REU alm. del - svar på spm. 922 om udbuddet af Rigspolitiets it-systemer, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse REU 922.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/922/svar/1444576/1820780.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 922 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. september 2017.
Søren Pape Poulsen
/
Søren Markvard Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Styrings- og Ressourceafdelingen
Dato: 20. november 2017
Kontor: Koncernstyringskontoret
Sagsbeh: Vibeke Holk
Sagsnr.: 2017-0030-0182
Dok.: 506412
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 922
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 922 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udbuddet af Rigspolitiets it-
systemer i forhold til følgende:
1) hvilken type udbud er der tale om,
2) hvordan vil den resterende udbudsproces gennemføres, og
3) hvilke kriterier der indgår i udvælgelsen af leverandør, her-
under kriteriernes interne vægtning?”
Svar:
Det lægges i følgende besvarelse til grund, at Retsudvalgets spørgsmål
vedrører det igangværende udbud af ”CSC-kontraktkomplekset”, som er
en rammeaftale om drift, vedligehold, support og videreudvikling af 22 it-
systemer i Rigspolitiets systemportefølje, herunder sagsstyringssystemet
POLSAS. Udbuddet er offentliggjort den 3. februar 2017 i EU-tidende
(2017/S 024-043189).
Til besvarelsen er indhentet følgende bidrag fra Rigspolitiet:
”Rigspolitiet kan oplyse, at udbuddet gennemføres efter ud-
budsformen konkurrencepræget dialog og gennemføres med
juridisk bistand fra Kammeradvokaten.
Årsagen til, at udbuddet afvikles efter udbudsformen konkur-
rencepræget dialog, er, at Rigspolitiets konkrete behov ikke
vurderes at kunne imødekommes ved levering af allerede til-
gængelige, standard it-løsninger på grund af den tekniske
kompleksitet, der er forbundet med systemporteføljen. Fast-
læggelse og identifikation af de tekniske, finansielle og juridi-
ske krav, som Rigspolitiet vil stille til en ny leverandør, sker på
baggrund af gennemført dialog med tilbudsgiverne.
Den konkurrenceprægede dialog indeholder tre hovedelemen-
ter:
1. Udvælgelse/prækvalifikation
2. Dialog mellem Rigspolitiet og tilbudsgiverne
3. Det endelige tilbud
De virksomheder, der er blevet prækvalificerede efter udvæl-
gelsesfasen i udbuddet, deltog i dialog- såvel som tilbudsfasen.
Udbuddet er på nuværende tidspunkt i tilbudsfasen, der blev
påbegyndt den 16. oktober 2017 ved udsendelse af udbudsma-
teriale samt opfordring til tilbudsafgivelse til de prækvalifice-
rede virksomheder.
3
Tilbudsfasen bliver afsluttet ultimo november 2017, når de
prækvalificerede virksomheder forventeligt afleverer deres en-
delige tilbud. Rigspolitiet vil herefter evaluere de indkomne
tilbud.
Rigspolitiet vil vurdere de endelige tilbud på grundlag af tilde-
lingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. I vurde-
ringen af, hvilket tilbud der er det økonomisk mest fordelagti-
ge, indgår følgende tre underkriterier: kvalitet (vægtes 50 pct.),
leverancesikkerhed (vægtes 20 pct.) og pris (vægtes 30 pct.).
I vægtningen indgår underkriteriet pris således med 30 pct.,
mens de kvalitative underkriterier leverancesikkerhed og kvali-
tet indgår med i alt 70 pct.
I kriterierne kvalitet og leverancesikkerhed indgår bl.a. a)
hvorvidt der tilbydes sikker og stabil drift, vedligeholdelse og
support i hele kontraktperioden, b) hvorvidt der (ved planlæg-
ning og test) sikres en optimal, effektiv og sikker overdragelse
ved transition, og c) hvorvidt leverandøren understøtter en sik-
ker og høj grad af forsyningssikkerhed, herunder hvorledes til-
gængelighed af systemporteføljen sikres opretholdt.
Når Rigspolitiet har vurderet, hvilket tilbud der er det økono-
misk mest fordelagtige tilbud på baggrund af de anførte krite-
rier, træffer Rigspolitiet beslutning om tildeling af kontrakten.”