Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


L 104 Høringsskema

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L104/bilag/1/1818499.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for er-
hvervsmæssige lønudgifter m.v.).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
15. november 2017
J.nr. 2017 - 3321
.
Skatteudvalget 2017-18
L 104 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Byggeri Dansk Byggeri anfører, at den logi-
ske og let administrerbare løsning
ville være, at der lovgivningsmæs-
sigt gives fradragsret for alle er-
hvervsmæssige udgifter, så der re-
elt er tale om nettobeskatning af
erhvervsindkomst. Dansk Byggeri
anbefaler derfor at følge anbefalin-
gen fra 1991 fra det daværende
Skattelovråd og give fuldt fradrag
for alle erhvervsmæssige anlægs-
og etableringsomkostninger.
En udvidelse af fradragsretten til at
omfatte samtlige erhvervsmæssige
udgifter er ikke en del af lovforsla-
get. Lovforslaget har til formål, på
en let administrerbar måde, at sikre
virksomhederne fradrag for er-
hvervsmæssige lønudgifter m.v.,
således at der ikke skal foretages
en opdeling af medarbejdernes
lønudgifter i en fradragsberettiget
del og en ikke fradragsberettiget
del. Der vurderes ikke at være
samme grad af administrative ud-
fordringer for virksomhederne
vedrørende øvrige omkostningsty-
per. En sådan udvidelse vil desu-
den kræve yderligere finansiering.
Forslaget om en yderligere udvi-
delse af fradragsretten kan derfor
ikke imødekommes.
Dansk Byggeri finder det afgø-
rende, at lovforslaget har tilbage-
virkende kraft, så virksomhederne
og SKAT ikke skal genoptage tidli-
gere indkomstår. Derudover bør
det være muligt for virksomheder,
der ikke har taget fradrag for in-
terne lønudgifter, at få genopta-
gelse.
Lovforslaget er justeret, så den fo-
reslåede udvidelse af fradragsretten
for lønudgifter m.v. får virkning
fra og med indkomståret 2008.
Dansk Byggeri mener, at der med
den foreslåede ændring blot vil op-
stå nye afgrænsningsproblemer,
der kunne afhjælpes ved at gøre op
med sondringen mellem driftsom-
kostninger og anlægs- og etable-
ringsomkostninger.
Det er opfattelsen, at lovforslaget
målrettet sikrer virksomhederne
fradrag for erhvervsmæssige løn-
udgifter m.v., og at dette netop
ikke giver afgrænsningsproblemer.
Side 3 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Byggeri påpeger, at der med
den foreslåede lovændring indi-
rekte skabes en skattemæssig for-
del for store virksomheder og der-
med en uhensigtsmæssig sam-
fundsmæssig skævvridning, når det
er valgt ikke at medtage fradrag for
ekstern rådgivning.
Der henvises til formålet med lov-
forslaget, hvor det er hensigten at
sikre virksomhedernes fradragsret
for erhvervsmæssige lønudgifter
m.v.
En udvidelse af fradragsretten til
også at dække ekstern rådgivning
er ikke en del af dette lovforslag og
vil i øvrigt kræve yderligere finan-
siering.
Dansk Byggeri fremhæver, at der i
lovforslaget lægges op til, at det
kun er rette omkostningsbærer,
der har adgang til fradrag for de
afholdte erhvervsmæssige lønud-
gifter m.v. Dette medfører efter
Dansk Byggeris opfattelse en uhel-
dig retstilstand inden for koncern-
forhold, idet begrebet ”rette om-
kostningsbærer” ikke er et fast de-
fineret juridisk begreb.
Lovforslaget er justeret, så den fo-
reslåede udvidelse af fradragsretten
også omfatter korresponderende
betalinger i sambeskattede koncer-
ner.
Afslutningsvist er Dansk Byggeri
af den opfattelse, at ikrafttrædelsen
bør fastsættes til den 1. januar
2018.
Lovforslaget er justeret, så ikraft-
trædelsen foreslås fastsat til den 1.
januar 2018.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv finder det alt afgø-
rende, at lovforslaget får tilbagevir-
kende kraft, således at virksomhe-
derne og SKAT ikke skal genop-
tage sager fra tidligere indkomstår.
Ligeledes bør der være mulighed
for de virksomheder, der ikke har
taget fradrag for erhvervsmæssige
lønudgifter at få genoptagelse.
Lovforslaget er justeret på dette
punkt, så det får virkning tilbage
fra indkomståret 2008. Der henvi-
ses til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Side 4 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Erhverv efterspørger her-
udover et opgør med sondringen
mellem driftsomkostninger og an-
lægs- og etableringsomkostninger.
Der er ved lovforslaget ikke lagt
op til at gøre op med sondringen
mellem driftsomkostninger og an-
lægs- og etableringsomkostninger.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Dansk Erhverv påpeger en uhen-
sigtsmæssig samfundsmæssig
skævvridning, idet man har und-
ladt at udvide fradragsretten til at
omfatte ekstern rådgivning.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Afslutningsvis finder Dansk Er-
hverv det problematisk, at der i
lovforslaget lægges op til, at fra-
dragsretten kun omfatter rette om-
kostningsbærer især i relation til
koncernforhold.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Dansk Industri Dansk Industri finder det i relation
til koncerner problematisk, at af-
grænsningen i lovforslaget kun sik-
rer fradragsret for den erhvervs-
mæssige lønudgift i det selskab,
hvor medarbejderen er ansat, når
selskaber med specialfunktioner
udfører arbejde, der vedrører de
øvrige koncernselskaber.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Dansk Industri opfordrer til en
præcisering af, at bestyrelseshono-
rar og dertil tilknyttede udgifter
også omfattes af lovforslaget.
Lovforslaget er justeret, så den fo-
reslåede udvidelse af fradragsretten
for lønudgifter m.v. også omfatter
bestyrelseshonorar og dertil knyt-
tede erhvervsmæssige udgifter.
Side 5 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Dansk Industri påpeger, at ikraft-
trædelsestidspunktet kan medføre
problemer i forhold til virksomhe-
dernes forestående regnskabsaf-
læggelse og opfordrer til at rykke
ikrafttrædelsesdatoen til et tidsli-
gere tidspunkt.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Dansk Industri påpeger en for-
skelsbehandling i lovforslaget i for-
hold til genoptagelsessager der ver-
serer ved Skatteankestyrelsen,
Landsskatteretten og domstolene.
Lovforslaget er justeret, således at
såfremt den skattepligtige ønsker
at få genoptaget sager som følge af
lovforslaget, kan den skattepligtige
anmode SKAT om genoptagelse
senest den 1. juli 2018, medmindre
den skattepligtige har en længere
frist for det pågældende ind-
komstår efter bestemmelserne i
skatteforvaltningslovens §§ 26 eller
27.
Dansk Industri opfordrer til at ud-
strække muligheden for genopta-
gelse i sager, hvor skattemyndighe-
derne har nægtet fradrag inden for
den 10-årige forældelse.
Lovforslaget er justeret, så den fo-
reslåede udvidelse af fradragsretten
for lønudgifter m.v. får virkning
fra og med indkomståret 2008.
Endelig opfordrer Dansk Industri
til, at det politisk genovervejes
også at udvide fradragsretten til at
omfatte ekstern rådgivning. Der-
udover pointeres det, at såfremt
ekstern rådgivning medtages, vil
det løse problematikken vedrø-
rende fradragsretten i koncernfor-
hold.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Side 6 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Danske Rederier Danske Rederier foreslår at lade
lovforslaget have tilbagevirkende
kraft til 2008.
Lovforslaget er justeret, så det får
virkning tilbage fra 2008. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri og DI.
Danske Rederier foreslår at udvide
fradragsretten, således at fradrags-
retten for lønomkostninger også
udvides til refusioner af lønom-
kostninger til koncerninterne og
sambeskattede selskaber.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Danske Rederier påpeger, at det
ikke klart fremgår af lovforslaget,
hvorvidt bestyrelseshonorar er
omfattet af den foreslåede udvi-
delse af fradragsretten.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Industri.
Erhvervsstyrelsen –
Team effektiv regulering
(TER)
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv
Regulering (TER) vurderer, at lov-
forslaget medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. år-
ligt for erhvervslivet. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
Finans Danmark Finans Danmark opfordrer til, at
lovforslaget ændres, således at der
også er fradragsret for lønudgifter i
tilfælde, hvor udgiften oprindeligt
er afholdt i andet koncernforbun-
det selskab, men i overensstem-
melse med transfer pricing prin-
cipperne er viderefaktureret til et
andet koncernselskab.
Finans Danmark opfordrer til at
lade loven træde i kraft fra frem-
sættelsesdatoen.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Lovforslaget er justeret, så ikraft-
trædelsen foreslås til den 1. januar
Side 7 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finans Danmark finder det uklart,
hvorvidt loven vil omfatte genop-
tagelsesanmodninger, der verserer
for Landsskatteretten og domsto-
lene.
2018, hvilket er i overensstem-
melse med regeringens ønske om
to årlige ikrafttrædelsesdatoer for
erhvervsrettet lovgivning.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Industri.
FSR – danske revisorer FSR anfører, at der helt generelt
bør være fradrag for klart er-
hvervsmæssige udgifter.
FSR finder lovforslagets række-
vidde væsentligt begrænset, idet
fradragsretten ikke finder anven-
delse i koncernforhold, i tilfælde
hvor lønudgifterne viderefakture-
res. Det påpeges, at denne be-
grænsning ikke vil gøre det nem-
mere rent administrativt for kon-
cerner. FSR angiver herefter en
række eksempler på situationer i
koncernforhold og anmoder om
en vurdering af de enkelte situatio-
ner i forhold til spørgsmålene om
fradragsret og rette omkostnings-
bærer.
FSR anmoder om stillingtagen til
et eksempel (eksempel 1) om fra-
dragsret og rette omkostningsbæ-
rer i tilfælde af en koncernekstern
fusion
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Lovforslaget er justeret, så den fo-
reslåede udvidelse af fradragsretten
også omfatter korresponderende
betalinger i sambeskattede koncer-
ner. Det foreslås således, at beta-
ling for erhvervsmæssige lønudgif-
ter m.v. kan fradrages ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst
hos det betalende selskab, hvis det
betalende og det modtagende sel-
skab er sambeskattet efter sel-
skabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.
Det er opfattelsen, at den foreslå-
ede justering af lovforslaget over-
flødiggør en nærmere stillingtagen
til de fleste af de af FSR opstillede
eksempler.
Det kan bekræftes, at i eksemplet
er hvert selskab rette omkostnings-
bærer vedrørende erhvervsmæssige
lønudgifter frem til fusionsdagen
1. januar, og at det modtagende
selskab AB er rette omkostnings-
bærer vedrørende erhvervsmæssige
lønudgifter fra den 1. januar, og
indtil der ikke længere er omkost-
ninger vedrørende fusionen.
Side 8 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR påpeger, at lovforslaget inde-
bærer en forskelsbehandling af
virksomheder, alt efter om SKAT
har truffet afgørelse, eller SKAT
endnu ikke har truffet afgørelse.
FSR fremhæver, at lovforslaget in-
debærer en skævvridning til fordel
for større virksomheder, der kan
håndtere etableringen og/eller ud-
videlsen internt, hvorimod små og
mellemstore virksomheder er nødt
til at købe denne ydelse eksternt.
FSR finder det uklart hvilke lønud-
gifter, der er fradragsberettigede
efter statsskattelovens § 6, og
hvilke lønudgifter, der er fradrags-
berettigede efter den foreslåede
ligningslovens § 8 N.
FSR opfordrer til, at der gives ek-
sempler på ikke-erhvervsmæssige
lønudgifter.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Den foreslåede bestemmelse i lig-
ningslovens § 8 N vil fremadrettet
give hjemmel til at fradrage er-
hvervsmæssige lønudgifter ved op-
gørelsen af den skattepligtige ind-
komst i de tilfælde, hvor statsskat-
telovens § 6 ikke indeholder til-
strækkelig hjemmel, jf. således
også ligningslovens § 1, hvoraf det
fremgår, at ligningsloven indehol-
der ændringer og tilføjelser til
statsskatteloven.
Der er i lovforslaget indsat eksem-
pler på lønudgifter, der ikke kan
anses for erhvervsmæssige. Lønud-
gifter vil således ikke kunne anses
for erhvervsmæssige, hvis lønud-
giften må anses for afholdt i aktio-
nærens interesse, eller hvis virk-
somheden, der afholder lønudgif-
ten, ikke er rette omkostningsbæ-
rer.
Side 9 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR fremhæver, at det eksplicit
bør fremgå af bestemmelsens ord-
lyd, at fradragsretten gælder både
ved erhvervelse af aktivitet og ved
erhvervelse af aktier.
FSR mener, at det eksplicit bør
fremgå af bestemmelsens ordlyd,
at fradragsretten også omfatter
forgæves afholdte udgifter.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at bestemmelsen gælder,
uanset hvor mange aktier, der an-
skaffes, og uanset hvor stor en
ejerandel, der er tale om.
FSR beder også Skatteministeriet
bekræfte, at den foreslåede be-
stemmelse berettiger til fradrag,
selvom det som anskaffes eller af-
hændes ikke kan anses for en udvi-
delse henholdsvis indskrænkning
Bestemmelsen indeholder ikke be-
grænsninger i anvendelsen, så
længe der er tale om en erhvervs-
mæssig udgift for virksomheden. I
lovforslagets bemærkninger er det
således tydeliggjort, at den foreslå-
ede udvidelse af fradragsretten
omfatter virksomhedsopkøb eller -
salg eller omstrukturering. Der er
således tale om en særregel, der ge-
nerelt udvider fradragsretten for
virksomhedens erhvervsmæssige
lønudgifter, selv om de vedrører
indkomstgrundlaget.
Bestemmelsen giver generelt fra-
drag for erhvervsmæssig lønudgif-
ter, og det er efter ordlyden ikke
en betingelse, at udgiften relateres
til fx en konkret udvidelse af virk-
somheden. Det fremgår da også af
bemærkningerne til lovforslaget, at
bestemmelsen også finder anven-
delse ved forgæves afholdte udgif-
ter.
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes, medmindre der
er tale om tilfælde, hvor der efter
gældende praksis skal ske aktive-
ring af lønudgiften i forbindelse
med erhvervelsen/opførelsen af
selve aktivet.
Side 10 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
af virksomheden, men blot en
overdragelse af et aktiv.
FSR beder Skatteministeriet om at
uddybe, om der er særlige krav til
hvilken form for ansættelsesfor-
hold, der skal være tale om.
FSR mener, at lovforslaget skaber
problemstillinger i forhold til be-
grebet om rette omkostningsbærer
i koncernforhold
FSR spørger, om Skatteministeriet
er enig i, at fradragsretten omfatter
koncernselskaber, der indgår i en
omkostningsfordelingsaftale.
FSR vil bede Skatteministeriet
overveje at udvide den foreslåede
regel i § 8 N, således at fradragsret-
ten også omfatter selskaber, der
indgår i en sambeskatning.
FSR beder Skatteministeriet ud-
dybe, hvilke begrænsninger der lig-
ger i forbeholdet ”som udgangs-
punkt” i forbindelse med lønudgif-
ter til ”Investor Relations” og sel-
skabets børsintroduktion.
Der er opfattelsen, at der skal være
tale om et ansættelsesforhold efter
de normale civil- og ansættelsesret-
lige bestemmelser herom, fx efter
funktionærlovens bestemmelser.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Lovforslaget er justeret. Såfremt
der foreligger sambeskatning, er
betalingen for de erhvervsmæssige
lønudgifter og dertil tilknyttede
udgifter til medarbejderen fra-
dragsberettigede.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Det er opfattelsen, at erhvervs-
mæssige lønudgifter efter forslaget
som alt overvejende udgangspunkt
vil være fradragsberettigede. For-
beholdet ”som udgangspunkt” skal
primært ses i forhold til, at der i re-
lation til såkaldte ”Investor Relati-
ons” netop er tale om udgifter,
som afholdes til fordel for selska-
bets aktionærer. Det kan ikke ude-
lukkes, at der kan være undtagel-
sestilfælde, hvor det helt konkret
Side 11 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at fradragsretten omfatter
bonus i forbindelse med en suc-
cesfuld børsintroduktion.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, om lønudgifter til en fair-
ness opinion er omfattet af fra-
dragsretten.
FSR spørger, om afholdte lønud-
gifter i forbindelse med køb af ak-
tier og varemærker er omfattet af
den foreslåede regel i ligningslo-
vens § 8 N.
FSR spørger, om Skatteministeriet
er enig i, at lønudgifter til medar-
bejdere, der varetager formuepleje
på vegne arbejdsgiverselskabet, er
omfattet af den foreslåede regel i
ligningslovens § 8 N.
FSR spørger om ligningslovens § 8
J bør ophæves ved indførslen af
ligningslovens § 8 N, således at in-
dustrielle-koncerner og venturesel-
skaber sidestilles.
Skatteministeriet bedes bekræfte,
at der med erhvervsmæssige udgif-
ter menes omkostninger til medar-
bejderne, der ikke kan anses for en
driftsomkostning, jf. SL § 6, og
vurderes, at lønudgiften reelt er af-
holdt til fordel for aktionæren
uden en egentlig erhvervsmæssig
begrundelse for virksomheden.
Det kan bekræftes, at der efter for-
slaget er fradragsret for erhvervs-
mæssige lønudgifter, herunder bo-
nus.
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes.
Det er vurderingen, at en ophæ-
velse af ligningslovens § 8 J ligger
ud over dette lovforslags formål.
Det kan bekræftes.
Side 12 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
som ikke efter de gældende regler
skal aktiveres og afskrives efter af-
skrivningsloven, eller ikke skal ak-
tiveres og tillægges anskaffelses-
summen for et aktiv eller ikke kan
fradrages efter en anden specialre-
gel.
Såfremt der er adgang til at straks-
afskrive aktiver, bedes det bekræf-
tet, at samtlige lønudgifter knyttet
hertil kan fradrages efter den fore-
slåede ligningslovens § 8 N, og at
dette gælder, uanset om omkost-
ningen til aktivet vælges straksaf-
skrevet eller ej.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at et holdingselskab har
fradragsret efter den foreslåede lig-
ningslovens § 8 N for lønudgifter
til medarbejdere, der som de ene-
ste ansatte i et holdingselskab
medvirker til at sælge eller købe
nye datterselskaber, selvom hol-
dingselskabet ikke har øvrige akti-
viteter.
FSR spørger, om Skatteministeriet
er enig i, at alle gebyrer til Er-
hvervsstyrelsen, der afholdes som
følge af medarbejdernes funktio-
ner, også er fradragsberettigede ef-
ter ligningsloven § 8 N.
FSR spørger, om Skatteministeriet
er enig i, at alle gebyrer, der udlø-
Det kan bekræftes.
Det kan bekræftes.
Lovforslaget har til formål at give
fradragsret for erhvervsmæssige
lønudgifter og erhvervsmæssige
udgifter tilknyttet ansættelsesfor-
holdet. Lovforslaget ændrer ikke
ved den gældende praksis for fra-
dragsret for gebyrer.
Der henvises til kommentaren
ovenfor.
Side 13 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
ses, når en medarbejder sikrer regi-
strering af IP, vil kunne fradrages
efter ligningsloven § 8 N.
FSR beder Skatteministeriet be-
kræfte, at et dansk selskab har fra-
drag efter ligningslovens § 8 N,
selvom lønudgifterne anvendes til
at anskaffe aktier i udenlandske
selskaber eller aktiviteter i udlan-
det. I forlængelse heraf bedes det
bekræftet, at det kun er, hvis det
danske selskab har en filial i udlan-
det, at lønudgifterne vedrørende
etableringen i udlandet eventuelt
skal allokeres til det udenlandske
faste driftssted afhængig af, om de
vedrører dette.
FSR foreslår, at ikrafttrædelsestids-
punktet rykkes frem til den 1. ja-
nuar 2018.
FSR påpeger, at virksomheder, der
ikke har taget fradrag i indkomstår
før 2012, ikke kan opnå fradrag ef-
ter den foreslåedes regel.
Efter FSR’s opfattelse bør virk-
somheder have adgang til fradrag,
uanset hvilket indkomstår der er
tale om, så længe det er inden for
den ultimative forældelsesfrist på
10 år.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at ligningslovens § 8
N finder anvendelse ved erhver-
velse af udenlandsk virksomhed el-
ler aktivitet. Såfremt lønudgifterne
kan henføres til et etableret uden-
landsk selskab eller fast driftssted,
skal udgiften allokeres dertil.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Lovforslaget er justeret. Der hen-
vises til kommentaren til Dansk
Byggeri.
Landbrug & Fødevarer Landbrug & Fødevarer anfører, at
der er behov for et generelt opgør
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Side 14 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
med sondringen mellem fradrags-
berettigede driftsomkostninger og
ikke fradragsberettigede omkost-
ninger til etablering og udvidelse,
og at det politisk bør overvejes at
indføre generel fradragsret for alle
typer forretningsmæssigt begrun-
dede omkostninger.
Landbrug & Fødevarer bemærker,
at det kunne overvejes at udvide
fradragsretten for eksterne konsu-
lenter og rådgivere. Lovforslaget
indebærer forskelsbehandling mel-
lem virksomheder, der har ansatte,
og virksomheder, der benytter eks-
terne konsulenter.
Landbrug & Fødevarer foreslår
endvidere, at princippet om aktive-
ring af udgifter ophæves og erstat-
tes af en generel og umiddelbar
fradragsret, idet alle udgifter, der
kan fratrækkes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst bør
kunne fradrages i det år, hvor om-
kostningen afholdes.
Endelig foreslår Landbrug & Fø-
devarer, at lovforslaget træder i
kraft 1. januar 2018, så lovændrin-
gen er gældende på tidspunktet for
virksomhedernes selvangivelse.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Lovforslaget har til formål at ud-
vide fradragsretten for erhvervs-
mæssige lønudgifter og erhvervs-
mæssige udgifter tilknyttet ansæt-
telsesforholdet. En generel ophæ-
velse af det skattemæssige princip
og de skattemæssige regler om ak-
tivering og afskrivning af omkost-
ninger, herunder fx driftsmidler og
bygninger, er ikke en del af lov-
forslaget og må desuden forventes
at forudsætte yderligere finansie-
ring.
Lovforslaget er justeret, så ikraft-
trædelsen foreslås til den 1. januar
2018.
SEGES SEGES finder det juridisk og
praktisk begrundet, at lovgivnin-
Der henvises til formålet med lov-
forslaget, hvor det har været hen-
sigten at sikre virksomhedernes
fradragsret for erhvervsmæssige
Side 15 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gen ændres, men at statsskattelo-
vens § 6 bør opdateres og justeres
frem for ligningsloven.
SEGES anfører endvidere, at der
med lovforslaget sker en skatte-
mæssig favorisering af egne ansatte
frem for eksterne konsulenter.
SEGES ønsker flere eksempler på,
hvilke udgifter der falder ind under
”erhvervsmæssige udgifter tilknyt-
tet ansættelsesforholdet”.
Det anføres desuden, at det er
uhensigtsmæssigt og ubegrundet,
når det i lovforslaget er angivet, at
der i visse tilfælde fortsat skal ske
aktivering af lønudgifter i forbin-
delse med fx opførelse af er-
hvervsbygninger. SEGES opfor-
drer til, at der ikke skal ske aktive-
ring af lønudgifter. For det til-
fælde, at aktivering fastholdes, be-
mærker SEGES, at det bør fremgå
direkte af lovteksten og fremgå ty-
deligere af bemærkningerne.
lønudgifter m.v. Der kan endvi-
dere henvises til kommentaren til
FSR om sammenhængen mellem
statsskatteloven og ligningsloven.
Der henvises til kommentaren til
Dansk Byggeri.
Der er i lovforslaget omtalt en
række udgifter, der kan være rele-
vante i forhold til en vurdering af,
hvilke erhvervsmæssige udgifter,
der må anses for tilknyttet ansæt-
telsesforholdet. Det angives såle-
des at dette fx vil kunne være ud-
gifter til kontorkaffe, kontorartik-
ler, husleje og rejseudgifter. Andre
udgifter af samme karakter kan
også tænkes, idet det dog vil være
umuligt at give en udtømmende li-
ste.
Som det også fremgår af lovforsla-
get bemærkninger, er det ikke hen-
sigten at ændre på de gældende
regler for aktivering af lønudgifter.
Det er opfattelsen, at spørgsmål
om aktivering af lønudgifter ikke
afføder administrativt besvær for
virksomhederne i samme grad som
opdeling af lønudgifter i en fra-
dragsberettiget del og en ikke-fra-
dragsberettiget del, fx i forbindelse
med udvidelse af virksomhed. På
den baggrund indeholder lov-
forslaget ikke ændringer til de gæl-
dende regler for aktivering af løn-
udgifter.
Side 16 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Endelig anfører SEGES, at af-
grænsningen over for ligningslo-
vens § 8 B om fradrag for udgifter,
som afholdes til forsøgs- og forsk-
ningsvirksomhed, bør beskrives
yderligere. Det gælder blandt an-
det:
1) Kan virksomheden frit vælge at
fradrage lønudgifter efter den fore-
slåede § 8 N i ligningsloven eller §
8 B i ligningsloven, hvis udgiften
falder ind under begge bestemmel-
ser?
2) Kan det bekræftes, at den fore-
slåede § 8 N i ligningsloven kun
omhandler udgifter til egne an-
satte, mens ligningslovens § 8 B
også omhandler eksterne leveran-
dører og materialeudgifter?
3) Kan det bekræftes, at det hver-
ken i relation til den foreslåede § 8
N i ligningsloven og ligningslovens
§ 8 B er en forudsætning for fra-
drag, at der sker udvidelse af virk-
somheden, henholdsvis opnås et
forskningsresultat.
Til de anførte eksempler kan det, i
overensstemmelse med bemærk-
ningerne til lovforslaget, generelt
bemærkes, at det ikke er hensigten
at ændre på de gældende regler i
ligningslovens § 8 B. Ligningslo-
vens § 8 B skal således fortolkes i
overensstemmelse med gældende
praksis.
Det er endvidere opfattelsen, at
lovforslaget ikke hindrer, at virk-
somheder kan aktivere og afskrive
lønudgifter efter ligningslovens § 8
B, forudsat at udgifterne ikke fra-
trækkes efter andre regler, fx den
foreslåede § 8 N i ligningsloven.
Det kan også bekræftes, at lov-
forslaget omhandler udvidelse af
fradragsretten for lønudgifter til
egne ansatte, og at lønudgifterne er
fradragsberettigede, uanset om ud-
videlsen af virksomheden udmøn-
tes.
Skatteankestyrelsen og
Landsskatteretten
Skatteankestyrelsen bemærker, at
lovforslagets virkningstidspunkt
ikke omfatter verserende klage- el-
ler retssager.
Herudover bemærker Skatteanke-
styrelsen, at der er uklarhed om
henvisningen til skatteforvaltnings-
lovens § 26 vedrører en verserende
sag uanset emne, eller om sagen
Lovforslagets ikrafttrædelsesbe-
stemmelser er ændret og tydelig-
gjort som påpeget. Det foreslås, at
lovforslaget træder i kraft den 1.
januar 2018 og har virkning for
indkomståret 2008 og senere. Det
foreslås endvidere, at skatteplig-
tige, der ønsker at få ændret ind-
komstansættelsen som følge af
lovforslaget skal anmode SKAT
Side 17 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
skal angå spørgsmål om lønudgif-
ter. Det bemærkes endvidere, at
henvisningen til skatteforvaltnings-
lovens § 26 ikke omfatter anmod-
ninger om ekstraordinær genopta-
gelse efter skatteforvaltningslovens
§ 27.
Endelig bemærkes det, at det ikke
synes fuldstændig klart, hvordan
lovforslagets ikrafttrædelsesbe-
stemmelser fungerer i samspil med
fristreglerne i skatteforvaltningslo-
vens §§ 26 og 27.
Lovforslagets ikrafttrædelsesbe-
stemmelser vurderes derfor at
kunne give anledning til tvivls-
spørgsmål.
om genoptagelse senest den 1. juli
2018, medmindre den skatteplig-
tige har en længere frist for det på-
gældende indkomstår efter be-
stemmelserne i skatteforvaltnings-
lovens §§ 26 eller 27.
Skattefaglig Forening
(SRF)
SRF finder, at lovforslaget giver
uklarhed om den fremtidige retstil-
stand vedrørende fradragsret for
løn og bonus i forbindelse med
salgsforberedende arbejde. Der-
med vil det umiddelbart blive van-
skeligt at afgrænse, hvornår salgs-
arbejde sker i virksomhedens eller
ejernes interesse.
Lovforslaget har til formål at ud-
vide fradragsretten for erhvervs-
mæssige lønudgifter. Som det også
fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, er det en forudsætning for
fradrag, at der er tale om erhvervs-
mæssige udgifter. Med erhvervs-
mæssige udgifter menes i denne
sammenhæng udgifter, som virk-
somheden afholder med det for-
mål at understøtte driften af virk-
somheden på såvel kort som lang
sigt. Hvis virksomheden ikke har
interesse i lønudgiftens afholdelse,
vil den fortsat ikke være fradrags-
berettiget. Heri ligger også, at ud-
giften ikke må være afholdt ude-
lukkende i aktionærens interesse,
og at virksomheden skal kunne an-
ses for rette omkostningsbærer.
Det vil være en konkret vurdering,
Side 18 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
SFR angiver, at det bør overvejes,
hvorledes lovforslaget kan justeres,
så det undgås, at virksomhederne
ansætter eksterne konsulenter på
korttidskontrakter for at opnå fra-
dragsret.
om lønudgiften anses for er-
hvervsmæssig eller afholdt i eje-
rens interesse.
Det er opfattelsen, at der skal være
tale om en reelt ansættelsesforhold
af en medarbejder, for at udgiften
kan anses for omfattet af den fore-
slåede udvidelse af fradragsretten
for lønudgifter. Formålet med lov-
forslaget er at udvide fradragsret-
ten for erhvervsmæssige lønudgif-
ter, ikke at udvide fradragsretten
for udgifter til eksterne rådgivere
og konsulenter.
Tommy V. Christiansen
Advokat (H), Cand.
Merc. (R)
Tommy V. Christiansen påpeger,
at bestyrelseshonorarer ikke om-
fattes af den foreslåede udvidelse
af fradragsretten, hvilket indebæ-
rer, at bestyrelseshonorarer vil
skulle opdeles i en fradragsberetti-
get del og en ikke fradragsberetti-
get del. Tommy V. Christiansen
foreslår, at ordinære bestyrelsesho-
norarer omfattes af den foreslåede
udvidelse af fradragsretten.
Lovforslaget er justeret, således at
bestyrelseshonorarer omfattes af
den foreslåede udvidelse af fra-
dragsretten.
Tommy V. Christiansen påpeger,
at personligt erhvervsdrivende, der
ikke har lønansatte, fortsat vil
skulle foretage en opdeling af er-
hvervsmæssige udgifter i relation
til etablering og udvidelse af virk-
somhed, da disse udgifter ikke kan
knyttes til en lønansat, men alene
til den personligt erhvervsdri-
vende.
Formålet med lovforslaget er at
sikre virksomhederne fradrag for
lønudgifter, således at der ikke skal
foretages en opdeling i en fra-
dragsberettiget del og en ikke-fra-
dragsberettiget del. Herudover er
det foreslået, at erhvervsmæssige
udgifter tilknyttet ansættelsesfor-
holdet tillige skal kunne fratræk-
kes. Formålet er her det samme,
nemlig at sikre en nem admini-
strerbar løsning, således at der ikke
Side 19 af 19
Organisation Bemærkninger Kommentarer
opstår en situation, hvor virksom-
heden har fradragsret for lønudgif-
ter til medarbejdere, men at fx ud-
giften til personalekaffe skal opde-
les i en fradragsberettiget del og en
ikke-fradragsberettiget del.
Det er vurderingen, at der ikke er
samme grad af administrative ud-
fordringer forbundet med opdelin-
gen af udgifter i en mindre virk-
somhed uden lønansatte. I det om-
fang den pågældende virksomhed
ansætter en medarbejder, vil virk-
somheden blive omfattet af de fo-
reslåede regler. Hertil kommer, at
det må antages, at virksomheden
har et naturligt armslængdefokus
på omkostninger rettet mod virk-
somhedens udgifter tilknyttet en
lønansat, som ikke i samme grad er
tilstede, når virksomheden afhol-
der omkostninger til ejeren selv.
Af disse årsager synes der ikke at
være grundlag for at udvide fra-
dragsretten for udgifter i virksom-
heder uden lønansatte.


L 104 høringssvar

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L104/bilag/1/1818500.pdf

Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032 - 0001028719
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
Pr. mail til: lovgivningogoekonomi@skm.dk
29. september 2017
J-nr.: 2017-3321
Høring vedr. fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter
Dansk Byggeri takker for muligheden for at afgive høringssvar i denne sag. Vi kvitterer for
regeringens lovforslag, der udvider og moderniserer fradragsretten for erhvervsmæssige
lønudgifter.
En af de længst overlevende regler i dansk skattelovgivning, er bestemmelsen om fradrag for
driftsomkostninger tilbage fra statsskatteloven i 1903. Regelsættet indeholder dog den re-
striktive - og incitamentsmæssige ganske uheldige - begrænsning, at det kun er udgifter til at
holde bedriften i gang, der er fradragsberettigede, mens udgifter til etablering og udvidelse af
bedriften ikke er fradragsberettigede.
Dansk Byggeri finder, at den logiske og let administrerebare løsning ville være, at der lovgiv-
ningsmæssigt gives fradragsret for alle erhvervsmæssige udgifter, så der reelt er tale om
nettobeskatning af erhvervsindkomst.
Generelle bemærkninger
Efter de to principielle højesteretsdomme fra 30. juni, ville der tegne sig en uholdbar rets-
praksis. Derfor er det afgørende, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, så virksomhederne
og SKAT ikke skal genoptage tidligere indkomstår. Ligeledes bør der også bagud i tid være
mulighed for at få genoptaget sager, hvor virksomhederne ikke har taget fradrag for interne
lønudgifter.
Selvom lovforslaget er en forbedring for erhvervslivet, afhjælper det ikke alle problemerne på
området – og skaber desværre samtidig enkelte nye afgrænsningsproblemer, som ellers
kunne løses, hvis man i lovforslaget havde valgt én gang for alle at gøre op med sondringen
mellem driftsomkostning og anlægs- og etableringsomkostninger.
Dansk Byggeri anbefaler således, at man følger den anbefaling, der allerede lå tilbage i 1991
fra Skattelovrådet, som anbefalede at give fuldt fradrag også for alle erhvervsmæssige an-
lægs- og etableringsomkostninger.
Specifikke bemærkninger.
Man har med lovforslaget valgt at give fradrag for alle interne lønudgifter, mens eksterne
udgifter vedr. anlægs- og etableringsomkostninger som udgangspunkt ikke er fradragsberet-
tigede. Denne opdeling skaber indirekte en skattemæssig fordel for store virksomheder, som
SMV´ere ikke får. Store virksomheder har nemlig typisk akkvisitionsafdelinger eller lignende
”in-house”, hvorimod mindre virksomheder – som der ikke mindst i byggeriet er en stor over-
vægt af – typisk må tilkøbe ekstern hjælp til anlægs- og etableringsopgaver.
-- AKT 84610 -- BILAG 1 -- [ DB-Høringssvar-fradrag-sep17 ] --
Skatteudvalget 2017-18
L 104 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
Opdelingen skaber desuden en uhensigtsmæssig samfundsmæssig forvridning, idet virk-
somhederne i en række tilfælde vil afholde sig fra at benytte ekstern bistand fra fx revisorer,
selv i de tilfælde, hvor dette måtte være den mest rationelle før-skattebeslutning.
Der lægges i lovforslaget op til, at det kun er ”rette omkostningsbærer”, der har adgang til
fradrag og derfor skal det fx indenfor en koncern vurderes hvilket firma, der har retten til fra-
drag. Dette giver en uheldig retstilstand, da begrebet ”rette omkostningsbærer” ikke er et fast
defineret juridisk begreb, men vil skulle fortolkes fra gang til gang og fra sag til sag. Det kan
derfor forudses, at indførelsen af dette element i lovgivningen vil føre til mange tvister og
skattesager.
Dansk Byggeri anerkender, at den foreslåede ikrafttrædelse 1. juli 2018 afspejler både et
forsøg på så hurtig ikrafttrædelse som muligt, ligeså vel som de nye regler om fælles ikraft-
trædelsesdatoer – men når det er sagt, kan det godt give nogle udfordringer i forhold til selv-
angivelser, regnskab og revision mv., at reglerne ændres midtvejs i kalenderåret. Ideelt set
så vi derfor gerne ikrafttrædelse allerede 1. januar 2018.
Venlig hilsen
Dansk Byggeri
Bo Sandberg
Cheføkonom
JAR
jar@danskerhverv.dk
Side 1/2
Skatteministeriet
Att.: Mogens Jonas Rasander
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
28. september 2017
Fradragsret for erhvervsmæssige lønudgifter
Dansk Erhverv har den 31. august 2017 modtaget et udkast til lovforslag om udvidelse af fradrags-
retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v. i høring.
Dansk Erhverv vil gerne kvittere for, at skatteministeren ønsker at udvide fradragsretten for er-
hvervsmæssige lønudgifter. Højesteretsdommen fra juni måned vil give et fuldstændigt uaccepta-
belt resultat for alle de danske virksomheder, der har indrettet sig i den tro, at interne lønudgifter
altid er fradragsberettigede.
Det er derfor også alt afgørende, at lovforslaget har tilbagevirkende kraft, således at virksomhe-
derne og SKAT ikke skal genoptage tidligere indkomstår for virksomhederne. Ligeledes bør der
også bagud i tid være mulighed for at få genoptaget sager, hvor virksomhederne ikke har taget fra-
drag for interne lønudgifter.
Nærværende lovforslag er positivt for virksomhederne, men afhjælper desværre ikke alle de pro-
blemer, der er på området, og samtidig skaber det en række nye afgrænsningsproblemer.
Alle disse afgrænsningsproblemer kunne løses, hvis man havde valgt en gang for alle at gøre op
med sondringen mellem driftsomkostning og anlægs- og etableringsomkostninger i lovforslaget.
Det er Dansk Erhvervs vurdering, at man med en forholdsvis lille ekstraomkostning kunne sikre
komplet enkelthed for alle danske virksomheder og desuden kunne undgå de samfundsmæssige
tab, der ligger i, at skatten også fremadrettet har betydning for, hvordan virksomhederne indret-
ter deres forretning.
Dansk Erhverv vil på den baggrund anbefale, at man følger den anbefaling, der allerede lå tilbage
i 1991 fra Skattelovrådets driftsomkostningsbetænkning nr. 1221, hvor man anbefalede at give
fuldt fradrag også for alle erhvervsmæssige anlægs- og etableringsomkostninger. Som det bliver
beskrevet i lovforslaget, så er driftsomkostningsbegrebet ikke statisk, hvilket også er en af årsa-
gerne, at man hele tiden ser afgrænsningsproblemer for virksomhederne og skattesagerne mellem
virksomheder og SKAT.
-- AKT 84610 -- BILAG 2 -- [ høringssvar om fradrag for lønudgifter - Dansk Erhverv ] --
Side 2/2
En ensretning vil således også fremadrettet skabe stor værdi for både SKAT og virksomhederne.
Specielle bemærkninger
Man har med lovforslaget valgt at give fradrag for alle interne lønudgifter, mens eksterne udgifter
vedr. anlægs- og etableringsomkostninger som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede. Denne
opdeling skaber umiddelbart en enkelthed for virksomhederne, som ikke skal lave en opdeling af
deres lønudgifter. Til gengæld ligger der også en fordel for store virksomhed, som kan have egent-
lig M&A-afdelinger in-house, hvorimod mindre virksomheder altid vil skulle tilkøbe ekstern hjælp
til anlægs- og etableringsopgaver. Store virksomheder får dermed en skattemæssig fordel, som
mindre virksomheder ikke har.
Opdelingen skaber desuden ikke-hensigtsmæssig samfundsmæssig forvridning, eftersom virk-
somhederne i en lang række tilfælde vil afholde sig fra at benytte ekstern bistand fra eksempelvis
revisorer og advokater, selvom dette vil den mest rationelle før-skattebeslutning. Skatten forvri-
der derfor virksomhedernes beslutninger og medfører samfunds- og virksomhedsmæssige mer-
omkostninger.
Der lægges i lovforslaget op til, at det kun er rette omkostningsbærer, der har adgang til fradrag,
og derfor skal det eksempelvis inden for en koncern vurderes hvilket firma, der har retten til fra-
drag. Dette giver en uhensigtsmæssig retstilstand, da begrebet ”rette omkostningsbærer” ikke er
et fast defineret juridisk begreb, men vil skulle fortolkes fra situation til situation. Det kan derfor
forudses, at indførelsen af dette element i lovgivningen vil føre til mange tvister og skattesager.
For det andet vil det være administrativt tungt, hvis en ren dansk koncern – som jo er sambeskat-
tet – vil skulle kompensere hinanden som følge af, hvem der står for købet, og hvem der har nyt-
ten. Danske koncerner tænker ikke som opdelte enheder, men som en samlet koncern, hvor det
vil være naturligt at have samlet kompetencer vedrørende M&A ét sted. Det er derfor uheldigt,
hvis organiseringen af en koncern skal have betydning for fradragsretten i en virksomhed.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
*SAG*
*SAGDI-2017-12304*
Høringssvar - udkast til lovforslag om udvidelse af fradragsretten for
erhvervsmæssige lønudgifter mv.
Den 11. april 2017 bebudede skatteminister Karsten Lauritzen i en pressemeddelelse ef-
ter to domme i landsretten, at virksomheder skal kunne trække lønudgifter fra i skatte-
regnskabet efter enkle regler. DI kvitterer for det politiske tilsagn og for udkastet til lov-
forslag, som i vidt omfang imødekommer erhvervslivets stærke ønske om at sikre fra-
drag for erhvervsmæssige lønudgifter generelt.
Fradrag for lønudgifter er vigtig for, at jobs fastholdes og etableres i Danmark.
De følgende bemærkninger knytter sig især til afgrænsningen af lovforslaget, der på en-
kelte punkter er uklar eller uhensigtsmæssig snæver.
Afgrænsningen i udkastet indebærer således, at der kun sikres fradrag, når medarbejde-
ren udfører arbejde vedrørende virksomheden i selskabet, hvor medarbejderen er ansat.
Denne afgrænsning vil stå i vejen for, at koncerner har specialistfunktioner mv. i nogle
selskaber, og lader de ansatte dér udføre arbejde vedrørende de øvrige koncernselskaber.
Store virksomheder vil i vidt omfang kunne indrette de formelle ansættelsesforhold, så
der sikres fradrag, men det vil indebære øgede omkostninger og administration. Især
mindre virksomheder kan miste fradrag for lønudgifter på grund af afgrænsningen. Af-
grænsningen i udkastet går imod intentionen med lovforslaget, og bør derfor ændres så
der sikres fradrag for lønudgifter generelt, når arbejdet vedrører virksomheden, uanset
om den er organiseret i flere koncernselskaber. Dette vil være stemmende med, at der
som generelt princip bør tilstræbes skatteneutralitet indenfor koncerner, således at det
så vidt muligt ikke har skattemæssig betydning, om en virksomhed organiserer sig i ét
eller flere koncernforbundne selskaber.
En anden afgrænsning i udkastet kan betyde, at der ikke sikres fradrag for vederlagt til
bestyrelsesmedlemmer. DI skal opfordre til, at det præciseres i lovforslaget, at vederlagt
til bestyrelsesmedlemmer og dertil knyttede udgifter er omfattet, uanset om bestyrel-
sesmedlemmerne i skattemæssig henseende anses for ansatte.
Ikrafttrædelsesbestemmelserne indebærer afgrænsningsproblemer både bagudrettet og
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendes pr. e-mail:
lovgivningogoekonomi@skm.dk
27. september 2017
SUHB
DI-2017-12304
Skatteministeriets j.nr.: 2017-3321
-- AKT 84610 -- BILAG 3 -- [ DI høringssvar - lovforslag om udvidelse af fradragsretten for lønomkostninger mv ] --
fremadrettet. Som det er Skatteministeriet bekendt, kan ikrafttræden pr. 1. juli 2018 ef-
ter udkastets § 2, stk. 1, betyde alvorlige udfordringer i forhold til om regnskaber for den
forudgående periode kan udarbejdes efter de nye regler, herunder om revisor kan god-
kende regnskabet. Ikrafttrædelsesdatoen bør derfor rykkes til et tidligere tidspunkt.
Bagudrettet følger det af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, at reg-
lerne får virkning fra indkomståret 2012, jf. dog stk. 3. Af § 2, stk. 3 følger, at loven un-
der visse betingelser dog har virkning for tidligere indkomstår, hvis den skattepligtige
har anmodet om genoptagelse inden 1. maj 2017 og at sagen ikke er færdigbehandlet af
Told- og skatteforvaltningen på tidspunktet for lovens ikrafttræden, eller hvor Told- og
skatteforvaltningen har rejst genoptagelsessag, og hvor sagen ikke er færdigbehandlet på
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen synes efter sin formulering og reference til skatteforvalt-
ningsloven § 26, alene at være anvendelig for situationer, hvor der er anmodet om gen-
optagelse inden den nævnte frist. Dermed synes reglen ikke at være anvendelig for ver-
serende skattesager ved Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller domstolene vedrø-
rende indkomstår før 2012. Det synes at være en uhensigtsmæssig forskelsbehandling i
tilfælde, hvor virksomheden klart har tilkendegivet at være uenig i skattemyndigheder-
nes afgørelse.
Eksempelvis kan nævnes en virksomhed der har modtaget en forhøjelse vedrørende ind-
komståret 2011 og alle efterfølgende indkomstår. Med det nuværende udkast til lov-
forslag vil der være fradrag for omkostningerne for indkomstårene fra 2012, mens om-
kostningerne i indkomståret 2011 fortsat skal bedømmes efter statsskattelovens § 6.
Udover en klar forskelsbehandling, som rejser spørgsmål om retssikkerhed, så er det ik-
ke hensigtsmæssigt, hvis der vedtages regler, som indebærer, at virksomhederne og
Skatteankestyrelsen mv. fortsat skal bruge tid på at sagsbehandle disse (gamle) sager,
hvor der fra politisk side er udtrykt ønske om at sikre fradragsret. DI skal derfor opfor-
dre til, at lovforslaget udstrækkes til at omfatte sager, hvor skattemyndighederne inden
for de seneste år har nægtet fradrag for lønudgifter, så sagerne kan genoptages og korri-
geres indenfor den 10-årige forældelse.
Endelig skal DI opfordre til, at det politisk genovervejes også at sikre fradrag for udgifter
til eksterne rådgivere og konsulenter mv. Dette vil især være af væsentlig betydning for
mindre virksomheder, der ikke har de samme mulighed for at ansætte specialister, som
store virksomheder har. Fradrag for udgifter til eksterne rådgivere og konsulenter mv.
vil desuden gøre reglerne mere robuste, så sager om denne grænsedragning undgås. Et
generelt fradrag kan også gøre det unødvendigt at medtage de ovennævnte regler for
koncerner.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Seniorchefkonsulent, advokat
1 / 2
Høring af Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (udvidelse af
fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)
Danske Rederier takker for muligheden for at kommentere forslaget til
lov om ændring af ligningsloven. Danske Rederier har noteret sig, at
Skatteministeriet foreslår at ændre ligningsloven, således at der genop-
rettes en retstilstand, hvor virksomheder kan fradrage erhvervsmæssige
lønudgifter, i tilfælde af at ansatte har været beskæftiget med etablering
af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed.
Danske Rederier bakker op om retningen på skatteministerens lov-
forslag, som dermed vil genskabe stabilitet omkring mulighederne for
fradrag for lønomkostninger ved udvidelsen af forretningen. Ligeledes
bakker Danske Rederier op om, at lovforslaget får virkning med tilbage-
virkende kraft. Danske Rederier foreslår dog at give lovforslaget tilbage-
virkende kraft tilbage til 2008 frem for, som i lovforslaget, til 2012, da der
Danske Rederier bekendt foreligger eksempler på sager helt tilbage til
2008.
Danske Rederier kan konstatere, at forslaget blandt andet i lovbemærk-
ningernes § 2.2.2 indeholder en række områder, hvor mulighederne for
fradrag for lønomkostninger ikke genetableres i nødvendig grad. Danske
selskaber har ofte gode grunde til at etablere ansættelsesselskaber af
helt legitime grunde - fx for at forenkle administration af pensioner og
lønninger.
Derfor foreslår Danske Rederier at udvide fradragsretten yderligere, så-
ledes at fradragsretten til lønomkostninger også udvides til refusioner af
lønomkostninger til koncerninterne og sambeskattede selskaber. Det står
endvidere ikke helt klart i det foreliggende lovforslag, hvorvidt bestyrel-
sesmedlemmer er omfattet af fradragsmuligheden, men Danske Rederi-
er antager ud fra lovforslaget, at bestyrelsesmedlemmer behandles lige-
værdigt med medarbejdere i dette spørgsmål. Skatteministeriet bedes
bekræfte, at dette er tilfældet.
Vi står, som altid, til rådighed for yderligere spørgsmål.
22. september 2017
under henvisning til
j.nr.: 2017-3321
-- AKT 84610 -- BILAG 4 -- [ 170928 Danske Rederier (Ændring af ligningsloven) ] --
2 / 2
Med venlig hilsen
Johan Moesgaard Andersen
Erhvervspolitisk konsulent
Politik, Analyse og Kommunikation
M: +45 6060 0606
jma@danishshipping.dk
Twitter: @JohanMoesgaard
Amaliegade 33
DK 1256 København K
Til: Lovgivning og økonomi (lovgivningogoekonomi@skm.dk)
Fra: 1 - ERST Høring (hoering@erst.dk)
Titel: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for
erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) j.nr.: 2017-3321.(ERST Sagsnr: 2017 - 9422)
Sendt: 29-09-2017 08:41:42
Kære Skatteministeriet,
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af
fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.) j.nr.: 2017-3321.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret
yderligere.
Med venlig hilsen
Andreas Oscar Arenfeldt
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Direktionssekretariatet - Team Jura
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291090
E-mail: AndAre@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
-- AKT 84610 -- BILAG 5 -- [ Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af ligningsloven (Udvid… --
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk
Høringssvar
29. september 2017
Dok. nr. 573919-v1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK-1402 København K
til lovgivningogoekonomi@skm.dk og mjr@skm.dk, hlo@skm.dk
J. nr. 2017-3321
Finans Danmarks bemærkninger til for-
slag om ændring af ligningslovens (Ud-
videlse af fradragsretten
for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.)
Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på forslag om æn-
dring af ligningslovens (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgif-
ter m.v.)
Lovforslaget giver anledning til såvel overordnede bemærkninger som nogle
tekniske kommentarer.
Overordnede bemærkninger
Finans Danmark skal udtrykke stor tilfredshed med dette lovforslag, som afhjæl-
per en meget skadelig reststilling for dansk erhvervsliv og erhvervsklimaet i Dan-
mark generelt. Det er et udtryk for rettidig omhu, at gennemføre denne lovgiv-
ning med tilbagevirkende kraft og dermed sikre, at danske virksomheder ikke,
med meget store administrative byrder til følge, skal genoptage tidligere ind-
komstår for at opdele udgifter til medarbejdere baseret på deres konkrete op-
gaver fra dag til dag.
Finans Danmark bifalder endvidere hensigten med at udvide fradragsretten for
virksomhedernes erhvervsmæssige lønudgifter. Det understøtter danske virksom-
heders vækst, uanset om væksten sker organisk eller gennem opkøb.
Det forekommer dog ikke rimeligt, at visse typer af erhvervsmæssige lønudgifter i
større danske koncerner udelades af forslaget og dermed ikke gives fradragsret.
Dette bør justeres således, at fradragsretten afspejler virkeligheden, hvor danske
koncerner forsøger at udnytte deres arbejdskraft og ressourcer på bedste vis for
at bevare dansk konkurrenceevne og skabe vækst. Finans Danmark skal derfor
kraftigt opfordre til at dette justeres.
-- AKT 84610 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar Finans Danmark ] --
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 2
Høringssvar
29. september 2017
Dok. nr. 573919-v1
Tekniske kommentarer
Ikrafttræden
”Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning
om, at ny lovgivning, der har virkning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten
den 1. januar eller den 1. juli.”
Ikrafttræden den 1. juli 2018 betyder i praksis, at selvangivelsen for 2017 vil ikke
være omfattet af reglerne, idet indleveringsfristen er dagen før og altså
30.06.2018. Dette betyder, at man for 2017 skal selvangive efter Højesterets prak-
sis og herefter søge om genoptagelse på ikrafttrædelsestidspunktet. Loven kan
vel træde i kraft fra fremsættelsesdatoen, da den har virkning bag ud i tid.
Tilbagevirkende kraft
”Det foreslås i stk. 3, at loven også skal have virkning for indkomstår forud for
2012, for hvilke der senest den 1. maj 2017 er indsendt genoptagelsesanmodning,
jf. skatteforvaltningslovens § 26.
Dette vil indebære, at skattepligtige, der har indleveret en genoptagelsesan-
modning, og hvor anmodningen ikke er færdigbehandlet af SKAT, får behandlet
genoptagelsesanmodningen i overensstemmelse med de foreslåede regler. Lo-
ven har også virkning for sager, hvor SKAT har rejst genoptagelsessag, men hvor
sagen ikke er færdigbehandlet af SKAT.” Det synes derimod uklart, om loven vil
omfatte genoptagelsesanmodninger, der verserer for landsskatteretten og dom-
stolene.
Det afgørende bør være om sagen eller indkomståret, der er søgt genoptaget
senest 1. maj 2017, er verserende hos SKAT, landsskatteretten eller domstolene. Er
det en verserende sag, skal den naturligvis være omfattet af loven. Dette bør
præciseres.
Fradrag for udgifter i koncernforhold
I afsnit 2.2.2. Udgifter som ikke omfattes af den foreslåede udvidelse af fradrags-
retten er der på side 10 anført følgende:
”Hvis koncernstrukturen er opbygget således, at der i et selskab afholdes omkost-
ninger, herunder lønudgifter for udførelse af funktioner, som har nytteværdi for
andre selskaber i koncernen, skal de selskaber, der drager nytte af de udførte
funktioner, fortsat foretage en korresponderende betaling på armslængdevilkår
til det selskab, der har afholdt udgifterne. Dette følger af de almindelige transfer
pricing principper og indebærer, at det selskab, der har afholdt lønudgifterne
m.v. i de andre selskabers interesse, ganske vist vil have fradragsret for udgifter-
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 3
Høringssvar
29. september 2017
Dok. nr. 573919-v1
ne, men samtidig skal beskattes af den korresponderende betaling fra de øvrige
koncernselskaber.”
”For de øvrige koncernselskaber vil den kompenserende betaling ikke være en
lønudgift, men en ekstern udgift til et koncernselskab på samme måde, som hvis
udgiften var afholdt over for en ekstern konsulent. De øvrige koncernselskaber vil
derfor kun have fradrag for den kompenserende betaling, hvis betalingen kan
anses for en driftsomkostning. Hvis ydelsen f.eks. vedrører køb af virksomhed, vil
udgiften ikke være fradragsberettiget.”
Den beskrevne koncernstruktur er helt almindelig for større danske koncerner, da
det giver en effektiv udnyttelse af koncernens ressourcer og samtidig opbygger
og koncentrerer kompetencerne til fordel for hele koncernen. De beskrevne be-
grænsninger for fradragsretten der følger alene af det faktum, at koncernen er
struktureret som anført, er efter vores opfattelse stærkt uhensigtsmæssigt og vil
betyde, at forslaget, for større danske koncerner, ikke vil have den tilsigtede ef-
fekt.
Vi vil derfor opfordre til, at lovforslaget ændres således, at der også er fradragsret
for lønudgifter i tilfælde, hvor udgiften oprindeligt er afholdt i andet koncernfor-
bundet selskab, men i overensstemmelse med transfer pricing principperne er
videre faktureret til et andet koncernselskab eller filial. At filialer er ligestillet med
koncernselskaber kan med fordel fremgå af bemærkningerne.
For en finansiel virksomhed i en sambeskattet koncern og tillige med mulighed for
moms- og lønsumsafgiftsmæssig fællesregistreringen er det en helt uholdbar situ-
ation, hvis lønomkostningsbegrebet ikke ses samlet.
Eksempel
En finansiel virksomhed har etableret en koncernkreditafdeling, som har til formål
at sikre, at der sker den fornødne ensartede kredithåndtering på tværs i koncer-
nen b.la. som følge af en række skærpede lovkrav til kreditgivning. Disse kredit-
medarbejdere er lønmæssigt tilknyttet selskab A, men har som så mange andre
ansatte en dobbelt eller trippel ansættelse, således at de kan håndtere kunde-
forhold i flere selskaber. Den skattemæssige ansættelse er dog i selskab A. Der
foretages som følge af transfer pricing regler en udfaktureringen af kreditafdelin-
gens omkostninger i overensstemmelse med reglerne herom.
Disse kreditmedarbejdere vil typisk blive brugt til koncernens evt. opkøb af en
virksomhed, f.eks. en bankfilial. Den bankfilial vil naturligt blive købt af koncer-
nens Bankselskab (B), og lønomkostningerne til kreditafdelingen for deltagelse i
processen vil derfor blive faktureret fra A til B.
Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk 4
Høringssvar
29. september 2017
Dok. nr. 573919-v1
Men ifølge lovforslaget vil der alligevel ikke være fradragsret for disse omkostnin-
ger, idet de vil blive betragtet som en konsulentomkostning. Hvis filialen var købt
af selskab A havde det været uproblematisk, men hvis selskab A f.eks. er et real-
kreditinstitut, så må dette selskab ikke købe filialen og dermed afskæres fradrags-
retten.
Der er ikke tale om en vilkårlig placering af f.eks. kreditmedarbejderne, men der-
imod en velovervejet beslutning, der balancerer en række hensyn til effektivitet,
udnyttelse af ressourcer og en stigende mængde regulatoriske krav.
Dette er et ganske konkret eksempel, og for danske koncerner generelt findes
der utallige andre eksempler.
Det bør skattemæssigt accepteres, at flere koncernselskaber godt kan dele en
lønomkostning, uanset om den pågældende person er ansat i et eller flere kon-
cernselskaber.
Med venlig hilsen
Kasper Svendsen
Direkte: +45 3370 1007
Mail: ksv@fida.dk
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
27. september 2017
Lovudkast om udvidelse af fradragsretten for
erhvervsmæssige lønudgifter m.v.
Skatteministeriet har den 31. august 2017 fremsendt ovennævnte udkast til FSR
- danske revisorer med anmodning om bemærkninger.
FSR har gennemgået det tilsendte udkast og har følgende kommentarer hertil:
Generelle bemærkninger
Det er meget positivt, at regeringen prøver at komme virksomhederne i møde
efter at Skatteministeriet, med de rejste sager om fradrag for lønomkostninger,
har skabt en retstilling, der giver virksomhederne betydelige administrative
problemer.
Forslaget sigter mod at sikre fradragsret for interne lønudgifter, der vedrører
etablering af ny virksomhed eller udvidelse af eksisterende virksomhed. Men
dermed løses kun en del af udfordringerne for virksomhederne.
Efter FSRs opfattelse bør der helt generelt være fradrag for klart
erhvervsmæssige udgifter, hvilket også var anbefalingen fra Skattelovrådet i
driftsomkostningsbetænkningen fra 1991.
At der i dag ikke er fradrag for ellers klart erhvervsmæssige udgifter kommer
ofte som en overraskelse for virksomhederne og betyder enten væsentlige
administrative opgaver med at adskille fradragsberettigede fra ikke-
fradragsberettigede udgifter eller at nogle virksomheder blot medtager alt som
fradragsberettiget. Begge dele er selvfølgelig beklageligt.
Der er derfor behov for, at der igennem klar lovgivning sikres en fradragsret,
således at det adm. besvær begrænses og virksomhederne får nogle gode og
forståelige regler, der tillader vækst.
Ministeriet lægger i bemærkninger op til, at mange koncerner ikke skal have
fradrag efter den foreslåede bestemmelse, fordi de skal viderefaktureres efter,
-- AKT 84610 -- BILAG 7 -- [ H258-17 (FSR) ] --
Side 2
hvem der har ”nytteværdien”. Og den lønudgiften viderefaktureres til, har efter
ministeriets opfattelse ikke fradrag. Dette er en meget væsentlig begrænsning af
lovudkastets rækkevidde og vil bestemt ikke gøre det nemmere rent
administrativt for de berørte virksomheder. Den administrative byrde, som
Regeringen gerne vil fjerne fra virksomhederne, flyttes blot til datterselskaberne,
fordi det så bare er dem, der skal vurdere, om de udgifter de har fået
viderefaktureret kan fradrages eller ej. Dette er meget uhensigtsmæssigt og kan
næppe være meningen. Vi henviser til yderligere bemærkninger nedenfor.
Herudover lægger Skatteministeriet op til, at ikke alle virksomheder skal stilles
ens ift. at få fradrag i tidligere år. Forslaget indebærer en forskelsbehandling,
idet de virksomheder, der allerede har været så uheldige at få en afgørelse fra
SKAT inden man satte sagerne i bero, må leve med manglende fradrag, mens
andre hvor SKAT ikke nåede at afslutte sagen, nu får fradrag. De virksomheder,
der har fået en afgørelse, må klage til Landsskatteretten, der dog må støtte sig
til Højesterets dom og nægte fradrag.
FSR finder denne forskelsbehandling retssikkerhedsmæssigt betænkelig.
Forskel mellem store og små virksomheder
Større virksomheder, vil typisk have egne ansatte, der kan håndtere etableringen
og/eller udvidelsen, hvorimod mindre virksomheder typisk vil være henvist til at
købe assistance eksternt. Hermed skaber lovforslaget en forvridning i
fradragsretten for de virksomheder, der har egne ansatte til at håndtere
eksempelvis et opkøb over for de virksomheder, der er tvunget til at købe en
sådan assistance fra en professionel rådgiver - eksempelvis en advokat eller
revisor. FSR finder denne skævvridning betænkelig og skal opfordre til, at der
skabes ensartede rammevilkår for de to typer af virksomheder. Dette kunne evt.
ske ved genindførelse af den gamle fradragsret for sådanne udgifter, jf. den
tidligere formulering i ligningslovens § 8 J.
Specifikke bemærkninger
Der opstår efter FSRs opfattelse en del spørgsmål omkring skæringen ml. de
forskellige hjemler for fradrag. FSR hører derfor gerne ministeriets vurdering på
følgende:
Skal den foreslåede bestemmelse i LL § 8 N fremadrettet være hjemlen for alle
lønudgifter, eller vil nogle lønomkostninger skulle fradrages efter SL § 6 og andre
efter LL § 8 N? Hvis LL § 8 N alene skal gælde for lønudgifter, der ikke er
Side 3
fradragsberettiget efter SL § 6, bør det overvejes at tydeliggøre dette i
bestemmelsen. Som bestemmelsen er formuleret nu, kan den i princippet
omfatte alle lønudgifter for så vidt de er erhvervsmæssige.
Skatteministeriet bedes give eksempler på, hvad der udgør en ”ikke-
erhvervsmæssig” lønudgift? Menes der hermed kun, at der skal afgrænses i
forhold til udgifter, der må anses for afholdt i aktionærens interesse eller gælder
der andre krav til udgiftens karakter?
Det angives i bemærkningerne, at bestemmelsen skal gælde uanset om
etableringen eller udvidelsen af virksomheden sker ved erhvervelse af en
aktivitet eller ved køb af aktierne i et selskab. FSR synes at der i praksis er visse
tegn på, at de oprindelige lovforarbejder med tiden taber deres kraft, og vil
derfor foreslå, at det i formuleringen af LL § 8 N medtages, at den gælder uanset
hvordan udvidelse af virksomheden sker. Det samme gælder i relation til, at
bestemmelsen også skal gælde for forgæves afholdte udgifter og udgifter til
indskrænkning af/rationalisering af virksomheden.
Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at bestemmelsen gælder uanset
hvor mange aktier, der anskaffes, uanset hvor stor en ejerandel, der er tale om.
Eller gælder den kun ved anskaffelse af et datterselskab, og defineres
datterselskab da som aktiebesiddelse på 10% og derover? Hvis der erhverves en
aktieandel, der udgør mindre end 10%, men som sammen med selskabets
eksisterende aktiebesiddelser, bringer aktieandelen over 10%, vil der så kunne
tages fradrag efter den foreslåede LL § 8 N?
Endelig bedes Skatteministeriet også bekræfte, at den foreslåede bestemmelse
berettiger til fradrag, selvom det som anskaffes eller det som afhændes ikke kan
anses for en udvidelse henholdsvis indskrænkning af virksomheden, men blot
overdragelse af et aktiv?
Personer i ansættelsesforhold
Fradraget er ifølge bestemmelsens formulering betinget af, at personen er i et
ansættelsesforhold. Skatteministeriet bedes uddybe om der er særlige krav til,
hvilken form for ansættelsesforhold, der skal være tale om.
Rette omkostningsbærer
Om den nye regel anfører ministeriet, at der søges indført en enkelt og
administrerbar løsning. FSR antager, at der hermed også menes en ordning, der
Side 4
rejser så få fremtidige tvivlsspørgsmål som muligt. Efter FSR’s opfattelse er dette
mål imidlertid ikke fuldt opnået, når reglen stiller krav om, at det kun er den
rette omkostningsbærer, der kan få fradraget. Der er særligt to problemstillinger,
der er aktuelle:
Den første problemstilling er, at kravet om rette omkostningsbærer for de fleste
koncerner vil betyde, at de ikke får nytte af LL § 8 N, og at der derfor fortsat vil
være betydelige administrative byrder forbundet med at opdele lønudgifterne. I
koncerner vil medarbejderne med de kompetencer, der er relevante i forhold til
den nye LL § 8 N, nemlig typisk sidde samlet i et selskab for at der opnås det
tilstrækkelige faglige miljø, men de skal operere til gode for hele koncernen. Det
medfører, at lønudgifterne til medarbejderne typisk skal faktureres ud til
koncernselskaber, og ifølge bemærkningerne til LL § 8 N betyder det i realiteten,
at koncernerne mister fradragsretten. Fradraget udlignes nemlig af betalingen fra
de koncernselskaber, der har nytten af medarbejdernes ydelse, og disse
selskaber har ikke ret til fradrag efter LL § 8 N.
Nogle koncerner vil kunne deltidsansætte folk i de enkelte selskaber, således at i
hvert en del af udgifterne kan fradrages, men dette vil også være administrativt
besværligt, samtidigt med at der vil være udgifter, der ikke direkte kan henføres
til de enkelte selskaber, men som alligevel skal fordeles mellem selskaberne.
Det burde være muligt at give disse koncerner fradragsret – også selvom
omkostningen stammer fra en viderefakturering internt i en koncern.
At omkostningen skal allokeres, men ikke den tilhørende fradragsret til det
selskab inden for en koncern, der har nytte af omkostningen, medfører efter
FSR’s opfattelse, at der igen opstår en uholdbar situation, hvor spørgsmålet om,
hvem der har nytten af en udgift bliver et diskussionspunkt mellem myndigheder
og skatteydere, der i sidste ende kan eliminere fradragsretten. Hertil kommer at
der på internationalt plan hele tiden pågår udvikling af armslængde-begrebet
m.v., hvorved internationale retningslinjer også influerer på, hvorvidt et dansk
selskab har fradrag eller ej.
Visse koncerner indgår såkaldte cost sharing aftaler
(omkostningsfordelingsaftaler), hvor deltagerne (koncernselskaberne) for at
opnå stordriftsfordele bliver enige om for fælles regning og risiko at drive
eksempelvis visse stabsfunktioner. De ansatte i stabsfunktionen har typisk et
ansættelsesforhold med et af koncernselskaberne, men arbejder sådan set for
Side 5
alle deltagerne i omkostningsfordelingsaftalen. Koncernselskaberne, der deltager
i omkostningsfordelingen, betaler herfor, svarende til deres forventede fordele
ved at deltage i omkostningsfordelingen (normalt som en ren omkostningsdeling
uden tillæg af markup eller lignende). Er Skatteministeriet enig i, at hvis et
koncernselskab betaler for at deltage i en omkostningsfordeling og derigennem
betaler for lønudgifter, der formelt er afholdt over den ansatte i et andet
koncernselskab, så ændrer omkostningen ikke karakter, og kan derfor anses for
en fradragsberettiget lønudgift for det betalende selskab i
omkostningsfordelingen?
FSR vil bede Skatteministeriet overveje at udvide den foreslåede regel i § 8 N,
således at fradragsretten ikke fortabes, når lønomkostningerne faktureres (med
eller uden markup) ud til et selskab, der er eller kan sambeskattes med
arbejdsgiverselskabet. Hvis et andet selskab end arbejdsgiverselskabet skal
anses for rette omkostningsbærer, bør lønomkostningerne således kunne
faktureres ud til dette selskab med den følge, at dette selskab har ret til fradrag
efter LL § 8 N. I og med at fradraget holdes inden for en sambeskattet kreds, bør
situationen ikke sidestilles med betaling til eksterne konsulenter.
For det andet er afgrænsningen af, hvilket skattesubjekt, der er rette
omkostningsbærer, ikke klart i praksis. Begrebet ”rette omkostningsbærer” er et
velkendt begreb i skatteretten, men desværre ikke et begreb, der altid er
veldefineret. Dette skyldes sandsynligvis det samme forhold, som i
bemærkningerne er anført om driftsomkostningsbegrebet, nemlig at begrebet
ikke er statisk, men derimod udvikler sig over tid.
Det angives i forarbejderne, at når et moderselskab køber aktier, da er der tale
om udvidelse af moderselskabets virksomhed. Det må således være
moderselskabet, der er rette omkostningsbærer og dermed berettiget til fradrag
efter den foreslåede LL § 8 N.
Hvis nu moderselskabet køber aktierne gennem et til lejligheden købt/stiftet
holdingselskab, bedes det bekræftet, at moderselskabet fortsat vil skulle anses
for rette omkostningsbærer. FSR skal i den forbindelse henlede ministeriets
opmærksomhed på afgørelsen SKM2012.70.HR, hvor et udenlandsk
moderselskab ansås for rette omkostningsbærer, selvom moderselskabet havde
overdraget sine rettigheder og forpligtelser til et holdingselskab.
Side 6
FSR vil derfor anmode Skatteministeriet om at angive, hvilket selskab, der i
eksemplerne nedenfor, må anses for at være rette omkostningsbærer og dermed
berettiget til fradrag efter den foreslåede LL § 8 N:
Eksempel 1:
Selskaberne A og B ønskes fusioneret pr. 1. januar, og medarbejderne i begge
selskaber er beskæftiget med at få fusionen til at lykkes. Ved fusionen ophører
selskab B. Da selskaberne er uafhængige, kan fusionen også skattemæssigt ske
pr. 1. januar, selvom den først vedtages den 1. november samme år. Begge
selskaber har afholdt medarbejderomkostninger vedr. fusionen i året før
fusionsåret og i tiden fra den 1. januar og indtil vedtagelsen. Efter vedtagelsen
har der også været visse opgaver forårsaget af fusionen, som medarbejderne har
måttet varetages.
Er Skatteministeriet enig i, at hvert selskab er rette omkostningsbærer for
omkostninger afholdt frem til fusionsdagen 1. januar, og at selskabet AB er rette
omkostningsbærer vedrørende omkostninger for medarbejdere i begge selskaber
fra den 1. januar og indtil der ikke længere er omkostninger vedrørende
fusionen?
Eksempel 2:
Aktierne i selskab B ønskes ombyttet med aktier i selskab C. Da B er det eneste
eksisterende selskab indtil aktieombytningen er gennemført, er det
A B AB
A
B C
B
A
Side 7
medarbejderne i B, som står for ombytningens gennemførelse, og det er således
B, der afholder alle omkostninger til ombytningen.
Kan B anses for rette omkostningsbærer i denne situation, hvorved der opnås
fradrag efter den foreslåede LL § 8 N? Hvis ikke B kan anses for rette
omkostningsbærer, hvem er da rette omkostningsbærer? Hvis B ikke er rette
omkostningsbærer, vil Skatteministeriet da bekræfte, at den foreslåede LL § 8 N
er uanvendelig i forhold til aktieombytninger, idet allokering af omkostningen til
rette omkostningsbærer medfører, at fradraget elimineres?
Eksempel 3:
En gren af A’s virksomhed bestående af en fast ejendom ønskes overført til et
nyt selskab, B, efter reglerne om skattefri tilførsel af aktiver. Det er
medarbejdere i selskab A, der står for gennemførelsen af tilførslen. Tilførslen
omfatter ingen medarbejdere. Efter tilførslen er gennemført anmelder en
medarbejder i A på vegne af B adkomstændring vedrørende ejendommen til
tinglysning, og der betales tinglysningsgebyr.
Kan A anses for rette omkostningsbærer af samtlige omkostninger – dvs.
samtlige medarbejderomkostninger til tilførslen og til anmeldelse af
adkomstændringen samt tinglysningsgebyret? Alternativt skal A anses for rette
omkostningsbærer af alle medarbejderomkostninger med undtagelse af den
medarbejderomkostning, der er medgået til at anmode om tinglysning af
adkomstændringen på ejendommen samt tinglysningsgebyret? Kan B aktivere
disse omkostninger som en del af anskaffelsessummen for ejendommen?
Er Skatteministeriet i øvrigt enig i, at såfremt det som overdrages udgør en gren
ifølge fusionsskatteloven, så udgør det også en udvidelse henholdsvis
indskrænkning af virksomheden, der berettiger til fradrag for lønomkostninger
efter den foreslåede LL § 8 N?
A
B
A
Side 8
Eksempel 4:
Selskab A ønsker at gennemføre en skattefri ophørsspaltning af datterselskabet
B. Ved ophørsspaltningen fordeles B’s to aktiviteter til to modtagende selskaber,
C og D. Det er medarbejderne i selskab A, der står for gennemførslen af
spaltningen. Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at når et selskab
anskaffer aktier, anses selskabet for rette omkostningsbærer. Det bedes derfor
bekræftet, at selskab A anses for rette omkostningsbærer og derfor har fradrag
for afholdte lønomkostninger efter den foreslåede LL § 8 N?
Vil besvarelsen af spørgsmålet om rette omkostningsbærer være et andet, hvis
aktiver og passiver i B ved ophørsspaltningen fordeles vilkårligt på selskaberne C
og D, idet det eneste afgørende for spaltningen er, at der skabes to nogenlunde
lige værdifulde selskaber ved spaltningen?
Eksempel 5:
Personen A ejer selskab B. En gren af selskab B’s virksomhed ønskes udspaltet til
et nystiftet selskab, C. Det er medarbejderne i selskab B, som står for
gennemførelsen af spaltningen. Ingen af medarbejderne overføres til selskab C.
B
A
C D
A
B C
A
B
A
Side 9
Det ønskes bekræftet, at selskab B kan anses for rette omkostningsbærer, da
dette selskabs virksomhed indskrænkes, og at selskab B derfor kan fratrække
alle lønomkostninger vedrørende spaltningen efter den foreslåede LL § 8 N?
Eksempel 6:
Selskab A er moderselskab i en koncern, der har aktiviteter inden for et bestemt
forretningsområde. Aktiviteterne er organiseret sådan, at alle danske
datterselskaber er organiseret under et dansk mellemholdingselskab B, mens alle
udenlandske datterselskaber er organiseret under et dansk mellemholdingselskab
C. A vil nu tilkøbe en nyt og anderledes forretningsområde, og ønsker i den
forbindelse, at det på samme måde som de hidtidige aktiviteter organiseres
under et mellemholdingselskab for danske datterselskaber (D) og et
mellemholdingselskab for udenlandske datterselskaber (E). Medarbejderne i
selskab A tager derfor først initiativ til at købe to skuffeselskaber, der bliver de
nye mellemholdingselskaber D og E. Derefter står medarbejderne i A for at
forhandle vilkårene for de lån, som selskab D og E skal optage for at finansiere
opkøbet. Endelig forhandler medarbejderne i A med sælgerne af det nye
forretningsområde og der indgås til sidste en aftale om, at 3 driftsaktive danske
selskaber købes af D, mens andre 3 driftsaktive udenlandske selskaber købes af
E. Kontrakten med sælgeren kan ifølge kontrakten ”efter ordre” overføres til
selskaber ejet af A.
Hvilket selskab er rette omkostningsbærer for de afholdte
medarbejderomkostninger?
A
B C D
A
E
C
B
Side 10
Eksempel 7:
Ligesom i eksempel 6 sørger medarbejdere ansat i A for køb af to
skuffeselskaber, D og E, med henblik på, at tilkøb af datterselskaber skal ske
gennem disse selskaber. Til forskel fra eksempel 6 indgås der imidlertid i dette
eksempel en aftale mellem A og D, samt mellem A og E, hvorefter medarbejdere
fra A bliver udlånt til de to selskaber. Efter udlånet sørger de medarbejdere, der
nu er udlånt til D og E, for dels at D og E får optaget de nødvendige banklån og
dels på vegne af hvert selskab at forhandle aftalerne om køb af datterselskaber
på plads med den eksterne sælger. D og E står for udbetalingen af lønnen til de
udlånte medarbejdere. Når tilkøbet af datterselskaber er blevet bragt på plads,
ophører udlånet af medarbejderne, og disse er tilknyttes derfor igen selskab A.
Vil fradrag efter den foreslåede LL § 8 N i dette eksempel kunne tages i
selskaberne D og E? Ændrer det besvarelse, hvis selskab D og E i stedet for selv
at udbetale lønnen til medarbejderne hyrer selskab A til at foretage det
administrative i forbindelse med lønudbetalingen?
Eksempel 8:
Under beskrivelsen af gældende ret i forarbejderne til LL § 8 N nævnes SKM
2009.271.H, hvor to direktører opnåede en salgsbonus ved et succesfuldt salg af
det selskab, de arbejdede i. Fradrag for denne lønomkostning i form af en
salgsbonus blev nægtet med henvisning til, at udgiften måtte anses for afholdt i
aktionærernes interesse og ikke vedrørte selskabets drift. Under beskrivelsen af
lovforslaget angives det, at forslaget ikke sigter på at udvide omfanget af
udgiftstyperne, som efter gældende ret er fradragsberettiget. Når dette holdes i
mente, er Skatteministeriet da enig i, at en bonus for salg af et datterselskab,
som moderselskaber tildeler de af sine medarbejdere, der har medvirket hertil,
vil være fradragsberettiget for moderselskabet?
A
B C D
A
E
C
B
Side 11
Børsnoteringer
Det nævnes i bemærkningerne, at den nye LL § 8 N også skal gælde for
lønudgifter til ””Investor Relations” aktiviteter og at lønudgifter afholdt i
forbindelse med selskabets børsintroduktion som udgangspunkt også skal være
omfattet. Skatteministeriet bedes uddybe, hvilke begrænsninger der ligger i
forbeholdet ”som udgangspunkt”.
Når et selskab skal børsnoteres er det ikke ualmindeligt, at medarbejderne i
selskabet i forbindelse hermed loves forskellige former for bonusser. Bonusserne
er betinget af, at børsnoteringen lykkes, men vil typisk også være betinget af
andre forhold vedr. medarbejderens ansættelse m.v. Bonusserne kan bestå af et
kontant beløb, men vil ofte bestå af en andel af de børsnoterede aktier.
Er Skatteministeriet enig i, at udgifterne til sådanne bonusser vil være
fradragsberettigede efter den nye regel? Hvis Skatteministeriet ikke er enig,
bedes grunden hertil uddybet ligesom der ønskes nogle operationelle
retningslinjer, der kan anvendes til at afgrænse, hvornår der er fradrag og
hvornår det ikke er tilfældet.
Når det angives, at lønudgifter til ”investor relations” er omfattet, er
Skatteministeriet da også enig i, at lønomkostninger til en eventuel ”fairness
opinion”, dvs. en vurdering af de oplysninger, som aktionærerne tidligere har
fået, tillige er omfattet af LL § 8 N?
Andre lønomkostninger
I SKM2014.731.LSR blev et selskabet nægtet fradrag for lønudgifter, der var
afholdt i forbindelse med en voldgiftssag om køb af aktier og køb af varemærker.
Er Skatteministeriet enig i, at sådanne lønomkostninger vil være
fradragsberettiget efter den foreslåede LL § 8 N?
Er Skatteministeriet enig i, at lønomkostninger til medarbejdere, der varetager
formuepleje på vegne af arbejdsgiverselskabet, er fradragsberettiget efter den
nye LL § 8 N, uanset hvad formueplejen går ud på?
Afgrænsning i forhold til LL § 8 J
Det fremgår af bemærkningerne til den nugældende regel i LL § 8 J, at formålet
med bestemmelsen var at fjerne ventureselskabers fradragsret for
formueudgifter i forbindelse med køb af aktier, for derved at ligestille disse med
Side 12
”industrielle koncerner” hvis tilsvarende udgifter var ikke-fradragsberettigede
etableringsomkostninger.
Når industrielle-koncerner nu får fradragsret for lønomkostninger og
erhvervsmæssige udgifter knyttet til lønomkostningerne efter LL § 8 N, bør
bestemmelsen i LL § 8 J da ikke ophæves, således at industrielle-koncerner og
ventureselskaber igen sidestilles?
Erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet
Det nævnes i bemærkningerne, at med erhvervsmæssige udgifter menes
udgifter afholdt i selskabets interesse i naturlig forbindelse med
ansættelsesforholdet.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at der her tænkes på omkostninger til
medarbejderne, der ikke kan anses for en driftsomkostning jf. SL § 6, og som
ikke efter de gældende regler skal aktiveres og afskrives efter afskrivningsloven,
eller ikke skal aktiveres og tillægges anskaffelsessummen for et aktiv eller ikke
kan fradrages efter en anden specialregel?
For de tilfælde hvor der er adgang til at straksafskrive aktiver bedes det
bekræftet, at samtlige lønomkostninger knyttet hertil kan fradrages efter den
foreslåede LL § 8 N? Det bedes endvidere bekræftet, at dette gælder uanset om
omkostningen til aktivet vælges straksafskrevet eller ej?
Der har verseret flere sager, hvor spørgsmålet er, om et holdingselskab kan
anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Skatteministeriet bedes
bekræfte, at et holdingselskab har fradragsret efter den foreslåede LL § 8N for
lønomkostninger til medarbejdere, der som de eneste ansatte i et holdingselskab
medvirker til at sælge eller købe nye datterselskaber, selvom holdingselskabet
ikke har øvrige aktiviteter?
Er Skatteministeriet i øvrigt også enig i, at alle gebyrer til Erhvervsstyrelsen, der
afholdes som følge af medarbejdernes funktioner, også er fradragsberettiget
efter LL § 8 N?
Er Skatteministeriet også enig i, at alle gebyrer, der udløses, når en medarbejder
sikre registrering af IP, vil kunne fradrages efter LL § 8 N?
Side 13
Etablering i udlandet
Skatteministeriet bedes bekræfte, at et dansk selskab har fradrag efter LL § 8 N,
selvom lønomkostningerne anvendes til at anskaffe aktier i udenlandske
selskaber eller aktiviteter i udlandet? Dvs. at det kun er i de tilfælde, hvor et
dansk selskab i forvejen har et PE i udlandet, at lønomkostninger vedr.
etablering m.v. i udlandet evt. skal allokeres til det udenlandske faste driftssted
afhængig af, om de vedrører dette?
Ikrafttræden
Den nye regel skal ifølge udkastet først træde i kraft 1. juli 2018. Dermed vil
bl.a. de, som skal selvangive for kalenderåret 2017 enten ikke kunne tage
fradrag, og derfor efterfølgende være henvist til at søge om genoptagelse, eller
også er de henvist til at tage et fradrag, der på selvangivelsestidspunktet ikke er
i overensstemmelse med reglerne. Dette forekommer meget uhensigtsmæssigt
og unødigt administrativt besværligt.
Ikrafttrædelsestidspunktet bør således i det mindste rykkes - gerne til en gang i
2017, men allersenest til den 1. januar 2018.
Med hensyn til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 3, bedes
Skatteministeriet uddybe, hvilke situationer, der tænkes på. Kravet om, at der er
indsendt genoptagelsesanmodning senest den 1. maj 2017 udelukker jo, at
virksomheder, der ikke har taget fradrag i indkomstår før 2012, kan opnå fradrag
efter den foreslåede regel. Tilsvarende synes kravet om, at sager, som SKAT har
genoptaget, ikke omfattes af den nye regel, hvis de er færdigbehandlet på
tidspunktet for lovens ikrafttræden – dvs. den 1. juli 2018 – at skabe en
uhensigtsmæssig situation, da SKAT kun kan afslutte dem ved at nægte fradrag
efter Højesterets dom.
Herudover er det uholdbart, at nogle virksomheder, som af SKAT er blevet
nægtet fradrag i tidligere indkomstår, vil blive stillet dårligere end de
virksomheder, hvor SKAT ikke har nået at færdigbehandle sagen inden alle
sagerne blev stillet i bero.
Efter FSR’s opfattelse bør virksomheder have adgang til fradraget uanset hvilket
indkomstår, der er tale om, så længe det er indenfor den ultimative forældelse
på kravet (10 år).
Side 14
FSR skal derfor opfordre til, at der gives fradrag for alle år indenfor den
ultimative forældelse – ligegyldigt om SKAT har truffet afgørelse, sagen i øvrigt
er påklaget mv.
FSR står gerne til rådighed for en drøftelse af ovenstående.
Med venlig hilsen
Arne Larsen Mette Bøgh Larsen
Viceformand for Skatteudvalget Skattechef
Dato 28. september 2017
Side 1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: Jens William Grav
Høringssvaret er sendt elektronisk til lovgivningogoekonomi@skm.dk med kopi til
jgw@skm.dk
Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ligningsloven, j.nr. 2017-3321
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov
om ændring af ligningsloven, som er sendt i høring den 31. august 2017.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden tekniske bemærkninger fra vores
rådgivningscenter, SEGES.
Generelt ser Landbrug & Fødevarer meget positivt på, at der nu skabes et sikkert og forudsigeligt
grundlag for fradrag for lønudgifter. Det er vigtigt for virksomhedernes mulighed for at administrere
deres økonomiske forhold og er samtidig med til at forbedre retssikkerheden.
Et generelt fradrag for lønudgifter vil desuden fremme virksomhedernes strategiske arbejde, hvilket
igen vil gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige og bidrage til væksten i erhvervslivet.
Der er således tale om et meget positivt tiltag. Landbrug & Fødevarer mener dog, der er behov for
et generelt opgør med sondringen mellem fradragsberettigede driftsomkostninger og ikke-
fradragsberettigede omkostninger til etablering og udvidelse.
Alle typer forretningsmæssigt begrundede omkostninger gavner virksomhedens udvikling og
vækstpotentiale, uanset om omkostningerne i snæver forstand vedrører den eksisterende drift eller
ej. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at man fra politisk side overvejer at indføre en generel
fradragsret, så der ikke løbende opstår forvridende effekter i forhold til virksomhedernes arbejde
med henholdsvis drift og strategisk udvidelse.
I forhold til det konkrete lovforslag om lønudgifter kunne man i første omgang gå skridtet videre og
tillade fradrag for omkostninger til eksterne konsulenter og rådgivere. I lovforslagets nuværende
form opstår der en forskelsbehandling mellem virksomheder, der ansætter medarbejdere til
arbejdet med opkøb, og virksomheder, der benytter eksterne konsulenter.
Landbrug & Fødevarer foreslår ligeledes, at man generelt ophæver konceptet med aktivering af
udgifter og i stedet indfører en generel og umiddelbar fradragsret.
Alle udgifter, der kan trækkes fra i virksomhedens skattepligtige indkomst, burde kunne fradrages i
det år, hvor omkostningen afholdes, frem for at virksomheden skal vente flere år på at få afskrevet
omkostningen. Sondringen mellem udgifter, der skal aktiveres, og udgifter, der kan fradrages, er
kun med til at opretholde administrative vanskeligheder i virksomhederne, som lovforslaget ellers
har som udtrykkeligt formål at afhjælpe.
-- AKT 84610 -- BILAG 8 -- [ J.nr. 2017-3321 - Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer ] --
Side 2 af 2
I lovforslaget foreslås det, at loven træder i kraft 1. juli 2018, men med virkning fra indkomståret
2012. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at man i stedet lader loven træde i kraft allerede 1. januar
2018, så lovændringen er gældende på tidspunktet for virksomhedernes selvangivelse.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Frederik Waaben
Seniorkonsulent
Erhvervspolitik, Afd. for Erhvervs- & Fødevarepolitik
D +45 3339 4678
M +45 2939 2503
E FRWA@lf.dk
14. september 2017
SEGES høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af ligningslo-
ven (Udvidelse af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter mv.)
Ministeriets journalnummer 2017 - 3321
SEGES har beklageligvis ikke modtaget udkastet til forslag i høring, men takker for ministeriets
beklagelse heraf.
Overordnet om lovforslaget
SEGES finder det såvel juridisk og praktisk begrundet, at lovgivningen ændres. Grundlæggende
burde man dog justere og opdatere statsskattelovens § 6 i stedet for at indsætte en bestemmelse
i ligningsloven.
SEGES kan tilslutte sig begrundelserne for at indføre fradragsret for udgifterne. Herunder det
angivne om de praktiske udfordringer der er med en opdeling af lønudgifterne.
Det bemærkes, at der med fradragsretten for interne lønomkostninger mv. vil ske en skattemæs-
sig forfordeling af udgifter til egne ansatte ift. ekstern rådgivning ved fx advokat, revisor, konsu-
lent mv. Det ses, at der er opmærksomhed herpå.
”Erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet”
SEGES skal opfordre til, at der angives flere eksempler på, hvilke udgifter der eksempelvis falder
ind under ”erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet”
Udgifter, der efter praksis skal aktiveres
Forslaget lægger op til, at der gælder en undtagelse til fradragsretten, hvor udgiften skal aktive-
res.
For det første bemærkes, at dette findes helt ubegrundet i relation til begrundelserne for forslaget.
Forslaget begrundes bl.a. i enkelhed, administrerbarhed, vækst, og iværksætteri. Og det angives,
at det ”overordnede formål med lovforslaget er at sikre en enkel og administrerbar løsning for
virksomhederne”. Disse begrundelser findes entydig at burde medføre, at der ikke laves en und-
tagelse, hvor der efter hidtidig praksis har været krav om aktivering. For hvorfor skal virksomhe-
derne i denne relation opleve at det ikke er enkelt, at det er vanskeligt administrerbart, at det hin-
drer vækst og iværksætteri ift. at medarbejderne fx bygger erhvervsbygninger?
SEGES skal derfor opfordre til, at denne undtagelse ikke indlægges.
Skatteministeriet
lovgivningogoekonomi@skm.dk
-- AKT 84610 -- BILAG 9 -- [ J.nr. 2017-3321 - Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer SEGES ] --
2 / 2
Såfremt den fastholdes bør lovteksten ændres, så det af denne fremgår, at der gælder denne
væsentlige undtagelse. Som forslaget er formuleret, kan man ikke ved læsning af denne udlede,
at der gælder denne væsentlige undtagelse. En ordlydsfortolkning vil føre til, at der er fradrag.
Der er i disse situationer tale om erhvervsmæssige lønudgifter.
Der kan ikke lovgives med 4 linjer i bemærkningerne.
Endvidere bør man beskrive denne praksis, og afgrænsningen over til andre lønudgifter nærme-
re, hvis sondringen fastholdes.
Afgrænsning overfor LL § 8 B
Afgrænsning overfor LL § 8 B, bør ligeledes beskrives. LL § 8 B omfatter andet end lønudgifter og
udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet. Men der er brug for en beskrivelse af afgræsningen. Her-
under bl.a. på følgende områder:
1) Kan virksomheden frit vælge at fradrage efter § 8 N eller behandle udgiften efter LL § 8
B, hvis udgiften falder indenfor begge bestemmelser?
2) Kan det bekræftes, at hvor LL § 8 N kun omhandler udgifter til egne ansatte, så omhand-
ler LL § 8 B også udgifter til eksterne leverandører, indkøb af materialer mv.?
3) Kan det bekræftes, at der både i relation til LL § 8 N og LL § 8 B ikke er et krav om, at
fradrag for udgiftsafholdelsen forudsætter, at der rent faktisk erhverves en udvidelse af
virksomheden henholdsvis et forskningsresultat?
SEGES ser frem til, at lovudkastet forhåbentligt justeres. I er velkomne til at rette spørgsmål til
undertegnede.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Specialkonsulent
Jura & Skat
D +45 8740 5129
M +45 3092 1759
E jsj@seges.dk
-- AKT 84610 -- BILAG 10 -- [ Høringssvar - LSR og SANST - ændring af ligningsloven - udvidelse af fradragsretten … --
Skattefaglig Forening
Til Skatteministeriet
Høring – forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Udvidelse af fradragsretten for
erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).
SRF Skattefaglig Forening takker for det modtagne materiale og har følgende bemærknin-
ger:
Det fremgår af pkt. 2.2.1 i bemærkningerne til lovforslaget, at udvidelsen af fradragsretten
omfatter ”udgifter, der afholdes direkte til fordel for virksomhedens egne ansatte, såsom
løn, bonus og lønaccessorier”. Det fremgår videre, at der er tale om en generel udvidelse
af fradragsretten, der ikke kun gælder lønudgifter mv. i forbindelse med udvidelse af virk-
somheden, men også lønudgifter til omstrukturering og salg af dele af virksomheden.
Imidlertid fremgår det af pkt. 2.2.2 i bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget ikke har til
formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, jf.
praksis som bl.a. er kommet til udtryk i SKM2013.557.ØLR. Disse situationer kan ikke an-
tages at være i virksomhedens interesse, men derimod ejernes.
SRF finder, at der er uklarheder omkring den fremtidige retstilstand med hensyn til fra-
dragsretten for løn og bonus til medarbejderne, der udfører salgsforberedende arbejde for
virksomheden. Det vil umiddelbart være vanskeligt at afgrænse, hvornår arbejdet i forbin-
delse med for eksempel salg af en del af virksomheden sker i virksomhedens interesse, og
hvornår arbejdet sker i ejernes interesse.
Efter SRF´s opfattelse er der derfor behov for præciseringer i lovbemærkningerne og i
selve lovteksten.
Skatteudvalget
Formand:
Jesper Kiholm
Skattecenter Tønder
Pioner Allé 1
6270 Tønder
Telefon: 72 38 94 68
E-mail: jesper.kiholm@skat.dk
Tønder, den 27. september 2017
-- AKT 84610 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar - Udvidelse af fradragsretten for lønudgifter - SRF ] --
Skattefaglig Forening
SRF bemærker endvidere, at når udgifter til eksterne konsulenter til eksempelvis køb eller
salg af en virksomhed fortsat ikke kan fratrækkes, må det have som konsekvens, at disse
konsulenter fremover vil blive ansat i virksomhederne på korttidskontrakter, således at
virksomhederne fratrækker udgifterne som lønudgifter.
SRF finder, at det bør derfor overvejes, hvordan dette undgås med afsæt i lovforslagets
bemærkninger i afsnit 2.2.2. om, at lovforslaget ikke har til formål at udvide fradragsretten
for virksomhedernes udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Formand for SRF Skattefaglig Forenings Skatteudvalg
Fra: Tommy V. Christiansen [mailto:tommy@v.dk]
Sendt: 24. september 2017 22:43
Til: JP-Lovgivning og Økonomi <lovgivningogoekonomi@skm.dk>
Cc: Mogens Jonas Rasander <MJR@skm.dk>; Henrik Louv <HLo@skm.dk>; Bodil Christiansen
<bodilchristiansen@bodilchristiansen.dk>; Tommy V. Christiansen <tommy@v.dk>
Emne: j.nr.: 2017-3321 Høring – Forslag til Lov om ændring af ligningslovens (Udvidelse af fradragsretten
Vedrørende udkast til ligningslovens § 8 N skal jeg tillade mig at pege på 2 forhold, som nok bør
overvejes:
For det første, at bestyrelseshonorarer ikke er omfattet af bestemmelsen, idet bestyrelseshonorar ikke er
lønindkomst men honorarindtægter (uanset der er tale om A-indkomst), hvilket er fastslået ved
adskillige afgørelser. Dette må, så vidt jeg kan bedømme, medføre, at udgifter til honorarer til
bestyrelsen skal opdeles i en fradragsberettiget henholdsvis ikke fradragsberettiget del, alt afhængigt af,
hvad bestyrelsen beskæftiger sig med. (udvidelse af virksomheden eller den løbende drift) Dernæst må
der foretages en fordeling af, hvad der i lovudkastet betegnes som ”.. erhvervsmæssige udgifter
tilknyttet ansættelsesforholdet. ” men nu efter en fordelingsnøgle, der knytter sig til bestyrelsens
arbejde.
Den mest hensigtsmæssige løsning må her være, at ordinære honorarer til bestyrelsen bliver omfattet af
samme princip som virksomhedens lønudgifter.
_______
o _______
Dernæst kan det måske give anledning til kritik, at der med det foreliggende udkast til ligningslovens §
8 N indrømmes fradragsret for etableringsudgifter henholdsvis udvidelse af virksomheden i videre
omfang end hidtil, hvis udgiften er knyttet til en lønansat, jf. ordene: ”.. erhvervsmæssige udgifter
tilknyttet ansættelsesforholdet.. ”
Derved stilles en virksomhed, hvor en lønansat udfører arbejde knyttet til etablering eller udvidelse af
en virksomhed, bedre, end hvis det er ejeren af virksomheden, der udfører samme arbejde. Ejeren af en
-- AKT 84610 -- BILAG 12 -- [ Tommy V. Christiansen om lovforslaget om udvidelse af fradragsretten ] --
personlig drevet virksomhed vil efter udkastet til ligningslovens § 8 N ikke opnå fradrag for udgifter til
eksempelvis rejser m. v. i tilknytning til etablering eller udvidelse af virksomheden.
Problemet kompliceres måske yderligere af, at har såvel en ejer samt en lønansat begge deltaget i en
aktivitet knyttet til etablering eller udvidelse af virksomheden, skal der, som jeg forstår det, ske en
fordeling af disse følgeudgifter, jf. ”.. erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet..
” mellem den del, der vedrører den lønansatte, henholdsvis den del, der vedrører indehaveren af den
personlige drevne virksomhed.
Med venlig hilsen
Tommy V. Christiansen,
Advokat (H), Cand. Merc. (R)
tommy@v.dk
www.V.dk
Telefon +45 70 150 800
Mobil +45 40 100 800
Tåstrupvej 102
8462 Harlev
Denne e-mail kan indeholde fortroligt materiale, som kun er beregnet for adressaten, og som ikke må udleveres eller kopieres til nogen anden. Har De ved en
fejltagelse modtaget denne e-mail, beder jeg Dem venligst omgående meddele mig dette samt destruere e-mailen.