L 28 - svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 14/11-17 fra Preiteck A/S, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
Svar på TRU L 28 spm. 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L28/spm/9/svar/1444537/1820701.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 20. november 2017 2016-6112 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 14. november 2017 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 28 – forslag til ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 9: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2017 fra Preiteck A/S, jf. L 28 – bilag 4. Svar: Som Preiteck A/S beskriver i sin henvendelse, er der de senere år sket en stor teknologisk udvikling, som har betydet en stigning i antallet af nye typer af små motoriserede køretøjer. Hensigten med lovforslaget er netop at åbne op for anvendelsen af en række mindre motoriserede køretøjer, som i dag ikke er lov- lige at anvende på færdselslovens område. Formålet med lovforslaget er således at skabe bedre rammer for reguleringen af køretøjstyper, der er baseret på ny teknologi. Jeg mener, på samme vis som Preiteck A/S, at det er vigtigt, at reguleringen følger med udviklingen og tager højde for ny teknologi på området, så nye transportformer kan vinde frem. For så vidt angår vurderingen af det køretøj, der indgår i Preiteck A/S’ præsen- tationsmateriale, skal jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 12 fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget til L 28. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 28 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt