L 72 - svar på spm. 2 om, at uddannelseskravet kun skal gælde den besætningsansvarlige, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Simon Kollerup
MOF L 72 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L72/spm/2/svar/1444023/1819801.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 17. november 2017 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 72, forslag til lov om lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater), stillet den 13. november 2017 efter ønske fra Simon Kollerup (S). Spørgsmål nr. 2 til L 72 ”Hvad ligger til grund for ministerens beslutning om, at uddannelseskravet kun skal gælde den besætningsansvarlige, og at uddannelse af øvrige medarbejdere lægger i regi af branchen?” Svar Når uddannelseskravet alene er rettet mod den besætningsansvarlige, skal det ses i lyset af, at denne, foruden at have erhvervet faglig viden om dyrevelfærd og om lovgivningen på området, også forventes at tage ansvar for at lede, instruere og motivere medarbejderne. Dette indebærer et ansvar for, at medarbejderne har eller bibringes faglige færdigheder i forhold til deres arbejdsområde, så dyrene kan passes på dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. Dette understøttes, når der fra branchens side udbydes kurser i dyrevelfærd eller stilles undervisningsmateriale til rådighed for f.eks. den besætningsansvarlige, sådan som det allerede er sket fra svinebranchens side. På den baggrund er det fundet tilstrækkeligt, at uddannelseskravet alene gælder den besætningsansvarlige. Esben Lunde Larsen / Per Henriksen Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 72 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt