Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven (Skatte-
fritagelse af selvejende teatre og daginstitutioner m.v. samt erklæringsordning for visse
foreninger og fonde).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
15. november 2017
J.nr. 2017-3982
.
Skatteudvalget 2017-18
L 105 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatsamfundet Ingen bemærkninger.
Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund
(BUPL)
BUPL finder det positivt, at selv-
ejende daginstitutioner, fritidshjem
og –klubber skattemæssigt sidestil-
les med andre selvejende institutio-
ner og offentlige institutioner på
området.
BUPL finder det også positivt, at
denne skattefritagelse kun gives til
selvejende institutioner. Privatin-
stitutioner, der kan udlodde over-
skud til ejerne, vil fortsat være un-
dergivet skattepligt.
BUPL er imidlertid bekymret for,
at skattefritagelsen af frie grund-
skoler, der driver daginstitution,
kan risikere at betyde, at midler,
som var tiltænkt daginstitutions-
drift, overføres til skolens drift.
BUPL anbefaler, at det tilføjes i lo-
vens bemærkninger, at hensigten
ikke er, at der åbnes op for over-
førsel af midler fra frie grundsko-
lers daginstitutionsdrift til driften
af skolen, Et evt. overskud fra dag-
institutionsdrift bør som udgangs-
punkt følge den del af den selv-
ejende institutions formål, som
den hidrører fra, og som der er gi-
vet offentligt tilskud til.
Med lovforslaget tilpasses skatte-
reglerne til gældende regler i lov
om friskoler og private grundsko-
ler m.v. (friskoleloven). Varetagel-
sen af opgaven som privatinstitu-
tion eller privat pasningsordning er
med den gældende friskolelov en
del af den frie grundskoles virk-
somhed i henhold til friskoleloven
under bestyrelsens overordnede le-
delse. Et eventuelt overskud i for-
bindelse med varetagelsen af opga-
ven som privatinstitution eller pri-
vat pasningsordning kan med den
gældende friskolelov alene tilføres
den frie grundskole til skolens sko-
leformål i henhold til dens ved-
tægt. Lovforslaget indebærer ikke
ændring af friskolelovens regler.
Dette vil blive præciseret i be-
mærkningerne til lovforslaget.
Det bemærkes, at privatinstitutio-
ner, der er oprettet i tilknytning til
en friskole, fortsat skal leve op til
den kvalitet og de kriterier, de er
Side 3 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
godkendt efter i henhold til dagtil-
budsloven.
Daginstitutionernes
Lands-Organisation
(DLO)
DLO noterer med tilfredshed, at
lovforslaget fritager selvejende
daginstitutioner for skattepligt
med virkning fra 2012.
DLO benytter lejligheden til at
kvittere for konstruktiv dialog med
Børne- og Socialministeriet samt
Skatteministeriet om sagen.
Danmarks Private Sko-
ler
Danmarks Private Skoler hilser
lovændringen velkommen og fin-
der begrundelsen for den rigtig.
Danmarks Private Skoler fremhæ-
ver, at det aldrig har været menin-
gen, at en fri grundskole med vug-
gestue eller børnehave skulle være
skattepligtig.
Danmarks Teaterfor-
eninger
Danmarks Teaterforeninger ser
med bekymring på den ulighed,
der med lovforslaget skabes mel-
lem de producerende teatre, der er
organiseret som foreninger, og de
frivilligt drevne teaterforeninger,
der alene er formidlere.
Danmarks Teaterforeninger be-
mærker, at de frivilligt drevne tea-
terforeninger fortsat vil være skat-
tepligtige og med lovforslaget på-
føres omkostningstungt arbejde.
Danmarks Teaterforeninger opfor-
drer i den anledning til, at lov-
forslaget tages op til revision, så de
formidlende teaterforeninger enten
Lovforslaget er ikke udvidet, så det
omfatter formidlende teaterfor-
eninger. Hvis skattefritagelsen
skulle omfatte formidlende teater-
foreninger, ville en lang række an-
dre foreninger, der formidler kul-
turelle oplevelser eller ydelser, med
samme begrundelse kunne ønske
at blive omfattet af skattefritagel-
sen.
De formidlende teaterforeninger
vil fortsat være skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, af erhvervsmæssige indtægter.
De kan desuden foretage udlod-
ninger eller henlæggelser til ude-
lukkende almenvelgørende eller på
Side 4 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
fritages for skattepligt eller fortsat
er skattepligtige efter selskabslo-
vens § 1, stk. 1, nr. 6, men lov-
mæssigt sikres status som værende
fritaget for selvangivelsespligt i
medfør af skattekontrollovens § 2,
stk. 1, nr. 5, jævnfør selskabsskat-
telovens § 3, stk. 2 og 3.
anden måde almennyttige formål
efter selskabsskattelovens § 3, stk.
2 og 3, hvis de opfylder betingel-
serne for at blive anset for at være
en almenvelgørende eller på anden
måde almennyttig forening. Hvis
en teaterforening henlægger hele
sit overskud til almennyttige for-
mål, skal foreningen efter de gæl-
dende regler ikke indgive selvangi-
velse. Det er indtrykket, at dette er
en velfungerende ordning, der i
høj grad tilgodeser foreningstanke-
gangen.
På baggrund heraf ses der ikke, at
være behov for at ændre lovforsla-
get, så også teaterforeninger, der
udelukkende køber forestillinger,
fritages for beskatning.
Dansk Byggeri Ingen bemærkninger.
Dansk Friskoleforening Dansk Friskoleforening har ikke
ændringer til forslaget.
Foreningen er dog begejstret for,
at det med lovændringen gøres
klart, at frie grundskoler, der laver
dagtilbud, ikke gøres skattepligtige.
Foreningen er sikker på, at det fak-
tum, at hele den selvejende institu-
tion fremadrettet er skattefri, vil
gøre det nemmere for den enkelte
frie grundskole at starte en institu-
tion på 0-6 års området.
Danske Advokater Danske Advokater fremhæver, at
de foreslåede ændringer alene frita-
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at lovforsla-
get omfatter daginstitutioner, der i
Side 5 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ger daginstitutioner, der er organi-
seret som selvejende institutioner,
for skattepligt.
Daginstitutioner, der er organiseret
som foreninger, vil efter Danske
Advokaters opfattelse fortsat være
skattepligtige efter selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 6, af indtægt
ved erhvervsmæssig virksomhed.
Danske Advokater finder det
uhensigtsmæssigt, at daginstitutio-
ner, der er organiseret som for-
eninger, ikke er omfattet af lov-
forslaget. Hvis daginstitutioner,
der er organiseret som foreninger,
ikke er omfattet af lovforslaget,
fordi det er opfattelsen, at sådanne
foreninger allerede er skattefrie af
indtægter fra medlemsleverancer
og avancer vedrørende aktiver
knyttet til den ikke erhvervsmæs-
sige virksomhed i form af børne-
pasning til institutionens medlem-
mer, finder Danske Advokater, at
det bør fremgå af lovforslagets be-
mærkninger.
Endelig fremhæver Danske Advo-
kater, at foreningsformen også er
egnet til skattefritagelse, og der
henvises i den forbindelse til den
foreslåede skattefritagelse af teatre,
der er organiseret som foreninger.
Såfremt en daginstitution, der er
organiseret som en forening, øn-
sker at blive omdannet til en selv-
ejende institution, kan dette efter
praksis ikke ske uden beskatning.
Danske Advokater opfordrer der-
for til, at der i lovforslaget indføres
deres vedtægter har defineret sig
som selvejende institution. Der
henvises i øvrigt til kommentar til
høringssvar fra FSR – danske revi-
sorer.
Foreninger, der ikke anses for at
være selvejende institutioner, vil
være skattepligtige af erhvervs-
mæssige indtægter efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Ind-
tægter fra omsætning med med-
lemmer anses ikke for at være ind-
tægter ved erhvervsmæssig virk-
somhed.
Lovforslaget indeholder en be-
stemmelse, der giver de institutio-
ner, der ikke opfylder betingel-
serne for skattefritagelse, mulighed
for at blive omfattet af skattefrita-
gelsen, hvis de inden for ½ år om-
dannes til selvejende institutioner,
Side 6 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
en overgangsregel, hvorefter dag-
institutioner, der på nuværende
tidspunkt er organiseret som for-
eninger, skattefrit kan omdannes
til selvejende institutioner.
I forhold til den foreslåede æn-
dring vedrørende skattefritagelse
af teatervirksomhed finder Danske
Advokater, at det i lovforslaget bør
nærmere adresseres, hvorledes
sideordnede aktiviteter behandles
skattemæssigt. Er det eksempelvis
hensigten, at skattefritagelsen bort-
falder, hvis et teater som en enkelt-
stående begivenhed afholder en
koncert. Det bør Efter Danske
Advokaters opfattelse også adres-
seres, hvordan enkeltstående fore-
drag, stand-up komik m.v. behand-
les, hvis de udøves af et skattefrita-
get teater. Endelig bør det også
adresseres, hvorledes sideordnede
aktiviteter som f.eks. cafedrift på-
virker skattefritagelsen.
der opfylder betingelserne for
skattefritagelse.
Bemærkningerne til lovforslaget er
udbygget med en beskrivelse af,
hvorledes indtægter ved sideaktivi-
teter påvirker skattefritagelsen.
Som indtægt ved erhvervsmæssig
virksomhed for et teater anses
f.eks. entréindtægter, indtægt ved
cafedrift, der er knyttet til forestil-
lingerne, indtægter fra salg af mer-
chandise, indtægter fra sponsoraf-
taler og offentlige tilskud. Alle
disse indtægter er omfattet af skat-
tefritagelse som indtægter ved tea-
tervirksomhed.
Hvis et teater har indtægt fra andre
aktiviteter end teatervirksomhed,
må teatret anses for at drive andet
end teatervirksomhed. I denne si-
tuation vil skattefritagelsen bort-
falde, og teatret bliver skattepligtig
af både indtægterne ved teaterakti-
viteterne og indtægter ved de an-
dre aktiviteter. Anden virksomhed
end teatervirksomhed bør derfor
udskilles i en særskilt skattepligtig
enhed.
Datatilsynet Ingen bemærkninger.
DI DI bakker generelt op om arbejdet
for enklere regler, færre admini-
strative byrder og mere fleksible
rammer for at drive virksomhed.
Side 7 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Virksomhedsforum for enklere
regler har opgjort, at danske virk-
somheder årligt bruger knap 30
mia. kr. for at opfylde administra-
tive krav i reguleringen. Der er
derfor ifølge DI et potentiale for
yderligere forenklinger.
DI opfordrer desuden til, at det
belyses, om lovforslaget kan virke
konkurrenceforvridende over for
andre private aktører.
Skattefritagelsen for teatre er be-
grænset til producerende teatre,
der er organiseret som selvejende
institutioner eller som foreninger.
Skattefritagelsen for daginstitutio-
ner m.v. er begrænset til daginsti-
tutioner, der er organiseret som
selvejende institutioner.
Kendetegnende for alle disse selv-
ejende institutioner mv. er, at de
ikke forfølger et privatøkonomisk
formål, idet overskuddet udeluk-
kende kan anvendes til opfyldelse
af institutionens formål.
Der henvises i øvrigt til kommen-
tar til høringssvar fra Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen.
DIF DIF fremhæver, at det af lov-
forslaget fremgår, at selvangivel-
sespligten for almenvelgørende og
almennyttige foreninger og selv-
ejende institutioner lempes sådan,
at de – i stedet for en selvangivelse
– kan nøjes med at indsende en er-
klæring for de år, hvor deres skat-
tepligtige indkomst ikke overstiger
100.000 kr. før fradrag for uddelin-
ger og hensættelser. Ændringen vil
blandt andet være til glæde for de
ca. 700 idrætshaller, der er organi-
seret som selvejende institutioner.
Side 8 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Såfremt der for de nævnte idræts-
haller vil være tale om en reel
mærkbar administrativ lettelse i
forhold til de gældende regler fin-
der man fra DIF’s side, at denne
del af lovforslaget er positiv. Her-
udover har DIF ingen bemærknin-
ger til lovforslaget.
Det skønnes, at lovforslaget vil
medføre en administrativ lempelse
for de nævnte idrætshaller.
Digitaliseringsstyrelsen Ingen bemærkninger.
Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regule-
ring
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER)
vurderer, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser under
4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.
Lovforslaget er derfor ikke blevet
kvantificeret yderligere.
Finanstilsynet Ingen bemærkninger.
Fobu Fobu, der er paraplyorganisation
for selvejende og private dagtilbud,
fritidshjem og –klubber, bemær-
ker, at medlemmerne aldrig har set
sig som skattepligtige.
Da SKAT i de seneste år ikke har
været enig heri, hilser Fobu forsla-
get om skattefritagelse på området
velkommen. Der vil ifølge Fobu
ikke være noget provenu at hente
fra daginstitutionsområdet, og en
fastholdelse af skattepligten vil i
henhold til Fobu alene medføre
administrativt besvær for instituti-
onerne og SKAT.
Side 9 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Fobu støtter derfor op om skatte-
fritagelsen, hvis der er tale om
selvejende institutioner, hvis ind-
tægter udelukkende kan anvendes
til institutionens formål.
Fobu støtter også op om, at skatte-
fritagelserne får virkning fra og
med indkomståret 2012, dog med
mulighed for at opretholde skatte-
pligten for indkomstårene 2012-
2017, ligesom de støtter at de øv-
rige ændringer får virkning fra og
med indkomståret 2018.
FSR - danske revisorer FSR finder det positivt, at der ar-
bejdes aktivt for en forbedring af
de skattemæssige forhold for teatre
og daginstitutioner.
Skattefritagelse af daginstitutioner
FSR bemærker, at selvejende insti-
tutioner på samme vis som også
stiftelser og legater som hovedre-
gel er omfattet af de civile fonds-
love og dermed af fondsbeskat-
ningsloven. Fonde, der er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 6, er alene fonde, der falder
uden for de civile fondslove. FSR
ønsker dette præciseret i lovtek-
sten.
FSR foreslår, at ændringerne i sel-
skabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5,
og skattefritagelse af daginstitutio-
ner udvides så det også omfatter
institutioner drevet i foreningsregi.
I bemærkningerne er det præcise-
ret, at ændringen gælder for de in-
stitutioner, som ikke er skatteplig-
tige efter reglerne i fondsbeskat-
ningsloven.
Det er præciseret i bemærknin-
gerne til lovforslaget, at lovforsla-
get omfatter daginstitutioner, der i
deres vedtægter har defineret sig
som selvejende institution. Tilsva-
rende afgrænsning gælder allerede
for de andre institutioner som bl.a.
Side 10 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR er bekendt med, at selvejende
institutioner drives i klyngeregi, så-
dan at de puljer medarbejderne og
dermed låner medarbejdere ud
mellem hinanden. Rent skattetek-
nisk er der tale om arbejdsudleje.
FSR beder bekræftet, at også ar-
bejdsudleje i de selvejende institu-
tioner er omfattet af skattefritagel-
sen.
Der er en tendens til at institutio-
ner tillige puljer deres øvrige res-
sourcer. FSR ønsker Skatteministe-
riets stillingtagen til, hvordan dette
vil harmonisere med de foreslåede
ændringer i selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 5.
Skattefritagelse af teatre
FSR hilser det velkomment, at
også producerende teatre fritages
for beskatning.
FSR foreslår, at det præciseres, at
der er tale om selvejende instituti-
oner (fonde) eller foreninger, der
skoler, sygehuse, museer, bibliote-
ker og døgninstitutioner for børn
og unge
Desuden indeholder lovforslaget
en bestemmelse, der giver de insti-
tutioner, der ikke opfylder betin-
gelserne for skattefritagelse, mulig-
hed for at blive omfattet af skatte-
fritagelsen, hvis de omdannes til
selvejende institutioner, der opfyl-
der betingelserne for skattefrita-
gelse. For at give de nævnte insti-
tutioner bedre muligheder for at
overveje, om de skal omdannes, er
denne frist udvidet til 1½ år.
Det kan bekræftes, at en daginsti-
tutions indtægt ved udleje af insti-
tutionens arbejdskraft til en anden
daginstitution er omfattet af skat-
tefritagelsen.
Hvis der er tale om et samarbejde
mellem to eller flere daginstitutio-
ner, der er omfattet af den foreslå-
ede skattefritagelse, vil skattefrihe-
den ikke blive påvirket af samar-
bejdet.
I bemærkningerne er det præcise-
ret, at ændringen gælder for de te-
Side 11 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6.
FSR efterlyser, at det fremgår af
lovforslaget, hvilke konsekvenser
det eventuelt vil have, hvis et pro-
ducerende teater, der som ud-
gangspunkt er omfattet af den fo-
reslåede skattefritagelsesbestem-
melse, i et enkelt indkomstår ikke
sætter en egenproduktion op (men
gør dette i det efterfølgende ind-
komstår).
FSR foreslår, at det præciseres di-
rekte i bestemmelsen § 1, nr. 2, at
den omhandler producerende sce-
nekunstinstitutioner i bred for-
stand og ikke kun producerende
teatre. I forlængelse af dette efter-
lyser FSR klarhed omkring, hvilke
aktiviteter der rent faktisk kan
indgå i teatrene.
Endelig spørger FSR, om produce-
rende teatre i øvrigt vil kunne
drive erhvervsvirksomhed i bred
forstand uden at blive beskattet
heraf, hvis blot indtægterne herfra
går til teatrets formål.
atre, som ikke er skattepligtige ef-
ter reglerne i fondsbeskatningslo-
ven.
For at kunne betragtes som et pro-
ducerende teater i lovforslagets
forstand kræves, at teatret produ-
cerer mindst en forestilling årligt.
Hvis et teater et år kun viser an-
dres produktioner, vil det i dette
indkomstår ikke opfylde betingel-
serne for at være skattefritaget ef-
ter den foreslåede bestemmelse.
Hvis teatret genoptager sine egen-
produktioner og i øvrigt opfylder
lovforslagets bestemmelser herfor,
kan det for et efterfølgende ind-
komstår på ny blive skattefrit. Hvis
der slet ikke opføres nogle pro-
duktioner et år, men derimod året
efter opføres en egenproduktion
vil teatret derimod bevare skatte-
friheden.
I lovteksten er det valgt at bruge
betegnelsen "teater" frem for be-
tegnelsen "scenekunstinstitution",
fordi den er mere sigende. Hvad
der nærmere forstås ved et teater
er beskrevet i bemærkningerne til
lovforslaget.
Det er opfattelsen, at dette ikke vil
kunne lade sige gøre. Det er såle-
des ifølge bemærkningerne til lov-
forslaget et krav, at aktiviteterne er
et direkte led i scenekunstvirksom-
heden eller understøtter den. Ind-
tægt ved teatervirksomhed omfat-
ter bl.a. entreindtægter ved salg af
billetter til teaterforestillinger, ind-
tægter fra sponsoraftaler knyttet til
Side 12 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Det ønsket i øvrigt i bemærknin-
gerne til den foreslåede bestem-
melse i selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 21, præciseret at ikke alle
offentlige tilskud er skattepligtige.
Erklæringsordning for visse foreninger og
fonde
FSR finder ikke, at indførelsen af
et bundgrænsebeløb på 100.000 kr.
reelt giver en lettelse for de nævnte
foreninger m.v.
FSR ser hellere, at den foreslåede
erklæringsordning erstattes af en
udvidelse af mulighederne for fri-
tagelse for selvangivelse efter skat-
tekontrollovens § 2, stk. 1.
Såfremt bundgrænsen fastholdes,
finder FSR, at den bør fremtidssik-
res, sådan at beløbsgrænserne re-
guleres efter personskattelovens §
20.
teaterforestillinger, indtægter ved
salg af merchandise, der har til-
knytning til forestillingen, indtæg-
ter ved cafedrift, indtægter ved tur-
nevirksomhed og evt. indtægter
ved deltagelse i teaterfestivaler.
Dette er præciseret i bemærknin-
gerne.
Den foreslåede erklæringsordning
svarer til den tilsvarende ordning,
der gælder for fonde efter fonds-
beskatningslovens § 15
Det er ikke muligt at erstatte ord-
ningen med en fritagelse for selv-
angivelsespligten. Den foreslåede
ordning medfører således ikke, at
de nævnte foreninger og fonde
m.v. fritages for betaling af skat.
De skal fortsat betale skat af den
skattepligtige indkomst. Erklæ-
ringsordningen medfører alene en
forenklet selvangivelsesprocedure.
Der er i den tilsvarende bestem-
melse i fondsbeskatningslovens §
15 ikke indsat nogen bestemmelse
om en løbende regulering af be-
løbsgrænsen. For mange af de for-
eninger m.v., som bestemmelsen
vil omfatte, vil det også admini-
strativt være lettere skulle forholde
sig til en fast beløbsgrænse. Det
anerkendes dog, at grænsen i løbet
af nogle år kan blive udvandet.
Hvis dette er tilfældet, vil det til
den tid kunne danne grundlag for
Side 13 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR beder om, at det i bemærk-
ningerne beskrives nærmere, hvad
der forstås ved ekstraordinære ind-
tægter. FSR ønsker præciseret i be-
stemmelsen, at det drejer sig om
skattepligtige indtægter.
FSR ønsker præciseret ved eksem-
pler, hvorledes skattemæssigt un-
derskud til fremførsel skal behand-
les.
Forhøjelse af bundgrænse i fondsbeskat-
ningslovens § 15, stk. 3, nr. 1
FSR ønskes bundgrænsen regule-
ret efter personskattelovens § 20.
FSR ønsker, at bestemmelsen i
fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2,
forhøjes fra 25.000 kr. til 100.000
kr.
en forhøjelse af grænsen på tilsva-
rende måde, som der i nærværende
lovforslag sker en forhøjelse af
grænsen for fondene.
Har foreningen et år væsentlige
ekstraordinære indtægter som
følge af afhændelse, afståelse eller
opgivelse af formuegoder, skal for-
eningen i det pågældende år indle-
vere selvangivelse. Det fremgår af
bemærkningerne, at der f.eks. kan
være tale om den situation, hvor
en forening sælger et klubhus eller
en del af en fast ejendom. En til-
svarende bestemmelse gælder for
de arbejdsgiverforeninger, fagfor-
eninger og arbejdsmarkedssam-
menslutninger, der er omfattet af
erklæringsordningen i fondsbe-
skatningslovens § 15, stk. 2. Der er
derfor valgt at bruge den samme
ordlyd i den foreslåede bestem-
melse.
Der er i bemærkningerne indsat en
nærmere beskrivelse af, hvorledes
underskud til fremførsel skal be-
handles.
For mange af de foreninger m.v.
som bestemmelsen vil omfatte vil
det administrativt være lettere at
skulle forholde sig til en fast be-
løbsgrænse. Der er derfor ikke ind-
sat nogen regulering.
Bestemmelsen er ikke foreslået re-
guleret.
Side 14 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL KL bemærker, at for de selvejende
daginstitutioner ophøjer lovforsla-
get hidtil gældende praksis til lov,
sådan at også selvejende institutio-
ner kan fortsætte en hensigtsmæs-
sig disponering mellem regn-
skabsår. KL ser på den baggrund
positivt på lovforslaget, idet alter-
nativet kunne have givet merudgif-
ter og meradministration i kom-
munerne.
Lovforslaget adresserer problema-
tikken omkring selskabsskattepligt
efter selskabsskatteloven for de
selvejende og foreningsorganise-
rede teatre. Lovforslaget ændrer
dette forhold, så disse teatre ikke
skal betale selskabsskat. Af lov-
forslaget fremgår det, at Kulturmi-
nisteriet finansierer mindreprove-
nuet på 2 mio.kr. Det forlyder
imidlertid ifølge KL, at Kulturmi-
nisteriet vil finansiere dette ved at
reducere tilskudsprocenten til
samme gruppe af teatre. KL tager
dette til efterretning og bemærker,
at det i givet fald kan det betyde et
pres for, at kommunerne øger de-
res tilskud til berørte teatre.
Der henvises til kommentaren til
høringssvar fra Teatrenes Interes-
seorganisation (TIO).
Konkurrence- og Forbru-
gerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen finder det positivt, at de i lov-
forslaget nævnte institutioner der-
med i højere grad ligestilles i kon-
kurrencen med de offentlige til-
bud.
Styrelsen gør dog opmærksom på,
at de – om end relativt få – privat-
drevne institutioner og teatre ikke i
Side 15 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
tilsvarende grad ligestilles i kon-
kurrencen. Tværtimod vil privat-
drevne institutioner og teatre
fremover skulle konkurrere på
ulige vilkår ikke blot med de of-
fentlige tilbud, men også med de
virksomheder, der er organiseret
som selvejende institutioner eller
foreninger. Den foreslåede skatte-
fritagelse vil således udgøre en in-
direkte offentlig støtte til bestemte
former for erhvervsvirksomhed, jf.
reglerne om konkurrenceforvri-
dende støtte i konkurrencelovens §
11 a.
Det bemærkes, at begrebet er-
hvervsvirksomhed i konkurrence-
lovens forstand omfatter enhver
enhed, som udøver økonomiske
aktivitet på et marked. Begrebet
omfatter således også selvejende
institutioner og foreninger, og der
er ikke noget krav om, at der op-
nås økonomisk gevinst ved aktivi-
teterne. Styrelsen er derfor ikke
umiddelbart enig i lovbemærknin-
gen om, at: ”Produktion af fore-
stillinger m.v. anses ikke for at ud-
gøre en økonomisk aktivitet”.
Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen anbefaler, at såfremt støtte gi-
ves, så bør støtten ydes på den
mindst konkurrenceforvridende
måde.
Skatteministeriet har drøftet hø-
ringssvaret med Erhvervsministe-
riet og Konkurrence- og forbru-
gerstyrelsen.
Baggrunden for skattefritagelsen af
en række selvejende institutioner i
den gældende bestemmelse er et
ønske om at ligestille de i bestem-
melsen nævnte selvejende instituti-
oner skattemæssigt med tilsva-
rende statslige og kommunale in-
stitutioner. Kendetegnende for
disse selvejende institutioner er, at
de ikke forfølger et privatøkono-
misk formål, idet overskuddet ude-
lukkende kan anvendes til opfyl-
delse af institutionens formål.
Med den foreslåede udvidelse med
teatre og daginstitutioner udvides
skattefritagelsen alene med en
række selvejende institutioner, der
varetager tilsvarende formål som
de institutioner, der allerede er fri-
taget for beskatning.
Hvis skattefritagelsen også skulle
omfatte teatre og daginstitutioner,
der forfølger et privatøkonomisk
formål, ville det være et brud på de
hidtidige principper for skattefrita-
gelse af visse institutioner m.v., der
ønskes ligestillet med tilsvarende
statslige og kommunale institutio-
ner. Hvis teatre og daginstitutio-
ner, der forfølger et privatøkono-
misk formål, skattefritages, ville
det også skabe ulighed skattemæs-
sigt mellem disse erhvervsvirksom-
heder og andre erhvervsvirksom-
heder.
Side 16 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Den foreslåede skattefritagelse
omfatter derfor fortsat alene teatre
og daginstitutioner, der ikke for-
følger et privatøkonomisk formål.
SRF Skattefaglig for-
ening
SRF har alene nogle enkelte redak-
tionelle bemærkninger.
Der er taget højde for de redaktio-
nelle bemærkninger i lovforslaget.
Statens Kunstfond Statens Kunstfond hilser lovforsla-
get velkomment med hensyn til
skattefritagelsen af de af lovforsla-
get omfattede producerende teatre,
der i deres virke ikke har et kom-
mercielt sigte, og hvis primære for-
mål er at skabe og udvikle scene-
kunst. Lovforslaget lægger samti-
dig op til at begrænse teatrenes ad-
ministrative byrder. Dette finder
Statens Kunstfond også positiv.
Statens Kunstfond bemærker, at
de statslige bevillinger, som fon-
den yder til scenekunstneriske for-
mål (projekter og produktioner
mv.) er betinget af, at tilskudsmod-
tageren tilbagebetaler et eventuelt
overskud til Statens Kunstfond.
Statens Kunstfond bemærker vi-
dere, at fondens bevillinger således
ikke bidrager til at generere et
driftsmæssigt overskud til teater-
produktioner og -drift, der i prin-
cippet efter de hidtil gældende reg-
ler ville udløse skattepligt for mod-
tagerne af tilskuddet.
På denne baggrund opfordrer Sta-
tens Kunstfond Kulturministeriet
til at træffe beslutning om, at Sta-
tens Kunstfonds bevilling fra 2018
Der henvises til kommentaren til
Teatrenes Interesseorganisation
(TIO).
Side 17 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
og frem friholdes af at skulle bi-
drage til finansieringen af lov-
forslaget.
Teatrenes Interesseorga-
nisation (TIO)
TIO er særdeles positive overfor,
at de producerende teatre sidestil-
les med offentligt tilgængelige mu-
seer.
Skattefritagelsen indebærer ifølge
TIO en administrativ lettelse for
teatrene og muliggør, at teatrene
kan udnytte deres midler optimalt
også på tværs af teatersæsonerne.
Afgrænsningen af hvilke teatre, der
er omfattet af lovforslaget, vurde-
res hensigtsmæssigt. Især er TIO
tilfreds med, at lovforslaget omfat-
ter både foreningsdrevne teatre og
teatre, der drives som selvejende
institutioner.
TIO finder det også hensigtsmæs-
sigt, at skattefritagelsen har virk-
ning fra 2012 og er tilfreds med, at
der gives tid til en indfasning.
Teatrenes Interesseorganisation
(TIO) opfordrer til, at man undla-
der at koble skattefritagelsen sam-
men med en reduktion af bevillin-
gerne til teatrene, der kun i få til-
fælde er blevet beskattet tidligere.
Her lægger TIO særlig vægt på, at
reduktionen i bevillingen til Sta-
tens Kunstfonds Projektstøtteud-
valg forekommer uhensigtsmæssig,
da tilskud fra projektpuljen sker på
betingelse af, at et eventuelt over-
skud skal tilbagebetales til Statens
Kunstfond. Modtagere af tilskud
fra Statens Kunstfond bidrager
Lovforslaget vil medføre, at staten
mister fremtidige skatteindtægter
fra teatrene. Derfor reduceres de
statslige udgifter svarende til det
forventede fald i skatteindtæg-
terne, som er beregnet til 2 mio.
kr. årligt. Det er almindelig praksis,
at lade det ministerområde, der bli-
ver berørt at en skattelettelse ud-
vise en kompenserende besparelse.
Derfor skal besparelsen findes in-
den for Kulturministeriets område,
og det sker ved at reducere mini-
steriets bevillinger. Da der er tale
om en skattefordel, som alene
Side 18 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
altså ifølge TIO ikke til at generere
overskud på teaterproduktioner.
TIO oplyser, at landets teatre an-
vender koncertaktiviteter for ek-
sempel for at vække nye publi-
kumsgruppers interesse for teatret
eller som et led i markedsføringen
af en konkret forestilling. TIO an-
fører, at det ikke kan være "hensig-
ten, at skattefritagelsen bortfalder,
hvis et teater som en enkeltstående
begivenhed afholder en koncert
uden noget dramaturgisk forløb."
TIO bemærker, at teatret kan fore-
tage en organisatorisk opdeling
mellem deres koncert- og teaterak-
tiviteter, men da der er tale om et
begrænset antal koncerter årligt,
forekommer det som en unødig-
ekstra administrativ opgave og kan
risikere at blive en begrænsende
faktor for teatrenes fremtidige
publikumsudviklingsarbejde." TIO
kommer scenekunstområdet til
gode, finder Kulturministeriet, at
det er rimeligt, at besparelsen kun
påvirker bevillinger til scenekunst.
Bevillingsreduktionen er fordelt på
alle bevillinger, som kan komme
de berørte teatre til gode. Selvom
en del af Statens Kunstfonds pro-
jektstøtteudvalg for scenekunsts
tilskud ydes med krav om tilbage-
betaling, går en del af tilskuddene
til teatre, som er omfattet af skat-
tefritagelsen. På samme måde re-
duceres også bevillingen til for-
midlingsordningen (billettilskud),
fordi den blandt andet udbetales til
de teatre, som med lovforslaget
bliver skattefritaget. Kulturministe-
riet forventer ikke at ændre forde-
lingen af den kompenserende be-
sparelse.
Hensigten med lovforslaget er at
fritage producerende teatre, der er
organiseret som selvejende institu-
tioner eller foreninger, for skatte-
pligt af indkomst ved teatervirk-
somheden, hvortil også regnes
f.eks. indtægter fra billetsalg, salg
af merchandise, indtægter fra
sponsoraftaler og offentlige til-
skud.
Det er teatrene, der skattefritages.
Det er derfor en betingelse, at der
udelukkende drives teatervirksom-
hed. Hvis teatret driver andre for-
mer for virksomhed, f.eks. kon-
certvirksomhed, opfylder teatret
ikke betingelserne for skattefrihe-
den og teatres samlede indkomst
vil derfor blive beskattet.
Side 19 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
anfører, "at sådanne sideordnede
aktiviteter ikke bør medføre skat-
tepligt, såfremt aktiviteterne ud-
øves til understøttelse af teatrets
formål, og er at betragte som en
sideaktivitet og altså ikke teatrets
primæraktivitet.
Alternativt bør man se på at fast-
sætte en bagatelgrænse." TIO op-
fordrer også til, at "lovforslaget
nærmere adresserer, hvordan side-
ordnede aktiviteter, såsom koncer-
ter, skal behandles skattemæssigt."
Skattefritagelsen af teatervirksom-
heden kan, som TIO bemærker,
opretholdes ved, at teatrene foreta-
ger en organisatorisk opdeling af
teateraktiviteterne og koncertvirk-
somheden f. eks. i to selvejende in-
stitutioner.
Og hvis koncertvirksomheden ikke
genererer skattepligtige indkomster
over 100.000 kr. det enkelte år, vil
teatret kunne nøjes med at udar-
bejde en erklæring om overskud-
dets størrelse. Det begrænser den
administrative byrde for teatrene.
Der findes således ikke på bag-
grund af ovenstående behov for at
lade teatres koncertvirksomhed
være fritaget for selskabsbeskat-
ning.
Ældresagen. Ingen bemærkninger.


Skatteudvalget 2017-18
L 105 Bilag 1
Offentligt