Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/1
16. november 2017
Sags nr. 2017 - 4245
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Høringssvar og høringsnotat til lovforslag nr. L 97 af 15. november 2017 om æn-
dring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og
præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.)
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 97 Bilag 1
Offentligt


Notat
Side 1/6
16. november 2017
Sags nr. 2017 - 12583
Akt-id 310354
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring
af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge
og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.)
1. Indledning
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 18. september 2017 hørt
en række myndigheder og organisationer over udkast til lovforslag om ændring af
integrationsloven og danskuddannelsesloven (Forenkling og præciseringer af reg-
lerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds
for danskuddannelse m.v.) med høringsfrist den 16. oktober 2017. Lovforslaget
har endvidere været optaget på høringsportalen.
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovudka-
stet:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Selskab for Indvan-
drersundhed (SIS), Danes Worldwide, Foreningen af kommunale social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Institut for Menneskerettighe-
der, KL og SOS mod Racisme.
Følgende myndigheder og organisationer har oplyst ikke at have bemærkninger til
lovudkastet:
Ankestyrelsen, Datatilsynet, FTF, Kommunernes Revision (BDO), Landsorganisati-
onen i Danmark (LO), Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Statsforvalt-
ningen og Udlændingenævnet.
Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet bemærkninger til lovud-
kastet:
Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International, AOF-Danmark, Arbejderbe-
vægelsens Erhvervsråd, A2B, Børne- og Kulturchefsforeningen, Danner, Dansk
Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Oplysnings forbund, Dansk Indu-
stri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, De Danske Sprogcentre, Digni-
ty – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Race-
diskrimination, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regio-
ner, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, FOA – Fag og Arbejde, FOF´s Landsor-
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 97 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
ganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Udlæn-
dingeretsadvokater, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Jobrådgivernes Brancheforening, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte,
Uddannelsesforbundet og UNHCR.
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
2. Bemærkninger til lovudkastet
2.1.Generelle bemærkninger til lovudkastet
Danes Worldwide bemærker, at de ikke er sat på høringslisten, og at de har en
stor interesse i at blive hørt omkring lovændringer, som vedrører danske stats-
borgere bosat i udlandet.
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
(herefter FSD) er positive over for præciseringerne af flyttereglerne i integrations-
lovens § 18, forenkling af reglerne om kvotefordeling, og at kriminelle flygtninge i
visse tilfælde afskæres adgangen til en bolig efter integrationslovens regler.
Dansk Arbejdsgiverforening (herefter DA) påpeger, at de i forhold til forenkling og
justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge gerne havde set,
at forslagene bidrog til at give beskæftigelsesmuligheder en mere fremtrædende
rolle ved fordelingen og boligplaceringen af flygtninge. I forhold til ændringen af
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. finder DA, at det er fornuf-
tigt, at danskuddannelsen også kan benyttes af danskere, der måtte have et be-
hov. I den forbindelse påpeges, at udbetaling af depositum for S-kursister bør ske
automatisk, hvis kursisten har afleveret alle relevante oplysninger. DA finder det
unødigt bureaukratisk, hvis man skal søge om sit depositum.
Dansk Flygtningehjælp finder ikke, at de foreslåede bestemmelser med hensyn til
boliganvisning i forbindelse med ændring af opholdsgrundlag er rimeligt og til-
strækkeligt begrundede i lovudkastet. Dansk Flygtningehjælp påpeger i den for-
bindelse, at der findes andre tungtvejende bevæggrunde bag ansøgninger om at
æ dre opholdsgru dlag fra fa iliesa e føri g til asyl e d ”spekulatio i op-
holdsgru dlag”, sa t at der er et tu gtveje de he sy til ya ko e flygt i ge-
familiers boligsociale behov.
Derudover vurderer Dansk Flygtningehjælp, at der i en årrække siden integrati-
onsloven trådte i kraft i 1999 er sket en svækkelse af den kommunale forpligtelse
til at anvise en permanent bolig til en flygtning, og at muligheden for at etablere
sig i en fast bolig har stor betydning for flygtningefamiliers integrationsproces.
Dansk Flygtningehjælp vurderer samtidig, at konsekvensen af de foreslåede juste-
ringer og begrænsninger i retten til at få anvist en bolig vil være ringe sociale vil-
kår og dårlige forudsætninger for en vellykket integrationsproces for de berørte
flygtningefamilier, hvis de pågældendes behov ikke samtidig varetages af den
almindelige boligsociale indsats.
Side 3/6
Dansk Selskab for Indvandrersundhed (herefter SIS) udtrykker bekymring for for-
slagets konsekvenser for visse familiesammenførte til flygtninge, som efterfølgen-
de ansøger om asyl.
KL bakker op om de foreslåede ændringer om, hvordan fordelingen af flygtninge
kan forenkles og i højere grad håndtere udsving i landstallet. KL har været inddra-
get i drøftelserne herom.
SOS mod Racisme undrer sig over ikke at have fået tilsendt lovforslaget i høring.
SOS mod Racisme finder det positivt, at regelforenkling og justering af reglerne
om fordeling af flygtninge er fremsat med opbakning fra KL og forventes at med-
føre en væsentlig forbedring af kommunernes planlægningsgrundlag for modta-
gelse af flygtninge. SOS mod Racisme opfordrer til, at følgende dele af lovforslaget
ikke fremsættes: præciseringen af, at udlændinge, der skifter opholdsgrundlag
ikke skal boligplaceres, særreglen om udlændinge med tidligere opholdstilladelse
indkvarteret på asylcenter og udvidelsen af definitionen af selvforsørgelseskursi-
ster (S-kursister) til også at omfatte danske statsborgere, som tilbydes danskun-
dervisning efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Dansk Flygtningehjælp og SOS mod Racisme finder det positivt, at Udlændingesty-
relsens afgørelse om, at en udlænding er omfattet af integrationsloven, præcise-
res. SOS mod Racisme anser det dog for retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
styrelsens afgørelser generelt ikke er omfattet af administrativ klageadgang til
anden myndighed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig ovenstående synspunkter,
herunder støtten til forenkling af reglerne om kvotefordeling.
Ministeriet bemærker, at lovforslagets hovedformål er at forenkle ordningen for
fordeling af flygtninge mellem kommunerne med henblik på at sikre en bedre
håndtering af udsving i landstallet og derved give kommunerne bedre muligheder
for at planlægge modtagelsen af nye flygtninge. For så vidt angår DA´s bemærk-
ning om, at man gerne havde set, at forslagene bidrog til at give beskæftigelses-
muligheder en mere fremtrædende rolle ved fordelingen af flygtninge bemærkes,
at beskæftigelsesmuligheder allerede i dag indgår som et helt centralt visiterings-
hensyn ved boligplacering af den enkelte flygtning, og at reglerne herom blev præ-
ciseret ved bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af flygtnin-
ge. Endelig bemærkes, at de enkelte forslag om justering af kvotefordelingsregler-
ne har været drøftet med KL, som bakker op om de foreslåede ændringer.
Derudover bemærkes, at lovforslaget har til formål at sikre, at personer, der er
indrejst her i landet og har opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig til-
knytning, ikke kan opnå en særlig ret til en bolig efter integrationslovens regler,
hvis de derefter søger asyl og får opholdstilladelse som flygtninge. Spørgsmålet
om, hvorvidt en kommune i sådanne situationer i øvrigt skal anvise en bolig, afgø-
res efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale
opgaver.
Side 4/6
Herudover bemærker ministeriet, at formålet med ændringen er at sikre, at lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er i overensstemmelse med EU-
retten.
I forhold til det af Danes Worldwide og SOS mod Racisme anførte om, at de ikke
har fået tilsendt lovforslaget i høring bemærkes, at lovforslaget har været offent-
ligt tilgængeligt for alle på høringsportalen, at høringssvarene fra Danes Worldwi-
des og SOS mod Racisme er modtaget som led i den eksterne høringsproces og
behandles i dette notat.
2.2.Justeringer af reglerne om boligplacering
2.2.1. Justering af, at familiesammenførte, som efterfølgende får opholdstilla-
delse som flygtninge, ikke skal boligplaceres og særregel om udlændinge med
tidligere opholdstilladelse indkvarteret på asylcenter
Dansk Flygtningehjælp påpeger, at integrationslovens visitations- og flytteregler
betyder, at flygtninge som udgangspunkt ikke kan udnytte eventuelle boligmulig-
heder i andre kommuner end den første opholdskommune, samt at retten til at få
anvist en permanent bolig også kan betragtes som en afbalancering i forhold til
lovens begrænsninger i mulighederne for at flytte på eget initiativ. Dansk Flygt-
ningehjælp er enig i, at spørgsmålet om boligplacering og boliganvisning kun er
relevant i et meget lille antal sager med skift i opholdsgrundlag, men opfordrer til,
at det genovervejes, om der ikke– udover de tilfælde, hvor personer er indkvarte-
ret på et asylcenter – fortsat skal være en vis mulighed for i særlige tilfælde at
kunne blive omfattet af boligplaceringsreglerne. Fx i de tilfælde, hvor den før-
stankomne flygtning er et mindreårigt barn. Disse familier står i en særlig vanske-
lig situation, når barnets forældre og eventuelle søskende opnår familiesammen-
føring.
Dansk Flygtningehjælp og SIS foreslår, at familiesammenførte til flygtninge, som
efterfølgende får opholdstilladelse som flygtninge, sikres støtte til at finde en bo-
lig.
Institut for Menneskerettigheder påpeger, at præciseringen af, at familiesammen-
førte udlændinge, som efterfølgende får opholdstilladelse som flygtninge, ikke
skal omfattes af reglerne i integrationsloven om boligplacering af flygtninge, bety-
der, at denne gruppe flygtninge vil få en anderledes og ringere retsstilling end
andre flygtninge. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet rede-
gør for de menneskeretlige og ligebehandlingsmæssige aspekter af forslaget.
SIS påpeger, at der kan være særlige tilfælde, hvor en person, som har ophold på
baggrund af reglerne om familiesammenføring, er nødsaget til at flytte fra den
person, som vedkommende er familiesammenført med, eksempelvis på grund af
vold i hjemmet. SIS finder endvidere, at det i sådanne tilfælde, hvor der er tale om
sårbare flygtningefamilier, bør sikres støtte til, at de pågældende kan etablere sig
på ny, hvis de skifter opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning.
Side 5/6
SOS mod Racisme opfordrer til, at forslaget ikke fremsættes og påpeger i den for-
bindelse, at det er svært for nyankomne at finde en passende bolig, at der kan
være flere årsager til at søge ophold som flygtning, og at årsagen til at søge op-
hold bør kunne afklares efter de allerede gældende regler. SOS mod Racisme på-
peger endvidere, at udlændinge, der har mistet sin opholdstilladelse på grund af
straffelovsovertrædelser eller svig vil have vanskeligt ved at finde en passende
bolig, og at boligforholdene har væsentlig betydning for vellykket integration,
herunder i forhold til at opnå beskæftigelse som alternativ til kriminalitet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at lovforslaget rejser spørgs-
mål i forhold til Danmarks internationale forpligtelser eller ligebehandlingsmæssi-
ge spørgsmål. Udlændinge, som skifter opholdsgrundlag til flygtninge, vil således
være omfattet af de almindelige boligsociale regler som øvrige borgere, herunder
adgangen til at få anvist en bolig, efter reglerne om påtrængende boligsociale
opgaver i kommunen, jf. almenboliglovens § 59, stk. 1. Det er herefter op til den
enkelte kommune at vurdere, hvem der har det største behov for at få anvist en
bolig blandt de boligsøgende, som har så akut et boligbehov, at kommunen vil
anvise en bolig. Lovforslaget indeholder endvidere ikke et forbud eller lignende
mod, at den pågældende selv vælger opholdskommune eller mod at flytte til en
anden kommune.
2.2.2. Præcisering af flyttereglerne
Dansk Flygtningehjælp og SOS mod Racisme opfordrer til, at den snævre undta-
gelsesmulighed for at blive omfattet af retten til at få anvist en bolig efter integra-
tionslovens § 12 i flyttesituationer udvides og afgrænses bredere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der er tale om en snæver
undtagelsesmulighed begrundet i særlige personlige forhold, hvorefter tilflytnings-
kommunen får pligt til at finde en bolig efter de nærmere regler i § 12. Bestem-
melsen vil eksempelvis skulle anvendes i situationer, hvor flytningen er nødvendig-
gjort af alvorlig behandlingskrævende sygdom. Det er eksempelvis tilfældet, hvis
den pågældende oprindelig er visiteret til en kommune, hvori der ikke kan tilbydes
tilstrækkelig behandling og hvorfra transporttiden mellem behandlingsstedet og
bopælen udgør et sådant omfang med offentlige transportmidler, at den pågæl-
dende med sin sygdom ikke kan henvises hertil. Det kan fx være, hvis den pågæl-
dende hver uge skal til behandling eller undersøgelse.
2.3.Præcisering af personkreds for danskuddannelse
Danes Worldwide støtter forslaget om en ændring af danskuddannelsesloven,
som vil medføre krav om bl.a. betaling af et depositum forud for en udlandsdan-
skers deltagelse i danskuddannelse, da der er tale om en begrundet og proportio-
nal ændring af loven med henvisning til forbuddet mod forskelsbehandlingen i
fribevægelighedsbestemmelsen.
SOS mod Racisme opfordrer til, at forslaget ikke fremsættes og påpeger i den for-
bindelse, at danske statsborgere, herunder grønlændere og færinger, bør have
status som I-kursister og ikke som foreslået som S-kursister.
Side 6/6
KL gør opmærksom på, at de ikke er enige i formuleringen om, at udvidelsen af
definitionen af S-kursister til også at omfatte danske statsborgere betyder, at alle
persongrupper er omfattet af definitionen af enten I-kursister eller S-kursister. KL
henviser i den sammenhæng til den situation, hvor en I-kursist flytter til en anden
kommune, som ikke ønsker at overtage integrationsansvaret, hvorfor den pågæl-
dende kursist ikke længere er omfattet af I-kursist definitionen, da vedkommende
ikke er henvist danskuddannelse efter integrationsloven og ikke deltager i et inte-
grationsprogram.
I forhold til udbetaling af depositum for S-kursister påpeger DA, at udbetaling af
depositum for S-kursister bør ske automatisk, hvis kursisten har afleveret alle
relevante oplysninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det med lovforslaget sikres,
at Danmark overholder den EU-retlige forpligtelse om, at der ikke må ske forskels-
behandling af medlemsstaternes arbejdstagere. For så vidt angår grønlændere,
færinger og øvrige danske statsborgere, som til trods for danskundervisning i det
almindelige skolesystem fortsat har behov for danskundervisning, vil der for langt
hovedparten være et anvendeligt alternativ i form af FVU-start, som er et gratis
tilbud om danskuddannelse til voksne tosprogede.
Ministeriet bemærker videre, at det er den enkelte kursists udlændingeretlige op-
holdsgrund, der er afgørende for, om man defineres som en I-kursist eller en S-
kursist. Det fremgår herudover af definitionerne, at der skal være tale om en kur-
sist, der henvises til danskuddannelse som led i et integrationsprogram, jf. § 2 c i
danskuddannelsesloven, eller et introduktionsforløb, jf. § 2 d i danskuddannelses-
loven. Ministeriet bemærker, at en udlænding i den givne flyttesituation fortsat
skal betragtes som I-kursist og modtage et tilbud om danskuddannelse i overens-
stemmelse hermed. Ministeriet vil i den kommende vejledning om danskuddannel-
se vejlede nærmere om den nævnte situation.
For så vidt angår DA’s be ærk i g o auto atisk udbetali g af depositu he vi-
ser ministeriet til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
hvor det af § 11, stk. 6, fremgår, at tilbagebetaling af depositum kan ske i følgen-
de situationer: 1) kursisten har bestået modultesten for det modul, kursisten er
henvist til, 2) kursisten har bestået den afsluttende prøve for danskuddannelse, 3)
kursisten ønsker at ophøre med danskuddannelse eller 4) kursisten ikke længere er
berettiget til danskuddannelse. Det fremgår videre af § 11 stk. 7, at S-kursister, der
ønsker at ophøre med danskuddannelse, jf. stk. 6, nr. 3, skal indgive anmodning
om tilbagebetaling af depositum skriftligt til udbyder af danskuddannelse. I denne
situation skal depositummet tilbagebetales senest en måned efter, at kursisten har
anmodet om tilbagebetaling, jf. § 11, stk. 8.


Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 97 Bilag 1
Offentligt