L 8 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelsen af 13/11-17 fra Finans og Leasing, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 8 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L8/spm/2/svar/1444172/1820118.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVSMINISTEREN 17. november 2017 Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 8, stillet af udvalget den 13. november 2017 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/11-17 fra Finans og Leasing om accessoriske forsikringsformidlere, jf. L 8 - bilag 4. Svar: Finans og Leasing betvivler i deres henvendelse, at det er en korrekt for- ståelse af direktivet, at en bank eller et finansieringsselskabs formidling af forsikring til det produkt, som finansieres, ikke opfylder kravet til at udgøre et supplement, jf. ordlyden i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 5, litra c. Forsikringsdistributionsdirektivet indeholder differentierede regler for forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere. Kravene til accessoriske forsikringsformidlere er mere lempelige end kravene til al- mindelige forsikringsformidlere. Forsikringsformidlere er karakteriserede ved, at de udøver forsikringsdi- stribution som hovederhverv, eller yder forsikringsdistribution af forsik- ringsprodukter, der ikke er et supplement til deres hovedydelse. En accessorisk forsikringsformidler formidler alene forsikringer, der ud- gør et supplement til den vare eller den tjenesteydelse, som er virksom- hedens hovederhverv. Ved gennemførelsen af forsikringsdistributionsdirektivet har Finanstilsy- net spurgt Kommissionen om afgrænsningen mellem en forsikringsfor- midler og en accessorisk forsikringsformidler. Lovforslagets betragtnin- ger bygger på det svar, som Finanstilsynet har fået af Kommissionen. I denne forbindelse har Kommissionen forklaret, at kreditinstitutter som udgangspunkt er forsikringsformidlere, når de distribuerer forsikringer, medmindre den forsikring, de distribuerer, knytter sig direkte til kreditin- stituttets produkt. Når lovforslagets bemærkninger anfører, at en bilsælger, der distribuerer bilforsikringer, er en accessorisk forsikringsformidler, er det således ud ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18 L 8 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2/2 fra den betragtning, at bilforsikringen er et supplement til bilen, der er hovedydelsen. Bilsælgeren må antages at have et indgående kendskab til biler og dermed have et fornødent grundlag for at vurdere, hvilke krav og behov bilkøberen har til en bilforsikring. En långivers hovedydelse er et lån. Når en långiver yder en bilforsikring i tilknytning til ydelsen af et lån, er det ikke en forsikring, der dækker risi- koen ved hovedydelsen – ydelsen af lånet. Der er dermed ingen forud- sætninger for at antage, at långiver har et særligt kendskab til biler, hvor- for långiver ikke nødvendigvis har et fornødent grundlag for at vurdere, hvilke krav og behov bilkøberen har til en bilforsikring. I disse tilfælde vil långiver derfor være en forsikringsformidler og skal opfylde de særli- ge krav hertil. Långiver kan som alternativ vælge blot at henvise låntager til et forsik- ringsselskab eller på vegne af et forsikringsselskab indhente samtykke til, at forsikringsselskabet må kontakte kunden, forudsat at långiver ikke træffer yderligere foranstaltninger for at bistå låntager med at indgå for- sikringsaftalen, herunder ved at gennemgå låntagers forsikringsbehov. Denne virksomhed falder uden for lovens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 3, nr. 1, i lovforslaget. Jeg kan bekræfte, at når et billeasingselskab formidler bilforsikringer, er leasingselskabet accessorisk forsikringsformidler. Det vurderes, at leasingselskabet vil have et indgående kendskab til det leasede produkt (bilen) og derfor har forudsætningerne for at vurdere, hvilke bilforsikringer, en leasingtager har behov for. Leasingselskabet er dermed en accessorisk forsikringsformidler. Med venlig hilsen Brian Mikkelsen