L 28 - svar på spm. 8 om ministeren vil lytte til det flertal under 1. behandlingen, der ønsker en tidshorisont for de nye regler og en evaluering af reglerne efter en 3-årig periode, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på TRU L 28 spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L28/spm/8/svar/1444431/1820553.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
20. november 2017
2016-6112
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 13. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende L 28 – forslag til ændring af færdselsloven
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om små motoriserede køretøjer), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren lytte til det flertal under 1. behandlingen, der ønsker en tidshori-
sont for de nye regler og en evaluering af reglerne efter en 3-årig periode?
Svar:
Idet der er tale om introduktion af helt nye typer af køretøjer på færdselslovens
område, mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt på forhånd at fastsætte, hvor
lang forsøgsperioden skal være for de enkelte køretøjer, da vi ikke på forhånd
kan sige, hvornår vi har erfaringer og data nok til på fornuftig vis at kunne tage
stilling til, om forsøgsordningerne skal gøres permanente eller måske afskaffes.
Det væsentligste må efter min vurdering være, at der tilvejebringes et tilstræk-
keligt erfarings- og datagrundlag. Dette afhænger af flere faktorer, herunder
hvornår og med hvilken intensitet befolkningen begynder at anvende de små
motoriserede køretøjer på færdselslovens område.
Som det blev oplyst under den tekniske gennemgang af lovforslaget i Trans-
port-, Bygnings- og Boligudvalget den 16. november 2017, vil forsøgsordnin-
gerne blive evalueret årligt. Jeg skal herved også henvise til det af Færdselssty-
relsen udarbejdede notat ”Notat til brug for teknisk gennemgang af L 28”, som
blev udleveret til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget på den tekniske gen-
nemgang, og som efterfølgende er sendt til medlemmerne digitalt.
Jeg vil orientere Transport-, Bygnings- og Boligudvalget om evalueringerne.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 28 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt