L 27 - svar på spm. 5 om ministeren senest i folketingsåret 2021-22 vil fremlægge en skriftlig redegørelse for Folketinget indeholdende en evaluering af udmøntningen af loven, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Daniel Toft Jakobsen
Svar på spørgsmål 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L27/spm/5/svar/1444179/1820132.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 17. november 2017 2017-6120 Transportudvalget har i brev af 13. november 2017 stillet mig følgende spørgsmål, som jeg herved skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Daniel Toft Jakobsen (S). Spørgsmål nr. 5: Vil ministeren senest i folketingsåret 2021-22 fremlægge en skriftlig redegørelse for Folketinget indeholdende en evaluering af udmøntningen af loven, hvori bl.a. indgår følgende elementer: – Omfanget af ny international regulering på området, herunder hvor meget og hvor ofte reglerne på dette område ændres fra EU´s side eller via internationale aftaler eller andet – Karakteren af den nye regulering, herunder hvor mange af de nye internationale regler og standarder, som implementeres i Danmark via bekendtgørelser, som loven her giver mulighed for, og hvor mange, der gennemføres via lovgivning i Folketinget – Afvejningen mellem regulering af teknisk karakter og politisk karakter, dvs. hvordan der i praksis foretages en afvejning mellem regulering af teknisk karakter og regulering med ”ikke ubetydelig politisk vægt” – Lovens anvendelsesområde mm., herunder om lovens anvendelsesområde har vist sig hensigtsmæssigt i forhold til karakteren af den internationale regulering, der er kommet til – Andre landes tilgange, herunder hvordan andre sammenlignelige lande i EU har håndteret implementeringen af ny EU-regulering på området, om det er gjort på samme måde som i Danmark, eller om der erfaringer i andre lande, som Danmark kan lade sig inspirere af – Andre relevante elementer, som kan kvalificere evalueringen. Svar: I medfør af AFI-direktivets artikel 10 er Danmark forpligtet til senest den 18. november 2019 og hvert tredje år herefter at forelægge en rapport for Kommissionen om gennemførelsen af den nationale politikramme på området. Den nationale politikramme for implementering af AFI-direktivet er tilgængelig på Transport-, Bygnings og Boligministeriets hjemmeside. Opfølgningsrapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om de retlige foranstaltninger, der støtter opbygningen af infrastruktur for alternative drivmidler og oplysninger om politikforanstaltninger, der støtter gennemførelsen af den nationale politikramme. Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 L 27 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Side 2/2 Desuden skal Kommissionen hvert tredje år i medfør af AFI-direktivets artikel 10, stk. 3 forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori der blandt andet skal indgå en vurdering af de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne. Det er min forventning, at denne afrapportering kan imødekomme den i spørgsmålet angivne efterspørgsel efter opfølgning på lovgivningen. Med venlig hilsen Ole Birk Olesen