REU alm. del - svar på spm. 953, om der er forskelle mellem dansk og tysk lovgivning vedrørende retten til at danne foreninger, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 953 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 16. november 2017
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0226
Dok.: 544041
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 953
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 953 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om der er åbenbare forskelle mel-
lem dansk og tysk lovgivning vedrørende retten til at danne for-
eninger, herunder om den danske lovgivning om beskyttelse af
foreninger er mere rigid end den tyske?”
Svar:
1. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der ønskes svar på,
om der efter tysk ret er en videre adgang til at forbyde foreninger end efter
dansk ret, og at der ikke med spørgsmålet sigtes til muligheden for at oprette
foreninger.
2. Som anført i bidraget fra de tyske myndigheder i den samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg kan der efter
den tyske foreningslovs § 3 nedlægges forbud mod en forening, hvis det
bevises, at foreningens formål eller aktiviteter er i strid med straffelovgiv-
ningen.
Efter grundlovens § 78 kan en forening opløses ved dom, hvis foreningen
har et ulovligt øjemed, herunder eventuelt at den søger at nå sit mål ved
vold. Opløsning af en forening ved dom under henvisning til, at foreningen
har et ulovligt øjemed, vil efter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed
kunne komme på tale, hvis en forening eller dens medlemmer som et almin-
deligt led i foreningens virksomhed overtræder eller har til hensigt at over-
træde lovgivningen, herunder straffeloven.
Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg findes der hverken i forarbejderne til grundlovens
§ 78, den statsretlige litteratur eller i retspraksis præcise anvisninger af, hvad
der skal til for at skride til opløsning af en forening. Domstolene har endvi-
dere ikke behandlet en sag om opløsning af en forening ved dom siden
1920’erne, og spørgsmålet må derfor i vidt omfang anses for uafklaret. Det
er på den baggrund ikke umiddelbart muligt nærmere at angive, om der efter
tysk ret er en videre adgang til at forbyde foreninger end efter dansk ret.
Det bemærkes endvidere, at det er forbundet med usikkerhed at foretage en
umiddelbar sammenligning mellem dansk og tysk ret alene på baggrund af
de kortfattede oplysninger om tysk ret, som Justitsministeriet har modtaget
til brug besvarelsen af spørgsmål nr. 951 til 960 (Alm. del) fra Folketingets
3
Retsudvalg.
Det bemærkes dog, at betingelserne for at forbyde en forening efter den ty-
ske foreningslovs § 3 med henvisning til den tyske grundlovs § 9, stk. 2,
efter ordlyden af bestemmelserne ikke i væsentlighed synes at adskille sig
fra betingelserne for opløsning i den danske grundlovs § 78, stk. 1 og 2.
Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg fremgår det af bidraget fra de tyske myndigheder,
at princippet om ”in dubio pro reo” (tvivlen skal komme den sigtede til
gode) ikke finder anvendelse i tyske sager om forbud mod foreninger, som
behandles efter forvaltningsprocessuelle regler.
Dansk ret adskiller sig herfra, da retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 2, hvoref-
ter sager, hvorunder det offentlige nedlægger påstand om ophævelse af en
forening, behandles efter strafferetsplejens regler, hvilket efter Justitsmini-
steriets opfattelse må antages at indebære, at princippet om ”in dubio pro
reo” vil finde anvendelse i en dansk sag om opløsning af en forening. Det
betyder, at anklagemyndigheden i en opløsningssag vil skulle løfte bevis-
byrden for, at den pågældende forening uden for enhver rimelig tvivl har et
ulovligt øjemed. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke angår de nærmere
betingelser for at kunne opløse en forening, som er fastsat i grundlovens §
78, men vedrører procesformen for gennemførslen af en opløsningssag.
3. I forbindelse med den aktuelle undersøgelse af mulighederne for at søge
bandegruppen Loyal to Familia (LTF) opløst, har Rigsadvokaten den 2. no-
vember 2017 meddelt, at der er grundlag for at gå videre med en sag om
opløsning af gruppen.
Jeg har på denne baggrund anmodet Rigsadvokaten om at forberede en sag
om opløsning af LTF. Det er forventningen, at efterforskningen af opløs-
ningssagen vil kunne være færdig i løbet af 1. halvår 2018. Ved tilrettelæg-
gelsen af det videre arbejde med en opløsningssag vil der bl.a. skulle tages
hensyn til, at der verserer en række efterforskninger og straffesager vedrø-
rende medlemmer af banden, som vil kunne være af væsentlig betydning for
opløsningssagen.
Justitsministeriet overvejer i den forbindelse behovet for eventuelle ændrin-
ger af bestemmelser, der supplerer grundlovens § 78, herunder reglerne om
konsekvenserne af en opløsning af en forening og reglerne om, hvorledes
en opløsningssag behandles ved domstolene.