REU alm. del - svar på spm. 694 om, hvor mange udlændinge, der de sidste 5 år er blevet dømt for at begå voldtægt i Danmark, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: REU alm. del (Spørgsmål 697)
Aktører:
Endelig besvarelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/697/svar/1444278/1820312.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 697 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF). Søren Pape Poulsen / Anders Sparholt Jørgensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 20. november 2017 Kontor: Enheden for Internatio- nalt Politisamarbejde Sagsbeh: Katrine Hjortnæs Sagsnr.: 2017-0030-0027 Dok.: 456443 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 697 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Ministeren bedes oplyse, hvor mange udlændinge, der de sidste 5 år er blevet dømt for at begå voldtægt i Dan- mark? Herunder hvor mange af disse udlændinge, der blev dømt til udvisning, og hvor mange af disse udvis- ningsdømte udlændinge, der reelt er blevet udvist af Danmark? Svar: 1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind- hentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”1. Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet foretaget et elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om antallet af udlændin- ge, der de sidste 5 år er blevet dømt for at begå voldtægt i Danmark. Tabel 1 nedenfor angiver antallet af personer, der har få- et en fældende afgørelse for voldtægt i perioden fra 1. ja- nuar 2012 til 7. august 2017 fordelt på statsborgerskab. Tabel 1 – antal personer, der har fået en fældende afgø- relse for voldtægt 2012 2013 2014 2015 2016 2017 (til 07.08.17) Danske stats- borgere 77 74 58 92 93 67 Øvrige stats- borgere 28 25 23 29 38 34 Bemærkning: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView efter anklage- myndighedens ledelsessystem. Der tages forbehold for indtastnings- fejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtast- ningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Der vil være en periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2015 kan vedrøre sigtelser rejst i 2014. Tiltaler og afgørelser er op- gjort efter, hvor mange personer pr. journalnummer der er blevet til- talt og afgjort. Data er opdateret den 7. august 2017. Det bemærkes, at når en person registreres i POLSAS, sker dette ved, at personens data trækkes fra CPR- registeret med oplysning om blandt andet statsborger- skab. Hvis oplysninger om statsborgerskab – efter den pågældende er registreret i POLSAS – ændres i CPR- registeret, og den pågældende på ny registreres i POL- 3 SAS, kan dette bevirke, at personens tidligere registrere- de oplysninger om statsborgerskab ændrer sig også for de tidligere registrerede sager i POLSAS. Rigsadvokaten kan i øvrigt bemærke, at bestemmelserne i straffeloven om voldtægt blev ændret ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 1. juli 2013. De oven- for anførte oplysninger omhandler for så vidt angår peri- oden fra den 1. juli 2013 til den 7. august 2017 voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 (den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold), § 216, stk. 1, nr. 2 (den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen), og voldtægt ef- ter straffelovens § 216, stk. 2 (samleje med et barn under 12 år). For så vidt angår perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2013 omhandler de anførte oplysninger voldtægt efter den dagældende § 216 (den, der tiltvinger sig sam- leje ved vold eller trussel om vold samt hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen), den dagældende § 217 (den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold), den dagældende § 218, stk. 2 (den, der skaffer sig samleje uden for ægte- skab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvil- ken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen, medmindre forholdet er omfattet af § 216), og den dagældende § 222, stk. 2 (samleje med et barn under 12 år, eller samleje, hvor gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus- ler). 2. Nedenstående manuelle gennemgang omfatter 175 personer med andet statsborgerskab end dansk, der ifølge et datatræk fra POLSAS har modtaget fældende afgørel- ser for voldtægt i perioden 1. januar 2012 til 7. august 2017. Gennemgangen af sagerne viser, at 26 af de 175 personer rettelig ikke har modtaget en fældende afgørelse for voldtægt i perioden fra 1. januar 2012 til 7. august 2017. Rigsadvokaten arbejder sammen med Rigspolitiet og po- 4 litikredsene løbende på at sikre pålidelige data i POL- SAS og på at korrigere manglende eller forkerte data. Resultatet af den ovennævnte manuelle gennemgang vil naturligvis indgå i dette arbejde. Det er således rettelig 149 personer, som ikke har været registreret som danske statsborgere, der har modtaget en fældende afgørelse for voldtægt i den omhandlede perio- de. Rigspolitiet har oplyst, at 92 af disse domfældte er blevet idømt ubetinget udvisning, og 33 af de domfældte er ble- vet idømt betinget udvisning. Rigsadvokaten har for så vidt angår de resterende 24 domfældte anmodet de relevante politikredse om at ind- sende anklageskrift, dom og retsbog. En nærmere gennemgang af de 24 sager viser, - at 9 af de 24 domfældte er danske statsborgere født i Grønland, og således ikke kan udvises, - at 4 af de 24 domfældte er påstået udvist af an- klagemyndigheden i forbindelse med sagens be- handling i retten, men er blevet frifundet for ud- visningspåstanden af retten, og - at 11 af de 24 domfældte ikke er påstået udvist af anklagemyndigheden i forbindelse med sagens behandling i retten (det drejer sig om 1 tiltale rejst i 2011, 1 tiltale rejst i 2012, 2 tiltaler rejst i hvert af årene 2013-2015, 3 tiltaler rejst i 2016 og 0 tiltaler rejst i 2017). 3. Rigsadvokaten har anmodet de relevante politikredse om en udtalelse om de 11 sager, hvor der ikke er nedlagt påstand om udvisning. Politikredsene har oplyst, at der i 4 sager – efter en samlet vurdering af de konkrete om- stændigheder i sagerne – ikke var grundlag for at ned- lægge påstand om udvisning. Politikredsene har endvide- re oplyst, at der i de øvrige 7 sager ved en fejl ikke er blevet nedlagt påstand om enten ubetinget eller betinget udvisning. Domstolene har derfor ikke i disse 7 sager haft mulighed for at tage stilling til, om de pågældende skulle udvises betinget eller ubetinget, eller om der ikke var grundlag for udvisning. 5 De 7 sager fordeler sig sådan, at 2 politikredse hver har 2 sager, og 3 kredse hver har 1 sag. Det er på baggrund af oplysningerne fra politikredsene ikke muligt entydigt at fastlægge årsagen til, at der ikke blev nedlagt påstand om udvisning, herunder heller ikke om der er tale om en fag- lig fejlvurdering. Der blev i de 7 sager blev udmålt straf- fe på mellem 8 måneders og 2 års fængsel. De relevante politikredse har oplyst, at det i forbindelse med nærværende høring atter er blevet indskærpet over for medarbejderne, at der skal nedlægges påstand om ud- visning, når betingelserne herfor er opfyldt. 4. Det er klart utilfredsstillende, at der i de ovennævnte sager ved en fejl ikke er blevet nedlagt påstand om enten ubetinget eller alternativt betinget udvisning. I det lys har Rigsadvokaten besluttet på ny at indskærpe over for politikredsene, at der i den enkelte politikreds skal være fokus på at sikre den faglige kvalitet i alle sa- ger. Det kan tilføjes, at der den 1. juni 2016 blev indført en midlertidig forelæggelsesordning, hvorefter anklageskrif- ter i voldtægtssager skal forelægges de regionale statsad- vokater. Statsadvokaterne er i den forbindelse også op- mærksomme på, om der er nedlagt påstand om udvisning i alle de sager, hvor det måtte være relevant, og der vil i lyset af den manuelle gennemgang i den kommende tid være et skærpet fokus på dette spørgsmål. I de 7 sager, hvor der ved en fejl ikke er nedlagt påstand om udvis- ning, er anklageskriftet i 6 af sagerne udarbejdet før 1. juni 2016. Rigsadvokaten har endvidere besluttet, at den it-mæssige skabelon til anklageskrifter i politikredsenes sagsbehand- lingssystem POLSAS skal ændres, sådan at den sagsbe- handlende anklager fremover herigennem vil blive erin- dret om spørgsmålet om udvisning i forbindelse med, at der bliver udfærdiget anklageskrift. Ændringen forventes at være gennemført inden for et par måneder. Rigsadvokaten vil herudover anmode de regionale stats- advokater om foreløbig frem til udgangen af 2018 som led i deres tilsyn med politikredsene at have særligt fokus 6 på, at der i samtlige politikredse bliver nedlagt påstand om udvisning i alle sager, hvor det er relevant. Rigsad- vokaten vil orientere Justitsministeriet om resultatet af de regionale statsadvokaters skærpede tilsyn på dette områ- de. Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om udvisning, fastsat, at anklagemyndigheden – hvis be- tingelserne for udvisning efter udlændingeloven er op- fyldt – som det klare udgangspunkt skal nedlægge på- stand om ubetinget udvisning. Kun i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden vurderer, at ubetinget udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio- nale forpligtelser, skal der ikke nedlægges påstand om ubetinget udvisning. Det fremgår desuden af Rigsadvo- katmeddelelsen, at hvis der er tvivl om, hvorvidt en ube- tinget udvisning vil være i strid med Danmarks internati- onale forpligtelser, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om ubetinget udvisning. 5. Det kan desuden oplyses, at det i Justitsministeriets mål- og resultatplan for anklagemyndigheden i 2017 er fastsat, at anklagemyndigheden skal arbejde strategisk med at forbedre kvaliteten af anklageskrifter, sådan at kvaliteten skal være forbedret ultimo 2017 i forhold til en måling primo 2017. I begyndelsen af 2017 er der på bag- grund heraf gennemført en samlet kvalitetsmåling af an- klageskrifter i anklagemyndigheden. Omfattet var næsten 1000 tilfældigt udvalgte anklageskrifter fra perioden for- ud for 1. december 2016. Målingen viste blandt andet, at der var 6 sager (fordelt på 5 politikredse), hvor det blev vurderet, at der burde have været nedlagt påstand om en- ten ubetinget eller alternativt betinget udvisning (uden at dette nødvendigvis er ensbetydende med, at domstolene ville have truffet beslutning om udvisning). Det bemær- kes, at der i én af sagerne ved et nyt anklageskrift blev nedlagt påstand om udvisning, men retten frifandt for udvisningspåstanden. I en anden af sagerne var den tiltal- te allerede udvist ved en tidligere dom. De øvrige 4 sager blev alle afgjort ved betingede domme, og 2 af de tiltalte havde efter de foreliggende oplysninger opholdt sig i landet i henholdsvis 16 og 23 år, idet det herved bemær- kes, at ubetinget eller betinget udvisning i forbindelse med en betinget fængselsstraf alene kan komme på tale, 7 hvor det lovlige ophold her i landet er højst 5 år, jf. ud- lændingelovens § 24, nr. 2. På baggrund af denne kvalitetsmåling har Rigsadvokaten ved brev af 7. april 2017 til alle embeder understreget, at der fortsat skal være et meget stort fokus på, at der i alle sager, hvor det er relevant, nedlægges påstand om enten ubetinget eller betinget udvisning. Rigsadvokaten har i brevet også forudsat, at der i hver enkelt politikreds iværksættes de fornødne kvalitetskontroller på dette om- råde. Rigsadvokaten vil i overensstemmelse med mål- og resultatplanen omtalt ovenfor foretage en ny kvalitetsmå- ling i slutningen af 2017 med henblik på at følge op på de initiativer, der er iværksat i politikredsene.” 2. I forhold til spørgsmålet om udsendelse af de 92 udlændinge, som er blevet udvist i forbindelse med en fældende afgørelse for vold- tægt, har Rigspolitiet oplyst, at 49 pr. 19. oktober 2017 er registreret som udsendt af Danmark. For så vidt angår de øvrige 43 personer1 har Rigspolitiet oplyst føl- gende: Status Antal Afsoner 13 Aktuel behandlingsdom2 6 Afventer afsoning (varetægtsfængslet efter dom) 3 Sag under anke (varetægtsfængslet) 5 Andre fængslede3 1 Aktuelt eftersøgt4 9 Afventer afsoning (ej varetægtsfængslet)5 1 1 Opgørelsen er baseret på en manuel gennemgang af oplysninger i Kriminalregi- steret, hvorfor opgørelsen er forbundet med en vis usikkerhed. 2 Der blev den 24. oktober 2017 afholdt retsmøde om ophævelse af udvisning i medfør af udlændingelovens § 50 a, stk. 2, vedrørende én af disse udlændinge, ligesom pågældende blev meddelt asyl forud for behandlingsdommen. Politiet afventer pt. rettens kendelse om udvisningsspørgsmålet samt Udlændingestyrel- sens vurdering af, om der fortsat er asylretlige forhold til hinder for udsendelse. 3 Pågældende er efterfølgende varetægtsfængslet i en anden sag. 4 Én af de eftersøgte er undveget fra psykiatrisk afdeling. De øvrige eftersøgte har alle forud for eftersøgningen været pålagt meldepligt. Rigspolitiet har oplyst, at selv om de pågældende ikke længere var eftersøgt, da ville man ikke være i stand til at få dem udsendt. Dette skyldes, at politiet i én sag afventer Flygtningenævnets afgørelse om, hvorvidt den pågældende skal meddeles tålt ophold, tre udlændinges identitet ikke er endelig fastlagt, og fire udlændinge efterfølgende er meddelt tålt ophold. 5 Retten fandt ikke, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling var til stede (vedkommende er EU-borger). Pågældende er indkaldt til afsoning i november 2017 og kan først udsendes efter endt afsoning. 8 Udvisning kan ikke effektueres på grund af udsendelseshindringer6 . 4 Udvisning efterfølgende ophævet7 1 I alt 43 3. Jeg arbejder som justitsminister målrettet for, at så mange krimi- nelle udlændinge som overhovedet muligt bliver udvist. Det er helt afgørende, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning, når betingelserne for det er opfyldt. Jeg finder det derfor utilfredsstillende, at der i 7 sager om voldtægt over de seneste 5 år ved en fejl ikke er nedlagt påstand om udvis- ning. Jeg har indskærpet over for Rigsadvokaten, at det er min helt klare forventning, at anklagemyndigheden i alle politikredse har fuld opmærksomhed på at få udvist så mange kriminelle udlændinge som overhovedet muligt. Det gælder selvsagt ikke mindst, når der er tale om meget alvorlige forbrydelser. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Rigsadvokaten vil tage en række initiativer for yderligere at styrke anklagemyndighedens fokus på at nedlægge påstand om ud- visning, når betingelserne herfor er opfyldt. 6 En udlænding har fået meddelt asyl, to udlændinge er efterfølgende meddelt tålt ophold, og en udlænding afventer Flygtningenævnets afgørelse om, hvorvidt på- gældende skal meddeles tålt ophold. 7 Beror på domstolsafgørelse.
REU 24.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/REU/spm/697/svar/1444278/1820313.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 24 (Alm. del), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. oktober 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF). Søren Pind / Anders Sparholt Jørgensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 8. november 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Tine Rahr Kristensen Sagsnr.: 2016-0030-4942 Dok.: 2103626 Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 24 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren oplyse antallet af voldtægter og gruppevold- tægter begået af asylansøgere og flygtninge siden 2012, og vil ministeren oplyse antallet af voldtægter og gruppevoldtægter begået af etniske danskere siden 2012 samt oplyse, hvad mini- steren agter at gøre ved problemet, herunder hvad ministeren vil gøre med imamer som Mostafa Chendid fra Islamisk Tros- samfund, der den 27. marts 2007 udtalte til BT, at »Kvinder skal passe på - og helst bære tørklæde. Ellers risikerer de at blive ofre for overgreb.«, og dermed nærmest indirekte anty- dede, at kvinder uden tørklæde er legitime voldtægtsofre?” Svar: 1. Voldtægt er efter min opfattelse et af de mest krænkende og traumatise- rende overgreb, som et menneske kan udsættes for. Den udtalelse, der er refereret i spørgsmålet, er udtryk for et menneskesyn, som jeg på det skar- peste tager afstand fra. Det har fra starten været en prioritet for mig at sætte ind på voldtægtsom- rådet, både med hårdere straffe og bedre forhold for ofrene. Et bredt flertal i Folketinget vedtog således før sommerferien en strafskær- pelse, som betyder, at straffen for voldtægt bliver hævet fra 2 ½ års fæng- sel til 3 ½ års fængsel, når overgrebet sker ved vold eller under trusler om vold. Derudover præsenterede jeg den 27. januar 2016 udspillet ”Respekt for voldtægtsofre”, der består af en række konkrete initiativer, som skal for- bedre den samlede indsats mod voldtægt og sikre, at ofrene mødes på en god og ordentlig måde. 2. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende: ”1. Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt muligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagssty- ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet af voldtægter og gruppevoldtægter begået af asylansøgere, flygtninge og etniske danskere siden 2012. POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af- 3 slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret karakter. 2. Når der tilknyttes en person til en sag i POLSAS, skal den pågældende persons tilhørsforhold registreres. Der kan i den forbindelse vælges mellem 7 kategorier af personer, herunder ”asylansøger”. Det er imidlertid ikke muligt at registrere, hvorvidt en person er flygtning. Oplysninger om en persons tilhørsforhold registreres ved sagsbehandlerens manuelle ind- tastning i POLSAS. Der tages derfor forbehold for eventuelle indtastningsfejl og øvrige fejlregistreringer. For så vidt angår antallet af voldtægter begået af asylansøgere kan jeg oplyse, at antallet af personer, der har modtaget en fældende afgørelse (blandt andet ubetingede domme og dom- me efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk syge mv.)) for vold- tægt efter straffelovens § 216 i perioden fra den 1. januar 2012 til den 23. september 2016 fordelt på tilhørsforhold registreret i POLSAS, fordeler sig således: Tabel 1 – antal personer der har fået en fældende afgørelse fordelt på tilhørsforhold 2012 2013 2014 2015 2016 (til den 23. septem- ber) Asylansøger 2 5 2 3 5 Øvrige til- hørsforhold 103 94 79 120 106 Bemærkning: Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsom- råder i POLSAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålide- lige 2 måneder efter årets udgang. Data for 2011 er til dels indeholdt Born- holms Politi, såfremt anmeldelsen har fundet sted efter 1. januar 2011. Data er analyseret på baggrund af POLSAS, og bearbejdet i QlikView efter an- klagemyndighedens ledelsessystem. Der tages forbehold for indtastnings- fejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til rettelser af indtastnings- fejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv. Der vil være en periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2015 kan vedrøre sig- telser rejst i 2014. Tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange perso- ner pr. journalnummer der er blevet tiltalt og afgjort. Data er opdateret den 23. september 2016. 3. For så vidt angår spørgsmålet om antallet af voldtægter be- gået af etniske danskere kan jeg henvise til tabel 2 nedenfor. Det bemærkes, at data er opgjort på baggrund af den domfæld- tes statsborgerskab, dvs. at tabellen omfatter personer med dansk statsborgerskab, uanset deres etniske oprindelse. Tabel 2 – antal personer der har fået en fældende afgørelse fordelt på statsborgerskab 4 2012 2013 2014 2015 2016 (til den 23. septem- ber) Dansk statsborger 77 74 58 93 78 Øvrige statsborge- re 28 25 23 30 33 Bemærkning: Se bemærkninger under tabel 1. Det bemærkes, at når en person registreres i POLSAS, sker dette ved, at personens data trækkes fra CPR-registeret med oplysning om blandt andet statsborgerskab. Hvis oplysninger om statsborgerskab – efter den pågældende er registreret i POLSAS – ændres i CPR-registeret, og den pågældende på ny registreres i POLSAS, kan dette bevirke, at personens tidligere registrerede oplysninger om statsborgerskab ændrer sig også for de tidligere registrerede sager i POLSAS. 4. Jeg kan i øvrigt generelt bemærke, at bestemmelserne i straf- feloven om voldtægt blev ændret ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 1. juli 2013. De ovenfor anførte op- lysninger omhandler for så vidt angår perioden fra den 1. juli 2013 til den 23. september 2016 voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1 (den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold), § 216, stk. 1, nr. 2 (den, der skaffer sig sam- leje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågæl- dende er ude af stand til at modsætte sig handlingen), og vold- tægt efter straffelovens § 216, stk. 2 (samleje med et barn un- der 12 år). For så vidt angår perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. ju- ni 2013 omhandler de anførte oplysninger voldtægt efter den dagældende § 216 (den, der tiltvinger sig samleje ved vold el- ler trussel om vold samt hensættelse i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen), den dagældende § 217 (den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, end vold eller trussel om vold), den dagældende § 218, stk. 2 (den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvil- ken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig hand- lingen, medmindre forholdet er omfattet af § 216), og den da- gældende § 222, stk. 2 (samleje med et barn under 12 år, eller samleje, hvor gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trusler). Det er ikke muligt elektronisk at trække oplysninger fra POL- SAS, der skelner mellem gruppevoldtægt og anden voldtægt. Tilvejebringelse af sådanne oplysninger vil derfor kræve en 5 ressourcekrævende manuel gennemgang af samtlige vold- tægtssager. Det bemærkes afslutningsvist, at Rigsadvokaten som led i den løbende udvikling af anklagemyndighedens ledelsesinformati- onssystem har ændret den datamodel, der benyttes i ledelsesin- formationssystemet. Politikredsene har siden medio marts 2016 bearbejdet data i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsessystem med den nye datamodel. Rigsadvokaten benyt- ter som udgangspunkt den nye datamodel. Det er imidlertid endnu ikke på nuværende tidspunkt muligt efter den nye data- model at trække data om en persons tilhørsforhold, og data i tabel 1 og 2 er derfor undtagelsesvist beregnet ud fra den gam- le datamodel. Det betyder, at data i tabel 1 og 2 ikke nødven- digvis er sammenlignelige med data beregnet ud fra den nye datamodel.”