Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Notat
Side 1/8
16. november 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Niklas Velling Johansen
Tel. 61 98 34 12
Mail njo@uim.dk
Sags nr. 2017 - 11751
Akt-id 308670
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt
ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammen-
føring med børn)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 15. september 2017 til den 13. oktober
2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet, Amnesty International, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske
Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivnings-
centret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Freds-
fonden, FinansDanmark, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændin-
geretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Oden-
se Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirker-
nes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen Adoption og
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),
PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sa-
marbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlæn-
dingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, Work-live-stay sou-
thern Denmark, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community og 3
F.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatsamfundet, Børnesagens Fællesråd, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Rådet for Etniske Minoriteter, samt-
lige byretter, SOS mod Racisme, Udlændingenævnet, Ægteskab Uden Grænser og 3 F.
Børnesagens Fællesråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Færøernes Landsstyre,
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integratio
L 95 Bilag 1, L 95 A Bilag 1, L 95 B Bilag 1
Offentligt
Side 2/8
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, samtlige byretter, Ud-
lændingenævnet og 3 F har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke vedrø-
rer lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrationsministeriet
kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene,
som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
Den Katolske Kirke i Danmark bemærker, at den foreslåede stramning af reglerne følger
som den seneste af en lang række stramninger på udlændingeområdet og gør opmærk-
som på, at det altid bør overvejes, om summen af ændringer og det samlede system tje-
ner til at hjælpe mennesker i en vanskelig situation til en værdig tilværelse.
Foreningen af Udlændringeretsadvokater finder det påfaldende, at lovforslaget er sendt i
høring den 15. september 2017, idet datoen falder sammen med den danske regerings
øde ed FN’s Bør eko ité og dermed på et tidspunkt, hvor forslaget ikke kunne gøres
til genstand for kritik fra Børnekomitéen.
SOS mod Racisme er generelt imod forslaget og anfører, at lovforslaget svækker udlæn-
dinges ret til familiesammenføring på to områder: dels ret til familiesammenføring med
ægtefælle eller partner, dels retten til familiesammenføring med børn.
Ægteskab Uden Grænser støtter samlet set lovforslaget, som et lille skridt i den rigtige
retning.
Med lovforslaget foreslås den periode, som der i ægtefællesammenføringssager skal stilles
økonomisk sikkerhed for, fastsat til 10 år, dvs. 2 år længere end den tidsmæssige betingel-
se for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Forslaget skal ses i lyset af en række ad-
ministrative og praktiske udfordringer som følge af, at der ved udløbet af en stillet økono-
misk sikkerhed enten skal ske en forlængelse af den tidligere stillede sikkerhed eller stilles
en ny sikkerhed, indtil udlændingen opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny
opholdstilladelse på andet grundlag. Med lovforslaget sikres en mere hensigtsmæssig
administration for Udlændingestyrelsen og kommunerne og den administrative byrde for
borgerne lettes.
Herudover foreslås det, at den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om fami-
liesammenføring med børn ophæves, da det er Udlændinge- og Integrationsministeriets
vurdering, at retssikkerheden for de involverede parter i en sag om familiesammenføring
af børn til herboende forældre i nødvendigt omfang varetages ved muligheden for admini-
Side 3/8
strativ rekurs til Udlændingenævnet, som er et uafhængigt kollegialt domstolslignende
forvaltningsorgan, samt ved den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af
grundlovens § 63.
Det er ikke indgået som et element i Udlændinge- og Integrationsministeriets tilrettelæg-
gelse af lovgivningsarbejdet, at Danmark den 15. september 2017 blev eksamineret ved
FN’s Bør eko ité.
2.2. Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager
Danes Worldwide ser positivt på forslaget og anfører, at forslaget væsentligt vil forenkle
processen for opnåelse af permanent opholdstilladelse for medfølgende ægtefæller til
danske statsborgere.
Foreningen af Udlændringeretsadvokater og Ægteskab Uden Grænser anfører, at der kun
er begrænset behov for de af lovforslaget omhandlede økonomiske sikkerhedsstillelser.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater ser gerne, at der udarbejdes en økono-
misk/administrativ analyse i forhold til, hvad det ville koste at afskaffe ordningen med
økonomisk sikkerhed, inden der tages stilling til lovforslaget. Ægteskab Uden Grænser
anfører, at lovforslaget vil udvide rækkevidden af den økonomiske forpligtelse i sager,
hvor parret bliver skilt i løbet af de første 5 år, men at det opvejes af, at det flertal af par,
som ikke bliver skilt i løbet af 5 år, kan se frem til en administrativ lettelse, og at sikkerhe-
den i det mindste ikke skal stilles i mere end 10 år. Ægteskab Uden Grænser finder, at de
sikkerhedsstillelser, der er stillet i perioden 2010-2017, også skal stilles for en afgrænset
periode på 10 år.
Indvandrerrådgivningen, Refugees Welcome og SOS mod Racisme er imod forslaget om
forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhedsstillelse i ægtefællesammenføringssa-
ger. Indvandrerrådgivningen og Refugees Welcome mener, at kravet om sikkerhedsstillel-
se påvirker de berørte familiers økonomi negativt. SOS mod Racisme foreslår, at man
bibeholder kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i 5 år og afstår fra kravet om, at ud-
lændingen skal have opnået permanent opholdstilladelse for at få udbetalt garantisum-
men.
Kommunernes Landsforening tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lov-
forslaget, idet Kommunernes Landsforening mener, at ændringen af kommunernes admi-
nistrative opgaver er så beskeden, at det ikke giver anledning til negativ økonomisk kom-
pensation. Kommunernes Landsforening ønsker det præciseret, at kommunerne ikke af
egen drift skal fremsøge fortsat gældende sikkerhedsstillelser efter den 10-årige periode,
men alene bringe sikkerhedsstillelser til ophør som følge af udløb eller på baggrund af
henvendelse fra sikkerhedsstiller.
Rådet for Etniske Minoriteter og Ægteskab Uden Grænser er generelt imod kravet om
økonomisk sikkerhedsstillelse, men ser dog positivt på de foreslåede ændringer i lov-
forslaget.
Side 4/8
Med lovforslaget sikres en mere hensigtsmæssig administration for Udlændingestyrelsen
og kommunerne, idet kommunerne bl.a. ikke længere vil skulle godkende forlængelser af
den økonomiske sikkerhed eller en ny sikkerhed, og idet Udlændingestyrelsen ikke vil skulle
tage højde for varigheden af sikkerhedsstillelsen ved forlængelse af opholdstilladelser
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c, stk. 1. Endvidere lettes den administrative byrde for
borgerne, idet processen vil blive enklere for ansøgere og referencer.
Som det fremgår af afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet, at de gældende regler om varigheden af den periode, der
skal stilles økonomisk sikkerhed for i ægtefællesammenføringssager, medfører en uhen-
sigtsmæssig administrativ byrde for såvel borgere som for Udlændingestyrelsen og kom-
munerne, ligesom formålet med ordningen kan forspildes ved, at der er perioder, hvor den
økonomiske sikkerhed ikke er gyldig. Med lovforslaget foreslår Udlændinge- og Integrati-
onsministeriet derfor, at den økonomiske sikkerhed, der stilles i ægtefællesammenførings-
sager, fremover skal stilles for en afgrænset periode på 10 år.
Ved at indføre krav om, at den økonomiske sikkerhed skal stilles for en periode på 10 år,
hvilket vil indebære en fordobling af den periode på 5 år, som sikkerheden i dag stilles for,
sikres det, at sikkerhedsstillelsen ikke udløber, inden udlændingen kan opfylde den tids-
mæssige betingelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, for at opnå tidsubegrænset op-
holdstilladelse. Derved sikres det også, at der ikke i forbindelse med Udlændingestyrelsens
behandling af en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse kan opstå en periode,
hvor den økonomiske sikkerhed ikke er gyldig. Derudover sikres det, at der ikke sker unødig
afkortning af varigheden af en forlængelse af en opholdstilladelse som følge af, at den
økonomiske sikkerhedsstillelse udløber.
Idet det foreslås, at der fremover skal stilles økonomisk sikkerhed for en væsentlig længere
periode end i dag og for 2 år længere end den tidsmæssige betingelse for at opnå tidsube-
grænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, foreslås det samtidig,
at der ikke fremover stilles krav om forlængelse af en tidligere stillet sikkerhed eller en ny
sikkerhed, selvom udlændingen ikke måtte have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse
efter 10 års ophold.
Det forudsættes med lovforslaget, at bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 vil blive æn-
dret, således at økonomisk sikkerhed, som er stillet før den 1. januar 2011, som hidtil ikke
vil skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med en forlængelse af opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 934 af
5. september 2006. Økonomisk sikkerhed, som er stillet i perioden fra den 1. januar 2011
indtil lovens ikrafttræden, vil skulle forlænges eller stilles på ny i forbindelse med forlæn-
gelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1. Den
økonomiske sikkerhed skal forlænges, således at den samlede periode, hvor der er stillet
sikkerhed, udgør 10 år, uanset for hvilken periode opholdstilladelsen forlænges med. Har
den herboende ægtefælle eksempelvis ved meddelelse af førstegangstilladelsen stillet
sikkerhed for 5 år, skal denne sikkerhed forlænges med yderligere 5 år. For en person, der
allerede har stillet sikkerhed for en samlet periode på 10 år eller mere, vil sikkerheden ikke
skulle forlænges yderligere, men kan bringes til ophør efter 10 år, uanset at den pågæl-
dende udlænding ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.
Side 5/8
Det bemærkes i den forbindelse, at spørgsmålet om betydningen af ophævelse af samliv,
skilsmisse eller separation for den stillede økonomiske sikkerhed er reguleret i bekendtgø-
relse nr. 646 af 21. juni 2012. Der vil i forbindelse med den varslede ændring af bekendtgø-
relsen blive taget stilling til, om lovforslaget giver anledning til at ændre § 18, stk. 2, i be-
kendtgørelsen, hvoraf det følger, at uanset om sikkerhedsstilleren og udlændingen ophæ-
ver samlivet eller bliver meddelt separation eller skilsmisse, kan sikkerhedsstillelsen først
frigives, når en af de øvrige betingelser for frigivelse af sikkerhedsstillelsen er opfyldt.
Det forudsættes endvidere med lovforslaget, at den økonomiske sikkerhedsstillelse også
fremover kan bringes til ophør efter henvendelse fra sikkerhedsstilleren til kommunen, når
betingelserne herfor er til stede. Informationen på udlændingemyndighedernes brugerpor-
tal www.nyidanmark.dk om økonomisk sikkerhedsstillelse, herunder om frigivelse af sik-
kerhedsstillelsen ved henvendelse til bopælskommunen, vil blive opdateret i overensstem-
melse med lovforslagets indhold. Udlændingestyrelsen vil endvidere i forbindelse med
behandlingen af ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse i ægtefællesammen-
føringssager, hvor referencen har stillet sikkerhed for en samlet periode på 10 år eller me-
re, vejlede om, at sikkerhedsstillelsen kan bringes til ophør efter 10 år, og at henvendelse
herom skal ske til bopælskommunen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2.3. Ophævelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesam-
menføring med børn
Advokatrådet bemærker, at domstolsprøvelse altid vil være en særlig garant for en kor-
rekt juridisk afgørelse, og at afskaffelse af den lette adgang til domstolsprøvelse i familie-
sammenføringssager med børn således vil medføre en forringelse af retssikkerheden for
børnene, uanset at Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende for-
valtningsorgan.
Danes Worldwide bemærker, at der er væsentlige forskelle, herunder grundlæggende
processuelle forskelle og ressourcemæssigt, mellem domstolsprøvelse med udgangspunkt
i udlændingelovens § 52 og grundlovens § 63, som betyder, at hvis adgangen til domstols-
prøvelse i sager om familiesammenføring med børn ophæves, mister udlandsdanskere et
særligt retssikkerhedsmæssigt værn, hvis de vil familiesammenføres med en tredjelands-
statsborger, som har særbørn. Danes Worldwide foreslår på den baggrund, at man
genovervejer ophævelsen af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om
familiesammenføring med børn, alternativt at bestemmelsen ændres, så adgangen ind-
skrænkes til kun at omfatte de familiesammenføringer, hvor den herboende person er
dansk statsborger eller statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at børn generelt må betragtes som en sårbar gruppe,
og at det forhold, at retspraksis i forhold til indbragte afgørelser sjældent ændrer afgørel-
serne, ikke ændrer ved, at der kan være tale om særlige retssikkerhedsmæssige interes-
ser. Dansk Flygtningehjælp finder endvidere, at de særlige retssikkerhedsmæssige hensyn
ved familiesammenføring af børn til herboende flygtninge ikke er tilstrækkeligt varetaget,
Side 6/8
og at en klage vedrørende en vurdering af fortsat behov for beskyttelse ud fra retssikker-
hedsmæssige hensyn bør henvises til Flygtningenævnet.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater tager stærkt afstand fra forslaget om at afskaffe
den særlige lette adgang til domstolsprøvelse og mener, at der er tale om et præcist an-
greb mod retssikkerheden for en helt specifik gruppe af mindreårige somaliske børn. For-
eningen af Udlændingeretsadvokater henviser i den forbindelse til, at flere hundrede op-
holdstilladelser for somaliske flygtninge er blevet inddraget, og at der som følge heraf
også kan være i hundredetal af børn, der mister deres opholdstilladelser, hvilket betyder,
at et stort antal sager nu er på vej til de danske domstole i medfør af den særlige lette
adgang til domstolsprøvelse. Foreningen af Udlændingeretsadvokater henviser endvidere
til, at FN’s Børnekomité den 29. september 2017 er kommet med kritik af Danmark og
finder herved, at det ikke er tiden til at fjerne retssikkerhedsmæssige garantier for uden-
landske børn, men at der derimod er et stort behov for at sikre, at princippet om hensynet
til barnets tarv altid har forrang for andre hensyn.
Indvandrerrådgivningen, Refugees Welcome og SOS mod Racisme kan ikke anbefale
forslaget om afskaffelse af den særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om fami-
liesammenføring med børn og henviser til, at processen ved Udlændingenævnet ikke til-
strækkeligt varetager de pågældendes retssikkerhed.
Institut for Menneskerettigheder er enigt i, at det er en forbedring af børnenes retssik-
kerhed, at Udlændingenævnet er klageinstans i sager om familiesammenføring med børn.
Instituttet finder imidlertid, at udkastet til lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad redegør for,
at de særlige retssikkerhedsmæssige garantier efter udlændingelovens § 52 ligeledes sik-
res ved Udlændingenævnets behandling af sagerne. Institut for Menneskerettigheder
anbefaler derfor, at det i lovforslaget præciseres, hvordan børnenes mere specifikke rets-
sikkerhedsmæssige garantier er sikret i Udlændingenævnet, og at det på den baggrund
overvejes, om der ved Udlændingenævnets behandling er behov for at indføre yderligere
retssikkerhedsmæssige garantier.
Ægteskab Uden Grænser anfører, at Udlændingenævnet fungerer godt som en uafhængig
2. instans til prøvelse af Udlændingestyrelsens afgørelser og er på den baggrund enig i, at
der ikke længere er behov for en særlig let adgang til domstolsprøvelse i sager om familie-
sammenføring med børn.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at der med etableringen af Udlændinge-
nævnet ikke længere er de samme retssikkerhedsmæssige grunde til at sikre, at der i sager
om familiesammenføring af børn til herboende forældre er en særlig let adgang til dom-
stolsprøvelse. Udlændingenævnet er et uafhængigt kollegialt domstolslignende forvalt-
ningsorgan. Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 1, består Udlændingenævnet af 1 formand
og næstformand (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets formand
skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være domme-
re. De andre medlemmer skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 2. Kompetencen til at beskikke formand,
næstformænd og andre nævnsmedlemmer er tillagt Udlændingenævnets formandskab, jf.
udlændingelovens § 52 a, stk. 3. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende
Side 7/8
retspræsident, advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og de medlemmer,
der gør tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, beskikkes efter indstilling fra
udlændinge- og integrationsministeren. Udlændingenævnet er som en offentlig forvalt-
ningsmyndighed undergivet det almindelige officialprincip, således at det generelt påhviler
nævnet at sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst, førend der træffes afgørelse i den kon-
krete sag. Efter udlændingelovens § 52 a, stk. 6, medvirker ved Udlændingenævnets be-
handling af en klage formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør
tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6, hvorefter bl.a.
klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af
formanden alene eller af den, som formanden bemyndiger dertil. Møderne i Udlændinge-
nævnet ledes af Udlændingenævnets formand eller en af næstformændene. Nævnets med-
lemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende
eller indstillende myndighed eller organisation, jf. udlændingelovens § 52 a, stk. 1, 2. pkt.
Medlemmerne bedømmer den enkelte sag i Udlændingenævnet på grundlag af sagens
faktiske omstændigheder og det relevante retsgrundlag ud fra deres personlige vurdering
og faglige indsigt. En klage behandles som udgangspunkt på skriftligt grundlag, jf. udlæn-
dingelovens § 52 c, stk. 4, 1. pkt. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet
dog bestemme, at sagens parter og andre indkaldes til mundtlig behandling, jf. udlændin-
gelovens § 52 c, stk. 4, 2. pkt. Det vil f.eks. kunne være relevant i sager, hvor der er behov
for at vurdere ansøgerens troværdighed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger endvidere vægt på, at det kun er helt und-
tagelsesvist, at retten ophæver en indbragt afgørelse om børnesammenføring. I perioden
1. januar 2015-13. september 2017 har i alt 22 sager været indbragt og afgjort ved kendel-
se af byretten efter udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2. I 2 sager har byretten afsagt
kendelse om ophævelse af afgørelsen. Ud af de 22 kendelser, der er afsagt af byretten
efter udlændingelovens § 52, stk. 1, nr. 1 og 2, i perioden 1. januar 2015-13. september
2017, er 7 kendelser pr. 13. september 2017 kæret til og afgjort af landsretten. Alle 7 ken-
delser, der er kæret til og afgjort af landsretten, er afgjort med kendelse om opretholdel-
se1
.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at retssikkerheden for de invol-
verede parter i en sag om familiesammenføring af børn til herboende forældre i nødven-
digt omfang varetages ved muligheden for administrativ rekurs til Udlændingenævnet
samt ved den almindelige adgang til domstolsprøvelse, der følger af grundlovens § 63.
Udlændinge- og Integrationsmisteriet skal bemærke, at ministeriet i lyset af høringssvaret
fra Institut for Menneskerettigheder under afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget har præciseret, hvorledes Udlændingenævnet fungerer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
1 Opgørelserne for 2015-16 er endelige, opgjort på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes
elektroniske sagsbehandlingssystem. Opgørelsen for 2017 er foreløbig opgjort på baggrund af registreringer i
udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 14. september 2017 og en efterfølgende
manuel korrektion. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da det elek-
troniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egent-
ligt statistiksystem.
Side 8/8
3. Lovforslaget
Der er foretaget en række mindre lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle justerin-
ger og ændringer i forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring.


Ministeren
Side 1/1
16. november 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2017 - 11751
Akt-id 311969
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Hermed fremsendes høringssvar og kommenteret høringsoversigt vedrørende
lovforslag nr. L 95 om ændring af udlændingeloven (Forlængelse af perioden for
økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt ophævelse af den
særlige lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med
børn).
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget, Udlændinge- og Integratio
L 95 Bilag 1, L 95 A Bilag 1, L 95 B Bilag 1
Offentligt