og den generelle udvikling i samfundet. Desuden er brugen af bekendtgørelser i overensstemmelse med sædvanlig praksis inden for den finansielle regulering i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 8 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt 2/3 Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) er i gang med at vurdere de administrative og økonomiske konsekvenser ved bekendtgø- relserne. I denne vurdering har sektoren været inddraget med henblik på at sikre så retvisende billede af konsekvenserne som muligt. Jeg kan oplyse, at byrdevurderingerne af bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistribution og bekendtgørelse om kompetencekrav for ansatte i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og ansatte hos en forsik- ringsformidler og en genforsikringsformidler vil blive fremlagt i forbin- delse med, at de to bekendtgørelser sendes i offentlig høring. For så vidt angår formkravet i bekendtgørelse om god skik for forsik- ringsdistribution er dette gennemført direktivnært. Jeg har noteret Forsik- rings & Pensions ønske om, at der arbejdes for en mere digitaliserings- venlig løsning. Bemærkninger til de enkelte dele af lovforslaget a. Anvendelsesområdet i lovforslagets § 1, stk. 3 Forsikring & Pension finder det ikke tilstrækkeligt præciseret i bemærk- ninger til lovforslaget, at henvisningsaftaler falder uden for lovforslagets anvendelsesområde. Jeg kan bekræfte, at lovforslaget ikke finder anvendelse på den virksom- hed, der alene består i at levere data og oplysninger om potentielle forsik- ringstagere til forsikringsselskaber eller på den virksomhed, der består i at levere oplysninger om et forsikringsselskab til en potentiel forsikrings- kunde. Jeg kan i den forbindelse henvise til bemærkningerne til lovforsla- gets § 1, stk. 3, nr. 1, sidste afsnit, hvoraf fremgår: ”Hvis en ansat i et kreditinstitut alene henviser kunden til et forsikrings- selskab, eller på vegne af kreditinstituttet indhenter samtykke til, at for- sikringsselskabet må kontakte kunden, vil denne aktivitet ikke være omfat- tet af lovens anvendelsesområde. Det forudsætter dog, at kreditinstituttet ikke træffer yderligere foranstaltninger for at bistå kunden med at indgå forsikringsaftalen, herunder ved at gennemgå kundens forsikringsbehov.” b. Definitionen af en forsikringsdistributør Forsikring & Pension bemærker, at definitionen af en forsikringsdistribu- tør ikke fremgår af lovforslaget § 2. Det vurderes hensigtsmæssigt, at definitionen fremgår af lovforslaget, hvorfor der vil blive udarbejdet et ændringsforslag herom. c. lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 4. Forsikring & Pension antager, at kravet om en frigørelsesattest eller opret- telse af en særlig konto til indsættelse af betroede midler kun gælder for 3/3 de forsikringsformidlere, der faktisk modtager penge fra en kunde eller udbetalinger fra forsikringer. Jeg kan oplyse, at Forsikring & Pensions antagelse er korrekt. Bestem- melsen i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 4, gennemfører forsikringsdistributi- onsdirektivets artikel 10, stk. 6, der indeholder krav om, at medlemslan- dene skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunder mod manglende evne hos en formidler til at overføre præmiebeløbet til forsikringsselskabet eller til at overføre erstatningsbeløb eller en bonus til den forsikrede. Påtager formidleren sig ikke nogle af disse opgaver, er der ikke risiko for, at kunderne kan miste penge på grund af formidleres manglende beta- lingsevne. Yderligere foranstaltninger er derfor ikke nødvendige. d. Øvrige bemærkninger I forhold til Forsikring & Pensions øvrige bemærkninger til lovforslagets § 1, stk. 4, § 5, § 7, § 38 og § 46, som vedrører konsekvensændringer og præcisering af bestemmelser, vil jeg stille ændringsforslag til bestemmel- serne i lovforslagets § 1, stk. 4, § 5, § 7 og § 46, der i vidt omfang imøde- kommer Forsikring & Pensions bemærkninger. For så vidt angår Forsikring og Pensions bemærkning til lovforslagets § 38, kan jeg bekræfte, at accessoriske forsikringsformidlere ikke skal beta- le afgift, jf. § 361 og § 362 i lov om finansielle virksomheder. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen