REU alm. del - svar på spm. 952, om forbud mod foreningen Hells Angels i Hamburg, må anses for at stride mod bestemmelserne om foreningsfrihed i Grundlovens § 78, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 952 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 16. november 2017
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0225
Dok.: 543824
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 952
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 952 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om præmisserne i det tyske For-
bundsindenrigsministeriums og den tyske Forbundsforvalt-
ningsdomstolsafgørelser af hhv. 21. oktober 1983 og 18. okto-
ber 1988 om forbud mod foreningen Hells Angels i Hamburg,
jf. svar på REU alm. del spørgsmål 70-71, 2002-03 (REU alm.
del bilag 426), må anses for at stride mod bestemmelserne om
foreningsfrihed i Grundlovens § 78?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra de
tyske myndigheder gennem Udenrigsministeriet.
Det tyske Forbundsindenrigsministeriums kontor for alvorlig og organiseret
kriminalitet har i den forbindelse oplyst følgende:
”Afgørelser af 21.10.1983 og 18.10.1988 om Hells Angels af
hhv. Forbundsindenrigsministeriet og Forbundsforvaltnings-
domstolen
Forbundsindenrigsministeriet forbød d. 21.10.1983 Hells An-
gels i hele landet. Forbundsforvaltningsdomstolen bekræftede d.
18.10.1988 denne vurdering og erklærede forbuddet i overens-
stemmelse med den tyske Grundlov. Forbuddet baserede sig på
den argumentation, at foreningens aktiviteter forbrød sig mod
strafferetten. Bevismaterialerne omfattede bl.a. beslaglagte vå-
ben, narko, kontanter, smykker og diverse dokumenter; fæng-
sels- og bødestraffe til foreningens medlemmer for røveri, pro-
stitution, vold og bedrageri, hvilket ikke medførte medlemmer-
nes udelukkelse fra foreningen. Der blev lagt vægt på, at med-
lemmer kunne vende tilbage til deres tidligere funktioner i for-
eningen efter endt afsoning, og at solidariteten med kriminelle
medlemmer inden for foreningen var høj.”
Den i bidraget omtalte dom fra Forbundsforvaltningsdomstolen vedlægges
på tysk.
2. Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, kræver en opløsning af en gruppe ved dom efter-
grundlovens § 78, at gruppen udgør en forening i bestemmelsens forstand,
at den pågældende forening har et ulovligt øjemed, herunder eventuelt at
den søger at nå sit mål ved vold, og at der kan føres bevis herfor i forbindelse
med en eventuel opløsningssag.
3
Der er hverken i forarbejderne til grundlovens § 78, den statsretlige litteratur
eller i retspraksis præcise anvisninger af, hvad der skal til for at skride til
opløsning af en forening. Domstolene har endvidere ikke behandlet en sag
om opløsning af en forening ved dom siden 1920’erne, og spørgsmålet, her-
under hvilke elementer der kan indgå ved vurderingen af, om en forening
kan opløses, må derfor i vidt omfang anses for uafklaret. Det er på den bag-
grund vanskeligt at vurdere, om de elementer, der er lagt vægt på i præmis-
serne i den tyske opløsningssag også vil kunne indgå i vurderingen af, om
en forening kan opløses efter grundlovens § 78.
Som bekendt bad Justitsministeren den 8. august 2017 Rigsadvokaten og
Rigspolitiet om i fællesskab at undersøge mulighederne for at søge bande-
gruppen Loyal to Familia opløst ved dom efter grundlovens § 78.
Til brug for denne undersøgelse har Justitsministeriet udarbejdet et notat af
2. oktober 2017 om adgangen til at opløse en forening ved dom. Notatet blev
udleveret til Rigsadvokaten og Rigspolitiet på et møde den 2. oktober 2017.
Notatet behandler navnlig, hvilke momenter der efter Justitsministeriets op-
fattelse generelt kan lægges vægt på, når det skal vurderes, om en forening
har et ulovligt øjemed. Notatet vedlægges.
Som anført i notatets pkt. 8.3.1 må spørgsmålet om, hvorvidt en forening
kan siges at have et ulovligt øjemed, så den kan opløses ved dom, efter
Justitsministeriets opfattelse bero på en samlet vurdering, hvor der lægges
vægt på samtlige forhold, som er egnede til at belyse foreningens formål,
virksomhed og midler. Som anført i pkt. 8.3.4 vil lovovertrædelser, som er
begået af foreningen, indgå med betydelig vægt ved vurderingen af dens
øjemed, herunder overtrædelsernes karakter og grovhed,
Lovovertrædelser, som er begået af foreningens medlemmer eller personer,
der er tilknyttet foreningen, kan efter Justitsministeriets opfattelse som ud-
gangspunkt kun indgå i vurderingen af foreningens øjemed, hvis overtræ-
delserne kan henregnes til foreningen, jf. hertil notatets pkt. 8.3.5.
Om en lovovertrædelse, der er begået af et medlem eller en tilknyttet person,
kan henregnes til foreningen må efter Justitsministeriets opfattelse vurderes
konkret. Der kan navnlig lægges vægt på, om overtrædelsen er foretaget
som led i foreningens aktiviteter. Det vil i den forbindelse f.eks. have betyd-
4
ning, om overtrædelsen er foretaget under anvendelse af foreningens sym-
boler eller kendetegn, eller om handlingerne må anses for foretaget som led
i en verserende konflikt med en rivaliserende gruppering.
Det må antages, at også medlemmers og tilknyttede personers lovovertræ-
delser, som ikke nødvendigvis er foretaget i foreningens regi, men som må
anses for accepteret eller bifaldet efterfølgende af foreningen, kan henregnes
til foreningen. Det gælder særligt, hvor de pågældende overtrædelser er i
foreningens interesse.
Det henvises i øvrigt i sin helhed til notatets pkt. 8 om Justitsministeriets
overvejelser og vurdering.


Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 952
Offentligt


Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 952
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 951 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. september 2017.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 16. november 2017
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Rasmus-
sen
Sagsnr.: 2017-0030-0224
Dok.: 541192
Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 952
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 951 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regelsæt, bestemmelser og
paragraffer i tysk lov, der har været anvendt af de enkelte del-
stater (bl.a. Slesvig-Holsten, Nordrhein-Westfalen, Niedersach-
sen og Berlin) i forbindelse med forbud mod rockerklubber, og
vil ministeren redegøre for, om der findes tilsvarende regelsæt,
bestemmelser eller paragraffer i dansk lovgivning?”
Svar:
1. Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra de
tyske myndigheder gennem Udenrigsministeriet.
Det tyske Forbundsindenrigsministeriums kontor for alvorlig og organiseret
kriminalitet har om de tyske regler, der har været anvendt i forbindelse med
forbud mod rockerklubber i delstaterne, oplyst følgende:
”Forbud mod rockergrupper, der enten udstedes af delstaterne
eller centralt af forbundet (af Forbundsindenrigsministeriet) er
hjemlet i Foreningsloven (Gesetz zur Regelung des öffentlichen
Vereinsrechtes) med henvisning til Grundlovens art. 9, stk. 2
vedr. foreningsfrihed. Selve grundlæggelsen af en registreret
forening er reguleret i Bürgerliches Gesetzbuch, som er en sam-
ling af borgerretlige bestemmelser. Foreningsloven indeholder
bestemmelser om, hvorledes en forening kan forbydes. Det kan
ske, hvis det bevises, at foreningens formål eller aktiviteter er i
strid med strafferetten. (…) Som det fremgår af foreningslovens
§ 3 er forbud mod lokale foreninger et delstatsanliggende.
Strækker foreningens virke eller organisation sig ud over en del-
stats grænser eller ud over landegrænsen, er Forbundsindenrigs-
ministeriet den myndighed, der træffer beslutning om forbud.
Forbundsindenrigsministeriet har siden 1983 udstedt tre lands-
dækkende forbud; mod Hells Angels, Gremium MC og
Satudarah MC. Der har været langt flere forbud på delstatsni-
veau.
Processen vedr. et foreningsforbud forløber anderledes end ved
en straffesag i klassisk forstand, idet bevisførelsen er diverge-
rende. Man arbejder ikke ud fra in dubio pro reo. Politiets ho-
vedopgave er således at overbevise retten om, at rockerforenin-
gens formål er at bedrive kriminalitet. Efterforskningen samler
derfor alle lovovertrædelser, der kan knyttes til foreningens
medlemmer. Dette princip om at tilskrive sammenhæng mellem
foreningens medlemmer og foreningens formål er ledetråden i
3
efterforskningen. Forbud er ofte ledsaget af individuelle retsfor-
følgelser af enkelte medlemmer, men individuelle retsforfølgel-
ser kan også bane vejen for forbud. ”
Den tyske grundlovs § 9, som foreningslovens § 3 om forbud henviser til,
har følgende ordlyd i den officielle engelske oversættelse:
“Article 9
[Freedom of association]
(1) All Germans shall have the right to form corporations and
other associations.
(2) Associations whose aims or activities contravene the crimi-
nal laws, or that are directed against the constitutional order or
the concept of international understanding, shall be prohibited.
(3) (…)”
Den tyske foreningslov vedlægges på tysk.
2. I dansk ret er foreningsfriheden beskyttet i grundlovens § 78, som har
følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne for-
eninger i ethvert lovligt øjemed.
Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål
ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.
Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en regeringsforanstalt-
ning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal da
straks anlægges sag imod den til dens opløsning.
Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal uden
særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.
Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere ved
lov.”
Opløsning af en gruppe ved dom efter bestemmelsen kræver, at gruppen
udgør en forening i bestemmelsens forstand, at den pågældende forening har
et ulovligt øjemed, herunder eventuelt at den søger at nå sit mål ved vold,
og at der kan føres bevis herfor i forbindelse med en eventuel opløsningssag.
Det er i retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 2, fastsat, at sager, hvorunder det
offentlige nedlægger påstand om ophævelse af en forening, behandles efter
4
strafferetsplejens regler.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at princippet om ”in dubio pro
reo”, der finder anvendelse i den danske strafferetspleje, indebærer, at an-
klagemyndighedens bevis i en straffesag skal have en sådan styrke, at der
ikke kan siges at være en rimelig tvivl om, at den tiltalte er skyldig, jf. hertil
f.eks. Straffeprocessen, Eva Smith m.fl. 2. udgave (2008), side 598.
Efter Justitsministeriets opfattelse må det forhold, at sager, hvor det offent-
lige nedlægger påstand om ophævelse af en forening, behandles efter straf-
feretsplejens regler, antages at indebære, at strafferetsplejens beviskrav også
finder anvendelse i sådanne sager. Det betyder, at anklagemyndigheden i en
opløsningssag vil skulle løfte bevisbyrden for, at den pågældende forening
uden for enhver rimelig tvivl har et ulovligt øjemed.
Efter retsplejelovens § 701, stk. 1, forfølges sager mod en forening til dens
ophævelse i medfør af grundlovens § 78 ved den ret, i hvis kreds foreningen
eller dens bestyrelse har sit sæde, eller, når sådant ikke med sikkerhed kan
udfindes, hvor et af bestyrelsens medlemmer bor. Straffesager behandles ef-
ter retsplejelovens § 686, stk. 1, i første instans ved byretten med mulighed
for anke til landsretten, jf. 902, stk. 1. Landsrettens domme i straffesager
kan ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis sagen
er af principiel karakter, jf. retsplejelovens § 932, stk. 1. Sager om opløsning
af politiske foreninger skal dog efter grundlovens § 78, stk. 4, uden særlig
tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.