L 8 - svar på spm. 5 om, hvordan den nye lov sikrer, at det ikke kun er kommercielle pensionsselskaber, som deltager i, og vinder udbudsrunder om pensionsordninger til ansatte på en virksomhed, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 8 - svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L8/spm/5/svar/1444844/1821186.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 21. november 2017 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 8, stillet af udvalget den 15. november 2017 efter ønske fra Karin Gaardsted (S). Spørgsmål: Hvordan sikrer den nye lov, at det ikke kun er kommercielle pensionssel- skaber, som deltager i, og vinder udbudsrunder om pensionsordninger til ansatte på en virksomhed. Svar: Formålet med lovforslaget er, at sikre en høj forbrugerbeskyttelse, og det medfører blandt andet, at flere aktører på markedet skal have tilladelse og herefter vil være underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Der vil endvidere blive stillet større krav til aktørernes adfærd i form af god skik regler, afløn- ningsregler og kompetencekrav. Lovforslaget indeholder ikke regler om, hvordan andre end kommercielle pensionsselskaber, f.eks. medlemsejede arbejdsmarkedspensionskasser, deltager i og vinder udbudsrunder om pensionsordninger til ansatte på en virksomhed. Det vil således også med den nye lovgivning være op til den enkelte virk- somhed, at vurdere, om den ønsker, at andre end kommercielle pensions- selskaber skal deltage i en udbudsrunde, og der gives ikke med loven no- gen særstatus til nogen pensionsselskaber frem for andre. Dermed får virksomheden mulighed for at sikre sig et udbud, der bedst muligt passer til virksomhedens behov. Jeg gør opmærksom på, at lovforslaget ikke regulerer forholdet mellem virksomheder og medarbejdere, herunder heller ikke i forhold til de pen- sionstilbud, en virksomhed måtte vælge at tilbyde sine medarbejdere som led i et ansættelsesforhold. I Danmark er der en tradition for, at forholdene mellem arbejdsgiver og arbejdstager som udgangspunkt ikke reguleres ved lov, men i stedet afta- les mellem parterne. I de tilfælde, hvor en virksomhed tilbyder de ansatte visse goder, fx en pensionsopsparing, vil det traditionelt i Danmark være op til parterne – dvs. arbejdstager og arbejdsgiver – at forhandle en sådan Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 8 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2/2 ordning. I den forbindelse vil medarbejderne kunne vurdere, om tilbuddet om en pensionsordning er attraktivt, eller om det bør justeres. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen