Henvendelse af 20/11-17 fra Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen

Den 20. november 2017
Skatteudvalget
Vedrørende L35 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om børne- og ungeydelse
og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
(Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fremsat lovforslag om Bandepakke lll,
der skal finansieres ved nedskæring af børneydelser. Fra 1. januar 2018 skal forældre have boet eller arbejdet
i Danmark i seks ud af de seneste ti år for at opnå fuld ret til børneydelserne fremfor to år i dag.
Nedskæring af børneydelser vil ramme mange flygtningefamilier, der i forvejen er hårdt presset af den lave
integrationsydelse. En ydelse, der ligger langt under den fattigdomsgrænse, regeringen afskaffede i 2015.
En stramning af optjeningsperioden vil udsætte tusinder af nytilkomne børn for forskelsbehandling i forhold
til børn fra øvrige familier, der har fuld ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud. Den længere
optjeningsperiode vil betyde en markant reduktion i flygtningefamiliers rådighedsbeløb, som vil føre til flere
afsavn og større udsathed for børnene. Børn i flygtningefamilier udgør allerede den fattigste gruppe børn
i landet. Børnene skal nu sikre en finansiering af ca. 90 mio. kr. årligt, der skal bruges til bandebekæmpelse.
Justitsministeriet vurderer, at stramning af optjeningskravet vil ramme 19.500 børn i 2024.
Regeringens mål med bandepakken er at bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed for borgerne.
Finansieringen sker ved at hente pengene fra sårbare børn og unge. Det virker paradoksalt, at regeringen
vil bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed, men bruger midler, der kan drive den næste generation ud i
tilsvarende kriminalitet. Undersøgelser og forskning peger på den store betydning af familiers økonomiske
forhold og børns opvækst i fattigdom for at udvikle kriminel adfærd.
Finansieringen af bandepakken medfører en kollektiv afstraffelse af sårbare børn, og lovlydige familiers børn
og unge skal dermed betale for kriminalitet, de ikke har andel i.
Regeringsgrundlaget fra 2015 nævner: "Regeringen ønsker, at alle får en god start på livet og gode
muligheder. Derfor skal vi yde en effektiv hjælp til dem, der vokser op under vanskelige kår og dem,
der kommer skævt ind i livet".
Flygtningebørn er på grund af krig og terror blevet tvunget ind i en skæv og utryg livsbane. Regeringen
har mulighed og ansvar for at medvirke til at genoprette de usikre livsforhold på et forsvarligt økonomisk
grundlag. Således at flygtningefamilier, der har fået opholdstilladelse, kan få effektiv økonomisk hjælp
til at starte forfra på et nyt liv i Danmark.
Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp og andre instanser har afgivet høringssvar med bekymring omkring
lovforslaget, ikke mindst i henhold til FN´s internationale konventioner. Flygtningekonventionen artikel 23
nævner, at stater skal give flygtninge samme behandling som egne statsborgere, når det drejer sig om
offentlig hjælp og understøttelse. Ifølge Børnekonventionen skal barnet beskyttes mod alle former for
forskelsbehandling, og barnets tarv skal komme i første række.
Ifølge konventionerne, er alle, uanset herkomst, lige for loven. Med regeringens seneste reformer er
uligheden steget og vil stige yderligere, hvis en længere optjeningsperiode for børneydelser bliver vedtaget.
Syriske børnefamilier, der udgør den største del af sårbare familier på den lave integrationsydelse, er flygtet
fra borgerkrig og har mistet alt. Det eneste, forældrene har tilbage, er deres børn. Forældrenes største håb
og ønske er, at børnene trives og udvikler sig til sunde samfundsborgere, der med tiden kan bidrage aktivt til
Retsudvalget 2017-18
L 35 Bilag 6
Offentligt
vores samfund. Det forudsætter, at børnene understøttes med økonomiske ydelser, der giver reelle
muligheder for at blive velfungerende medborgere på lige fod med andre børn.
Børneydelser er i sin tid indført som en hjælp ud fra den erkendelse, at det er dyrt at have børn. De fleste
danske familier bruger børnepengene på at købe overtøj, vinterstøvler, skolerygsæk og andre særlige
udgifter til børn. Flygtningefamiliers økonomi på integrationsydelse er i forvejen så dårlig, at børneydelsen
nødvendigvis må indgå i husholdningsbudgettet for at sikre huslejen og at børnene får mad på bordet. Varmt
overtøj og støvler er en luksus, der kommer i anden række. Ud fra disse fakta vil det få katastrofale
konsekvenser med en tredobbelt stramning af optjeningsperioden.
Alle børnefamilier i Danmark skal have økonomi til basale livsfornødenheder og fritidsaktiviteter, så børnene
kan udvikle sig i sundhed og med deres potentialer. Børn og unge er, uanset baggrund og etnicitet,
Danmarks fremtid.
Politiken 26.9.2017: ”Sårbare børn skal betale regningen for bandepakken”. Uddrag:
I et høringssvar fra Børnerådet til Justitsministeriet advarer organisationen om, at en forringelse af
børnechecken risikerer at skubbe familiernes børn ud i kriminalitet. Per Larsen, der er formand for Børnerådet,
kalder forslaget »dybt problematisk«. »Det giver ingen mening, at man på den ene side gerne vil bekæmpe
kri i alitet og skabe tryghed, e bruger idler, der ka drive de æste ge eratio ud i tilsvare de adfærd”.
Så er vi altså ikke nået ret langt, og det er en decideret dum risiko at løbe«, siger Per Larsen, der tidligere har
haft chefstillinger i politiet og har været særlig rådgiver for kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt i
Københavns Kommune.
Sociolog og forfatter Aydin Soei, der arbejder med integration, kriminalitet og radikalisering, er enig.
»Der er noget selvmodsigende i, at regeringen på den ene side sætter antiradikalisering og bandebekæmpelse
ekstremt højt på dagsordenen og på den anden side gennemfører en række besparelser, der øger risikoen for,
at børn i udsatte familier vokser op med afsavn, der sætter dem uden for fællesskabet. De vil blive lettere ofre
for radikale og kriminelle grupperinger som bander«. Afsavn går ud over selvværdet og følelsen af at høre til,
understreger han. »Og gentagne afsavn er en markant risikofaktor i forhold til kriminalitet«. Det bekræftes af
seniorforsker emeritus Mogens Christoffersen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: »Hvis
man river det økonomiske grundlag væk under en familie, øger det risikoen for børns senere kriminelle adfærd.
Derfor er det vigtigt at støtte de sårbare familier«.
Vi vil hermed opfordre Skatteudvalget til at genoverveje lovforslagets fattiggørende konsekvenser for sårbare
børn og unge.
Med venlig hilsen
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Solveig Munk, socialrådgiver, Mejlgade 91.1, 8000 Aarhus C.
T: 4026 8747
E: aktionsgruppen2016@gmail.com
Facebook:
https://www.facebook.com/Aktionsgruppe-mod-diskrimination-af-flygtninge-i-lovgivningen-
434352520082660/?fref=t


Den 20. november 2017
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Vedrørende L35 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov om børne- og ungeydelse og lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Initiativer mod rocker- og
bandekriminalitet m.v.)
Regeringen har sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fremsat lovforslag om Bandepakke lll,
der skal finansieres ved nedskæring af børneydelser. Fra 1. januar 2018 skal forældre have boet eller arbejdet
i Danmark i seks ud af de seneste ti år for at opnå fuld ret til børneydelserne fremfor to år i dag.
Nedskæring af børneydelser vil ramme mange flygtningefamilier, der i forvejen er hårdt presset af den lave
integrationsydelse. En ydelse, der ligger langt under den fattigdomsgrænse, regeringen afskaffede i 2015.
En stramning af optjeningsperioden vil udsætte tusinder af nytilkomne børn for forskelsbehandling i forhold
til børn fra øvrige familier, der har fuld ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud. Den længere
optjeningsperiode vil betyde en markant reduktion i flygtningefamiliers rådighedsbeløb, som vil føre til flere
afsavn og større udsathed for børnene. Børn i flygtningefamilier udgør allerede den fattigste gruppe børn
i landet. Børnene skal nu sikre en finansiering af ca. 90 mio. kr. årligt, der skal bruges til bandebekæmpelse.
Justitsministeriet vurderer, at stramning af optjeningskravet vil ramme 19.500 børn i 2024.
Regeringens mål med bandepakken er at bekæmpe kriminalitet og skabe mere tryghed for borgerne.
Finansieringen sker ved at hente pengene fra sårbare børn og unge. Det virker paradoksalt, at regeringen
vil bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed, men bruger midler, der kan drive den næste generation ud i
tilsvarende kriminalitet. Undersøgelser og forskning peger på den store betydning af familiers økonomiske
forhold og børns opvækst i fattigdom for at udvikle kriminel adfærd.
Finansieringen af bandepakken medfører en kollektiv afstraffelse af sårbare børn, og lovlydige familiers børn
og unge skal dermed betale for kriminalitet, de ikke har andel i.
Regeringsgrundlaget fra 2015 nævner: "Regeringen ønsker, at alle får en god start på livet og gode
muligheder. Derfor skal vi yde en effektiv hjælp til dem, der vokser op under vanskelige kår og dem,
der kommer skævt ind i livet".
Flygtningebørn er på grund af krig og terror blevet tvunget ind i en skæv og utryg livsbane. Regeringen
har mulighed og ansvar for at medvirke til at genoprette de usikre livsforhold på et forsvarligt økonomisk
grundlag. Således at flygtningefamilier, der har fået opholdstilladelse, kan få effektiv økonomisk hjælp
til at starte forfra på et nyt liv i Danmark.
Børnerådet, Dansk Flygtningehjælp og andre instanser har afgivet høringssvar med bekymring omkring
lovforslaget, ikke mindst i henhold til FN´s internationale konventioner. Flygtningekonventionen artikel 23
nævner, at stater skal give flygtninge samme behandling som egne statsborgere, når det drejer sig om
offentlig hjælp og understøttelse. Ifølge Børnekonventionen skal barnet beskyttes mod alle former for
forskelsbehandling, og barnets tarv skal komme i første række.
Ifølge konventionerne, er alle, uanset herkomst, lige for loven. Med regeringens seneste reformer er
uligheden steget og vil stige yderligere, hvis en længere optjeningsperiode for børneydelser bliver vedtaget.
Syriske børnefamilier, der udgør den største del af sårbare familier på den lave integrationsydelse, er flygtet
fra borgerkrig og har mistet alt. Det eneste, forældrene har tilbage, er deres børn. Forældrenes største håb
og ønske er, at børnene trives og udvikler sig til sunde samfundsborgere, der med tiden kan bidrage aktivt til
Retsudvalget 2017-18
L 35 Bilag 6
Offentligt
vores samfund. Det forudsætter, at børnene understøttes med økonomiske ydelser, der giver reelle
muligheder for at blive velfungerende medborgere på lige fod med andre børn.
Børneydelser er i sin tid indført som en hjælp ud fra den erkendelse, at det er dyrt at have børn. De fleste
danske familier bruger børnepengene på at købe overtøj, vinterstøvler, skolerygsæk og andre særlige
udgifter til børn. Flygtningefamiliers økonomi på integrationsydelse er i forvejen så dårlig, at børneydelsen
nødvendigvis må indgå i husholdningsbudgettet for at sikre huslejen og at børnene får mad på bordet. Varmt
overtøj og støvler er en luksus, der kommer i anden række. Ud fra disse fakta vil det få katastrofale
konsekvenser med en tredobbelt stramning af optjeningsperioden.
Alle børnefamilier i Danmark skal have økonomi til basale livsfornødenheder og fritidsaktiviteter, så børnene
kan udvikle sig i sundhed og med deres potentialer. Børn og unge er, uanset baggrund og etnicitet,
Danmarks fremtid.
Politiken 26.9.2017: ”Sårbare børn skal betale regningen for bandepakken”. Uddrag:
I et høringssvar fra Børnerådet til Justitsministeriet advarer organisationen om, at en forringelse af
børnechecken risikerer at skubbe familiernes børn ud i kriminalitet. Per Larsen, der er formand for Børnerådet,
kalder forslaget »dybt problematisk«. »Det giver ingen mening, at man på den ene side gerne vil bekæmpe
kri i alitet og skabe tryghed, e bruger idler, der ka drive de æste ge eratio ud i tilsvare de adfærd”.
Så er vi altså ikke nået ret langt, og det er en decideret dum risiko at løbe«, siger Per Larsen, der tidligere har
haft chefstillinger i politiet og har været særlig rådgiver for kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt i
Københavns Kommune.
Sociolog og forfatter Aydin Soei, der arbejder med integration, kriminalitet og radikalisering, er enig.
»Der er noget selvmodsigende i, at regeringen på den ene side sætter antiradikalisering og bandebekæmpelse
ekstremt højt på dagsordenen og på den anden side gennemfører en række besparelser, der øger risikoen for,
at børn i udsatte familier vokser op med afsavn, der sætter dem uden for fællesskabet. De vil blive lettere ofre
for radikale og kriminelle grupperinger som bander«. Afsavn går ud over selvværdet og følelsen af at høre til,
understreger han. »Og gentagne afsavn er en markant risikofaktor i forhold til kriminalitet«. Det bekræftes af
seniorforsker emeritus Mogens Christoffersen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: »Hvis
man river det økonomiske grundlag væk under en familie, øger det risikoen for børns senere kriminelle adfærd.
Derfor er det vigtigt at støtte de sårbare familier«.
Vi vil hermed opfordre Udlændinge- og Integrationsudvalget til at genoverveje lovforslagets fattiggørende
konsekvenser for sårbare børn og unge.
Med venlig hilsen
Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen
Solveig Munk, socialrådgiver, Mejlgade 91.1, 8000 Aarhus C.
T: 4026 8747
E: aktionsgruppen2016@gmail.com
Facebook:
https://www.facebook.com/Aktionsgruppe-mod-diskrimination-af-flygtninge-i-lovgivningen-
434352520082660/?fref=