Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringsnotat - Lovforslag om beskyttelse af oplysninger

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L92/bilag/1/1818320.pdf

HØRINGSNOTAT
over
Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven
(Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling
af oplysninger som led i hvervet)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag i perioden fra den 5. oktober 2017 til den 2. november 2017
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Ankestyrelsen, Danske Regioner, Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, KL,
Vestre Landsret og Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets
egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lovtekniske,
ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
2. Høringssvarene
Ankestyrelsen og Danske Regioner har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Vestre Landsret og Østre Landsret har meddelt, at landsretterne ikke ønsker at
udtale sig om lovforslaget.
KL har taget forbehold for, at den politiske stillingtagen til udkastet til lovforslag i KLs
bestyrelse som følge af det forestående kommunal- og regionalvalg først kan finde
sted den 21. december 2017.
Datatilsynet har afgivet deres høringssvar på baggrund af et revideret udkast til lov-
forslag, som blev udarbejdet på grundlag af et møde om høringsudkastet mellem til-
synet og ministeriet.
2.1. Præcisering af undtagelsens anvendelsesområde i lovteksten
Datatilsynet finder det hensigtsmæssigt, at det tydeliggøres i ordlyden af den foreslå-
ede bestemmelse, om bestemmelsen alene omfatter behandling af personoplysnin-
Enhed
Forvaltningsjura
Sagsbehandler
Henrik Villum
Jensen
Koordineret med
Sagsnr.
2017 - 2912
Doknr.
495825
Dato
15-11-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 92 Bilag 1
Offentligt
2
ger, som finder sted, når medlemmet anvender kommunikationstjenester, som med-
lemmet har fået stillet til rådighed af kommunen eller regionen.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede undtagelse fra persondatalovens område finder anvendelse i forhold til
behandling af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbesty-
relses- eller regionsrådsmedlems hverv, når medlemmet anvender en kommunikati-
onstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen henholdsvis af
regionen.
Disse forhold er blevet præciseret og fremhævet i lovforslagets bemærkninger.
Af hensyn til at sikre en ensartet tilgang i udformningen af de særlige regler i forhold til
kommunalbestyrelsesmedlemmers og regionsrådsmedlemmers politiske hverv, som
er indeholdt i dette lovforslag, og reglerne i forhold til folketingsmedlemmers politiske
hverv i det fremsatte udkast til databeskyttelseslov (Folketingstidende 2017-18, A, L
68), finder ministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre lovteksten.
Undtagelsens anvendelsesområde er præciseret og fremhævet i bemærkningerne.
2.2. Forskellen mellem medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbe-
styrelser
Datatilsynet har noteret sig, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i bemærkningerne i
den reviderede udgave, som Datatilsynet modtog, efter at lovforslaget blev sendt i
høring, har omtalt den forskel, der er i omfanget og karakteren af behandlingen af
personoplysninger henholdsvis som folketingsmedlem, regionsrådsmedlem og kom-
munalbestyrelsesmedlem.
Datatilsynet finder stadig anledning til at fremhæve, at et kommunalbestyrelsesmed-
lem efter tilsynets opfattelse i forbindelse med sit hverv som kommunalbestyrelses-
medlem vil komme i besiddelse af flere oplysninger, der kan henføres til konkrete per-
soner, herunder også følsomme oplysninger, end folketingsmedlemmer.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enigt i, at det må antages, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmed-
lemmer som led i varetagelsen af deres hverv vil modtage flere oplysninger om en-
keltpersoner end folketingsmedlemmer.
Som det fremgår af bemærkningerne, finder ministeriet dog, at denne forskel ikke i sig
selv kan medføre, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer ikke – som
folketingsmedlemmer efter det fremsatte forslag til databeskyttelseslov – gives særlige
rammer i forhold til behandlingen af oplysninger som led i deres politiske hverv.
Formålet med den foreslåede undtagelse er således at beskytte kommunalbestyrel-
ses- og regionsrådsmedlemmers kommunikation som led i varetagelsen af deres poli-
tiske hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet
har fået stillet til rådighed af kommunen henholdsvis af regionen.
I de tilfælde, hvor oplysningerne også er tilgået den kommunale eller regionale forvalt-
ning, vil den kommunens eller regionens behandling af disse oplysninger fortsat være
omfattet af persondataloven. Den registrerede vil f.eks. kunne anvende sin indsigtsret
til at få meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i kom-
munen eller regionen, ved at gøre denne ret gældende over for kommunen eller regi-
onen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysningspligten over for den
registrerede, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.
Disse overvejelser er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger.
3
Datatilsynets bemærkning har givet anledning til præciseringer i lovforslagets be-
mærkninger.
2.3. Konsekvenserne af at undtage området fra persondatalovens område
Datatilsynet har anført, at det ikke umiddelbart står Datatilsynet klart, hvilken konse-
kvens det medfører helt at undtage området fra persondatalovens anvendelsesområ-
de. Tilsynet fremhæver i den forbindelse, at persondataloven er en beskyttelseslov.
Hvis et område undtages fra persondatalovens anvendelsesområde, har dette område
således ikke længere den beskyttelse, som persondataloven giver.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Den foreslåede undtagelse fra persondatalovens område finder som nævnt i afsnit
2.1. anvendelse i forhold til behandling af oplysninger, der foretages som led i vareta-
gelsen af et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlems hverv, når medlemmet
anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har fået stillet til rådighed af
kommunen henholdsvis af regionen.
Et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlems behandling af personoplysninger
vil dermed – i det omfang det sker som led i medlemmets hverv som kommunalbesty-
relses- eller regionsrådsmedlem via en kommunikationstjeneste, som medlemmet har
fået stillet til rådighed af kommunen henholdsvis af regionen - kunne ske, uanset om
der er hjemmel i persondataloven til den pågældende behandling.
Det indebærer bl.a., at persondatalovens regler om behandling og videregivelse af
oplysninger, jf. persondatalovens kapitel 4, ikke finder anvendelse for så vidt angår
disse oplysninger, at der ikke vil være oplysningspligt over for den registrerede, jf.
persondatalovens kapitel 8, at der ikke vil være indsigtsret for en registreret, jf. per-
sondatalovens kapitel 9, at reglerne om behandlingssikkerhed, jf. persondatalovens
kapitel 11, ikke vil finde anvendelse i forhold til disse oplysninger samt at behandlin-
gen ikke vil være undergivet Datatilsynets tilsyn efter loven, jf. persondatalovens kapi-
tel 16.
I de tilfælde, hvor oplysningerne også er tilgået den kommunale eller regionale forvalt-
ning, vil den kommunens eller regionens behandling af disse oplysninger fortsat være
omfattet af persondataloven. Den registrerede vil f.eks. kunne anvende sin indsigtsret
til at få meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende i kom-
munen eller regionen, ved at gøre denne ret gældende over for kommunen eller regi-
onen. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til oplysningspligten over for den
registrerede, jf. persondatalovens §§ 28 og 29.
I forhold til Datatilsynets omtale af persondataloven som en beskyttelseslov, og at
behandling af personoplysninger som udgangspunkt er forbudt, medmindre der er
hjemmel i loven til den pågældende behandling, skal ministeriet bemærke, at ministe-
riet forstår dette således, at det er tilfældet, hvis der er tale om oplysninger, der er
omfattet af persondataloven.
Idet det med lovforslaget foreslås at undtage visse nærmere angive oplysninger fra
persondatalovens anvendelsesområde, vil der således ikke være forbud mod at be-
handle disse oplysninger som følge af persondataloven. Behandlingen vil dog fortsat
være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven og straffeloven.
Disse forhold er blevet udfoldet i lovforslagets bemærkninger.
Betydningen af, at persondataloven ikke finder anvendelse i forhold til behandling af
oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems
4
hverv, når medlemmet anvender en kommunikationstjeneste, som medlemmet har
fået stillet til rådighed af kommunen, er udfoldet i bemærkningerne.
2.4. Eventuel fastsættelse af de foreslåede regler i det fremsatte forslag til data-
beskyttelseslov
Institut for Menneskerettigheder anbefaler af hensyn til overskueligheden, at den
særlige beskyttelse mod behandling af personoplysninger, der foretages som led i
varetagelsen af et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlems hverv, indsættes i
forslaget til databeskyttelseslov, der er fremsat af justitsministeren den 25. oktober
2017 (Folketingstidende 2017-18, A, L 68). Instituttet peger i den forbindelse på, at
det fremsatte forslag til databeskyttelseslov indeholder en lignende beskyttelse i for-
hold til det parlamentariske arbejde i Folketinget.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Lov om kommunernes styrelse og regionsloven omhandler bl.a. kommunalbestyrel-
ses- og regionsrådsmedlemmers pligter og rettigheder, herunder særlige rettigheder
for mindretal i kommunalbestyrelser og regionsråd.
Hensynet til at have et samlet overblik over de særlige regler for kommunalbestyrel-
ses- og regionsrådsmedlemmer taler derfor efter Økonomi- og Indenrigsministeriets
opfattelse for, at den særlige beskyttelse mod behandling af personoplysninger, der
foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmed-
lems hverv, indsættes i lov om kommunernes styrelse og regionsloven.
Den særlige beskyttelse af behandlingen af oplysninger, der foretages som led i vare-
tagelsen af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers hverv, foreslås derfor
fastsat i lov om kommunernes styrelse henholdsvis regionsloven.
Institut for Menneskerettigheders bemærkning giver ikke anledning til ændringer.
2.5. En kommunes mulighed for at tilgå et kommunalbestyrelsesmedlems kom-
munale mailkonto ved medlemmets sygdom
KL har omtalt, at det i praksis forekommer, at en borger skriver direkte til et kommu-
nalbestyrelsesmedlem vedrørende en sag, som kommunen behandler eller vil skulle
behandle. KL rejser i den forbindelse, om kommunen har adgang til kommunalbesty-
relsesmedlemmets kommunale mailkonto, hvis medlemmet som følge af sygefravær
ikke vender tilbage til borgeren, som klager til kommunen herover. Det bør efter KLs
opfattelse beskrives, hvordan kommunen i så tilfælde kan leve op til sit myndigheds-
ansvar.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
En kommune vil ikke efter lovforslaget have adgang til at tilgå et kommunalbestyrel-
sesmedlems mailkonto i et tilfælde, hvor en borger klager over medlemmets manglen-
de opfølgning på henvendelser.
Det gælder generelt og vil også gælde i tilfælde, hvor kommunikationen med borgeren
omhandler en konkret sag, som behandles eller vil blive behandlet af kommunen,
herunder eventuelt af kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg. Det vil dog kunne
ske, hvis det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem giver kommunen samtykke til
at tilgå kommunikationen.
Ministeriet skal hertil bemærke, at det efter ministeriets opfattelse hverken er hen-
sigtsmæssigt eller ønskeligt - heller ikke for den pågældende kommune, som har an-
svaret for sagsbehandlingen af sagen, herunder oplysningen af sagen - at et kommu-
nalbestyrelsesmedlem som led i varetagelsen af dette hverv, også varetager opgaver,
5
der kan sidestilles med sagsbehandlingsopgaver i sager, der behandles eller kan be-
handles af kommunen, herunder i kommunalbestyrelsen eller et stående udvalg.
Et kommunalbestyrelsesmedlem kan ikke generelt eller i et sådant tilfælde repræsen-
tere kommunen som myndighed, herunder afgørelsesmyndighed i konkrete sager.
I det omfang der måtte tilgå et kommunalbestyrelsesmedlem oplysninger om en sag,
som borgeren eller andre med sin henvendelse til medlemmet må anses for at ville
ønske inddraget i kommunens behandling af sagen, kan medlemmet således videre-
sende disse til kommunen samt informere borgeren herom med det samme. En kom-
mune kan videre på kommunens hjemmeside vejlede om, herunder navnlig den del
heraf, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmers kommunale mailkonto forefindes, at en
henvendelse til et kommunalbestyrelsesmedlem ikke er lig med en henvendelse til
kommunen som myndighed.
Særligt for så vidt angår henvendelser til borgmesteren skal ministeriet bemærke, at
der som følge af borgmesterens rolle som øverste daglige leder af kommunens admi-
nistration, og ansvar for fordelingen af sagerne og sagernes ekspedition, jf. § 31, stk.
3, i lov om kommunernes styrelse, kan være andre forventninger til, at en henvendel-
se til borgmesteren sker som følge af et ønske om at kontakte kommunen og ikke en
kommunalpolitiker. Henvendelser, der er modtaget som led i borgmesterens vareta-
gelse af sin rolle som øverste daglige leder af kommunens administration, vil ikke
være omfattet af den foreslåede undtagelse. Dette sidste forhold er præciseret i lov-
forslagets bemærkninger.
KLs bemærkninger har i øvrigt for så vidt angår henvendelser til borgmesteren givet
anledning til ændringer i lovforslagets bemærkninger.


Oversendelsesbrev til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L92/bilag/1/1818319.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
oim@oim.dk
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Social-, Indenrigs- og
Børneudvalg om forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regi-
onsloven (Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behand-
ling af oplysninger som led i hvervet).
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll
Sagsnr.
2017 - 2912
Doknr.
496897
Dato
15-11-2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 92 Bilag 1
Offentligt


Høringssvar - Lovforslag om beskyttelse af oplysninger

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L92/bilag/1/1818321.pdf

02. novem ber 2017
J.nr. 2017- 0017- 54012
Cpr.nr.
Ankest yrelsen
7998 St at sservice
Tel + 45 3341 1200
ast @ast .dk
sikkerm ail@ast .dk
EAN- nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningst id:
m an- fre kl. 9.00- 15.00
Til Økonomi- og
Indenrigsministeriet
Høring - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kom m unernes styrelse og regionsloven ( Beskyttelse af
kom m unalbestyrelses- og regionsrådsm edlem m ers behandling af
oplysninger som led i hvervet) ( ØI M I d nr.: 4 9 0 2 5 8 ) .
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankestyrelsen
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
L 92 Bilag 1
Offentligt
Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet (oim@oim.dk), Forvaltningsjura (fvjur@oim.dk)
Fra: Louise Holm Hansen (lhh@regioner.dk)
Titel: SV: Høring - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet)
E-mailtitel: SV: Høring - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet) (ØIM Id nr.: 490258)
Sendt: 01-11-2017 10:14:38
Til rette vedkommende,
Danske Regioner har ingen bemærkninger til den forlagte lovændring.
Med venlig hilsen
Louise Garby-Holm
Konsulent
Ledelsessekretariatet
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
M 21 15 29 25
E lhh@regioner.dk
Officiel post bedes sendt til regioner@regioner.dk
www.regioner.dk
Fra: Forvaltningsjura [mailto:fvjur@oim.dk]
Sendt: 5. oktober 2017 16:27
Til: Advokatrådet, Advokatsamfundet <samfund@advokatsamfundet.dk>; Ankestyrelsen <ast@ast.dk>; Regioner@regioner.dk;
Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; dommerforeningen@gmail.com; 'digst@digst.dk' <digst@digst.dk>; ´Domstolsstyrelsen´
<post@domstolsstyrelsen.dk>; Institut for Menneskerettigheder <info@humanrights.dk>; KL, Kommunernes Landsforening
<kl@kl.dk>; Vestre Landsret <post@vestrelandsret.dk>; Østre landsret <post@oestrelandsret.dk>
Emne: Høring - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet) (ØIM Id nr.: 490258)
Til myndigheder og organisationer på vedlagte høringsliste
Se venligst vedlagte høringsbrev af d.d. med bilag.
Med venlig hilsen
Henrik Villum Jensen
Chefkonsulent
Forvaltningsjura
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 72 28 24 00
www.oim.dk
-- AKT 495213 -- BILAG 1 -- [ SV Høring - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og r… --
Ved e-mail af 5. oktober 2017 har Økonomi- og Indenrigsministeriet anmodet
om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Datatilsynet har d. 2. november 2017 afholdt et møde med Økonomi- og In-
denrigsministeriet.
Ved e-mail af 6. november 2017 har Datatilsynet modtaget et revideret lov-
forslag i høring.
Datatilsynet skal i den anledning udtale følgende:
1. Ved lovforslagets § 1, indsættes der i lov om kommuners styrelse § 8b en
bestemmelse om, at persondataloven1
ikke finder anvendelse på behandling af
oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelses-
medlems hverv. Ved lovforslagets § 2, indsættes der i regionslovens § 12,
stk. 1, en henvisning til bestemmelsen i lov om kommuners styrelse, således
at begge områder undtages fra persondatalovens anvendelsesområde.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 1 fremgår det bl.a., at:
”Lovforslaget retter sig mod oplysninger, der behandles som led i varetagel-
sen af medlemmets kommunale eller regionale hverv, når medlemmet anven-
der kommunikationstjenester som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon,
som medlemmet har fået stillet til rådighed af kommunen eller regionen.”
Henset til bestemmelsens formulering og bemærkninger hertil, står det ikke
umiddelbart Datatilsynet klart, hvorvidt bestemmelsen udelukkende sigter til
den behandling af personoplysninger, der finder sted, når medlemmet anven-
der kommunikationstjenester, som medlemmet har fået stillet til rådighed af
kommunen eller regionen.
1
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til fvjur@oim.dk med kopi til
jm@jm.dk og databeskyttelse@jm.dk
08. november 2017 Vedrørende udkast til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
og regionsloven (Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regionsråds-
medlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet)
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200
Fax 3319 3218
E-mail
dt@datatilsynet.dk
www.datatilsynet.dk
J.nr. 2017-112-0783
Dok.nr. 450116
Sagsbehandler
Mette Hansen
Direkte 3319 3212
2
Datatilsynet finder det hensigtsmæssigt, om dette præciseres direkte i be-
stemmelsen og ikke blot i lovforslagets bemærkninger.
2. Af lovforslagets s. 4 fremgår det bl.a., at:
”Efter Datatilsynets praksis er det endvidere en forudsætning for den dataan-
svarliges gennemgang af behandlede oplysninger, at de registrerede på for-
hånd på en klar og utvetydig måde er blevet informeret herom, jf. reglerne om
oplysningspligt i persondatalovens §§ 28 og 29. Dette følger endvidere af
princippet om god databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5, stk. 1. ”
Datatilsynet kan foreslå, at det erstattes af følgende formulering:
”Efter Datatilsynets praksis er det endvidere en forudsætning for den dataan-
svarliges gennemgang af behandlede oplysninger, at de registrerede på for-
hånd på en klar og utvetydig måde er blevet informeret herom jf. reglerne om
oplysningspligt i persondatalovens §§ 28 og 29, jf. principperne om god data-
behandlingsskik i persondatalovens § 5, stk. 1. ”
Baggrunden for dette er, at oplysningspligten efter persondatalovens § 28 og §
29 godt kan gives efter f.eks. indsamlingen af oplysninger. Det følger af prin-
cippet om god databehandlingsskik, at der er en pligt til at underrette på for-
hånd.
3. 5. Af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 7, fremgår det bl.a. at:
”Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at hvervet som kom-
munalbestyrelsesmedlem adskiller sig fra hvervet som folketingsmedlem, idet
det som led i hvervet som kommunalbestyrelses i videre omfang kan være ak-
tuelt at tage stilling til konkrete sager inden for de områder, som kommunerne
varetager, herunder konkrete sager der indeholder personhenførbare oplys-
ninger.
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse kan dette forhold dog ikke
i sig selv medføre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke bør undergives en
beskyttelse, der svarer til den beskyttelse, som medlemmer af Folketinget vil
have efter forslaget til databeskyttelseslov.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse også tillagt det vægt,
at et kommunalbestyrelses- fortsat vil være omfattet af reglerne om tavsheds-
pligt for så vidt angår de oplysninger, som medlemmet modtager i forbindelse
med sit hverv.”
Datatilsynet har noteret sig, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærk-
som på den forskel, der er i omfanget og karakteren af behandlingen af per-
sonoplysninger henholdsvis som folketingsmedlem, regionsrådsmedlemmer
og kommunalbestyrelsesmedlemmer.
3
Datatilsynet vil dog stadig henlede opmærksomheden på, at den behandling af
oplysninger, der foregår i en kommune varierer fra den behandling af oplys-
ninger der foregår i Folketinget, da der i en kommune behandles konkrete
sager om ansøgninger om f.eks. tilskud eller tvangsfjernelse. Et kommunalbe-
styrelsesmedlem vil således i forbindelse med sit hverv som kommunalbesty-
relsesmedlem komme i besiddelse af flere oplysninger, der kan henføres til
konkrete personer, herunder også følsomme oplysninger.
4. Af lovforslagets almindelige bemærkninger s. 8, fremgår det bl.a., at:
”Økonomi- og Indenrigsministeriet er opmærksomt på, at justitsministeren
som led i den lovgivningsmæssige opfølgning på databeskyttelsesforordnin-
gen, der træder i kraft den 25. maj 2018 og fra denne dato erstatter og ophæ-
ver persondatadirektivet, har fremsat et lovforslag om en databeskyttelseslov,
der supplerer og gennemfører databeskyttelsesforordningen, jf. Folketingsti-
dende 2017-18, A, L 68. Lovforslaget indebærer en ophævelse af persondata-
loven med virkning fra den samme dato, jf. § 46 i forslaget til databeskyttel-
seslov.”
Datatilsynet skal hertil bemærke, at Databeskyttelsesforordningen rettelig
finder anvendelse fra 25. maj 2018 og ikke træder i kraft den 25. maj 2018.
5. Af lovforslagets s. 8 fremgår følgende vedrørende den foreslåede ordning:
”Undtagelserne vil omfatte den behandling af oplysninger, der foretages som
led i kommunalbestyrelsesmedlemmers hverv, herunder parti- eller listetil-
knyttet kommunikation. I praksis vil det være den behandling af oplysninger,
der foretages af et kommunalbestyrelsesmedlem via en kommunikationstjene-
ste som f.eks. en mailkonto eller en mobiltelefon, som et kommunalbestyrel-
sesmedlem får stillet til rådighed som led i varetagelsen af sit hverv.
Undtagelserne vil sikre, at der ikke efter persondataloven vil være et grundlag
for at behandle oplysninger om et kommunalbestyrelsesmedlems anvendelse
af en sådan kommunikationstjeneste, i det omfang oplysningerne behandles
som led i varetagelsen af et kommunalbestyrelsesmedlems hverv.
Dermed vil en kommune ikke kunne træffe beslutning om at tilgå et kommu-
nalbestyrelsesmedlems kommunikation som led i varetagelse af sit hverv, når
medlemmet anvender f.eks. den mailkonto eller den mobiltelefon, som med-
lemmet har fået stillet til rådighed af kommunen.”
Datatilsynet kan hertil oplyse, at persondataloven er en beskyttelseslov, og at
behandling af personoplysninger som udgangspunkt er forbudt, medmindre
der er hjemmel i loven til den pågældende behandling. Herudover skal de
grundlæggende bestemmelser i persondatalovens § 5 endvidere være opfyldt.
Hvis et område undtages fra persondatalovens anvendelsesområde, har dette
område ikke længere den beskyttelse, som persondataloven giver. Det vil dog
stadig være omfattet af øvrige regulering af området.
4
Det står ikke umiddelbart Datatilsynet klart, hvilken konsekvens det medfører
helt at undtage området fra persondatalovens anvendelsesområde.
6. Datatilsynet har taget til efterretning, at Økonomi- og Indenrigsministeriet
har vurderet at den tiltænkte fravigelse af persondataloven kan ske inden for
rammerne af databeskyttelsesdirektivet2
.
7. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet skal for god ordens skyld bemærke, at det følger af persondatalo-
vens § 57, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignen-
de generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i
forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse
fra Datatilsynet.
Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der
skal udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyt-
telse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Lene Kragelund
Chefkonsulent
2
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
fvjur@oim.dk
H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F L O V O M K O M M U N E R N E S S T Y R E L S E O G
R E G I O N S L O V E N ( B E S K Y T T E L S E A F
K O M M U N A L B E S T Y R E L S E S - O G
R E G I O N S R Å D S M E D L E M M E R S B E H A N D L I N G A F
O P L Y S N I N G E R S O M L E D I H V E R V E T )
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 5. oktober 2017
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af
oplysninger som led i hvervet).
Lovforslaget har til formål at beskytte et kommunalbestyrelses- eller
regionsrådsmedlems kommunikation som led i varetagelsen af sit
hverv, når medlemmet anvender den mailkonto, som medlemmet har
fået stillet til rådighed af kommunen eller regionen.
Med lovforslaget indsættes en bestemmelse i lov om kommunernes
styrelse om, at persondataloven ikke finder anvendelse på behandling
af oplysninger, der foretages som led i varetagelsen af et
kommunalbestyrelsesmedlems hverv, samt en henvisning til denne
bestemmelse i regionsloven, således at tilsvarende gælder for
regionsrådsmedlemmers vedkommende.
Regeringen har den 25. oktober 2017 fremsat lovforslag om ny
databeskyttelseslov for Folketinget.1 Efter forslaget videreføres med en
ny formulering en særlig undtagelse, der betyder, at forslaget samt den
1 Folketinget 2017-18, L 68 Forslag til lov om supplerende
bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325766
ANPE@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 17/02121-2
31. OKTOBER 2017
2/2
kommende databeskyttelsesforordning ikke skal finde anvendelse på
behandling af oplysninger, der foretages som led i Folketingets
parlamentariske arbejde.
Selv om der med nærværende udkast til lovforslag ikke forslås en
enslydende undtagelse af kommunalbestyrelses- og
regionsrådsmedlemmers kommunikation, er der dog tale om en
undtagelse til persondataloven (efter 1. maj 2018 formentlig
databeskyttelsesloven), der varetager samme beskyttelseshensyn.
Af hensyn til overskueligheden i den fremtidige regulering af
persondatabeskyttelsen i dansk ret, er det instituttets opfattelse, at den
ønskede beskyttelse mod behandling af oplysninger, der foretages som
led i henholdsvis kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers
hverv, bør foretages i det fremsatte lovforslag til ny databeskyttelseslov
i stedet for ved en særbestemmelse i henholdsvis
kommunalstyrelsesloven og regionsloven.
 Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at en særlig beskyttelse
mod behandling af personoplysninger, der foretages som led i
varetagelsen af et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlems
hverv foretages i den fremsatte databeskyttelseslov.
Der henvises til sagsnr.: 2017-2912.
Med venlig hilsen
Anja Møller Pedersen
PH.D. STIPENDIAT
Dato: 1. november 2017
Sags ID: SAG-2017-05817
Dok. ID: 2430547
E-mail: IFB@kl.dk
Direkte: 3370 3219
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Økonomi- og Indenrigsministeriet
e-mail: fvjur@oim.dk
Høringssvar vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmers
mailkonto (SAG 2017-2912)
Ministeriet har den 5. oktober 2017 sendt "Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af
kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers behandling af
oplysninger som led i hvervet)" i høring med frist den 2. november 2017.
KL har ved mail af 1. november 2017 fremsendt følgende spørgsmål:
Der kan være tilfælde, hvor en borger skriver til et
kommunalbestyrelsesmedlem vedrørende en sag, som kommunen som
myndighed behandler/vil skulle behandle. Hvis
kommunalbestyrelsesmedlemmet fx bliver sygemeldt og ikke svarer på
borgerens henvendelser, og borger herefter klager til kommunen, har
kommunen da adgang til kommunalbestyrelsesmedlemmets mailkonto?
Økonomi- og Indenrigsministeriet har ved mail af 1. november 2017
svaret, at kommunen i et sådan tilfælde ikke har mulighed for at tilgå
kommunalbestyrelsesmedlemmets mailkonto. Kommunen vil antageligt
kunne gøre dette, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet giver samtykke
hertil.
Det er KL's opfattelse, at der i lovforslagets bemærkninger som minimum
bør være en beskrivelse af sådanne konsekvenser af lovforslaget. Det
bør beskrives, hvordan det kan sikres, at kommunen lever op til sit
myndighedsansvar, hvis borgere vælger at henvende sig til
medlemmernes mailadresser i stedet for kommunens. Det bør endvidere
beskrives, hvordan der kan tages højde for, at en sådan korrespondance
til et medlem efter omstændighederne kan være omfattet af
forvaltningsloven, offentlighedsloven mv.
KL tager forbehold for politisk stillingtagen, som – grundet
kommunalvalget – først kan finde sted på KL's bestyrelsesmøde den 21.
december 2017.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef
Østre Landsret
Præsidenten
Økonomi og indenrigsministeriet
Slolsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til: friur@oim.dk
Den 13 OKT. 2017
J.nr. 40A-ØL-88-17
mit: sdy
Økonomi og Indenrigsministeriet har ved brev af 5. oktober 2017 (Sagsnr. 2017-2912) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
kommunernes styrelse og regionsloven (Beskyttelse af kommunalbestyrelses- og regions råds-
medlemmers behandling af oplysninger som led i hvervet).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Berit Carlsen
Ell
Bredgade 59, 1260 København K. Tlf. 99686200 Hjemmeside: www.oestmlandsmt.dk