Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 1/18
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov
om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og
dataindsamling mv. for varmeforsyningsvirksomheder til
brug for ny økonomisk regulering)
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring fra den 30. juni 2017 til den 10.
august 2017.
Ved fristens udløb var der kommet 25 høringssvar, heraf har 13 haft selvstændige
bemærkninger (Foreningen Danske Kraftvarmeværker, FSR - danske Revisorer,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, HOFOR A/S, Fjernvarme Fyn A/S, Frederiksberg
Forsyning A/S, Dansk Industri, ista Danmark A/S, Dansk Fjernvarme, Dansk
Energi, DONG Energy A/S, Ringsted Forsyning A/S), og 12 høringssvar hvori der
ikke angives bemærkninger (Dansk Gas Distribution A/S, Aalborg Universitet,
Kulturministeriet, Nævnenes Hus, Sikkerhedsstyrelsen, Rigsrevisionen,
Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet/Miljøstyrelsen, Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Datatilsynet, Arbejdstilsynet, Erhvervsministeriet).
Herudover har BL – Danmarks Almene Boliger, Sekretariatet for Energitilsynet og
Dansk Affaldsforening afgivet høringssvar med selvstændige bemærkninger efter
høringsfristens udløb.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt
Energistyrelsens bemærkninger (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de
fremsendte høringssvar.
Generelle bemærkninger
Dansk Industri oplyser, at DI støtter op om en ny regulering af fjernvarmesektoren.
Dansk Erhverv glæder sig over, at regeringen som led i realiseringen af sin
forsyningsstrategi har indgået en politisk aftale om effektivisering af
varmeforsyningssektoren med konkrete udsigter for effektiviseringerne. Dansk
Erhverv støtter endvidere op om, at der stilles krav til fjernvarmeselskaberne om
anvendelse af standardiserede opgørelsesmetoder og indberetning for at sikre et
tilstrækkeligt datagrundlag.
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
25. oktober 2017
J nr. 2017-2773
/TMAL/CVMA/LPED
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 Bilag 1
Offentligt
Side 2/18
Dansk Fjernvarme finder det overordnet positivt, at omfanget og kompleksiteten af
den kommende proces anerkendes, og at de politiske ønsker gennemføres trinvist.
Ringsted Forsyning bemærker, at der allerede sker effektiviseringer i
fjernvarmesektoren, og at den nye administrativt tunge regulering vil være en
ressourcemæssig og økonomisk fejldisponering. Der er endvidere ikke kvalificeret
dokumentation for, at fjernvarmebranchen drives ineffektivt.
Ringsted Forsyning finder, at andre tiltag kan anvendes og giver konkrete
eksempler herpå i høringssvaret.
Sekretariatet for Energitilsynet er positiv overfor en ny regulering af
fjernvarmesektoren baseret på benchmarking og indtægtsrammeregulering, og at
udviklingen kræver tilstrækkeligt ensartede data fra
varmeforsyningsvirksomhederne og kan støtte, at der tilvejebringes det nødvendige
datagrundlag. I Forsyningsstrategien er det fastsat, at Energitilsynet skal indgå i
styrkede feedback-mekanismer mellem tilsyn og lovgiver og i højere grad skal få
ansvar for at udforme og implementere den tekniske del af reguleringen inden for
en ramme, der fastsættes ved lov. Sekretariatet kan tilslutte sig dette princip, som
har været udgangspunktet for udkastet til dette lovforslag. Sekretariatet støtter
således lovforslagets formål og har nogle bemærkninger i forhold til den konkrete
udformning.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at de nye regler om standardkontoplan,
regnskabsføring og dataindberetning til benchmarking tidligst vil kunne træde i kraft
den 1. juli 2018 med virkning fra 1. januar 2019.
Dansk Affaldsforening bemærker overordnet, at det trods flere henvendelser til
energi-, forsynings- og klimaministeren fortsat ikke er politisk afklaret, om
affaldsenergianlæg er omfattet af ny økonomisk regulering. Såfremt der træffes
politisk beslutning om, at anlæggene er omfattet, vil der opstå betydelige
problemer/udfordringer, der gør en standardisering langt mere omfattende, end det
umiddelbart fremgår af lovforslaget. Den økonomiske regulering på affald adskiller
sig på flere punkter fra den økonomiske regulering af affaldsenergien. Foreningen
påpeger, at de enkelte affaldsenergianlæg er underlagt forskellige rammevilkår, for
eksempel ift. CO2-kvoteordningen og miljøgodkendelser.
Dansk Affaldsforening bemærker videre, at affaldsenergivirksomhed i dag oftest er
organiseret i fælleskommunale selskaber, der udfører andre affaldsrelaterede
opgaver end alene udnyttelse af affaldsenergien. Det betyder, at disse
virksomheders kontoplaner vil adskille sig ganske betydeligt fra andre
fjernvarmeselskaber. Etableringen af disse er desuden i mange tilfælde sket i form
af kommunale kapitalindskud, og der er i denne forbindelse søgt om forrentning af
indskudskapital. Så længe disse ansøgningssager er uafsluttede, vil det
økonomiske grundlag for evt. at indgå i en ny økonomisk regulering være urimelig.
Side 3/18
Dansk Affaldsforening finder det samlet set problematisk, at forslaget skaber
uklarhed og usikkerhed omkring hvilket lovkompleks, der regulerer
affaldsenergisektoren fremadrettet, samt at der er betydelig risiko for markante
ekstraomkostninger, som ikke er undersøgt tilstrækkeligt. Foreningen bemærker,
at lovforslaget bør præciseres for at sikre velfungerende rammevilkår.
Energistyrelsen bemærker, at formålet med de politiske aftaler af 7. april 2016 og 2.
juni 2017 er at sætte rammerne for den nye økonomiske regulering af
fjernvarmesektoren og eftervise effektiviseringer i sektoren. Lovforslaget har til
formål at skabe datagrundlaget for, at en ny økonomisk regulering af
fjernvarmesektoren kan udvikles og gennemsigtigheden i sektoren styrkes til gavn
for forbrugerne. Lovforslaget gennemfører herved aftalernes punkter om
standardiserede omkostninger, indberetning af data og giver Energitilsynet
hjemmel til at indhente relevante data fra virksomhederne.
Energistyrelsen er enig i, at det er en omfattende opgave at udarbejde reguleringen
samt en stor omstilling for sektoren. Fristen for omlæggelse af regnskabsår til
kalenderåret er fjernet for at give Energitilsynet fleksibilitet til at fastsætte fristen, så
der ikke stilles krav om omlægning, før Energitilsynet har brug herfor.
Lovforslaget indfører ikke en ny økonomisk regulering på nuværende tidspunkt. På
baggrund af lovforslaget udvikles en standardkontoplan, og der fastsættes regler
om regnskabsføring og budgettering for de anlæg, som er nævnt i
varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, herunder affaldsforbrændingsanlæggene.
Affaldsforbrændingsanlæggenes prisregulering ændres ikke ved lovforslaget. Den
nye økonomiske regulering vil blive gennemført ved lovforslag, som fremsættes,
når det nødvendige analyse- og udviklingsarbejde er afsluttet. Dette gælder både
affaldsforbrændingsanlæggene samt de øvrige varmeforsyningsvirksomheder, der
er omfattet af varmeforsyningslovens nuværende prisregulering i § 20, stk. 1.
Stemmeaftalen om regulering af fjernvarmesektoren af 7. april 2016 indeholder ikke
undtagelser fra regulatorisk benchmarking for affaldsforbrændingsanlæg. Dette
fremgår også af det brev 27. juni 2016, som DAF henviser til. Heri oplyser energi-,
forsynings- og klimaministeren, at aftalen indebærer, at fjernvarmeselskaber i
udgangspunktet omfattes af regulatorisk benchmarking, og at dette også gælder
affaldsforbrændingsanlæg.
I forhold til hvorvidt der er dokumentation for, at fjernvarmebranchen drives
ineffektivt, bemærker Energistyrelsen, at der i forbindelse med Ib Larsen-udvalgets
arbejde i 2015 og igen i McKinsey og Struenses rapport fra august 2016 blev
beregnet et betydeligt effektiviseringspotentiale i fjernvarmesektoren.
Centrale værker
Dansk Energi finder, at det er en fravigelse fra den politiske aftale, når der i
lovbemærkningerne står, at de centrale værker kun kan undtages, hvis det viser
Side 4/18
sig, at der ikke er behov for at foretage valide sammenligninger. Det fremgår af
aftalen, at sammenligningerne forudsætter, at der kan tilvejebringes
sammenlignelige data. Det er endvidere i forbindelse med de politiske forhandlinger
af aftalen af 2. juni 2017 skriftligt bekræftet overfor ordførerne, at drøftelsen af,
hvilke anlæg der er omfattet af reguleringen også vil ske på baggrund af de øvrige
analyser, som blev igangsat, jf. stemmeaftalen af 7. april 2016, herunder analysen
af konkurrencesituationen i fjernvarmesektoren. Der er dermed ikke taget stilling til,
hvad standardiserede data og kontoplan skal bruges til, når det gælder
virksomheder, som ikke skal benchmarkes. Det er langt fra sikkert, at der er behov
for at indhente de pågældende data, og at de i givet fald vil kunne anvendes til
noget meningsfuldt. Der er dermed ikke proportionalitet mellem den administrative
byrde, som pålægges de centrale kraftvarmeanlæg og det, man evt. opnår med
det.
Dansk Energi finder endvidere, at hensynet til virksomhedernes kommercielle
aktiviteter bør inddrages. Med lovforslagets nuværende ordlyd er der risiko for, at
virksomheder fremadrettet vil kunne få indsigt i hinandens omkostningsstruktur på
elsiden, hvilket vil være meget uhensigtsmæssigt.
Dansk Energi bidrager gerne til, at der skaffes bedre sammenlignelige data på
tværs af de centrale kraftvarmeværker for at opgøre de historiske
omkostningsbaser, at eftervise effektiviseringskravet i 2020 samt at foretage
analyser for behovet for en regulering efter 2020. Der er ikke behov for at stille krav
til de centrale kraftvarmeværkers data, da værkerne allerede i kraft af den politiske
aftale af 7. april 2016 om effektiviseringer for 115 mio. kr. har forpligtet sig til at
tilvejebringe valide og sammenlignelige data. Dansk Energi har påtaget sig at
facilitere fordelingen af effektiviseringskravene. Lovbemærkningerne bør ændres i
overensstemmelse hermed.
Dansk Energi påpeger endvidere, at Energitilsynet i forvejen har mulighed for at
indhente data fra de centrale kraftvarmeanlæg i medfør af
prisloftsbekendtgørelsen.
Fjernvarme Fyn bemærker, at Energitilsynet i forvejen kan indhente relevante
oplysninger fra de centrale værker i medfør af prisloftsbekendtgørelsen.
Fjernvarme Fyn er desuden bekymret for omfanget af lovforslaget, der også kan
bidrage til indsigt i følsomme oplysninger, som virksomhederne anvender på et
konkurrenceudsat elmarked.
Energistyrelsen bemærker, at Energitilsynet skal have bemyndigelse til at indhente
relevante data fra virksomhederne for at en ny økonomisk regulering kan udvikles,
herunder opfylde følgende formål, at:
A. Udvikle en benchmarkingmodel og pålægge varmeforsyningsvirksomhederne,
med undtagelse af produktionsenhederne på de centrale kraftværkspladser (de
centrale kraft-varme-anlæg), individuelle effektiviseringskrav på baggrund af
benchmarking.
Side 5/18
B. Eftervise effektiviseringer i sektoren, herunder en generel effektivisering på 115
mio. kr. i 2020 for de centrale kraft-varme-anlæg. Da de centrale kraft-varme-
anlæg er undtaget fra individuelle effektiviseringskrav på baggrund af
benchmarking, pålægges de i stedet et generelt effektiviseringskrav på 115
mio.kr. i 2020. Effektiviseringskravet fordeles af Dansk Energi i samarbejde
med de selskaber, der ejer de centrale kraft-varme-anlæg. På baggrund heraf
udmelder Energitilsynet en omkostningsramme for 2020 for hvert værk.
C. Tilvejebringe sammenlignelige data på tværs af de varmeproduktionsenheder,
som kan anvendes med henblik på at foretage sammenligninger af
effektiviteten på tværs af de varmeproducerende enheder. Sådanne
sammenligninger forudsætter, at der kan tilvejebringes sammenlignelige data
og dermed foretages valide sammenligninger af værkernes effektivitet.
D. Fastsætte en samlet indtægtsramme, som udgør et samlet loft over, hvor
meget virksomhederne kan opkræve fra forbrugerne bestående af en
omkostningsramme og en forrentningsramme.
E. Hvor nødvendigt stille krav om standardisering af omkostninger, afskrivninger,
forrentning, omkostningsfordeling og regnskabsår. Der vil også kunne stilles
krav om regnskabsmæssig adskillelse i nødvendigt omfang.
I aftalerne af den 7. april 2016 og 2. juni 2017 er der derudover følgende
undtagelser:
 Centrale kraft-varme-anlæg er undtaget fra individuelle effektiviseringskrav på
baggrund af benchmarking. Senest i andet halvår 2018 drøftes hvilke anlæg,
der skal være omfattet af den økonomiske regulering efter 2020.
 Af hensyn til de mindste virksomheders administrative byrder skal der
fastsættes en bagatelgrænse. Bagatelgrænsen vurderes nærmere, men
fastsættes i udgangspunktet til 50 TJ. Den fastsatte bagatelgrænse vil
indebære, at virksomheder, der leverer under 50 TJ fjernvarme, ikke vil blive
omfattet af den nye økonomiske regulering. Dermed vil reguleringen ifølge
aftalerne omfatte mere end 90 % af den samlede danske fjernvarmelevering.
 Industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til fjernvarme, skal helt
undtages reguleringen. Virksomheder, der leverer biogas eller andre
brændbare gasarter til fjernvarmeproduktion eller individuel opvarmning af
bygninger, og som i dag er omfattet af prisreguleringen i
varmeforsyningslovens skal også undtages.
 Varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun ejer et
distributionsnet, kan undtages fra den nye økonomiske regulering under
hensyntagen til, at det realiserede, samlede potentiale ved at pålægge
virksomhederne effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder,
virksomhederne pålægges.
 Transmissions- og distributionsvirksomheder over den fastsatte bagatelgrænse
kan pålægges generelle effektiviseringskrav i stedet for individuelle, hvis det i
forbindelse med den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren viser
sig, at det ikke er muligt at gennemføre en meningsfuld benchmarking på grund
Side 6/18
af for få cases, eller hvis de administrative byrder, der pålægges
virksomhederne, overstiger effektiviseringsgevinsten ved at pålægge
virksomhederne individuelle effektiviseringskrav.
Det er således korrekt, at de centrale værker er undtaget fra individuelle
effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking. Energitilsynet vil dog have
behov for at indhente relevante standardiserede data fra de centrale værker til brug
for at eftervise effektiviseringer, udmelde indtægtsrammer og foretage
sammenligninger af effektivitet på tværs af de varmeproducerende enheder. Der er
således fortsat behov for, at Energitilsynet får hjemmel til at indhente relevante
standardiserede data fra de centrale værker.
Det er dog præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de centrale værker er
undtaget fra individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking, og at
Energitilsynets dataindsamling forudsættes at tage højde for forskelle i sektoren og
reguleringen. Energistyrelsen har desuden præciseret lovforslaget i forhold til
omkostningerne forbundet med dataindsamlingen, jf. Energistyrelsens
bemærkninger under punktet ”Administrative byrder” nedenfor.
I forhold til bekymringen om indsigt i elsidens omkostningsstruktur forudsætter
Energistyrelsen, at Energitilsynet kan behandle data fortroligt, når der er tale om
drifts- eller forretningsforhold eller lignende, som er af væsentlig økonomisk
betydning for virksomheden.
Ensretning af regnskabsåret
Dansk Fjernvarme bemærker, at tidsplanen for omlægning af regnskabsår og
anvendelse af standardkontoplan må forudsætte, at de nødvendige regler og
vejledninger er udmeldt i rimelig tid forud for 1. januar 2019, så virksomhederne
kan indrette sig herefter. Dansk Fjernvarme stiller sig til rådighed i udarbejdelse af
regler og vejledninger, bl.a. i forhold til Dansk Fjernvarmes standardkontoplan,
konteringsvejledning, værdiansættelse af aktiver m.v. og forventer ligeledes at blive
inddraget i processen.
Dansk Fjernvarme bemærker, at lovforslagets krav om ændring af
varmeregnskabsår indirekte vil medføre en ændring af perioden for aflæggelse af
årsregnskab. Det forudsætter dog en ekstraordinær generalforsamling og ændring
af vedtægter. Det vil derfor være en fordel for virksomhederne, hvis der stilles krav
om, at årsregnskabet skal følge kalenderåret.
Foreningen Danske Kraftvarmeværker bemærker, at en ændring af
varmeregnskabsåret vil øge omkostninger for regnskabsføring og øge risikoen for
tab på debitorer, da månederne omkring årsskiftet er omkostningstunge, kræver
større likviditet, forøgede omkostninger til optagelse af lån mv. Da årskørsel er ens
for alle virksomheder, vil det øge presset på bistand til regnskab og revision og
betyde en dårligere service over for forbrugerne.
Side 7/18
Dansk Energi påpeger, at det i forhold til bemyndigelse til fastsættelse af regler om
regnskabsføring er vigtigt, at branchen inddrages, og at der sikres en
sammenhæng til årsregnskabsloven.
ista Danmark bemærker, at lovforslaget ikke bør medføre, at det
varmeforbrugsregnskab, som sendes til bl.a. boligselskaber, også skal følge
kalenderåret. Det vil medføre betydelige merudgifter for både leverandører af
varmeregnskaber og boligadministratorer, såfremt samtlige varmeregnskaber skal
lukkes omkring 1. januar og vil medføre en merudgift, som skal dækkes i form af
øgede lejeudgifter for lejerne.
BL bemærker, at ændringerne af varmevirksomhedernes varmeregnskabsår vil få
betydelige konsekvenser for den almene boligsektor, hvor boligselskaberne får
udgifter til omkodning af målere i lejemålene. Den almene boligsektor omfatter ca.
560.000 boliger.
BL bemærker ligeledes, at ændringerne vil have store konsekvenser i forhold til
ressourcer og administrationen i forbindelse med udarbejdelse af
forbrugsregnskaber til de enkelte beboere, da disse skal udarbejdes inden for den
samme periode, og det derfor vil være en betydelig administrativ byrde, herunder
udgifter til ændring af IT- og afregningssystemer.
BL har desuden indgået en aftale med regeringen om at effektivisere driften af de
almene boliger med 1,5 mia. kr. inden 2020, og de foreslåede ændringer må anses
for at have den modsatte effekt. BL vil derfor anbefale, at forslaget ikke
gennemføres i sin nuværende form.
Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at en ensretning af regnskabsår er en
forudsætning for en retvisende sammenligning af effektivitet på tværs af
virksomheder. Dette skyldes bl.a., at årsvariationer vil give et uensartet
sammenligningsgrundlag, hvis sammenligningen foretages mellem forskellige
perioder.
Når lovforslaget lægger op til, at regnskabsåret skal følge kalenderåret, sker det på
baggrund af en opgørelse fra Dansk Fjernvarme, der viser, at december er den
måned, hvor flest varmevirksomheder i forvejen afslutter regnskabsåret, og at
omstillingsomkostningerne herved minimeres.
Energistyrelsen medgiver, at virksomheders omlægning af regnskabsår er en
tidskrævende proces, der forudsætter klarhed om regler i rimelig tid.
Energistyrelsen medgiver endvidere, at omlægning af regnskabsår er forbundet
med en række engangsomkostninger hos de varmevirksomheder, der pålægges et
nyt regnskabsår, som følge af lovændringen. Engangsomkostningerne forbundet
Side 8/18
med omstilling til lovforslagets krav skal dog ses i forhold til målsætningen om
årlige og varige effektiviseringer for 2,3 mia. kr. i fjernvarmesektoren fra 2025.
I det omfang et nyt regulatorisk regnskabsår får indflydelse på afregningstidspunkt
med boligselskaber/-administratorer, kan det også her betyde
omstillingsomkostninger til ændret forbrugsafregning og omkodning af målere.
Energistyrelsen er endvidere enig i, at en løbende brancheinddragelse i det videre
arbejde er hensigtsmæssig.
Administrative byrder
Dansk Fjernvarme finder, at omstillingsomkostningerne for
varmeforsyningsvirksomhederne ikke er tilstrækkeligt belyst i lovforslaget. Det er i
sidste ende fjernvarmeforbrugerne, der skal betale omkostningerne, og der bør
derfor ske en kortlægning af omkostningerne forud for, at lovforslaget behandles i
Folketinget. Omstillingsomkostningerne i lovforslaget er sat urealistisk lavt, hvis det
skal repræsentere hele sektoren. Der kan endvidere komme øgede
omstillingsomkostninger, som er afledt af lovforslaget. Eksempelvis
skattebetalinger ved omlægning af varmeregnskabsåret, som opstår ved at
skatteperioden påvirkes. Der bør i øvrigt ske en evaluering af de administrative
byrder.
Dansk Energi mener, at de administrative omkostninger ved lovforslaget er stærkt
undervurderede. Det vil være en uoverskuelig opgave for de centrale værker at
indberette varmeregnskaber i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes
standardkontoplan, og det vil under ingen omstændigheder være muligt at bruge
standardkontoplanen fra 1. januar 2019. Det forventes at koste ca. 100 mio. kr. i
omstillingsomkostninger for omlægning af kontorplaner, omlægning af
forretningsgange, IT-systemer mv. og dertil løbende ekstraomkostninger på flere
mio. kr. årligt. Det står ikke mål med effektiviseringskravet på 115 mio. kr.
DONG Energy bemærker, at det vil betyde en omstillingsomkostning på 100 mio.
kr. og løbende årlige omkostninger på 2-3 mio. kr. Det vil derfor formentlig
overstige DONG Energys andel i de 115 mio. kr., som de centrale kraftvarmeanlæg
skal effektivisere for inden 2020. Der er dermed ikke et rimeligt forhold mellem den
administrative omkostning og effektiviseringsgevinsten.
Fjernvarme Fyn bemærker, at det samlede potentiale ved at pålægge
virksomhederne effektiviseringskrav skal stå mål med de administrative byrder. Det
er ikke tilstrækkeligt i fokus i lovforslaget.
Dansk Affaldsforening udtrykker bekymring ved, at omstillingsomkostningerne for
affaldsenergisektoren ved lovforslaget ikke er belyst tilstrækkeligt, og foreningen vil
gerne understrege, at omkostningerne i sidste ende alene kan afholdes af
affaldskunder og aftagere af affaldsenergien. Det er derfor helt essentielt, at der
Side 9/18
sker en langt grundigere kortlægning af disse omkostninger forud for, at
lovforslaget behandles i folketinget.
Energistyrelsen medgiver, at omstillingsomkostningerne i lovforslaget ikke omfatter
hele branchen, da omkostningerne i lovforslaget kun er anført for kommercielt
ejede selskaber. I overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens retningslinjer
indeholder lovforslaget ikke beregninger af omstillingsomkostninger for
virksomheder, der er omfattet af en monopolregulering. Energistyrelsen anerkender
imidlertid, at der vil være engangssomkostninger forbundet med at efterleve
lovforslagets krav, men påpeger, at det mere præcise niveau af disse
omstillingsomkostninger ikke kan beregnes med sikkerhed på nuværende
tidspunkt, fordi det endnu ikke er fastlagt, hvilke oplysninger,
varmeforsyningsvirksomhederne vil blive pålagt at indberette til Energitilsynet jf.
nedenfor.
Energistyrelsen kan dog ikke genkende de af DONG Energy og Dansk Energi
anførte omstillingsomkostninger, da de forudsætninger, der ifølge DONG Energys
høringssvar ligger bag beregningen af de 100 mio. kr., ikke er i overensstemmelse
med de krav, som Energitilsynet forventer at stille til dataindberetning fra de
centrale værker og sektoren i øvrigt.
Ved standardkontoplan forstås en vejledning, som skal anvendes ved indberetning
af omkostningsdata til Energitilsynet og som oplister og entydigt definerer de
nødvendige data. Det forudsættes, at virksomhederne er i stand til at lave en
retvisende fordeling af omkostninger på de poster, vejledningen specificerer. Dette
indebærer bl.a., at virksomhederne skal kunne opdele omkostningerne til hhv.
produktion, distribution og transmission. Energitilsynet skal derudover ikke
fastsætte krav til, hvordan virksomhederne implementerer standardkontoplanen i
deres regnskabssystem. Energistyrelsen har på den baggrund præciseret
ovenstående i lovbemærkningerne.
Energistyrelsen har endvidere i lovbemærkningerne præciseret, at Energitilsynet
udarbejder en standardkontoplan, der med udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes
standardkontoplan både vil tage hensyn til de virksomheder, der i dag anvender
Dansk Fjernvarmes standardkontoplan og de virksomheder, der anvender andre
kontoplaner i deres regnskabssystemer, men at det endnu ikke ligger fast, hvordan
standardkontoplanen endeligt skal udformes. Branchen vil blive inddraget i
analysen af, hvilke data der er nødvendige for det videre arbejde. I den forbindelse
vil der også blive taget hensyn til virksomhedernes omkostninger, forudsat at der
tilvejebringes de data, Energitilsynet skal bruge i deres videre arbejde.
I forhold til spørgsmålet om proportionalitet mellem effektiviseringer og
administrative byrder bemærker Energistyrelsen, at omstillingsomkostningerne
primært er engangsomkostninger som følge af krav om indberetning af data, der
følger standardkontoplanen og evt. som følge af nyt regnskabsår.
Effektiviseringsmålene, der følger af stemmeaftalerne, kan derimod forudsættes at
Side 10/18
være vedvarende og årlige. Dette gælder også for effektiviseringerne på 115 mio.
kr., der fremgår af Dansk Energi og DONG Energys høringssvar.
Engangsomkostningerne forbundet med omstilling for at efterleve lovforslagets
krav, skal derfor ses som en forudsætning, for at kunne realisere målsætningen om
årlige og varige effektiviseringer for 2,3 mia. kr. i fjernvarmesektoren fra 2025.
Energistyrelsen har på baggrund af høringssvarene som anført præciseret
lovforslagets bemærkninger til standardkontoplanen, herunder at udarbejdelsen af
standardkontoplanen skal ske i dialog med branchen, ligesom det forudsættes, at
Energitilsynet ikke pålægger virksomhederne unødige omkostninger, og at
dataindsamlingen kan tage højde for forskelle i sektoren, herunder om
virksomheden skal have individuelt effektiviseringskrav på baggrund af
benchmarking. Det er i forlængelse heraf endvidere præciseret, at de centrale
værker er undtaget fra individuelle effektiviseringskrav på baggrund af
benchmarking. I stedet pålægges de centrale værker et generelt
effektiviseringskrav på 115 mio., der fordeles af Dansk Energi i samarbejde med de
selskaber, der ejer de centrale værker. På baggrund heraf udmelder Energitilsynet
en omkostningsramme for 2020 for hvert værk.
Energistyrelsen har på baggrund af høringssvarene præciseret, hvor meget de
omkring 262 ikke kommercielle virksomhederne forventes at skulle afholde af
administrative omkostninger på baggrund af lovforslaget. De administrative
omkostninger er skønnet, og indeholder ligeledes de samme
usikkerhedsparametre, som er nævnt ovenfor. Estimatet er baseret på en
antagelse om, hvor mange timer virksomhederne skal bruge på at omstille sig til de
nye bestemmelser og en timesats. Timesatsen er i forbindelse med udarbejdelsen
af de administrative byrder for de ikke kommercielle værker blevet opjusteret til
også at afspejle virksomhedens alternativomkostninger, som følger af, at
virksomheden er tvunget til at bruge arbejdstid på at følge lovforslagets
bestemmelser, og dermed kan medarbejderen ikke bruge tid på virksomhedens
primære drift. Af denne grund er den nedre grænse for omkostningsintervallet
ændret for de kommercielle virksomheder også.
Standardkontoplan
Danske Revisorer anbefaler, at der udarbejdes en vejledning til
standardkontoplanen med henblik på at sikre, at kontering efter
standardkontoplanen sker efter ensartede principper og metoder.
Dansk Fjernvarme bemærker, at standardkontoplanen i henhold til den politiske
aftale af 7. april 2016 skal tage udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes
standardkontoplan, hvilket bør fremgå af lovforslaget.
DONG Energy er generelt enig i de synspunkter, som fremføres af Dansk Energi.
DONG Energys centrale kraftvarmeanlæg bør være undtaget fra at tilrettelægge
bogføring i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes standardkontoplan. Det
Side 11/18
skyldes, at DONG Energy grundet andre væsentlige aktiviteter har tilrettelagt sin
økonomistyringsmodel og bogføring til at opfylde andre formål end dem, der
vedrører en typisk varmeforsyningsvirksomhed. Det vil være en helt uoverskuelig
opgave at udarbejde en særskilt bogføring til Energitilsynet. DONG Energy
modtager ca. 240.000 leverandørfakturaer årligt.
Frederiksberg Forsyning bakker op om de generelle betragtninger, som Dansk
Fjernvarmes sekretariat er kommet med og bemærker endvidere, at
standardkontoplanen med stor sandsynlighed vil medføre større eller mindre
ændringer i selskabets bogføringspraksis, herunder i Frederiksberg Fjernvarme
A/S. Det vil medføre øgede udgifter for fjernvarmeselskaberne og dermed
fjernvarmekunderne. Det samme gælder for kravet om revisorerklæring. Det er
derfor positivt, at det fremgår af lovforslaget, at de administrative byrder skal stå
mål med effektiviseringsgevinsterne.
HOFOR bemærker, at Energitilsynets bemyndigelse til at fastsætte regler om
regnskabsføring, budgettering og en standardkontoplan vil medføre, at
selskabernes kontoplaner skal laves om og IT-systemer ændres. Det vil medføre
betydelige administrationsomkostninger, som vil hæmme effektiviteten og dermed
bidrage til højere varmepriser. Det bør derfor undersøges, om der kan tages
udgangspunkt i selskabernes nuværende regnskabspraksis.
HOFOR oplyser, at selskabet er en multiforsyningskoncern med ét
regnskabssystem og én fælles kontoplan for alle selskaber/forsyningsarter. Et krav
om en bestemt kontoplan vil ikke være praktisk muligt, da det vil indebære et
parallelt regnskabssystem både i forsyningsselskabet HOFOR Fjernvarme P/S og i
driftsselskabet HOFOR A/S med dobbelt bogføring og to IT-regnskabssystemer.
Det vil formentlig fordoble de regnskabsrelaterede udgifter for HOFOR Fjernvarme
P/S og medføre bogføringsfejl.
HOFOR påpeger, at for at sikre, at der er incitament til at realisere erhvervs- og
energipolitiske målsætninger, bør omkostninger til fremme af ny energiteknologi og
eksport placeres under selvstændige regnskabsposter i standardkontoplanen, så
de ikke benchmarkes sammen med produktion, transmission eller distribution.
Dansk Affaldsforening bemærker, at kontoplanen for affaldsenergianlæg vil
afvige ganske betydeligt fra andre fjernvarmeanlæg, og at en ny standardiseret
kontoplan i så fald ville skulle opbygges efter den omkostningsfordelingsnøgle, der
lokalt er indgået aftale om. De forskellige nøgler gør det imidlertid vanskeligt at tale
om standardiserede omkostninger.
Energistyrelsen bemærker, at det er en forudsætning for at kunne indføre en
økonomisk regulering med individuelle effektiviseringskrav på baggrund af
benchmarking, udmelde indtægtsrammer, eftervise effektiviseringer og
sammenligne effektivitet på tværs af de varmeproducerende enheder, at
varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger kan sammenlignes. Derfor stilles
Side 12/18
der krav om en fælles standardkontoplan til brug for indberetninger til
Energitilsynet.
Energistyrelsen er enig i, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde en vejledning til
standardkontoplanen.
Energistyrelsen har på baggrund af høringssvarene endvidere præciseret
lovforslagets bemærkninger således, at det forudsættes, at Energitilsynet
udarbejder en standardkontoplan, der med udgangspunkt i Dansk Fjernvarmes
standardkontoplan, både tager hensyn til de virksomheder, der i dag anvender
Dansk Fjernvarmes standardkontoplan og de virksomheder, der anvender andre
kontoplaner i deres regnskabssystemer. Det er endvidere uddybet, at der ved
standardkontoplan forstås en konteringsvejledning, samt at Energitilsynet ikke skal
fastsætte krav om, hvordan virksomhederne implementerer standardkontoplanen i
deres regnskabssystem.
Bagatelgrænse
Dansk Fjernvarme finder det overordnet hensigtsmæssigt, at Energitilsynet og
energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at undtage de
virksomheder, der fremgår af stemmeaftalen af 7. april 2016. Dansk Fjernvarme
bemærker, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 3, at
Energitilsynet skal undtage de i stemmeaftalen nævnte virksomheder fremfor at
forudsætte dette.
Dansk Fjernvarme finder, at i det omfang, der i større grad åbnes mulighed for at
undtage fra regulering, bør det være en politisk beslutning, ligesom det bør fremgå
af lovforslaget, hvilke virksomheder der er omfattet af lovforslaget og hvilke, der er
omfattet af undtagelsesbestemmelserne.
Dansk Fjernvarme opfatter lovforslaget således, at virksomheder med et varmeslag
under 50 TJ er undtaget fra kravene i lovforslaget. Da det medfører, at
virksomhederne dermed vil have forskellige krav til bl.a. afskrivninger, er det vigtigt,
at virksomhederne ikke bliver omfattet af en ny regulering inden for en på forhånd
fastsat periode, og at virksomhederne inden for denne periode ikke kommer ind
under reguleringen, hvis virksomheden fusionerer eller udvider og dermed kommer
over de 50 TJ.
Dansk Fjernvarme finder i øvrigt, at det vil være mere hensigtsmæssigt, hvis
bagatelgrænsen alene defineres i forhold til varmesalget i 2 ud af de 3 år i perioden
eller alternativt som et gennemsnit for hele perioden. Det er endvidere uklart,
hvorledes det forholder sig efter perioden, herunder om virksomhederne kan
komme ind og ud af reguleringen. Det bør fremgå klart af lovforslaget.
Side 13/18
Dansk Affaldsforening tilslutter sig Dansk Fjernvarmes bemærkning om, at
bemyndigelsen til at undtage varmeforsyningsvirksomheder, herunder
affaldsenergianlæg bør tydeliggøres.
Foreningen Danske Kraftvarmeværker er glade for at konstatere, at der er en
bagatelgrænse på 50 TJ, men så gerne, at bagatelgrænsen var højere for at aflaste
byrderne for de mindre værker og mindske tabsrisikoen.
Dansk Energi bemærker, at der er behov for en nærmere definition af, hvad der
forstås med en varmeforsyningsvirksomhed i relation til bagatelgrænsen. Om det er
på selskabs-, værksniveau mv. Afhængig af, hvad man vælger, kan det give
udfordringer i forhold til benchmarking og incitamenterne, herunder i forhold til
fusioner. For de decentrale værker på bagatelgrænsen på produktionssiden være
på værksniveau (anlægsniveau), mens ansvaret for efterlevelsen af
omkostningsrammen påhviler den juridiske enhed, der ejer anlægget, hvad enten
denne juridiske enhed ejer et eller flere værker.
Dansk Erhverv ønsker, at undtagelser fra reguleringen skal være sektorneutrale,
og at det dermed ikke kun skal være industrivirksomheder, men alle virksomheder,
der leverer overskudsvarme.
Sekretariatet for Energitilsynet mener, at der ved lovforslaget bør fastsættes
kriterier for Energitilsynets mulighed for på et senere tidspunkt at ændre
bagatelgrænsen og de øvrige fremtidige undtagelsesmuligheder
(anvendelsesområdet). Sekretariatet bemærker hertil, at de administrative byrder
for virksomheder ved at være omfattet af indtægtsrammeregulering og
benchmarking typisk vil være forholdsvis beskedne, når de ses i forhold til det
potentiale, der vil være for effektivisering ved en sådan regulering. Det gælder både
store og små virksomheder.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at fastsættelse af en regulerings
anvendelsesområde ofte er en mere principiel politisk beslutning, som træffes af
lovgiver og ikke af regulator. Det kan være administrativt vanskeligt og
ressourcekrævende for regulator fagligt at bestemme, hvilke virksomheder der skal
være omfattet af reguleringen. Det forudsætter klare kriterier eller retningslinjer fra
lovgiver eller energiministeren, hvis ikke man politisk vil fastsætte den nye
regulerings anvendelsesområde. Omlægning af regnskabsføringen i sig selv kan i
øvrigt indebære betydelige administrative byrder, som virksomhederne vil blive
pålagt uden, at det er klart, hvorvidt de i sidste ende bliver omfattet af reguleringen.
Energistyrelsen bemærker, at de politiske aftaler af 7. april 2016 og 2. juni 2017 er
bestemmende for de undtagelser, lovforslaget indfører. På den baggrund indføres
bl.a. en bagatelgrænse på 50 TJ, ligesom det på nuværende tidspunkt er
industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme, som er undtaget.
Side 14/18
Når det i lovforslaget forudsættes, at Energitilsynet fastsætter den i lovforslaget
beskrevne bagatelgrænse betyder det, at Energitilsynet skal gøre dette. I de
tilfælde, hvor det er overladt til Energitilsynet at vurdere et forhold, er det beskrevet
således, at Energitilsynet kan fastsætte det beskrevne tiltag, f.eks. en højere
bagatelgrænse for de varmeforsyningsvirksomheder, der hovedsageligt eller kun
ejer distributionsnet.
Energitilsynet skal således i henhold til lovforslaget bl.a. ved første udmøntning af
bemyndigelsen i § 22, stk. 3, fastsætte en bagatelgrænse, så de virksomheder, der
leverer under 50 TJ fjernvarme, ikke omfattes af kravene om standardisering af
omkostninger og indberetning af data, jf. bemærkninger til lovforslagets § 22, stk. 3.
For så vidt angår Dansk Fjernvarmes forslag til formulering af bagatelgrænsen
tager Energistyrelsen forslaget til efterretning, således at bagatelgrænsen herefter
defineres som 50 TJ solgt varme i 2 ud af 3 år i årene 2014-2016.
For så vidt angår Dansk Energis bemærkning om behovet for en nærmere
definition af, hvad der forstås med en varmeforsyningsvirksomhed bemærkes, at
det er Energitilsynet, der skal vurdere dette. Det kunne f.eks. være i forhold til CVR-
nummeret for den pågældende varmeforsyningsvirksomhed.
Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for, at en ny økonomisk regulering af
fjernvarmesektoren kan udvikles på baggrund af de politiske stemmeaftaler. I
forbindelse med forberedelsen af lovforslaget er det vurderet, at det datamateriale,
varmeforsyningsvirksomhederne anmelder til Energitilsynet efter de gældende
regler, ikke er egnet til at danne grundlag for udviklingen af en økonomisk
regulering af fjernvarmesektoren, der imødekommer de rammer og principper, som
fremgår af stemmeaftalerne. Det skyldes navnlig, at datamaterialet ikke er
tilstrækkeligt detaljeret og ikke i tilstrækkelig grad repræsenterer de enkelte led i
forsyningskæden (produktion, transmission og distribution), som den nye
økonomiske regulering skal kunne differentiere mellem og sammenligne.
Det er derfor vurderingen, at det er en forudsætning for udviklingen af den nye
økonomiske regulering, at der først tilvejebringes tilstrækkeligt ensartede og
sammenlignelige data fra varmeforsyningsvirksomhederne, som kan danne
grundlag for reguleringen.
Det er Energistyrelsens vurdering, at regelfastsættelse, herunder i relation til
bagatelgrænsen, med fordel kan henlægges til Energitilsynet. Det skyldes, at
Energitilsynet som tilsynsmyndighed på området har en særlig indsigt i
varmeforsyningsvirksomhedernes anmeldelser af tariffer (priser),
omkostningsfordeling m.v. i den gældende regulering, herunder bl.a. i
virksomhedernes regnskabsforhold. Det vurderes endvidere, at det er
hensigtsmæssigt at fastsætte reglerne på bekendtgørelsesniveau, da der derved
sikres en vis fleksibilitet til at tilpasse behovet for standardisering af
omkostningerne og indberetning af data i takt med udviklingen af den nye
økonomiske regulering, uden at dette kræver lovændring.
Side 15/18
Benchmarking
Dansk Byggeri støtter op om lovforslagets formål og mener, at arbejdet med at
udarbejde en benchmarkingmodel bør prioriteres højt. Der er behov for at skabe et
incitament for omkostningseffektivitet i sektoren, og det vil en benchmarkingmodel
kunne medvirke til.
HOFOR bemærker, at bagatelgrænsen reducerer antallet af selskaber, som
benchmarkes, hvilket vil medføre usikre potentialeberegninger. Det kan desuden
hæmme incitamentet til at skabe konsolideringer og udnytte stordriftsfordele i
sektoren, da det bedre kan betale sig at forblive et mindre selskab.
Fjernvarme Fyn opfatter det som en fravigelse af den politiske stemmeaftale, når
der lægges op til at foretage en sammenligning af omkostninger fra virksomheder,
der alene forestår distribution med omkostninger fra virksomheder, der også
forestår produktion.
Dansk Energi bemærker, at det er tvivlsomt, om der kan foretages en meningsfuld
benchmarking af produktionsenhederne. Copenhagen Economics har også
fremhævet, at det vil være en udfordring. Før der stilles krav om standardisering og
indberetning af data, bør det undersøges nærmere, om det er fagligt muligt at lave
en benchmarkingmodel for fjernvarmeproduktion. Dansk Energi har stor erfaring
med benchmarking og bidrager gerne, herunder også i overvejelserne om
håndtering af el- og varmeøkonomi på kraftvarmeværkerne.
Ringsted Forsyning stiller spørgsmålstegn ved, om det vil være muligt at opstille
det nødvendige antal varmeforsyningsvirksomheder, som er sammenlignelige på
alle de væsentligste punkter med hensyn til anlægskombination (art og størrelse),
anlægstypernes dækningsgrad, regionale væsentlige forskelle på en række
brændselspriser og brændselslogistik mv. Til sammenligning har der været
problemer med at beregne prisloftet for langt simplere og meget mere ensartede og
stabile vandforsyninger og spildevandsforsyninger.
Energistyrelsen bemærker, at lovforslaget ikke fastsætter rammer for en
benchmarking. Lovforslaget giver alene Energitilsynet hjemmel til at indhente
relevante data til at kunne foretage sammenligninger af effektivitet, eftervise
effektiviseringer i sektoren og til brug for udviklingen af en benchmarkingmodel,
som skal anvendes til at fastsætte individuelle effektiviseringskrav for de
virksomheder, der er omfattet heraf. De nærmere rammer for den økonomiske
regulering, herunder benchmarking, vil blive gennemført ved lovforslag, når den
nødvendige analyse- og udviklingsarbejde er afsluttet.
Energistyrelsen medgiver, at bagatelgrænsen i princippet kan modarbejde
incitamentet til, at små værker ikke slår sig sammen til ét selskab med ét CVR
Side 16/18
nummer. Energistyrelsen vurderer dog ikke, at lovforslaget hæmmer drifts- og
servicesamarbejde.
Konkurrence
HOFOR bemærker, at behovet for en ny fjernvarmeregulering er begrænset, da der
allerede er effektivitetsfremmende incitamenter i sektoren, herunder i form af lokal
konkurrence om og på varmemarkedet. Derudover kommer en betydelig del af
varmeproduktionen fra kraftvarmeværker, som sælger el på et konkurrenceudsat
marked og dermed løbende bl.a. skal sikre effektive brændselsindkøb. Inden der
stilles krav om standardisering af omkostninger og indberetning af data, bør det
først vurderes, hvilke led i fjernvarmesektoren der er behov for at regulere og
benchmarke.
Dansk Energi bemærker, at konkurrenceudsættelsen på elmarkedet og
kontraktuelt fastlagte delenøgler med varmesiden medfører et effektiviseringspres.
Energistyrelsen bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til konkurrence i
fjernvarmesektoren. Lovforslaget giver alene Energitilsynet hjemmel til at indhente
relevante data til at kunne foretage sammenligninger af effektivitet, eftervise
effektiviseringer i sektoren og til brug for udviklingen af en benchmarkingmodel,
som skal anvendes til at fastsætte individuelle effektiviseringskrav for de
virksomheder, der er omfattet heraf.
Der er på nuværende tidspunkt et analyseprojekt i gang, der netop undersøger
konkurrencesituationen i fjernvarmesektoren. Når dette projekt er afsluttet, vil det
kunne vurderes, hvordan konkurrencesituationen i fjernvarmesektoren forholder
sig.
Regnskabsmæssig adskillelse
Dansk Fjernvarme finder, at der bør stilles meget klare retningslinjer for
Energitilsynets mulighed for at stille krav om regnskabsmæssig adskillelse,
herunder eksempelvis, at værdien overstiger de økonomiske og administrative
byrder i virksomhederne. Hvis virksomhedernes egenproduktion udgør en
begrænset del af varmeleveringen, bør der ikke kunne stilles krav om
regnskabsmæssig adskillelse. Det bør som minimum gøre sig gældende for
virksomheder, der alene har egen spidslastproduktion.
Frederiksberg Fjernvarme påpeger, at i et tilfælde, hvor et selskab alene har
egen spidslastproduktion, men ellers køber sin varme fra andre producenter, bør
der ikke kunne stilles krav om regnskabsmæssig adskillelse.
Sekretariatet for Energitilsynet har forstået, at de regler, som energi-, forsynings-
og klimaministeriet vil fastsætte i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 3,
udelukkende vil vedrøre samproduktion af fjernvarme (rumvarme) og andre ydelser
Side 17/18
på det samme fysiske anlæg, f.eks. kraft-varmeanlæg (el og varme),
affaldsforbrændingsanlæg (affald, el og varme), køle-/varmepumper (køling og
varme) og anlæg, der producerer både til rum- og til procesformål.
Sekretariatet for Energitilsynet anfører, at det er uklart, om den foreslåede
bemyndigelse til Energitilsynet i varmeforsyningslovens § 22, stk. 1, udelukkende
vedrører regler om allokering af omkostninger til virksomhedernes aktiviteter
vedrørende produktion, transmission og distribution af varme.
Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at varmeforsyningsvirksomheder i
samme selskab vil kunne udøve aktiviteter, der hverken er omfattet af
varmeforsyningsloven (dvs. ikke er produktion, transmission eller distribution af
varme) eller ydelser, der produceres i samproduktion, der er omfattet af
Energistyrelsens regler i medfør af varmeforsyningslovens § 20, stk. 3, (el, køling,
affald, procesvarme etc.). Der vil også kunne være andre tilknyttede aktiviteter, der
ikke sker i samproduktion på samme fysiske anlæg med rumvarme.. Spørgsmålet
er, hvordan disse aktiviteter og de dertil relaterede omkostninger og indtægter skal
håndteres i den fremtidige indtægtsrammeregulering og benchmarking. Håndtering
heraf kan have stor betydning for virksomhedens økonomi, såvel for deres
omkostninger vedrørende varmeaktiviteterne som deres andre aktiviteter. Det kan
desuden have betydning for de kommende krav om standardisering. Hvorvidt der
kan udøves andre aktiviteter i en virksomhed, der også udøver aktiviteter omfattet
af varmeforsyningsloven, kan være en meget indgribende beslutning for
virksomhederne. Især hvis der bliver stillet krav om regnskabsmæssig adskillelse
mellem virksomhedens aktiviteter.
Sekretariatet for Energitilsynet finder, at bemyndigelsen til at fastætte regler om
tilknyttede aktiviteter, anvendelse af bestemte fordeling- eller allokeringsnøgler og
hvis nødvendigt om regnskabsmæssig adskillelse bør fremgå udtrykkeligt af selve
loven, og at der skal fastættes kriterier eller retningslinjer til brug for Energitilsynets
regler og afgørelser herom.
Energistyrelsen bemærker, at bemyndigelsen til Energitilsynet i lovforslagets § 22,
stk. 1, ikke er begrænset til allokering af omkostninger til virksomhedernes
aktiviteter vedrørende produktion, transmission og distribution af varme. Det
afspejles nu i bemærkningerne ved, at standardkontoplanen bl.a. skal opdele
varmeforsyningsvirksomheden i tre overordnede funktioner (produktion,
transmission og distribution).
Energitilsynet har ifølge lovforslaget mulighed for at stille krav om
regnskabsmæssig adskillelse i nødvendigt omfang. Af lovforslaget fremgår det på
den baggrund, at Energitilsynet med hjemmel i den foreslåede § 22, stk. 1,såfremt
tilsynet anser det for nødvendigt, vil kunne stille krav om regnskabsmæssig
adskillelse mellem f.eks. de enkelte led i forsyningskæden, hvis en
varmeforsyningsvirksomhed varetager flere aktiviteter. Det vil f.eks. kunne ske i
Side 18/18
tilfælde af, at Energitilsynet vurderer, at der herved opnås mere gennemsigtighed
samt mere korrekte og troværdige oplysninger om virksomhedernes aktiviteter.
Udgangspunktet er således, at der ikke stilles krav om regnskabsmæssig
adskillelse. Energitilsynet kan med hjemmel i bestemmelsen på ovennævnte
kriterier dog stille krav om det. Dette fremgår af lovbemærkningerne til § 22, stk. 1.
Det er Energistyrelsens vurdering, at der er den rette balance mellem lovtekst og
bemærkninger, herunder i forhold til hjemlen til at kunne stille krav om
regnskabsmæssig adskillelse i nødvendig omfang.
Opgørelse af kapitalomkostninger
Sekretariatet for Energitilsynet forstår lovforslaget således, at det efter
bemyndigelsens ordlyd overlades til Energitilsynets faglige vurdering, hvilken
metode til opgørelse af kapitalomkostningerne, der skal anvendes. Det vil sige, at
Energitilsynet kan beslutte, at opgørelsen heraf foretages ved brug af en pris- og
levetidskatalog, men at også andre metoder kan anvendes supplerende eller
alternativt til at standardise kapitalomkostningerne.
Sekretariatet for Energitilsynet noterer herudover, at anvendelse af pris- og
levetidskatalog alene bliver nævnt i forbindelse med opnåelse af en retvisende
benchmarkingmodel.
Sekretariatet for Energitilsynet kan dermed konstatere, at der ikke skal udarbejdes
åbningsbalancer ved brug af et sådant katalog, hvilket sekretariatet er helt enigt i.
Åbningsbalancer baseret på pris- og levetidskatalog ville betyde, at virksomheder
får en ”dåbsgave” ved indførelse af den nye regulering i form af en urimelig høj
initial indtægtsramme, som ville medføre, at forbrugerne i væsentligt omfang ville
betale afskrivninger to gange for samme anlæg, og at den reelle betydning af de
udmeldte effektiviseringskrav ville blive reduceret.
Energistyrelsen er enig i Sekretariatet for Energitilsynets tolkning af lovforslaget.


Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag
til ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og
dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for ny økonomisk
regulering).
Lovforslaget var i høring fra den 30. juni til den 10. august 2017. Høringsnotatet og
høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at skabe datagrundlaget for, at en ny økonomisk
regulering af fjernvarmesektoren kan udvikles på baggrund af de politiske aftaler af
7. april 2016 og 2. juni 2017. Det er en forudsætning for udviklingen af den nye
økonomiske regulering og eftervisning af effektiviseringer fjernvarmesektor, at der
tilvejebringes et tilstrækkeligt datagrundlag og sammenlignelige data fra
varmeforsyningsvirksomhederne, herunder såvel decentrale som centrale værker.
Nærværende lovforslag gennemfører alene aftalernes punkter om tilvejebringelse
af dette datagrundlag og standardiserede omkostninger, og indfører således ikke
ny økonomisk regulering på nuværende tidspunkt. Dette følger af et selvstændigt
lovforslag, der udarbejdes, når datagrundlaget er tilvejebragt.
Lovforslagets bemærkninger er efter høringen bl.a. præciseret på følgende punkter:
 At formålet med indberetningen af standardiserede data er at kunne udvikle en
ny økonomisk regulering på baggrund af stemmeaftalerne, herunder
indtægtsrammeregulering, eftervise effektiviseringer, sammenligne effektivitet
og fastsætte individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking, for
de virksomheder der er omfattet heraf.
 At der ved en standardkontoplan forstås en konteringsvejledning, og at
Energitilsynet ikke skal fastsætte krav til, hvordan virksomhederne
implementerer standardkontoplanen i deres regnskabssystem.
 At udarbejdelsen af standardkontoplanen skal ske i dialog med branchen,
ligesom det forudsættes, at Energitilsynet ikke pålægger virksomhederne
unødige omkostninger, og at Energitilsynet i øvrigt tager hensyn til forskelle i
sektoren
 Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger er opdateret, så de
nu afspejler de erhvervsøkonomiske konsekvenser for hele sektoren.
Ministeren
Dato
16. november 2017
J nr. 2017-585
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
Mange høringssvar har omhandlet omstillingsomkostningerne ved lovforslaget. Det
gælder i særdeleshed for de centrale værker. Der har på baggrund af høringssvaret
været dialog herom, herunder mellem Energitilsynet og Dansk Energi. Hertil kan
bemærkes, at de forudsætninger, der ifølge DONG Energys høringssvar ligger bag
deres beregning af omstillingsomkostninger for 100 mio. kr., ikke er i overensstemmelse
med de krav, som Energitilsynet forventer at stille til dataindberetning fra de centrale
værker og sektoren i øvrigt.
Der henvises til høringsnotatet for grundigere gennemgang af høringssvarene samt
hvilke præciseringer der er foretaget i høringsnotatet.
Lovforslaget planlægges fremsat 15. november 2017.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt


Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
L 93 Bilag 1
Offentligt